Kolding gafler fysisk stærk angriber

0

Efter længere tids forhandling med FC Helsingør, så kan Kolding IF offentliggøre, at den målfarlige og stærke angriber, Sterling Yatéké, bliver klubbens nye spydspids. Med stor hjælp fra Michael Duus fra Sam Partner og Jens Haugaard er angriberen købt fri og udstyret med en aftale for de kommende tre år.

24 årige Yatéké støder til klubben med et særdeles flot CV og en unik evne til at skabe ravage i modstanderholdets felt. Centralafrikaneren har også allerede bevist sig selv på øverste niveau, og tidligere i hans karriere har han blandt andet spillet kampe og scoret mål for den østrigske storklub Austria Wien. I tillæg har han også fem Europa League kampe på CV’et.

Head of Football i Kolding IF Niklas Nürnberg glæder sig over den nye tilgang. Han udtaler:

– Sterling er fysisk stærk, eksplosiv, aggressiv, direkte og opportunistisk. Han har alle de grundlæggende karakteristika vi søger i en angriber i Kolding, og samtidig sidder der et klogt hoved på ham, han er en person der forstår fodbold og kan tage ansvar på og udenfor banen, siger Nürnberg og ligger heller ikke skjul på, at Sterling er en ønskespiller, som klubben har fulgt længe:

– Sterling har været et emne hos os i flere år, endda før han kom til Danmark, men det har ikke før nu været muligt at hente ham hertil, så vi er enormt glade for endelig at få det på plads. Det er endnu et bevis på, at klubben og holdet tager skridt i den rigtige retning, at vi kan tiltrække en spiller som der har været så stor rift om og interesse fra både danske og udenlandske klubber, slutter Niklas Nürnberg af-

Således har klubben sikret sig en angriber til de forreste geledder, der allerede har bevist at han besidder et meget højt niveau. Foruden altså optrædener og mål for Austria Wien, så bragede han også igennem i den bedste finske række, Veikkausliiga, hvor han i bare ni kampe scorede syv mål og producerede to assists for TPS. Dertil har han med HNK Rijeka vundet den kroatiske pokalturnering.

Hovedpersonen selv kan ikke vente med at trække den nye Kolding IF trøje over hovedet:

– Jeg er meget glad for at være kommet til Kolding IF, hvor jeg virkelig ser frem til at blive en stor del af holdet, og bidrage med de kvaliteter jeg har. Det ambitiøse projekt tiltaler mig både som person og spiller, og jeg glæder mig til at møde fansene og byen. Hele klubben har allerede taget enormt godt imod mig, siger Sterling og sætter også et par ord på hvad Kolding IF fansene kan forvente:

– På banen ser jeg frem til at gøre en forskel, og jeg beskriver mig selv som en hurtig, stærk og beslutsom spiller, og så glæder jeg mig naturligvis til at score masser af mål i den hvide trøje, slutter Yatéké af

Michael Duus fra Sam Partner, som har bidraget stort til transferen, siger følgende:

– Jeg er meget glad for, at kunne være delagtig i at gøre dette muligt. Yatéké er en helt særlig spiller, og jeg har af flere omgange bemærket ham når vi har krydset klinger med F.C Helsingør. Nu bliver det en kæmpe fornøjelse at se ham begejstre hele Kolding, siger en tydeligt glad Michael Duus.

Fakta Sterling Yatéké
Alder: 24 år (15.09.1999)
Født: Bangui, Den Central Afrikanske Republik
Højde: 188 cm.

Klubber:
Austria Wien
TPS (Bedste liga Finland)
HNK Rijeka (Bedste liga Kroatien)
FC Helsingør

Mange kender ikke deres rettigheder i sundhedsvæsenet

0

En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at lidt over halvdelen af danskerne ikke kender til udredningsretten. Udredningsretten sikrer, at du som patient kan blive udredt inden for 30 dage og har ret til at blive undersøgt på et privathospital, hvis det offentlige ikke har kapaciteten. Retten er med til at sikre lighed i sundhed. Derfor er det også problematisk, når patienterne ikke kender deres rettigheder.

Patientrettigheder lyder som udgangspunkt simple. Hvis du ikke kan blive udredt eller behandlet inden for tidsfristerne i det offentlige sundhedsvæsen, har du ret til at blive behandlet på et privathospital. Men hvad sker der så, hvis din tid i det offentlige sundhedsvæsen aflyses eller rykkes? Hvad har det af betydning for dine patientrettigheder? Denne nuance er der nok færre, der har blik for.

Men faktisk har du stadig ret til at blive udredt eller behandlet på et privathospital, hvis regionen ændrer datoen for din tid hos det offentlige hospital. Ja, regionen er faktisk forpligtet til at informere om patientens ret til at blive behandlet i privat regi senest 8 dage efter ændringen af den oprindelige aftaletid.

Hvis regionen ikke informerer patienten om denne rettighed, risikerer vi en høj grad af ulighed i sundhed på den baggrund. Det er nemlig de mest ressourcestærke, der har den største mængde ressourcer og overskud til at insistere på en opfyldelse af rettighederne, mens de ressourcesvage patienter risikerer at blive efterladt på en venteliste fremfor at modtage hurtig behandling.

Behandlingsgarantien er på nuværende 30 dage for udredning og 60 dage for behandling (operation).

Hvis en aftale aflyses eller flyttes, har man med det samme retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg (privathospital). De fleste er ikke klar over, at det også gælder, hvis en tid til forundersøgelse eller aftale flyttes – nederst en tekst fra vores brancheforening Sundhed Danmark.

Ventetider aflæst den 15.07.2024 fra mitsygehusvalg.dk

Afgivet i uger med ventetid på forundersøgelse/ventetid på behandling (operation).

15.07.2024

OperationstypeGrindsted friklinikSHS Sønderborg / AabenraaOUH/SvendborgSVS-EsbjergGrindstedKolding/Vejle
Lyskebrok4/78/246/406/818/12
Navlebrok4/78/242/406/818/12
Kunstig hofte2/1140/4911/36/19
Kunstig knæ3/132/181/119/39
Korsbånd5/828/5212/89/19
a-skopi knæ14/125/828/5212/219/19
a-skopi skulder15/1821/4434/3
Skulder ligamenter12/815/521/4434/3
MR9/13/914/16915
RygMiddelfart/Kolding
Spinalstenose5/810/16
Prolaps5/810/16
Hæmorider7/386/1020/10
Hånd8/168/3
Fod4/122/112636/924/29
Hjerte648

10 dyreste bolighandler i Region Syddanmark

0

Boliga har samlet en liste over de dyreste bolighandler i Region Syddanmark. Se her, hvor meget de dyreste boliger er blevet solgt for.

Det er ikke småpenge, der er blevet brugt på bolighandler i Region Syddanmark.

Boliga har samlet en liste over de 10 dyreste bolighandler – og det er imponerende beløb, vi taler om.

Se listen nedenfor og klik på adresserne for at se boligerne.

Top 10: Dyreste bolighandler

Her er de 10 dyreste bolighandler i Region Syddanmark

Adresse Postnummer Boligtype Pris
Havneøen 9, 9. 7100 Ejerlejlighed 15.200.000
Nørre Alle 17, Strib 5500 Villa 13.450.000
Havneøen 9, 10. 7100 Ejerlejlighed 13.400.000
Fjordvejen 48, Kollund 6340 Villa 12.800.000
Fjordvej 54, Strandhuse 6000 Villa 10.512.500
Strandvejen 187, Strib 5500 Villa 10.300.000
Sønder-Vasevej 40 6857 Fritidshus 9.500.000
Vester Dørkenvej 10, Hindskov 7323 Landejendom 9.200.000
Vester Dørkenvej 8, Dørken 7323 Landejendom 9.200.000
Dæmningen 103, Strib 5500 Villa 9.000.000

Danmarksgade som autobahn

0

På grund af tomme butikker i gågade afsnittet i Danmarksgadee ønskes der åbnet for biler i gågaden. Årsagen til de tomme butikker er i dagspressen beskrevet som: krigen i Ukraine, epedimi, e-handel.  Husleje nieuviuet var ikke nævnt, men det er markedet der selv skal finde ud af det, hvad fandt du ud af marked ? Mht e-handel skulle der være en import told på vej for vare fra Kina. 

I stedet for at lukke bilerne (bliklavinen) ind i gågaden skal der lukkes op for det forunderlige  måske nærmere magi ind i gaden. Fredericia teater har været med til at sætte magien i omløb blandt borgerne. Det er der områder bl.a. i indre by der er ramt af, det blomstre, det er næsten magisk. Er det  Danmarksgade der ikke har rakt ud efter Magien ? 

For nogle af de borgere der bor i den indre by er gå gaderne det eneste udendørs opholds areal de har. De områder, der før var opholds areal, gård, haver er mange steder indraget til– ja parkering.

Måske er bilernes evt. indtog i gågaden Damarksgade slet ikke for de tomme forretninger, men at  sætte “den grønne omstilling”  på  dagsordenen ?                                                

Evald Lauridsen

Tidligere folketingspolitiker arresteret i Tyrkiet på falske anklager

0

Halime Oguz, tidligere medlem af Folketinget, har delt en beretning på sin Facebook-side om en nylig hændelse under hendes ophold i Tyrkiet. For to dage siden blev hun arresteret af bevæbnede militærfolk på grundlag af anklager om terrorvirksomhed og propaganda.

Oguz afslører, at anmeldelsen kom fra en person med tyrkisk baggrund bosat i Danmark, hvis navn hun kender. Hun beskriver sine følelser under arrestationen som både vrede og krænkelse, og understreger, at hun aldrig har oplevet noget lignende før.

De groteske anklager blev hurtigt frafaldet, da de viste sig at være grundløse og baseret på løgne. Halime Oguz slutter sin opdatering med en klar opfordring til personen, der falsk anmeldte hende, om at reflektere over sin fremtidige adfærd.

Bowling igen, igen

0

Debatten har kørt i Fredericia bl.a. angående vore bowlingcenter som blev lukket, da det havde en underskud på kr. 125.000 og kun åbnet 20 timer ugentligt og kun om formiddagen.
Centret har tilsyneladende kørt i mange år med underskud, hvorfor mon der ikke blev gjort noget ved det for længst?
Centret blev primært brugt af ældre, ensomme om formiddagen. Dem har man nu bedt om at køre til Middelfart for at få lidt motion og hyggeligt samvær.Nogle har ikke bil, men så må de jo komme derover alligevel i alt slags vejr, sommer og vinter.
Yngre familier og unge der vil hygge og spille lidt bowling og efterfølgende hygge med lidt at spise eller gå på cafe, det foregår så også i Middelfart.
Det udvikler ikke Fredericia.
I Assens en by med 6000 indbyggere har de en bowlingcenter og har haft i 30 år, det er privat ejet af samme ejer i 21 år, og er ved at købe nye maskiner for 2 mill. kr. for det kan godt betale sig. Det går godt., de har åbnet både for enlige, klubber og om aftenen for dem der vil bowle om aftenen.
De er fem ansatte, havde et overskud i 2023 på godt kr. 387.000 og i 2022 på godt kr. 394.000.

Hvis vores kommune ikke kunne eller ville. Kunne man så ikke have fået en privat måske en iværksætter fra Business Fredericia, som har så stor succes med den slags, til at forpage eller have købt bowlingcenteret. Så man stadig kunne tilbyde, ældre, ensomme, og borgere i Fredericia at komme og spille bowling i byen, og også ligge deres penge til gavn for ansatte og kommunen.
Mange byer mindre end vores har bowlingcenter og det kører faktisk fint mange steder.

Med venlig hilsen
Hans Thomassen

Bestyrelsesformand vil fortsætte udviklingen med FC Fredericia

0

Med en fantastisk sæson i bagagen, hvor FC Fredericia sikrede sig fjerdeplads i NordicBet Ligaen og nåede semifinalen i pokalturneringen, står klubben nu over for nye udfordringer og forventninger til den kommende sæson. Der er skiftet meget ud i truppen, og rækken ser stærk ud. Derfor venter bestyrelsesformand Morten Rahbek med at komme med en målsætning for sæsonen.

Sidste sæson bliver svær at følge op på. FC Fredericia har ligeledes sagt farvel til en del profiler både i vinters og efter sidste sæson. Samtidig var det en historisk sæson for FC Fredericia, hvor man klarede sig over forventning i både NordicBet Ligaen og Oddset Pokalen.

– Vi må bare sige, at det bliver svært at leve op til sæsonen, vi har sagt farvel til. Det har været den bedste sæson nogensinde med en 4. plads og semifinaleplads i pokalen. Omvendt bliver det vores opgave at fortsætte udviklingen. Også i den kommende sæson skal vi spille fodbold på højt niveau. Hvad det må være, må vi se. Det bliver en kompetitiv række med en række stærke hold fra 2. division, herunder Esbjerg , samt OB og Hvidovre som nedrykkere. Horsens og Vendsyssel lægger voldsomt på også. Det bliver en konkurrencepræget række, vi ser ind i. Det bliver spændende, siger Rahbek.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Rahbek understreger, at ligaen bliver særdeles konkurrencedygtig med et stærkt oprykkerhold i Esbjerg, samt OB og Hvidovre som nedrykker, mens ACHorsens og Vendsyssel har oprustet betydeligt. Det betyder, at FC Fredericia skal op mod stærke økonomiske enheder, og det kombineret med, at FC Fredericia hidtil har fået 11 nye spillere og vinket farvel til ti, gør der tid med at få spillet holdet sammen.

– Vi har en stor udskiftning i år. Den skal lige sætte sig. Derfor kan der gå lidt tid, inden det kommer til at ske. Vi har tillid til den trup, vi har samlet, og det ser fornuftigt ud. Vi glæder os til at komme i gang. Vi kommer til at møde hold som Horsens, der har købt spillere fra en helt anden hylde, end vi normalt ser i NordicBet Ligaen. Det bliver spændende, forklarer Morten Rahbek.

Rahbek bemærker, at ligaen ser historisk stærk ud, især med Esbjerg, der kommer som en utraditionel oprykker med stærke økonomiske kræfter og en historik, der gør, at klubben på sigt gerne vil tilbage til Superligaen.

– Den ser historisk stærk ud. Også fordi i Esbjerg kommer der et hold op, som er stærkt og har ressourcer, man normalt ikke har i 2. division. Der bliver pres på nedefra. Vi ser selvfølgelig også OB, der er den helt klare favorit til at tage førstepladsen, siger Rahbek.

Økonomisk kan FC Fredericia ikke være med

FC Fredericias lod er at udvikle spillere og sælge dem videre. Blandt andet som det i sidste sæson var tilfældet med Tobias Bach, som ses på billedet. Foto: AVISEN

Økonomisk set erkender Rahbek, at FC Fredericia ikke har budgetter til top-4, hvilket gør det til en udfordring at konkurrere med de klubber, der har større økonomiske ressourcer. Dette betyder, at FC Fredericia må tænke kreativt og strategisk for at kompensere for det økonomiske underskud i forhold til konkurrenterne. Klubben er vant til at finde og udvikle talentfulde spillere, optimere deres træningsmetoder og udnytte enhver mulighed for at skabe en konkurrencedygtig enhed på banen.

– Det betyder alt andet lige, at de hold med de største budgetter er dem, som har størst chance for at klare sig godt rent sportsligt. Vi skal være dygtige på andre parametre. Vi har ikke budget til top-4, men engang imellem er vi med deroppe alligevel. Det er ikke nyt, og det er vi vant til. Den udfordring påtager vi os i den kommende sæson, slår Morten Rahbek fast.

Når det kommer til målsætningen for sæsonen, vælger Rahbek at være afventende og forsigtig med at udtale sig. Han understreger, at det er for tidligt at sætte konkrete mål, da transfervinduet stadig er åbent, og der er mange ukendte faktorer, der kan påvirke holdets endelige sammensætning. Rahbek påpeger, at både FC Fredericia og flere andre klubber endnu ikke har afsluttet deres transferaktiviteter, hvilket gør det vanskeligt at forudsige, hvordan styrkeforholdet vil se ud, når sæsonen starter.

– Den (målsætningen, red.) vil jeg lige parkere nogle uger. Lad os lige se, hvor transfervinduet ender henne. Vi er ikke selv helt på plads endnu, og det er der flere klubber, som heller ikke er. Specielt Horsens har oprustet kraftigt, og derfor ser vi tiden an, inden vi melder noget ud, slutter Rahbek.

https://www.fksslamson.dk/

Dog bekræfter han, at der muligvis kan komme et par nye ansigter ind i truppen, selvom holdet generelt er tæt på at være på plads. Rahbek forklarer, at selvom FC Fredericia har gjort en stor indsats for at få samlet truppen tidligt, er der stadig plads til forbedringer og justeringer. Han påpeger, at transfervinduet stadig er åbent, og at der altid kan opstå muligheder for at tilføje spillere, der kan styrke holdet yderligere. Der kan være tale om strategiske tilføjelser, som passer perfekt ind i truppens dynamik og spillestil.

– Som det ser ud, skal vi have lidt ind, men vi taler ikke om meget. I år har vi været tættere på at få truppen på plads før sæsonstart end tidligere år. Derfor kan der godt komme en tilgang eller to. Man skal heller aldrig udelukke, at der er en spiller, som kan komme den anden vej, slutter Morten Rahbek.

FC Fredericia indleder sæsonen søndag, hvor AC Horsens er modstanderen på udebane.

Bliver Michael Laudrup landstræner?

0
Foto: Anders Kjærbye / DBU Foto

Kasper Hjulmand har valgt at træde tilbage som landstræner, hvilket betyder, at Danmark nu står over for opgaven at finde en ny leder til det nationale fodboldhold. Denne beslutning kommer efter en omfattende evaluering fra Hjulmand selv, hvor han vurderede, at han ikke længere kunne drive holdet fremad, og at der var behov for ny inspiration og energi. Hjulmands kontrakt løb oprindeligt frem til 2026, men han har valgt at træde tilbage før tid, hvilket åbner op for spekulationer om, hvem der skal tage over.

Hjulmand har stået i spidsen for det danske landshold siden 2020 og har haft en betydelig indflydelse på holdets præstationer. Han førte Danmark til en imponerende semifinaleplads ved EM 2021 og har også stået i spidsen ved VM i Qatar samt den nylige EM-slutrunde i Tyskland. Selvom holdet ikke nåede helt til tops ved disse turneringer, har Hjulmand efterladt et varigt indtryk med sin ledelsesstil og taktiske tilgang.

Med Hjulmands afgang står DBU nu over for en vigtig beslutning om, hvem der skal overtage roret. Som en midlertidig løsning er assistenttræner Morten Wieghorst blevet udnævnt til landstræner frem til årsskiftet. Wieghorst, der har været en betroet assistent under Hjulmand, får nu muligheden for at vise sit værd i efterårets Nations League-kampe. Hvis han præsterer godt, kan han blive en seriøs kandidat til den permanente stilling, men der er også en stærk argumentation for at kigge efter nyt blod udefra.

Vil Laudrup?

En af de mest oplagte kandidater, som mange peger på, er Michael Laudrup. Laudrup er en legende i dansk fodbold og ville uden tvivl bringe stor erfaring og karisma til rollen som landstræner. Spørgsmålet er dog, om Laudrup, der ikke har været aktiv som træner siden 2018, vil være interesseret i at vende tilbage til trænergerningen. Et job som landstræner kræver ikke samme intensitet og daglige engagement som et klubtrænerjob, hvilket kunne gøre rollen attraktiv for Laudrup. Samtidig er det en unik mulighed for ham at lede sit hjemlands landshold, hvilket kunne være en stor motivation.

Hvis DBU imidlertid går efter den helt store stjerne, er valget klart: Så skal det være Michael Laudrup. Spørgsmålet er, om toppen af DBU med fodbolddirektør Peter Møller i spidsen kan overbevise “Mister” himself. Laudrup har en aura og en fodboldforståelse, der rækker langt ud over Danmarks grænser, og hans tilstedeværelse som landstræner ville utvivlsomt tiltrække stor opmærksomhed og respekt både nationalt og internationalt.

En anden dansk kandidat, der nævnes ofte, er Thomas Frank. Frank har gjort det exceptionelt godt i Brentford i Premier League, hvor han har skabt stærke resultater med begrænsede ressourcer. Hans baggrund i DBU-systemet gør ham til en naturlig kandidat, men der er spekulationer om, at Frank måske har større ambitioner og foretrækker at fortsætte sin karriere i klubfodbold, hvor han potentielt kan tiltrække interesse fra endnu større klubber.

Der er også andre danske trænere, som har gjort sig bemærket i udlandet, herunder Bo Henriksen og Bo Svensson. Henriksen har haft succes i den schweiziske liga, mens Svensson har gjort det godt i Bundesligaen. Begge trænere er dog forholdsvis nye i deres nuværende job, og det virker usandsynligt, at de vil opgive deres stillinger allerede nu for at tage over som landstræner i Danmark.

En farlig darkhorse

En outsider, der er værd at nævne, er David Nielsen. Nielsen, der senest har været træner i AGF, har opnået gode resultater og er kendt for sin evne til at motivere og lede sine spillere. Han er en træner, der kan skabe en stærk holdånd og er ikke bange for at tage hårde beslutninger. Selvom det er tvivlsomt, om han vil blive valgt, kunne han være en spændende og utraditionel mulighed for DBU.

Der er også mulighed for, at DBU kunne kigge mod udlandet for at finde en ny landstræner. En ledig træner som Ole Gunnar Solskjær kunne være en kandidat, men det er uklart, om han ville være interesseret i jobbet som dansk landstræner. DBU kunne også overveje at kigge mod Tyskland, hvor trænere som Alexander Zorniger og Uwe Rösler har haft succes i dansk klubfodbold og kunne bringe en disciplineret og struktureret tilgang til landsholdet.

Hvis DBU ønsker at gå efter en stor international profil, kunne det være værd at overveje trænere med erfaring fra topklubber og landshold. En sådan tilgang kunne tiltrække en træner, der kan bringe nye taktiske ideer og erfaringer fra højeste niveau af international fodbold til det danske landshold.

I sidste ende vil valget af ny landstræner afhænge af, hvilken retning DBU ønsker at tage med landsholdet. Skal det være en dansk træner, der forstår kulturen og traditionerne i dansk fodbold, eller en udenlandsk træner, der kan bringe nye perspektiver og erfaringer? Uanset hvad, vil det være en vigtig beslutning, der kan forme fremtiden for dansk fodbold i mange år fremover.

DBU’s fodbolddirektør Peter Møller og resten af ledelsen står nu over for en stor opgave med at finde den rette kandidat, der kan bygge videre på det fundament, som Hjulmand har skabt, og føre Danmark til nye højder på den internationale scene. Hvis de beslutter sig for at gå efter en stor stjerne, er Michael Laudrup det klare valg. Men spørgsmålet om, hvorvidt Laudrup kan overtales til at påtage sig denne rolle, forbliver et centralt og spændende aspekt i denne beslutningsproces.

Bekymring om bjørneklo får politisk opmærksomhed

0

Fredericia Kommune står overfor en udfordring langs stien ved stranden ud mod Hyby Strand, hvor borgeren Jørgen Krogh Møller har observeret forekomsten af bjørneklo. Jørgen, som har en solid erhvervsmæssig erfaring inden for natur og planter, herunder bjørneklo, mener, at kommunen bør tage affære, da det er lovpligtigt at bekæmpe denne invasive plante. Det har fået formand for Klima-, Energi-, og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen (C), til at reagere.

For at belyse problemets omfang kontaktede Jørgen AVISEN og inviterede os med på en gåtur langs stien. Turen startede ved Østerstrand og fortsatte hele vejen ud til Hyby. Undervejs påviste Jørgen flere steder, hvor bjørnekloen voksede. Selvom planten endnu ikke var fuldt udvokset, var den tydeligt til stede, hvilket bekymrer Jørgen, da bjørneklo kan forårsage alvorlige hudreaktioner hos mennesker og fortrænge naturlig vegetation, hvilket skader biodiversiteten.

– Jeg har haft gjort kommunen opmærksom på det før for omkring fire år siden. Dengang skete der intet. Og nu kan jeg se, at den er gal igen og taget det derfor op, fortæller Jørgen, der er frustreret over den manglende handling fra kommunens side.

Jørgen Krogh Møller. Foto: AVISEN

Jørgen mener, at kommunens personale, som allerede regelmæssigt patruljerer området for vedligeholdelse og affaldsopsamling, burde kunne identificere bjørnekloen og rapportere det til de relevante myndigheder.

– Man skal vide, det er der, før man kan se det, men jeg vil tro, at kommunens medarbejdere kommer forbi med jævne mellemrum. Enten for at fjerne ukrudt eller for at samle skrald op, og man burde derfor ligge mærke til det, forklarer han.

Rachlitz er enig

Tommy Rachlitz Nielsen er enig med Jørgen Krogh Møller. Der skal gøres noget ved den bjørneklo, som han har observeret. Hvordan skal reageres afhænger af, om det er på kommunens grund eller på privat grund.

– Kommunen må ikke bekæmpe det på en anden mands jord, men som ejer har man pligt til at bekæmpe bjørneklo. Hvis der er bjørneklo nogen steder, så vil vi gerne gøre noget ved det. Er det på vores ejendom, så fjerner vi det, og ellers kontakter vi grundejeren, da man har pligt til at fjerne det. Det spreder sig, hvis man ikke gør noget ved det, siger Rachlitz.

Tommy Rachlitz Nielsen. Foto: AVISEN

Tommy Rachlitz Nielsen opfordrer desuden borgerne til at tage en aktiv rolle i bekæmpelsen af bjørneklo. Han fremhæver vigtigheden af, at alle i lokalsamfundet bidrager til indsatsen, da det ikke kun er en opgave for kommunen, men et fælles ansvar. Ved at være opmærksomme på deres omgivelser og hurtigt rapportere fund af bjørneklo, kan borgerne hjælpe med at forhindre plantens spredning.

– Hvis jeg selv observerer bjørneklo, og det har jeg gjort før, så plejer jeg at bruge app’en ‘Giv et praj’. Det vil jeg også opfordre andre til at gøre. Jeg opdagede et par uger efter, at jeg havde gjort det, at bjørnekloen var fjernet det pågældende sted, forklarer Rachlitz.

“Giv et praj – Fredericia Kommune” er en effektiv selvbetjeningsløsning med tilhørende app, designet til at give borgerne en enkel og hurtig måde at meddele kommunen om forskellige problemer i deres nærområde. Med denne app kan borgerne indberette en bred vifte af problemer, såsom huller i vejen, fejl på skilte og afmærkning, eller manglende gadelys. Appen, der hedder “Giv et praj – Fredericia Kommune”, gør det muligt for borgerne at tage billeder af problemet og sende en beskrivelse direkte til kommunens relevante afdeling.

Bjørneklo, især kæmpebjørneklo, udgør en betydelig fare for både mennesker og miljø. Planten indeholder saft, der indeholder furocoumariner, hvilket kan forårsage alvorlige hudreaktioner ved kontakt. Når huden udsættes for sollys efter at være blevet berørt af bjørnekloens saft, kan det resultere i smertefulde forbrændinger, blærer og permanente ar. Denne fototoksiske reaktion kan være yderst ubehagelig og kræver ofte lægelig behandling.

Bjørneklo. Foto: AVISEN

Miljømæssigt er bjørneklo en aggressiv invasiv art, der hurtigt kan overtage store områder og fortrænge naturlig vegetation. Planten danner tætte bestande, som skygger for og kvæler andre planter, hvilket fører til et markant tab af biodiversitet. Dette kan have en negativ indvirkning på økosystemet, da de naturlige planter ikke kan konkurrere med bjørnekloens hurtige vækst og spredning. Desuden kan bjørneklo ændre jordbundsforholdene, hvilket yderligere skader de oprindelige planter og dyreliv.

Indberetning af bjørneklo er derfor af afgørende betydning. Ved at bruge appen “Giv et praj – Fredericia Kommune” kan borgerne hurtigt informere kommunen om forekomster af bjørneklo. Dette giver kommunen mulighed for at reagere hurtigt og effektivt fjerne planten, inden den spreder sig og forårsager yderligere skade.

Tommy Rachlitz Nielsen oplyser, at han på baggrund af Jørgen Krogh Møllers henvendelse til AVISEN, nu vil tage kontakte til forvaltningen i Fredericia Kommune for at få bugt med bjørneklo i det pågældende område.

Borger vil bjørneklo i Fredericia til livs

0

Jørgen Krogh Møller har observeret bjørneklo langs stien mod Hyby Strand i Fredericia. Han kræver, at Fredericia Kommune tager affære og fjerner det. Jørgen fortæller, at han tidligere har gjort opmærksom på problemet, men uden held.

Borgeren Jørgen Krogh Møller har gjort en bekymrende opdagelse langs stien ved stranden, der fører ud mod Hyby Strand. Han har bemærket forekomsten af bjørneklo, ikke blot på et enkelt sted, men på flere forskellige lokationer langs ruten. Jørgen er overbevist om, at Fredericia Kommune bør gribe ind og tage affære, da det er en lovpligtig opgave at bekæmpe denne invasive plante. Ifølge lovgivningen er kommunerne ansvarlige for at forhindre spredning af bjørneklo, som kan være skadelig for både mennesker og miljø.

Langs stien mod Hyby Strand er der flere steder med bjørneklo. De er bare ikke til at se med det blotte øje på afstand. Foto: AVISEN

Selv små forekomoster kan vokse sig store og problematiske

For at belyse problemets omfang kontaktede Jørgen Krogh Møller AVISEN og inviterede os med på en gåtur langs stien, hvor han havde observeret bjørneklo. Vores tur begyndte ved Østerstrand, og vi bevægede os langsomt ud ad stien, hele vejen til Hyby. Undervejs gjorde Jørgen flere stop, især efter naturcenteret, for at vise os de præcise steder, hvor bjørnekloen voksede. Selvom planten ikke optrådte i store mængder og endnu ikke var fuldt udvokset, var den tydeligt til stede og kunne let blive overset, hvis man ikke var opmærksom. Jørgen påpegede, at selv mindre forekomster af bjørneklo kan vokse sig store og problematiske, hvis de ikke bekæmpes i tide.

– Jeg har haft gjort kommunen opmærksom på det før for omkring fire år siden. Dengang skete der intet. Og nu kan jeg se, at den er gal igen og taget det derfor op, fortæller Jørgen Krogh Møller, der er frustreret over den manglende handling fra kommunens side.

Kommunens folk skal bekæmpe bjørnekloen

Han mener, at kommunens personale, som allerede regelmæssigt patruljerer området for at udføre vedligeholdelse og affaldsopsamling, burde være i stand til at identificere bjørnekloen. Derudover bør de rapportere deres fund til de relevante myndigheder, så der hurtigt kan iværksættes passende bekæmpelsesforanstaltninger.

– Man skal vide, det er der, før man kan se det, men jeg vil tro, at kommunens medarbejdere kommer forbi med jævne mellemrum. Enten for at fjerne ukrudt eller for at samle skrald op, og man burde derfor ligge mærke til det, forklarer Jørgen.

Jørgen Krogh Møller ved et af stederne, hvor han viser, at der er bjørneklo. Foto: AVISEN

Han mener, at kommunens personale, som allerede regelmæssigt patruljerer området for at udføre vedligeholdelse og affaldsopsamling, burde være i stand til at identificere bjørnekloen. Derudover bør de rapportere deres fund til de relevante myndigheder, så der hurtigt kan iværksættes passende bekæmpelsesforanstaltninger.

– Hvis man nu satte et par folk til opgaven, så ville man få bugt med det. Det er noget man skal holde øje med og gøre en indsats imod, slår Jørgen Krogh Møller fast.

Jørgen Krogh Møllers pointe understøttes af den gældende lovgivning vedrørende bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som er den eneste invasive planteart omfattet af specifik lovgivning. Ifølge denne lovgivning har kommunerne mulighed for at udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dette giver kommunen beføjelse til at pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor planten findes, at deltage aktivt i bekæmpelsesindsatsen.

Nærbillede af bjørneklo. Foto: AVISEN

Bjørneklo, især kæmpebjørneklo, kan forårsage betydelige skader på både miljøet og menneskers sundhed. Når det kommer til menneskers sundhed, indeholder bjørneklo saft furocoumariner, som kan forårsage alvorlige hudreaktioner ved kontakt. Når huden udsættes for sollys efter at være blevet berørt af plantens saft, kan det medføre smertefulde forbrændinger, blærer og ar. Disse reaktioner, kendt som fototoksicitet, kan være meget ubehagelige og kræver ofte medicinsk behandling.

Miljømæssigt er bjørneklo en invasiv art, der hurtigt kan overtage store områder, fordi den spreder sine frø effektivt og vokser hurtigt. Den skaber tætte bestande, som skygger og fortrænger naturlig vegetation. Dette kan føre til tab af biodiversitet, da de oprindelige planter ikke kan konkurrere med bjørnekloens aggressive vækst. Desuden kan tætte bevoksninger af bjørneklo ændre jordbundsforholdene og påvirke de økologiske processer i området negativt. Samlet set udgør bjørneklo derfor en alvorlig trussel mod både menneskers sundhed og det naturlige miljø.

Storebæltsbroen spærret i begge retninger efter uheld

Storebæltsbroen spærret i begge retninger efter uheld

0
Trafikanter må væbne sig med tålmodighed onsdag aften, hvor en af Danmarks vigtigste trafikårer er lukket helt. E20 Storebæltsbroen er onsdag aften spærret i...