5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Indbrud på Gråkjærsvænget

0

Et indbrud fandt sted lørdag mellem klokken 12:00 og 19:30 i en villa beliggende på Gråkjærsvænget i Erritsø.

Tyvene opbrød et vindue til badeværelset og stjal diverse smykker samt sølvtøj fra ejendommen, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Trailer stjålet fra Madsbyparken

0

Søndag aften, mellem klokken 19:00 og 21:30, blev der begået tyveri i Madsbyparken på Vester Ringvej i Fredericia.

En ukendt gerningsmand har brudt ind og stjålet en trailer parkeret i området. Traileren, der nu er efterlyst, bærer registreringsnummeret FH 7065. Hændelsen efterforskes, og eventuelle vidner opfordres til at kontakte politiet med information.

DMI: Overskyet himmel og regn

0

DMI rapporterer om en dag, der vil være præget af overskyet himmel, udbredt regn, og i visse dele af landet, slud eller tøsne. Særligt i nordlige Jylland og på Sjælland er der risiko for, at nedbøren vil tage form af slud eller tøsne i løbet af dagen, skønt de sydvestlige egne kan forvente tørrere vejr som dagen skrider frem.

Solens stråler vil være fraværende, og temperaturen vil vare fra frysepunktet til sparsomme 3 grader i størstedelen af landet. I de sydvestlige områder kan temperaturerne dog nå op mellem 3 og 7 grader. Vinden vil være moderat, hvilket betyder, at eventuelt snefald ikke ventes at fyge.

Mens dagens vejr virker vinterligt, tegner der sig et mildere vejr i horisonten for den kommende uge, hvor mange danskere nyder vinterferien. Temperaturen forventes at stige til omkring 10 grader lokalt, og der vil være chancer for solskin. Det mildere vejr medfører dog også udfordringer i form af skyer, snusk og regn, hvilket gør regntøj, paraplyer og gummistøvler til nødvendige tilføjelser til feriepakkelisten for dem, der planlægger at tilbringe ferien indenlands.

DMI understreger vigtigheden af at færdes forsigtigt i trafikken, særligt da snefald kan resultere i glatte veje trods de overvejende positive temperaturer. Det anbefales at påregne ekstra rejsetid og holde sig opdateret via vejdirektoratets hjemmeside, Trafikinfo.dk.

Desuden er der fortsat fokus på de højere vandniveauer i åer og vandløb efter nattens og dagens nedbør. Dette ekstra skud vand kan forværre situationen i allerede udsatte områder, herunder ved vandløb, søer og lavninger, hvor vand kan samle sig og skabe problemer.

Så mens Danmark står over for en udfordrende start på ugen vejr-mæssigt, er der lysere udsigter forude med løfter om mildere vejr, selvom det kommer med sit eget sæt af udfordringer.

S: Fokus på fællesskaber i 2024

0

Socialdemokratiet i Fredericia vil i 2024 sætte fokus på særligt fællesskaber. Det gælder både for den yngre del af fredericianerne og den ældre del. Det fortæller partiets politiske ordfører, David Gulløv.

I 2024 er der masser af ting på programmet i Fredericia af allerede planlagte tiltag. Der er kultur- og sports events planlagt, der er med til at tale ind i Fredericia Kommunes vedtagne vision. Foruden det ligger der flere ting, som Socialdemokratiet vil arbejde med i 2024.

– Vi skal først og fremmest kigge på de tre ben, som visionen har. Der er den grønne omstilling, børnefamiliernes førstevalg, og selve oplevelsesdelen med, at der skal være oplevelser 365 dage om året. Der mener vi, at der skal sættes ind på den grønne omstilling, så det kommer mere og mere i fokus. Vi skal spille ind med, hvad vi kan som kommune i den sammenhæng. Vi har Everfuel og Crossbridge som store spillere i Fredericia på det punkt. Vi har fået en uddannelse til, der drejer sig om netop den grønne omstilling, og vi skal have endnu mere til, så man kigger Fredericias vej og ikke på andre byer, siger David Gulløv.

Gulløv fremhæver, at der i 2024 kommer Royal Run til Fredericia og Wings For Life, men minder også om, at der er mindre aktiviteter, der understøtter visionen om oplevelser 365 dage om året.

– Vi har forskellige mindre spillesteder i kommunen, som ofte har noget spændende på programmet. Vi har også Teater Malstrøm. Det handler ikke kun om store sportsaktiviteter, som Royal Run og Wings for Life, forklarer David Gulløv.

En af de store beslutninger, der politisk skal træffes i 2024, er, om der skal bygges en ny folkeskole eller foretages store renoveringer på eksisterende skoler på Indre Ringvej og Havepladsvej.

– Det er noget, jeg er rigtig spændt på. Man skal finde frem til, hvad der skal ske, og det spiller også ind i visionen med, at vi skal være børnefamiliernes første valg, siger Gulløv og fortsætter:

– Kigger man mere generelt på børneområdet, vil vi have fokus på trivsel, da det område er meget presset af forskellige årsager. Det er noget, vi kigger ind i. Der er kommet større fokus på nikotinprodukter på skolerne, og det er også med til at give humørsvingninger, og grunden til, at man begynder på det, kan hænge sammen med, at man ikke har det godt. Generelt set er puffbars og snus ikke noget, vi som sådan kan handle direkte på, udover at komme med en masse oplysningskampagner om, hvad det gør ved en.

I den sammenhæng kommer der flere fritidstilbud i Fredericia, der kan være med til at fremme trivsel. Der laves en fritidsklub i Kraches Gaard, og en ny skaterhal ser dagens lys.

– Miljøer kan helt sikkert hjælpe på trivslen, da det giver en form for fællesskab, når man er sammen om noget. Eksempelvis skaterhallen tiltrækker forskellige segmenter, men vi har prøvet at gøre så det ikke kun er én bestemt målgruppe, som vil komme derinde, siger David Gulløv.

Længe ventet midtbystrategi

I flere år har der været talt om det, og i 2024 bliver det en realitet. En ny midtbystrategi kommer til at se dagens lys, og der kommer en endelig afklaring på, om der kommer sivegader eller hvad der kommer til at ske.

– I Teknisk Udvalg har vi fået et oplæg med en række anbefalinger ud fra en analyse. Det handlede om, at fremtidens by ville være, at handelsgaden vil skulle være fra Rådhuset og ned mod Kanalbyen, og man skal tænke alternativt i den øvrige del af bymidten. Eksempelvis som man allerede har gjort i Vendersgade, siger Gulløv.

Snakken har været der længe, og Gulløv forstår frustrationen over, at der ikke sker noget før i år.

– Jeg har fuld forståelse for det, og det er også noget, der irriterer os alle. Jeg vil ikke love, hvornår der kommer en beslutning. Sagen kommer i byrådet på et tidspunkt, og så skal den godkendes der, da det er en byrådsbeslutning. Der er masser af følelser på spil i den slags blandt butiksindehaverne og dem, der ejer bygningerne, og det skal vi også respektere, forklarer David Gulløv.

Plejehjem kan fremtidssikre Fredericia

Man ser ind i en fremtid, hvor der kommer flere og flere ældre. Pt. er der ledige plejehjemspladser, men ser man ud i fremtiden, kan man ende med at komme på bagkant. Det vil Socialdemokratiet undgå.

– Der vil vi være på forkant og se på de muligheder, der er. Vi kan ikke løbe fra, at der kommer flere og flere ældre, og jeg vil derfor tro, at vi kommer til at bringe et nyt plejehjem op i løbet af i år. Så må vi se på, hvilken form det bliver i, men det er bedre, at vi kigger på det nu end vi står om syv år og mangler plejehjemspladser, siger David Gulløv.

I samme sammenhæng påpeger Gulløv et andet issue.

– Vi mangler simpelthen social- og sundhedsassistenter. Vi skal have knækket koden lokalt til at få uddannet nogen flere. Vi mangler faguddannet personale på det område, og det er et stort problem. Vi kan bruge teknologi til at afhjælpe noget af det, men det ændrer ikke på, at vi skal have uddannet nogen SOSU’er også, forklarer David Gulløv.

Slutteligt fortæller Gulløv, at Socialdemokratiet også har fokus på fællesskaber til ældre, ligesom det er tilfældet med yngre.

– Det er vigtigt, at der er fællesskaber. Det, at de ældre ses med nogen er vigtigt for dem. Vi har eksempelvis fællesskaber på I.P. Schmidt, som mange nyder godt af, slutter David Gulløv.

Statens forlig danner ramme for overenskomstforhandlingerne

0

Det netop indgåede forlig på statens område får også betydning for overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område. 

Søndag landede forhandlingen om en ny overenskomstaftale for statens ansatte. Gennem lange og intensive døgn har parterne forhandlet sig frem til en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent over de næste to år.

– Det bliver en smallere økonomisk ramme, end jeg har kæmpet for, så armene er ikke helt oppe over hovedet. Når resultatet lander der, hænger det sammen med, at Det Økonomiske Råd har nedjusteret deres forventninger til lønudviklingen på det private område, siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.

– Når det er sagt, lander det statslige forlig med en økonomi, der betyder, at offentligt ansatte vil få råd til mere i de kommende år, og der bliver plads til reallønsfremgang. Det er fuldstændigt afgørende, for vores kollegaer kan virkelig mærke de prisstigninger, der har ramt os, siger Mona Striib.

Forhandlingerne endte med at gå mange dage over tidsplanen.

– Vi har været vidner til et usædvanligt langt forløb. I min optik har arbejdsgiverne fra starten anlagt et meget pessimistisk syn på lønudviklingen. Det har været en betonklods, som forhandlerne for statens ansatte ikke har kunne rykke længere, selv om de har moslet på og sat hårdt mod hårdt på alle timer af døgnet, siger Mona Striib.

Gennembrudsforliget får ikke kun konsekvenser for de statsansatte, lyder det.

– Vi kommer ikke uden om, at forliget på statens område denne gang også sætter den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne for kommunalt og regionalt ansatte. Nu skal vi i arbejdstøjet for at se, hvordan vi oversætter det statslige forlig til medlemmernes bedste, siger Mona Striib.

Med en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år, tror Mona Striib på reallønsfremgang for FOAs medlemmer i de kommende år.

– Vi er ikke så højt oppe, som jeg fra starten havde appetit på. Til gengæld er det aftalt, at man fra 2025 skal anvende et nyt lønindeks, og det er rigtig godt. Det påvirker nemlig reguleringsordningens udmøntning, når det private og offentlige område ikke følges ad, siger Mona Striib.

Mona Striib peger samtidig på, at der er mere end bare økonomi i statens forlig. En række elementerne skal nu bruges og oversættes på det kommunale og regionale område.

– Nu skal vi nærlæse alle detaljer i det statslige forlig og se, hvad vi kan bruge det til i forhold til at løfte vores kollegaer i landets kommuner og regioner, siger Mona Striib.

Selv om statens forlig trak ud, har overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område, ikke ligget stille, oplyser forbundsformanden:

– Vi har udnyttet tiden med mange delforhandlinger, så nu er vi klar til slutspurten.

Eilersen: Problemerne på Kobbelgården er ikke løst

0

Der er ikke længere et påbud på Kobbelgården i Fredericia, men det betyder ikke, at problemerne på bostedet er løst, mener Susanne Eilersen (O).

Orienteringen om påbuddet, der ikke længere er på bostedet, fik hun til Senior- og Socialudvalgsmødet tirsdag.

– Vi fik gennemgået handleplanen, og jeg tilslutter mig det, man gør, og sætter ekstra ting i værk, men jeg kan ifølge planen undre mig over, at det ikke er sket i forvejen. Det ville de andre steder med medarbejdertrivsel og andre ting. Det er noget, man burde have som en selvfølge, men nu ser vi, hvordan udviklingen går, og håber, at det hurtigt går i den rigtige retning for borgerne og medarbejderne, siger Eilersen.

Hun har en forventning om, at der rettes op på forholdene, som blev påpeget ved påbuddet, og de ting, der efterfølgende er kommet frem via pårørende, men som ikke har fremgået af tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd, men via oplysninger fra pårørende og tidligere ansatte.

– Jeg kommer der ikke til dagligt, men der er sat ting i værk, der forhåbentligt hjælper med at få styr på tingene og behandler borgerne på den måde, de skal behandles. Man giver dem det, de er visiteret til. Man skal have en medarbejderstab, der trives og leverer et ordentligt stykke arbejde. Jeg håber, at den proces, der er i gang, men jeg tror ikke, det ændrer sig fra dag til dag, og heller ikke den kultur, der er der. De håndtag, vi kunne trække i politisk, har vi gjort. Bliver det, vi har sagt, ikke efterlevet, skal der ske noget andet. Skal der drejes på andre håndtag, så er det forvaltningens opgave, forklarer Susanne Eilersen.

Hvilke håndtag er det?

– Man kan sige til de folk, der er derude, at de ikke lever op til deres jobbeskrivelse. Det er som på alle andre arbejdspladser. Vi har givet dem klare spilleregler, og i DF vil vi følge sagen tæt. Jeg er ikke så optimistisk med, at man vender kulturen fra den ene dag til den anden. Det kommer til at tage tid, og vi skal følge op på det, siger Susanne Eilersen.

Hun har også en forventning om, at Socialtilsyn Syd vil være ekstra opmærksom på Kobbelgården.

– Jeg vil tro, at de er opmærksomme på deres kommende tilsyn, og at de ting, som Kobbelgården skal efterleve, at der er fokus på dem, slutter Susanne Eilersen.

Parterne på statens område har aftalt et to-årigt overenskomstforlig

0

Finansministeren har sammen med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne indgået et overenskomstforlig for de ca. 200.000 medarbejdere i staten. Forliget indebærer en økonomisk ramme på 8,8 pct. over de kommende to år.

Dansk økonomi er sund, og beskæftigelsen er høj. Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et økonomisk ansvarligt forlig, som giver statens ansatte en markant lønstigning i den kommende overenskomstperiode. Der er aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 pct. i overenskomstperioden.

Statens medarbejdere løser vigtige opgaver, og det er derfor afgørende, at staten bliver ved med at være en attraktiv arbejdsplads. Med forliget er parterne enige om at have fokus på et fleksibelt arbejdsliv ved bl.a. at give mulighed for opsparing af frihed, mere fleksibilitet i anvendelsen af pension samt forbedre retten til løn under barsel.

Parterne er enige om at afsætte 11 mio. kr. til at løfte de lavestlønnede i staten.

Der er af den samlede ramme prioriteret 50 mio. kr. til at løfte lønnen for de grupper, som varetager særligt udsatte funktioner. Det er de enkelte arbejdspladser, der skal beslutte, hvilke medarbejdere, der varetager de mest udsatte funktioner, men det kan f.eks. være politibetjenten, som ofte møder borgere i konfliktfyldte situationer.

– Det er helt afgørende, at vi fortsat har fokus på, at det skal være attraktivt at arbejde i staten. Vi er afhængige af, at der er dygtige folk, som hver dag bidrager til velfærdssamfundet. Aftalen indeholder blandt andet markante lønstigninger, fleksibilitet i arbejdslivet og anerkendelse af de medarbejdere, som varetager særligt udsatte funktioner, f.eks. politibetjente. Alt dette sker inden for en ansvarlig økonomisk ramme, hvilket har været afgørende for mig som finansminister, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Vi har skabt et stærkt resultat, som giver reallønsfremgang ovenpå en periode, hvor alle har lidt reallønstab på grund af høj inflation. Vi har som led i resultatet på 8,8 % aftalt en håndtering af en eventuel ubalance i slutningen af 2025. Forhandlingen skal sikre balancen mellem den private og statslige lønudvikling. Derudover har vi givet den enkelte ansatte bedre mulighed for at kunne tilrettelægge sit arbejdsliv mere fleksibelt. Det har været stærkt efterspurgt af vores medlemmer. Jeg er også meget tilfreds med, at vi har styrket vilkårene for tillidsrepræsentanterne. Vi har samlet set indgået et forlig, som rummer en række gode nyskabelser og øvrige forbedringer, som er med til at skabe attraktive statslige arbejdspladser, siger formand for CFU, Rita Bundgaard.

Vejle står med gode kort på hånden

0

Analyse: Vejle Boldklub står over for et spændende forår i Superligaen med kun to point op til overlevelse. Situationen virker dog ikke umulig, især når man betragter de seneste udviklinger blandt konkurrenterne.

Randers FC, der ligger på den tiendeplads og dermed lige over nedrykningsstregen, har mistet to vigtige spillere, Alhaji Kamera og Filip Bundgaard, uden at erstatte dem med tilsvarende kvalitet. Dette kunne svække holdet og åbne en dør for Vejle til at indhente og muligvis overhale dem i kampen for overlevelse. Tabet af Kamera og Bundgaard efterlader Randers markant svækket, hvilket potentielt kan påvirke deres præstationer negativt i de kommende kampe. Manglen på kvalitetserstatninger kan føre til en usikkerhed indenfor holdet, hvilket Vejle kunne udnytte.

Lyngby, som er seks point foran Vejle, har også gennemgået store ændringer med tabet af deres succesfulde træner Freyr Alexandersson. Et trænerskifte midt i sæsonen kan skabe uro og usikkerhed, hvilket potentielt kan resultere i en nedgang i præstationerne. Dette giver Vejle endnu en mulighed for at kæmpe sig til overlevelse.

Mens konkurrenterne har oplevet svækkende afgange, har Vejle Boldklub taget skridt i den modsatte retning, idet de har forstærket truppen markant i det seneste transfervindue. Med tilføjelsen af Anders K. Jacobsen, Victor Lind, og Terese Francoius har Vejle ikke blot bevaret sin kerne, men også tilført ny vitalitet og dybde til holdet. Disse spillere bringer en blanding af erfaring og talent, som er afgørende for Vejles ambitioner om at sikre overlevelse i Superligaen. Forstærkningerne står i skarp kontrast til situationen i Randers, der, som nævnt tidligere, er kommet svækket ud af transfervinduet uden markante tilføjelser til at erstatte deres afgange. Vejles evne til at forbedre truppen under disse omstændigheder sender et stærkt signal om klubbens ambitioner og målrettethed mod at undgå nedrykning.

Efter et halvt år i Superligaen, siden deres opstigning fra 1. division, står Vejle Boldklub nu ved et afgørende vendepunkt. Denne periode har været essentiel for holdet til at vænne sig til den højere intensitet og kvalitet, som kendetegner Danmarks topfodboldliga. Denne tilpasningsproces er afgørende for ethvert hold, der rykker op, og Vejles evne til at lære og udvikle sig igennem denne periode kan nu begynde at bære frugt.

Med et halvt års erfaring i Superligaen under bæltet, er det rimeligt at forvente, at Vejle vil vise et højere niveau i foråret. Denne forventning stammer ikke kun fra den naturlige udvikling, som følger med tiden til at tilpasse sig ligaens krav, men også fra de strategiske forstærkninger, klubben har foretaget i transfervinduet. Kombinationen af erfaring fra de første kampe i Superligaen og tilføjelsen af nye spillere giver Vejle et solidt grundlag for at forbedre deres præstationer.

Det er vigtigt for Vejle at bygge videre på de erfaringer, de har gjort sig i efteråret. De har haft tid til at identificere og arbejde på svagheder, samtidig med at de har styrket deres trup for at imødekomme de udfordringer, de står overfor. Spillere og trænerstab har haft mulighed for at lære af hver eneste kamp, hvilket bør resultere i en mere sammentømret og effektiv spillestil.

Denne periode med tilpasning og forbedring bør også give Vejle strategiske fordele. Med en dybere forståelse af konkurrenternes spillestil og taktikker har Vejle mulighed for at tilpasse deres eget spil for at udnytte modstandernes svagheder. Dette, sammen med den fornyede selvtillid og de nye spilleres indflydelse, kan skabe et overraskelseselement, som Vejle kan bruge til deres fordel i kampen for overlevelse.

Forventningerne til Vejle Boldklubs præstationer er, at de kan bejle til at overleve i Superligaen. Deres tilpasning til livet i Superligaen, kombineret med strategiske forstærkninger og det halve års erfaring, de nu har opnået, sætter dem i en lovende position. For Vejle handler det nu om at omsætte denne potentiale og forberedelse til konkrete resultater på banen. Hvis de kan gøre dette, ser fremtiden lys ud for Vejle i deres bestræbelser på at sikre overlevelse og måske endda etablere sig som en stabil kraft i Superligaen.

I betragtning af de forskellige faktorer, der spiller ind i Vejle Boldklubs nuværende situation, er det objektivt at konkludere, at klubben står med gode chancer for at sikre overlevelse i Superligaen. Denne vurdering bygger på en række afgørende elementer, der tilsammen tegner et positivt billede for Vejles fremtid i den øverste danske fodboldrække.

For det første har Vejle Boldklubs tilpasningsperiode til Superligaen efter opstigningen sidste sæson givet holdet værdifuld erfaring og indsigt, som er essentiel for at forbedre præstationerne i foråret. Denne erfaring, kombineret med de taktiske og spillemæssige justeringer, som trænerstaben har implementeret, sætter Vejle i en stærk position til at møde og overkomme de udfordringer, der venter.

For det andet har Vejles aktivitet i transfervinduet bidraget positivt til holdets samlede styrke. Ved at tilføre kvalitetsspillere som Anders K. Jacobsen, Victor Lind og Terese Francoius, har Vejle ikke kun adresseret specifikke trupbehov, men også sendt et klart signal om klubbens ambitioner og vilje til at kæmpe for sin plads i ligaen.

Endelig, og måske mest afgørende, står Vejles direkte konkurrenter i kampen om overlevelse, såsom Randers og Lyngby, over for egne udfordringer, hvilket relativt forbedrer Vejles udsigter. Randers’ svækkelse i transfervinduet og Lyngbys potentielle usikkerhed efter et trænerskifte, tilbyder Vejle muligheder for at indhente og overhale i point.

Samlet set tegner disse faktorer et billede af en klub, der ikke kun har potentialet til at klare skærene, men også har taget konkrete skridt mod at realisere dette potentiale. Selvom intet er givet på forhånd i fodbold, og overlevelseskampen i Superligaen utvivlsomt vil byde på både op- og nedture, står Vejle Boldklub med gode chancer for at sikre sig en plads i Danmarks bedste fodboldrække næste sæson, især taget deres nuværende situation i betragtning. Vejles vej til overlevelse vil kræve vedholdenhed, fokus og en fortsat strategisk tilgang til hver kamp, men fundamentet for succes synes at være på plads.

Mand sigtet for narkokørsel

0

På Snoghøj Landevej standsede Sydøstjyllands Politi en personbil ført af en 20-årig mand fra Odense.

Vagtchef Steffen Wolf meddelte, at manden blev sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, efter politiet bragte bilen til standsning.

Dreng sigtet for spirituskørsel i en Tuk-Tuk

0

På Prangervej i Fredericia blev en 17-årig dreng standset lørdag aften, mens han førte et Tuk-Tuk køretøj i spirituspåvirket tilstand.

Vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi rapporterede om hændelsen i døgnrapporten søndag, og kunne fortælle at den unge dreng, nu er sigtet for spirituskørsel.

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...