Skadet det Simone Petersen glipper OL

0

OL er slut, inden det overhovedet kom i gang for Ikast-playmakeren, der har fået et brud i foden.

En trist nyhed har ramt Håndboldkvinderne, inden de torsdag formiddag spiller åbningskamp ved OL mod Slovenien.

For ved den næstsidste træning, inden det går løs ved legene i Paris, kom Simone Petersen til skade med sin fod.

Efterfølgende undersøgelser har vist, at der er et brud, og hun er derfor ikke i stand til at spille ved turneringen.

– Jeg ville gå ind og sætte en finte, og i det jeg skal drive min bevægelse videre, føles det som om, foden ikke følger med, og så siger den bare klik. Der kunne jeg godt mærke, den var gal.

– Det er ubærligt. Jeg er helt tom for ord. Mine holdkammerater og staben har været en fantastisk støtte i situationen, og jeg ønsker dem al mulig held og lykke til OL, siger Simone Petersen.

I stedet bliver Helena Elver fra Odense Håndbold, der allerede var med til OL som en af de tre reserver, nu en del af den danske 14-mandstrup som afløser på playmakerpositionen.

Om Simone Petersens skade siger landstræner Jesper Jensen:

– Vi er frygteligt kede af det på Simones vegne. Det er altid hårdt at se en holdkammerat få slukket en drøm på den måde. Men samtidig er det et sportsligt tab for os, at Simone går ud, da hun var udset til en central rolle.

– Jeg er dog også sikker på, at Helena Elver vil tilføre holdet noget andet X-faktor, vi nok skal få glæde af undervejs i turneringen.

Fordi Simone Petersens skade opstod, inden den officielle OL-trup skal meldes ind i løbet af onsdagen, har det også været muligt at trække Andrea Aagot Hansen ind fra bruttotruppen som ny reserve.

Højrefløjen fra Odense Håndbold støder dog ikke til truppen i Paris men bliver hjemme i Danmark og passer sin træning med klubben.

Indbrud på Skræppedalsvej

0
Foto: AVISEN

I Ejby har der været indbrud på Skræppedalsvej.

I Ejby i Middelfart Kommune har der været indbrud på den pågældende vej.

Man har opbrudt et vindue og kommet ind via det, men det er ikke opgjort, hvad der er stjålet.

Nummerplade stjålet fra knallert

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fra en adresse i Brenderup Fyn i Middelfart Kommune er der stjålet en nummerplade.

Det er sket mellem den 11. juli klokken 09:00 og frem til den 23. juli, hvor en nummerplade tilhørende en lille knallert er blevet stjålet fra Mejerivej.

Klimafolkemødet 2024 handler om konkrete handlinger og gøre det sammen

AVISEN havde den 2. juli 2024 besøg på STATIONEN af Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd. Det blev til en længere samtale mellem borgmesteren og Uffe Steiner Jensen samt Erik Schwensen om dette års Klimafolkemøde i Middelfart, som løber af stablen den 29. – 31. august 2024. Du kan se og lytte til hele interviewet nedenfor.

For borgmester Johannes Lundsfryd bliver de to vigtigste temaer på dette års Klimafolkemøde at lave konkrete handlinger og gøre det sammen. Noget af det, der virkelig gør en forskel, er fælles adfærd, og det er nødvendigt, for der er noget, der er helt skævt med vores klima.

Det er vigtigt at tale sammen om klimaet og skabe konkrete klimahandlinger. Samtaler, der forpligter os til at gøre noget. Borgmesteren regner med, at det lykkes at samle 40.000 mennesker til Klimafolkemødet i Middelfart, så det bliver Danmarks største samtale om klimaet og forhåbentlig også noget, der kan skubbe til konkrete klimahandlinger, siger Johannes Lundsfryd.

Det blev en samtale om, hvilke resultater borgmesteren forventer af Klimafolkemødet, om at holde fokus på klimatiltag i forhold til virksomhedernes kerneforretning, og der hvor vi selv kan gøre en forskel. Herunder klimamæssige tillægsprodukter, som med fordel kan supplere kerneforretningen. Det drejer sig om at inspirere hinanden ned gennem værdikæderne. Vi skal genopfinde os selv, siger borgmesteren, og han bruger billedet af, at den grønne omstilling er som at renovere et hus, hvor huset er samfundet, og fundamentet er olie og gas, som skal udskiftes, mens huset (samfundet) kan fortsætte med at fungere på en ordentlig og økonomisk forsvarlig måde. Samtalen kom også ind på Klimafolkemødernes udvikling over tid, de fremadrettede ambitioner, mediernes fremtidige rolle og tilgang til klimadebatten, det enkelte menneskes ansvar, behovet for kollektive handlinger, borgerinddragelse, politikernes ansvar for at gå forrest, betydningen af samtaler mellem mennesker, og det nye internationale spor på dette års Klimafolkemøde i Middelfart.

Du kan se og lytte til hele interviewet med borgmester Johannes Lundsfryd nedenfor.

FC Fredericia-keeper tog mere ansvar

0

I sæsonens åbningskamp i NordicBet Ligaen imponerede FC Fredericia ved at vende kampen på hovedet og vinde over AC Horsens på Nordstern Arena. Kampen, som var præget af mange nye ansigter i begge holds startopstillinger, blev et vendepunkt for Fredericia, der viste stærk mentalitet og sammenhold. Målmand Mattias Lamhauge, der er en af de få spillere tilbage fra sidste sæson, måtte derfor tage ekstra ansvar.

Jublen ville ingen ende tage for FC Fredericia. Holdet havde præsteret over al forventning, da AC Horsens har oprustet markant i sommerens løb og er en af oprykningsfavoritterne. Det var dog ikke til at se, da FC Fredericia vandt 3-1.

– Det var en meget sjov kamp. Vi var ikke tilfredse med første halvleg og i anden halvleg lavede vi ikke mange ting forkerte. Det var en fed kamp, da vi løftede os efter første halvleg. Vi havde mange nye spillere med, og det gik godt, siger Lamhauge.

Lamhauge betoner vigtigheden af træning og kommunikation i holdets præstation. Med mange nye spillere på holdet, og i alt syv nye i startopstillingen, var det derfor med at have aftalerne på plads. Den del glippede i første halvleg, men blev bedre som kampen skred frem.

– Vi har trænet meget med vores principper. Jeg var en af dem, der var her sidste år, og så skal jeg tage lidt mere ansvar, og det prøver jeg at kommunikere ud, forklarer Mattias Lauhauge, der fra hans position i målet forsøgte at være meget verbal i kommunikationen og tydeliggjorde de forskellige ting.

https://www.fksslamson.dk/

AC Horsens er som nævnt en af favoritterne til oprykning. Det var derfor stort for FC Fredericia at vinde der, men for Lamhauge var det en kamp som så mange andre. Den giver ikke mere end de tre point, som alle andre sejre giver.

– Det er bare én kamp, men Horsens har et stort stadion og en fed kulisse at spille i, og solen skinnede, og vi fik tre point. Man kan se forskellen fra første og anden halvleg, hvor vi justerede ting, og det skal vi tage med os, siger den færøske keeper.

Til denne sæson er FC Fredericias midterforsvar helt nyt. Jesper Juelsgård var bænket, mens andre kræfter som i sidste sæson spillede i midterforsvaret i form af Mikkel Wohlgemuth og Mikkel Fischer nu er fortid i FC Fredericia. De er blevet erstattet af Jeppe Kudsk og Frederik Rieper, som begge startede inde.

– Vi skal lige finde relationerne som resten af holdet, og det har vi fået fint på plads. De gjorde det fint, og det er jeg glad for, slutter Mattias Lamhauge.

FC Fredericia ser nu frem til deres næste kamp på hjemmebane mod Vendsyssel, hvor de håber at bygge videre på den positive start og fortsætte med at vise stærke præstationer i NordicBet Ligaen.

Royal åbning af Den danske pavillon under OL

0

Det bliver D.M. Kong Frederik og Dronning Mary, der klipper båndet, når VisitDenmark formelt slår dørene op til et lille stykke Danmark i Paris den 25. juli i forbindelse med OL. 

Med besøg af både Kongeparret, den danske ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen og en række inviterede gæster er der lagt op til en prominent åbning af Den danske pavillon i hjertet af Paris. 

Pavillonen har til huse i historiske omgivelser ved Maison du Danemark og i Frederikskirken, og i ugerne under OL samler VisitDenmark her essensen af Danmark i samarbejde med en lang række partnere.  

“Vi er meget glade for, at Kongehuset med sin deltagelse er med til at sætte lys på den fortælling om Danmark, Den danske pavillon repræsenterer. Danmark er et lille land med plads til store ideer, og det vil vi gerne afspejle med det vindue til Danmark, vi har forsøgt at skabe,” siger CEO for VisitDenmark Katja Moesgaard. 

Den danske pavillon åbner formelt dagen før, den olympiske ild tændes i Paris for at sætte de 33. Olympiske Lege i gang. 

Legene trækker både de godt 10.000 atleter fra store dele af verden til, men også millioner af turister, som både kommer for sporten og for oplevelsen. 

“Vi håber, at flest muligt vil lægge vejen forbi os på Champs-Élysée – enten for at lytte til en snak mellem ministre og erhvervsfolk, for at møde danske ildsjæle eller for at opleve nogle af de gratis koncerter med toneangivende danske kunstnere, vi har i The Culture Box, som Frederikskirken i perioden er bygget om til,” fortæller Katja Moesgaard. 

Katja Moesgaard er sammen med Realdanias CEO Jesper Nygaard og Danmarks ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen på talerlisten til åbningen, som er et lukket arrangement for inviterede gæster og presse.

Fra den 26. juli til 11. august er pavillonen åben og gratis at besøge hver dag

Energinet afslutter naturgasprojekt på Vestfyn

0

Naturgasledningen er omlagt mellem Nr. Aaby og Odense Vest, og nu er 14 kilometer af den gamle gasledning taget op. Gasledningen er omlagt for at give plads til den nye elektrificerede jernbane.

Naturgasprojektet på Vestfyn er nu så godt som afsluttet. Energinet har omlagt naturgasledningen mellem Nr. Aaby og Odense Vest, i alt 27 kilometer, og den nye naturgasledning gik i drift i december 2023.

Næste skridt var at tage dele af den gamle naturgasledning op, i alt knap 14 kilometer. Det arbejde er nu afsluttet, og jorden kan overdrages til lodsejerne og til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet skal overtage dele af strækningen for at anlægge en ny, dobbeltsporet og elektrificeret jernbane til højhastighedstog.

– Alle rørene er taget op, og vi har reetableret arealerne de steder, hvor det var aftalt. Vi mangler kun at fjerne linjeventilstationen i Nr. Aaby, og det bliver klaret inden længe. Arbejdet er udført i en meget våd periode, og alligevel er vi færdige til tiden. Vi fik egentlig forlænget fristen til midt i august, men vi er i hvert fald færdige inden 1. august, siger byggepladsleder Ralph Quitzau.



Smart metode til optagning af rør
Optagningen af rørene er foregået på den måde, at røret er skåret over med skærebrænder for hver 12 meter. Derefter har en maskine kunnet tage det op af jorden.

– Entreprenøren Munck udviklede en meget smart metode, hvor rørene kun delvist fritlægges ved overskæringsstedet. Sug i røret fører røgen væk fra arbejdsstedet. Det er intet mindre end genialt, for det er både hurtigt og omkostningseffektivt. Vi undgik dybe udgravninger for hver 12 meter med tilhørende grundvandssænkning, og vi undgik, at vi skulle have en mand ned i udgravningerne samt stiger og trapper i hver udgravning. Overskæringen kunne foregå ved, at entreprenøren kunne stå oven på røret og skære det, siger projektleder Jakob Kjær.



Materialer genanvendes
De knap 14 kilometer rør, som er taget op af jorden, er sendt til en produkthandel, hvor de bliver smeltet om, så materialerne kan genanvendes.

Vestfyns-projektet har haft hovedkvarter og central rørlagerplads på en nedlagt landejendom på Store Landevej i Ejby.

Arealet ud mod landevejen har været brugt som rørlagerplads, men alle rørene er nu væk. Snart vil der ligge materialer til jernbanen på pladsen, for Vejdirektoratet vil også bruge gården som hovedkvarter for jernbaneprojektet.

Sparet penge
”Energinet har sparet mange penge til kontorer, fordi vi kunne bruge gården, som alligevel var totaleksproprieret til jernbanen. Samtidig har vi skånet lokalbefolkningen for at anlægge rørlagerpladser langs strækningen, fordi vi har samlet rørene ét sted og kørt dem ud efterhånden, som vi skulle bruge dem. Derved har vi ikke brugt penge på at ekspropriere jord, anlægge rørlagerpladser med grus og til sidst reetablere jorden igen,” siger Jakob Kjær og tilføjer:

– Det har været et supergodt projekt, som er gennemført til tiden og under budget. Vi har haft et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med Vejdirektoratet. Vi har for eksempel kunnet aftale at aflevere jorden til jernbanen i den form, de kan leve med. Der er jo ingen grund til at glatte jorden, hvis det ikke er nødvendigt, siger Jakob Kjær.

Ingen tegn på at kvindes død skyldes kriminel handling

0

En 53-årige kvinde blev mandag fundet død i en lejlighed i Vejle. En obduktion har i dag vist, at der ikke er tegn på, at dødsfaldet skyldes en strafbar handling.

Sydøstjyllands Politi modtog mandag omkring klokken 12.45 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i en lejlighed i Vejle.

Der var ikke noget, der indikererede, at der var sket noget kriminelt, men omstændighederne betød, at politiet med det samme iværksatte en efterforskning. Det skete med henblik på at klarlægge, hvorvidt dødsfaldet skyldtes en forbrydelse.

Der er i dag foretaget en obduktion, og den har ikke med sikkerhed kunnet belyse dødsårsagen.

Undersøgelserne viser dog, at der ikke er tegn på, at dødsfaldet er sket som følge af en forbrydelse. Vurderingen er således, at dødsfaldet ikke skyldes en strafbar handling.

Sluserne åbnede sig i Fredericia

0

I overensstemmelse med forudsigelserne fra DMI ramte et voldsomt vejrfænomen Fredericia omkring klokken 13:30. Som varslet var der mulighed for lokale skybrud samt lyn og torden. AVISEN var hurtigt på pletten og formåede at fange billeder og videoer af uvejret.

DMI havde udsendt en varsel om potentielt kraftige regnskyl, som kunne udvikle sig til lokale skybrud, i tidsrummet fra klokken 08:00 til 22:00. Meteorologerne advarede om, at disse regnskyl kunne medføre nedbørsmængder på 15 til 25 mm inden for blot 30 minutter.

Norgesgade ved parkeringspladsen Norgesgade Syd. Foto: AVISEN

Selvom prognosen varslede ekstreme forhold, blev Fredericia dog skånet for de værste scenarier, selvom der kom et voldsomt regnskyl. Det varede omkring et kvarters tid, og blev ledsaget af enkelte lyn og tordenbrag, før det stilnede af.

Parkeringspladsen ved lejlighedskomplekset Kobbelhave på Nørrebrogade. Foto: AVISEN

Om sceneriet gentager sig senere er uvist.

Sådan så det ud på Vesterbrogade ved Vesterdalsvej.

Ny KIF-keeper spøger i kulissen

0

At KIF Kolding er på jagt efter en ny keeper er ingen hemmelighed. Den nytilkomne keeper, Emil Tellerup, er ude med en langvarig skade, hvilket efterlader holdet med Anton Hellberg som den eneste disponible målmand. Men i kulissen lurer en ny mulighed.

Det har i længere tid været fastlagt, at KIF Kolding skulle stille med en stærk målmandsduo bestående af Emil Tellerup og Anton Hellberg til den kommende sæson. Klubben har arbejdet målrettet på at skabe en solid defensiv base med disse to talentfulde keepere, som begge har vist deres værd på højt niveau. Emil Tellerup, der nyligt er kommet til klubben, blev betragtet som en vigtig brik i KIF Koldings forsvarsstrategi, men en uheldig og alvorlig skade har desværre vendt op og ned på disse planer. Denne skade betyder, at Tellerup ikke vil være til rådighed i en længere periode, hvilket har tvunget klubben til at revidere deres strategi og søge efter en passende erstatning for at sikre stabiliteten i målet.

Den karismatiske keeper Emil Tellerup forventes at være ude af spil indtil omkring årsskiftet, hvilket efterlader KIF Kolding i en særdeles udfordrende situation, som de nu er nødt til at håndtere hurtigt og effektivt. Tellerups fravær er særlig problematisk, da det strækker sig over en længere periode og dermed har betydelige konsekvenser for holdets forsvarsevne og overordnede præstationer. I den seneste sæson stod Tellerup solidt mellem stængerne for Lemvig-Thyborøn Håndbold, og hans tidligere erfaring fra fem sæsoner i Fredericia Håndboldklub har gjort ham til en uvurderlig spiller. Hans fravær efterlader derfor et stort hul i truppen, både i form af hans talent og lederevner på banen. Dette tvinger KIF Kolding til at finde en hurtig og effektiv løsning for at opretholde holdets konkurrencedygtighed i de kommende kampe.

Josip Cavars kontrakt med Holstebro blev imidlertid ikke forlænget, da TTH Holstebro har besluttet at styrke deres målmandsposition yderligere ved at hente Rasmus Henriksen fra Mors-Thy som supplement til Sander Heieren. Denne beslutning har efterladt Cavar uden en klub til den kommende sæson, hvilket har skabt en uventet udfordring for den talentfulde keeper. Gennem årene har Josip Cavar opbygget et solidt og respekteret navn i dansk håndbold, ikke mindst på grund af hans imponerende præstationer og engagement i SønderjyskE, hvor han tidligere har spillet og gjort sig bemærket som en dygtig og pålidelig målmand. Hans erfaring og evner gør ham til en attraktiv mulighed for mange klubber, og hans nuværende situation som klubfri spiller har derfor tiltrukket opmærksomhed fra flere hold, herunder KIF Kolding, der står over for udfordringen med at erstatte den skadede Emil Tellerup.

Tellerup i FHK-trøjen. Foto: AVISEN

Cavar tidligere været god ligakeeper

I den seneste sæson formåede Josip Cavar dog ikke at placere sig blandt de absolut bedste keepere i den danske liga. Han spillede i alt 29 kampe, hvor han opnåede en samlet redningsprocent på 22,3 procent, hvilket er et markant fald i forhold til hans tidligere præstationer. Til sammenligning havde han i 2020/21-sæsonen for SønderjyskE en imponerende redningsprocent på 31,4 procent. I sæsonen inden, som blev afbrudt af COVID-19, stod Cavar ligeledes stærkt med en redningsprocent på 31,1 procent. Disse tal viser en tydelig forskel i hans præstationer over de forskellige sæsoner, men understreger samtidig hans potentiale og tidligere succes på banen. Cavars svingende form i den seneste sæson kan muligvis tilskrives forskellige faktorer, men hans tidligere statistikker indikerer, at han stadig har evnen til at levere på et højt niveau, hvilket gør ham til en interessant mulighed for klubber, der søger en erfaren og kapabel målmand.

Josip Cavar er således en keeper, der har bevist sit værd i dansk håndbold gennem flere sæsoner, og han er nu en potentiel tilføjelse til KIF Koldings trup. Ifølge rapporter fra mediet Handball-Transfer er KIF Kolding tæt på at sikre sig Josip Cavar som erstatning for den skadede Emil Tellerup. Disse oplysninger stemmer overens med AVISENs egne kilder, som bekræfter, at der er konkrete forhandlinger i gang mellem KIF Kolding og Cavar.

KIF Kolding indledte træningen efter sommerferien i onsdags, og derfor haster det med at få en ny keeper på plads, så han kan deltage i den vigtige opstartsfase.