Danmarks ældste mand, Jens Peter Vestergaard, gik bort tirsdag i en alder af 110 år. Hans lange liv var præget af aktivitet, familie og betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Jens Peter Vestergaard blev født og opvoksede i det centrale Odense på Nørregade, hvor hans forældre drev slagterforretningen P. Vestergaard. Allerede som barn oplevede han store historiske begivenheder som 1. verdenskrig, og som voksen kunne han levende huske tilbage på sin tid i København under 2. verdenskrig.
Han blev uddannet fra Niels Brock i København, en uddannelse, der gav ham et solidt fundament til hans mange senere bedrifter. I en periode arbejdede han på Politiken i København, hvilket bidrog til hans brede erfaring og forståelse af det danske samfund.
En markant del af Vestergaards livshistorie omfatter hans tid som direktør for sporvognene i Odense. For over 70 år siden spillede han en afgørende rolle i beslutningen om at nedlægge byens sporvogne. Senere i livet udtrykte han kritik af opførelsen af letbanen i Odense, især fordi byen måtte “brækkes” op under konstruktionen. Dog erkendte han efter sin første tur med letbanen, at det var en god oplevelse.
Jens Peter Vestergaard var kendt for sin aktive livsstil. I en periode cyklede han dagligt 25 kilometer til og fra arbejde. Denne aktivitet fortsatte langt op i hans alderdom, hvor han forblev engageret og nysgerrig på verden omkring sig. Han blev interviewet af AVISEN på sin 107-års fødselsdag, hvor han delte sine minder og refleksioner over et langt liv.
Familien spillede en central rolle i Jens Peter Vestergaards liv. Han var gift tre gange og flyttede i 2020 til plejehjemmet Othello i Fredericia for at være tættere på sine kære. Det var en beslutning, der bragte ham glæde i hans sidste leveår.
Udover sin karriere og personlige bedrifter satte Jens Peter Vestergaard også sit præg på erhvervslivet. Sammen med sin søn grundlagde han det, der i dag er kendt som Autohuset Vestergaard. Virksomheden har nu bilhuse flere steder i landet og står som et varigt minde om hans entreprenørånd og vilje til at skabe noget varigt.
Da vi mødte ham, var der en forbløffende ro og viden over ham, med et personligt tilbageblik på mange perioder af dansk historie. At have overlevet så mange fra hans egen generation, er i sig selv en bedrift. Men nu hviler han så endeligt.
Torsdag formiddag summede det af liv og aktivitet for Fredericia Håndboldklub igen, da holdet mødtes for første gang efter sommerpausen. Træningen markerede starten på en ny sæson, hvor FHK skal forsøge at følge op på sidste sæsons imponerende DM-sølvmedaljer. Forude venter også en spændende udfordring i form af deltagelse i Champions League, hvilket stiller store krav til både træning og sammenhold.
Blandt de fremmødte var de nye spillere Malte Hejsel, Rasmus Peluffo og Mads Emil Møller, der hurtigt blev en del af træningen. Der var en god stemning, og gensynsglæden var til at tage og føle på. Holdet bød også velkommen til flere udenlandske spillere, heriblandt svenskerne William Moberg og Kasper Palmer, som stadig er i gang med at lære og forstå flydende dansk. Det blev der joket med blandt de danske holdkammerater.
Selvom træningen var præget af en afslappet atmosfære, var konkurrencegenet ikke til at tage fejl af. Ingen ønskede at tabe, især ikke i de øvelser, hvor strækkere eller andre straføvelser ventede taberne. Stemningen var præget af intens opbakning og støtte, hvor spillerne heppede ivrigt på deres holdkammerater. Der var en tydelig vilje til at vinde, hvilket lover godt for de kommende udfordringer.
Blandt de nye spillere var det spændende at observere Mads Kjeldgaard, William Moberg, Kasper Palmer, Frederik Jægerum og Arnór Vidarsson. Mads Kjeldgaard imponerede med sin kraftfulde skudarm, og Kasper Palmer viste flere gange sin skudkraft med venstre arm. Hans præstationer lover godt som supplement til Anders Kragh Martinusen på højre back, en position hvor Kragh Martinusen har stået meget alene de seneste par sæsoner.
Efter halvanden times intens træning, der bød på en kombination af intervaltræning med bold og løb, var det tid til at afslutte dagens session. Spillernes indsats var tydelig, og det var en god start på opbygningen af holdets form og kemi. Den første store test for det nye FHK-hold kommer allerede den 3. august, hvor de møder HØJ i sæsonens første træningskamp. Denne kamp bliver en vigtig mulighed for at se, hvordan holdet fungerer sammen i kampens hede, og for at de nye spillere kan begynde at finde deres roller i holdet.
Mads Kjeldgaard på træningsbanen. Foto: AVISEN
Mens det sportslige aspekt af træningen er afgørende, er integrationen af nye spillere lige så vigtig. At få nye medlemmer til at føle sig velkomne og hurtigt blive en del af holdfællesskabet kan være en udfordring, men det er også en mulighed for at styrke teamdynamikken. Trænerteamet, ledet af cheftræneren, arbejder derfor målrettet på at skabe en kultur, hvor alle føler sig inkluderede og motiverede.
Der er store forventninger til, hvad de nye spillere kan bidrage med. Specielt Mads Kjeldgaard og Kasper Palmer, der allerede har vist deres evner i træningen, bliver spændende at følge. Kjeldgaard, med sin imponerende skudarm, og Palmer, som et stærkt supplement til Anders Kragh Martinusen på højre back, kan blive nøglespillere i den kommende sæson.
Champions League venter
Den kommende sæson byder ikke kun på nationale kampe, men også på udfordringer i Champions League. FHK skal forsøge at gøre sig gældende på den internationale scene, hvilket stiller store krav til både spillere og trænerstab. Deltagelsen i Champions League er en stor mulighed for klubben til at vise sig frem på den største scene og give spillere og fans uforglemmelige oplevelser.
Med en bred trup og en god blanding af erfarne og nye spillere ser fremtiden lys ud for FHK. Holdets dedikation og hårde arbejde i træningen lover godt for den kommende sæson, hvor de vil kæmpe for at nå deres mål og opnå succes. For både spillere og fans er håbet og ambitionerne store for den kommende sæson. FHK har potentialet til at levere stærke præstationer, og med den rigtige balance mellem træning, kampe og holdånd kan de nå langt. Den første træningskamp mod HØJ vil give en indikation af, hvor holdet står, og hvad der måske skal finjusteres inden sæsonstart.
FHK’s første gældende kamp er den 30. august, hvor de på udebane møder HC Midtjylland i pokalturneringens ottendedelsfinale. Den første ligakamp finder sted den 6. september på udebane mod TTH Holstebro.
KIF Kolding har skrevet kontrakt med den svenske målvogter Josip Cavar, som kommer til klubben efter sin afsked med TTH Holstebro efter sidste sæson. Kontrakten med Josip Cavar gælder for den kommende sæson.
Josip Cavar er 30 år gammel og har stor erfaring fra den danske herreliga, hvor han har spillet de seneste fem sæsoner hos henholdsvis TTH Holstebro og Sønderjyske Herrehåndbold. Han har tidligere haft nogle imponerende sæsoner.
Sportsdirektør Lars Christiansen er glad for at have tilknyttet den svenske målvogter.
“Vi er meget glade for, at det lykkedes os at få Josip til klubben den kommende sæson efter Emil Tellerups skade. Med Josip får vi en rutineret målmand med masser af erfaring fra den danske liga,” udtaler sportschef Lars Christiansen.
Hovedpersonen selv mener, at skiftet til KIF Kolding var nemt at sige ja til.
“En stor mulighed opstod for både min kone og mig. Da Lars Christiansen kontaktede mig, var det nemt at sige ja til at spille for KIF Kolding. Jeg ser frem til at blive en del af holdet og begynde træningen med mine nye holdkammerater. KIF Kolding er en klub med stolte traditioner, og jeg håber, at både holdet og jeg får en god sæson sammen,” siger Josip Cavar.
Josip Cavar træner med sine nye holdkammerater allerede fra i dag, og han kommer formentlig i aktion i mandagens testkamp mod Nærbø Håndball, som spilles klokken 20:30 i
BIOCIRC Arena i Viborg. Der bliver altså med stor sandsynlighed mulighed for at se hans første minutter i aktion i KIF-trøjen.
Madsby Legepark i Fredericia summer af liv i disse dage, og succesen skyldes ikke mindst det gode sommervejr. Den populære legepark, der drives af Madsbyparken, tiltrækker mange børnefamilier, og det faktum, at parken er gratis, gør den endnu mere attraktiv. I disse dage, hvor solen skinner, er der omkring 4.000 besøgende pr. dag.
Madsby Legepark summer af liv, og der er gang i både mooncars, bådene og folk, som også er vilde med at besøge dyrene. Børn suser rundt på de farverige mooncars, mens bådene glider roligt rundt på den lille sø, fyldt med grinende familier, der nyder deres tid sammen. Der er konstant aktivitet ved dyrefoldene, hvor nysgerrige børn begejstret fodrer og klapper gederne og de andre dyr.. Atmosfæren er fyldt med latter og glæde, og det er tydeligt, at både børn og voksne nyder hver eneste øjeblik i denne dejlige legepark.
– Vi har omkring 4000 besøgende om dagen for tiden, når vejret er godt, fortæller Jacob Falkenby med et stort smil. “Onsdag var vi oppe at ramme omkring 4600. Det er vejret, der gør det. Når folk kan se, at det holder tørt, så behøver det ikke at være solskin hele dagen – de kommer alligevel i stort tal, siger leder af Madsbyparken, Jacob Falkenby.
Bådene er et hit. Foto: AVISEN
Madsby Legepark har altid været en favorit blandt børnefamilier, men de varme sommerdage har gjort den endnu mere populær. Parken tilbyder en bred vifte af aktiviteter, der appellerer til både børn og voksne.
– Bådene og toget er vildt populære. Man får mere for pengene ved togturen nu, da vi har gjort det muligt at komme ind i Miniyen på togbilletten, og en masse gæster besøger også Minibyen generelt. Det er virkelig skønt. Vi er virkelig glade for det. Man bliver helt høj af den fantastiske stemning, der er i parken, siger Falkenby.
En udfordring, som parken har oplevet, er de lange køer ved parkeringsbilletautomaterne, men det er der en løsning på. I stedet for at stå i kø skal man tage telefonen op ad lommen.
– Mange står i kø ved parkeringsbilletautomaterne, og det er fint, men vi opfordrer gæsterne til at hente parkeringsselskabets, så det går hurtigere og meget nemmere. På den måde kan vi sikre, at folk kommer hurtigere ind og kan nyde parken i stedet for at bruge tid på at stå i kø. forklarer Falkenby.
Jacob Falkenby til indvielsen af en af de nyeste aktiviteter i Madsby Legepark, klatretårnet. Foto: AVISEN
En oase i hverdagen
Den afslappede atmosfære i Madsby Legepark er en af nøglefaktorerne til dens succes. Falkenby forklarer, at der ikke skal meget til for at skabe en god stemning.
– Der er en mega fed stemning dernede. Vi gør ikke rigtig noget for det, men vejret spiller en stor rolle. Når solen skinner, og folk er ude, opstår der bare en helt særlig atmosfære, siger han.
Parkens popularitet har også en positiv indvirkning på lokalsamfundet. Mange af de besøgende kommer fra nærområdet, men der er også mange, der tager turen fra andre dele af landet for at nyde en dag i legeparken.
– Vi ser en stor variation i vores gæster. Det er fantastisk at se, hvor langt folk er villige til at rejse for at besøge os, siger Falkenby.
Med den stigende popularitet følger også planer om fremtidige forbedringer og udvidelser. Falkenby fortæller, at de hele tiden arbejder på at forbedre parkens faciliteter og aktiviteter.
– Vi ønsker at sikre, at alle vores gæster får en fantastisk oplevelse. Derfor ser vi løbende på, hvordan vi kan forbedre vores tilbud. Det handler om at finde den rette balance mellem at bevare den charme, som parken allerede har, og samtidig tilbyde nye og spændende aktiviteter. siger han.
Minibyen bliver mere og mere populær. Billedet er fra åbningen af Minibyen i 2023. Foto: AVISEN
En af de mest populære attraktioner, Minibyen, har også set en stigning i besøgstallet.
– Minibyen er et hit blandt både børn og voksne. Det er en fantastisk måde at lære om byens historie på en sjov og interaktiv måde, siger Falkenby, som efter han blev ansat som leder af Madsbyparken, netop havde som fokuspunkt at få flere besøgende i Minibyen.
Falkenby er hurtig til at påpege, at succesen ikke kun skyldes vejret, men også de mange loyale besøgende.
– Vi er utroligt taknemmelige for alle de familier, der vælger at tilbringe deres tid her hos os. Det er deres støtte og glæde, der gør alt arbejdet det hele værd. Vi ser frem til at byde endnu flere gæster velkommen i fremtiden, fastslår Jacob Falkenby.
Som sommeren skrider frem, og solen fortsætter med at skinne, forventer Madsby Legepark at se endnu flere glade ansigter. Parkens evne til at tiltrække og fastholde besøgende viser, at den virkelig er en perle i Fredericia, en destination hvor familier kan skabe minder og nyde kvalitetstid sammen.
Med et smil og en optimistisk holdning ser Jacob Falkenby frem til mange flere solrige dage i Madsby Legepark.
– Vi håber på fortsat godt vejr og mange glade gæster. Der er ikke noget bedre end at se parken fyldt med legende børn og smilende forældre, afslutter han.
En ny undersøgelse blandt over 500 frivillige på Grøn viser, at det frivillige engagement i Kræwet ikke kun nedbryder fordomme om mennesker med handicap, men også styrker de frivilliges selvværd og fællesskabsfølelse, når de er frivillige op til, under og efter festivalen. Med otte totalt udsolgte byer på årets turné viser tallene, at særligt de unge i alderen 18-25 år drager stor fordel af frivillighedens positive effekter. Over halvdelen føler sig i høj grad mere accepteret, gladere og mere selvsikre, efter at have været en del af Kræwet.
I mere end 40 år har Tuborg og Muskelsvindfonden samarbejdet om at skabe en fest, der for alvor gør en forskel. Det er også tilfældet i år, hvor overskuddet fra årets otte udsolgte koncerter fortsat går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet – og meget mere. Men det er ikke kun dér, at Grøn gør en forskel for mange mennesker.
En ny undersøgelse hos Muskelsvindfonden blandt nuværende og tidligere frivillige på Grøn – i daglig tale Kræwet – taler nemlig sit tydelige sprog: Det gør en kæmpe forskel at være frivillig på turnéen. Den enkelte frivillige oplever øget selvværd, mindre ensomhed og større livsglæde, samt større opmærksomhed omkring og et nyt syn på mennesker med handicap. Undersøgelsen viser også, at Kræwet bidrager til at gøre op med den perfekthedskultur, der kan fylde meget i det daglige liv.
Langt de fleste som har deltaget i undersøgelsen vurderer, at Kræwet i nogen eller meget høj grad er med til at nedbryde fordomme (over 84 %), gøre op med perfekthedskulturen (over 86 %) og skaber en følelse af, at de er gode nok, som de er (over 66 %). Det gør sig især gældende blandt de yngre frivillige i alderen 18-25 år, hvor hele 62 % svarer i meget høj grad på spørgsmålene. Undersøgelsen er foretaget af frivillighedskontoret i Indsamlingsafdelingen.
Talsperson og marketingansvarlig, Maria Wael, udtaler:
– Vi er utroligt glade og stolte over resultaterne af undersøgelsen. Det er fantastisk at se, hvordan vores arbejde og vision om at skabe plads til forskelle i samfundet bliver realiseret i Kræwet. Grøn er en mangfoldig arbejdsplads af ildsjæle, der løfter en opgave, som burde være umulig. Det rammer lige i hjertekulen, når fællesskabet i Kræwet gør en så stor og positiv forskel hos vores frivillige, hvor mange har været med i 5, 10, 15 eller endda over 20 år. Den stolthed og ambassadør-følelse, der findes blandt vores frivillige, rækker langt ud over Grøn og bidrager til at skabe plads til forskelle i hele samfundet.
De frivillige er engagerede i den gode sag
At være frivillig på Grøn er noget helt særligt. Fællesskabet i Kræwet er bygget op om det gode formål, som både gæster og frivillige køber ind på. Det ses tydeligt i undersøgelsen, hvor størstedelen af de frivillige ser sig selv som ambassadører for Muskelsvindfondens arbejde for at skabe plads til forskelle i samfundet.
Grøn arbejder aktivt for at skabe et mødested med plads til forskelle , og netop derfor danner Grøn rammen om møder og fællesskab på tværs af køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Det gennemsyrer alle aspekter af Grøn – hvilket man både kan mærke som publikum, som frivillig og som musiker på Grøn.
Årets Plads til forskelle T-shirt
Selvom Grøn for længst er udsolgt, kan man stadig støtte det gode formål gennem årets Plads til forskelle-T-shirt, som Jada har designet.
Muskelsvindfondens projekt Pærfekt får et økonomisk bidrag, der samles ind af hummel, NOVA, Grøn og Jada op til og i løbet af sommerens Grøn-koncerter gennem pantdonationer på pladsen og salget af Plads til forskelle-T-shirten, der i igen år produceres af hummel. For hver solgt T-shirt går 100 kr. til Muskelsvindfondens projekt Pærfekt. Et projekt der handler om at nedbryde perfekthedskulturen. Dette års Plads til forskelle T-shirt kan købes via hummels hjemmeside, i merchandiseboden på Grøn og i hummel-butikker over hele landet.
Jesper Jensen har sit OL-hold klar. Foto: Dejan Obretkovic
Det danske kvindelandshold i håndbold stod tidligt op til kamp, men kan slutte dagen med en tilfreds fornemmelse.
Torsdag formiddag sikrede holdet sig en sejr i den første kamp ved OL med en score på 27-19 over Slovenien, efter at have været foran 14-11 ved halvleg.
Spillerne skulle lige i gang, og første halvleg var til tider præget af manglende rytme. I anden halvleg fandt holdet dog sin form og kontrollerede spillet, hvilket førte til en sikker sejr, hvor kræfterne kunne fordeles effektivt.
En 50-årig mand fra Børkop er fortsat i kritisk tilstand efter en alvorlig ulykke på Super Dæk Service på Europavej i Taulov. Ulykken fandt sted tirsdag eftermiddag klokken 15.40, hvor manden var i gang med at skifte et hjul på en truck i værkstedet.
Mens han arbejdede på hjulet, eksploderede det pludseligt og væltede manden bagover. Han blev ramt af dele fra dækket og pådrog sig alvorlige skader. Han blev straks transporteret til sygehuset med ambulance.
Torsdag morgen oplyser Sydøstjyllands Politi, at manden stadigvæk er indlagt og i kritisk tilstand. Selv om hans tilstand er alvorlig, er han ikke i livsfare, ifølge de seneste opdateringer.
Natten til den 14. juli 2024 blev to borgere tilsyneladende umotiveret knivstukket med kort tids mellemrum ved Inderhavnsbroen. Københavns Politi vil gerne høre fra vidner, der kan identificere gerningsmanden.
På få minutter stak en person to tilsyneladende tilfældige borgere med kniv ved gadekøkkenet ved Inderhavnsbroen natten til fredag den 14. juli. Den første blev stukket med kniv kl. 02.29, da han stod ved sin cykel, mens den anden blev stukket, da han kom cyklende med retning mod Nyhavn kl. 02.30.
Københavns Politi har siden arbejdet på at kortlægge den mistænkte gerningsmands færden, og kan konstatere, at han efterfølgende har bevæget sig ad Trangravsbroen i retning mod Operaen. Han er sidst set i området omkring Væksthuset, og Københavns Politi beder nu om hjælp til at få identificeret den mistænkte gerningsmand – eller hans videre færden natten til den 14. juli.
– Vi er godt klar over, at det ikke er det tydeligste overvågningsfoto, men vi håber, at der er nogen, der kan genkende vedkommende ud fra f.eks. beklædningsgenstandene, siger politikommissær Christian Johnsen fra Københavns Politi.
Enhver der har set den mistænkte i området om natten eller kan genkende vedkommende, skal henvende sig til 1-1-4.
Den mistænke beskrives som:
Mand med en spinkel kropsbygning,
meget mørk i huden med mellemlangt og krøllet sort hår,
15 – 30 år, 170-180 cm høj,
Han var iført en sort vest, blå trøje, hullede – såkaldte ’ripped’ – jeans og sorte sko.
Fredericia Kommune står overfor en udfordring med bjørneklo langs stien ved Hyby Strand, en plante, der både udgør en sundhedsrisiko og truer biodiversiteten. Ifølge Jørgen Krogh Møller, en borger med omfattende viden om natur og planter, er bjørnekloen til stede i området, og det er afgørende, at kommunen tager affære. Fagchef for erhverv, mobilitet og byudvikling i Fredericia Kommune, Bo Schjødt Andersen, understreger at kommunen tager bjørneklo alvorligt og bekæmper det.
Jørgen Krogh Møller har tidligere gjort kommunen opmærksom på problemet uden effekt, men nu har hans bekymringer igen fået opmærksomhed fra både kommunen og formanden for Klima-, Energi-, og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen. Rachlitz er enig i, at der skal gøres noget ved bjørnekloen, men understreger også, at ejere af privat grund selv har pligt til at bekæmpe planten.
Rachlitz opfordrer borgerne til at tage en aktiv rolle i bekæmpelsen af bjørneklo ved at bruge app’en “Giv et praj – Fredericia Kommune”. Denne app giver borgerne mulighed for hurtigt at rapportere problemer, hvilket hjælper kommunen med at reagere effektivt.
Jørgen Krogh Møller peger på bjørneklo. Foto: AVISEN
Kommunens syn på sagen
Bo Schjødt Andersen, fagchef for erhverv, mobilitet og byudvikling i Fredericia Kommune, har givet en udtalelse om situationen. Andersen har indgående kendskab til de udfordringer, kommunen står overfor i forbindelse med invasive arter som bjørneklo, og han understreger vigtigheden af en systematisk og vedvarende indsats. Med hans brede ansvar inden for både erhverv, mobilitet og byudvikling har Andersen et helhedsperspektiv på, hvordan bjørnekloens spredning ikke kun påvirker naturen, men også den lokale infrastruktur og borgernes daglige liv.
– Lovgivningen er klar. Lodsejeren skal bekæmpe det, og hvis det er kommunens grund, så er det os, der skal gøre det, slår Andersen fast.
Efter AVISEN bragte en artikel med Tommy Rachlitz Nielsen, der opfordrede til, at man bruger “Giv et praj”-app’en til at rapportere bjørneklo er der i AVISENs kommentarspor kommet en påstand om, at vedkommendes henvendelse netop via den app ikke blev til noget. Kommunen svarede tilbage, at de ville bruge deres ressourcer anderledes.
– Det er en påstand, at der ikke er taget hånd om det via ‘Giv et praj’ app’en. Jeg kan ikke tro, at vi ikke har håndteret det, da man skal tage bjørneklo seriøst, og vi gør noget aktivt for at bekæmpe det, siger Bo Andersen.
Bo Andersen uddyber kommunens indsats mod bjørneklo og fremhæver vigtigheden af borgernes indberetninger i kampen mod planten. Han forklarer, at selvom kommunen aktivt bekæmper bjørneklo og allokerer betydelige ressourcer til opgaven, er det en vedvarende udfordring, da frøene kan overleve i jorden og spire igen år efter år. Derfor er det essentielt, at borgerne fortsætter med at rapportere nye forekomster af bjørneklo for at sikre en kontinuerlig og effektiv bekæmpelse.
– Vi håndterer bjørneklo og bruger faktisk ressourcer på det en del steder, men førerne kan blive gamle og spirer frem igen. Derfor er det godt, når borgere gør os opmærksom på det, slår Bo Andersen fast.
En fælles indsats mod en fælles trussel
Bjørneklo, især kæmpebjørneklo, er en invasiv art, der kan forårsage alvorlige hudreaktioner ved kontakt og fortrænge naturlig vegetation. Ved at bruge app’en “Giv et praj – Fredericia Kommune” kan borgerne hurtigt informere kommunen om forekomster af bjørneklo, hvilket gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt.
Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at det er et fælles ansvar at bekæmpe bjørneklo og opfordrer alle i lokalsamfundet til at være opmærksomme og rapportere fund af planten. På den måde kan kommunen og borgerne sammen sikre, at bjørnekloen ikke spreder sig yderligere og skader både mennesker og miljø. Det er Bo Schjødt Andersen enig i.
Med Jørgen Krogh Møllers indsats og kommunens fornyede opmærksomhed er håbet, at bjørnekloen vil blive effektivt bekæmpet i Fredericia.
Bjørneklo. Foto: AVISEN
Hvad er bjørneklo?
Bjørneklo er en betegnelse, der ofte bruges om tre store invasive arter: kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), rundlobet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) og hårfrugtet bjørneklo (Heracleum persicum). Af disse er kæmpebjørneklo den mest udbredte i Danmark, mens de to andre arter er sjældne. På grund af deres lighed og de ensartede metoder til bekæmpelse, omtales alle tre arter ofte samlet under navnet kæmpebjørneklo.
Kæmpebjørneklo er en imponerende skærmplante, der kan vokse til en højde på mellem to og fem meter. Dens blade kan nå en længde på op til tre meter, hvilket bidrager til plantens massive fremtoning. Stænglen på kæmpebjørnekloen er furet, håret og har karakteristiske rødlige pletter nederst, og den kan blive op til ti centimeter i diameter. Denne plante er kendt for sin hurtige vækst og evne til at overtage store områder, hvilket gør den til en alvorlig trussel mod både biodiversitet og menneskers sundhed.
