Vi er vant til at se de lokale politikere pudse pokaler, når de stiller sig frem for at tage æren for det ene eller det andet. Men sandheden er, at langt de fleste succeser i Fredericia er skabt af frivillige kræfter, erhvervslivet eller store fonde.
Det er ikke Fredericia Kommune, der skaber ideerne og iværksætter nye initiativer. Tværtimod er det ofte lokale ildsjæle, der skal kæmpe mod forvaltningens rigide indstilling til forandring, der bør få æren for de tiltag, der skaber vækst og forandring i Fredericia. I bedste fald lykkes det efter store sværdslag at overbevise kommunalapparatet om ikke længere at skabe forhindringer. Årsagen er den ideologi, der gennemsyrer den gamle arbejderkommune:
Kommunen skal eje, kontrollere og styre alt.
Alt for mange bygninger, alt for mange opgaver uden for velfærdsområdet og alt for mange eksempler på misforstået lederskab. Det er stort set historikken, når amatørpolitikerne og embedsfolkene fra Kolding, Vejle, Aarhus, Middelfart eller Odense bestemmer, hvad der er bedst for fredericianerne.
Under forrige valgkamp havde vi flere samtaler med blandt andre statsminister Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og daværende formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen. Et af temaerne i valgkampen blev borgernes træthed over regelrytteriet alle vegne i det offentlige. Besøg efter besøg havde det omdrejningspunktet, at kontrol, kontrol og kontrol var blevet et kæmpe problem for livet i det lykkelige lille land. Og vi kender det alle sammen. Der oprettes konstant ny lovgivning og nye regler for alverdens bagateller og ligegyldigheder. Ideen bag dette er oftest, at embedsfolkene inden for hver deres område ønsker magt. Politik burde være borgernes mulighed for at reducere forvaltningsmagt, men da politik og embedsførelse siden årtusindskiftet stort set er smeltet sammen, er denne mulighed for en bedre balance blevet udvandet gevaldigt. Resultatet er vanvittigt dyre lønninger til offentlige chefer og mellemledere, der sidder i nærmest uopsigelige stillinger, og i værste fald giver det dem mulighed for at søge nye og dyrere jobs andre steder, selv hvis de har lavet grove fejl.
Det er en samfundsmæssig udfordring, der vil kræve en markant ændring i vælgernes engagement. For lokalpolitikken er det katastrofalt. Fredericia er en provinsby i Danmark, der er blevet hårdt ramt af denne udvikling, hvor vi i dag har en dyr chef til et sted mellem 750.000,- til en million kroner i løn per 1.000 indbyggere. Dette vel at mærke selvom en stor del af de 1.000 indbyggere klarer sig helt uden behov for hverken ledelse eller medarbejdere. Det er folk, der passer deres egne huse, jobs og børn.
Der er biltyve i alle byer. Derfor holder vi ikke op med at retsforfølge biltyve. Ingen vil bruge den undskyldning, at fordi der stjæles biler i Middelfart, skal man ikke gøre noget i Fredericia, eller omvendt. Så undskyldningen med, at noget dårligt sker i andre byer end Fredericia, er ikke meget bevendt. Derfor bør vi i alle henseender gøre alt for at reducere problemer i Fredericia, fremfor konstant at lade embedsværket slippe af sted med hvad som helst under påskud af KL, Folketinget eller de andre byer.
Tag et ansvar, politikere.
Det er jer, vi taler til. I er valgt for forskellige partier, men I er usynlige. Hvor er jeres politik? Hvor er jeres holdninger? Hvornår ser vi jer yde noget for de midler, der er tildelt jer for jeres politiske aktivitet? Hvor er de alternative dagsordener? Hvor er jeres uenigheder? Hvor skiller I jer ud fra embedsapparatet? Hvor er jeres støtte til de lokale ildsjæle? Hvor er I henne, når de store erhvervsvirksomheder opnår resultater til Fredericia? Hvem af jer står frem og takker de frivillige, der kæmper for Fredericia hver dag?
6.Juli-festlighederne blev skabt på baggrund af en enorm frivillig indsats. Der er tale om utallige årsværk, der ikke har kostet kommunen en krone. Hvem af jer står frem og roser de frivillige og takker for, at de år efter år gør Fredericia til en folkefest, der hylder militærfolkene og deres store indsats for Danmark og Fredericia?
Vi vil gerne hylde de frivillige. Derfor kaster vi et blik på de mange frivillige i Fredericia, der får byen til at hænge sammen. Byens spillesteder er også drevet af utallige frivillige, så selvom kommunen i sin ideologiske iver for at eje alt selv tror, at de ejer det hele, så ville det stoppe samme dag, som alle frivillige blev hjemme og vandede blomster fremfor at møde op til den frivillige indsats. Det er afgørende, at man analyserer de kommunale projekter ud fra graden af frivillig indsats, for det afslører den reelle omkostning og dermed risiko. Det gør man naturligvis ikke, for hvem skal så tage æren og pudse pokaler?
Der findes naturligvis politikere, der forbereder sig grundigt, stiller op hos kritiske borgere og forsøger at gøre en forskel, men selv for de mest flittige i Fredericias byråd drukner det ofte i denne sætning: “Forvaltningen siger.” Det holder ikke. Det burde være: Vi siger, I forvalter. Det handler på ingen måde om at udstille en forvaltning, for der er MANGE dygtige medarbejdere i Fredericia Kommune, og der er MANGE, der gør en forskel for byen og borgerne hver eneste dag, men det er vores politikere, vi vælger til at lede, og det skal I vise.
Vi bør takke alle fredericianere, der gør en indsats. Og frem mod det kommende kommunalvalg bør vi forlange, at samtlige 21 byrådsmedlemmer svarer på, hvad de har udrettet for Fredericia selv, siden november 2021, udover at fylde deres maver og tage til kaffemøder.
