5.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Familienetværket Middelfart uddeler gratis mad til økonomisk trængte børnefamilier

0

Mange familier er alvorligt presset på økonomien. I Middelfart får 25 inflationsramte familier en hjælpende hånd gennem det lokale familienetværk, som drives af Teglgårdskirken i partnerskab med Blå Kors Danmark. 

Aftensmaden springes over, og madpakken i skolen er sparsom. Det er den hverdag, som flere børn i familier med en presset økonomi oplever.

Derfor har regeringen og en række partier i Folketinget bevilliget inflationshjælp til civilsamfundsorganisationer med det formål at afhjælpe de sociale og økonomiske konsekvenser af den høje inflation og de høje energipriser for udsatte børn.

En af organisationerne er Blå Kors Danmark, som blandt andet uddeler gratis mad til mere end 2.000 trængte børnefamilier. Maden uddeles blandt andet gennem 40 familienetværk på landsplan, som Blå Kors driver i partnerskab med lokale kirker.

Uddelingen sker blandt andet via Familienetværket Middelfart, der drives sammen med Teglgårdskirken i Middelfart. Her kan 25 familier i lokalområdet hente kasser med mad og husholdningsartikler fra Lidl, der kan være med til at skabe luft og overskud i hverdagen.

– Vi tror på, at vi skal hjælpe og række ud i det omfang, vi kan, og der, hvor der er brug for det, og det vil Familienetværket i Teglgårdskirken gerne være et udtryk for. Inflationen har sat sit præg i mange menneskers liv. Behovet er stort og der er mange udfordringer i familierne i dag, siger Birgit Tind, som er leder af Familienetværket Middelfart.

Presset hverdag for mange familier

En undersøgelse gennemført i efteråret 2022 blandt næsten 600 familier i Blå Kors’ familienetværk, der samarbejder med lokale kirker, viser, at inflationen har en betydelig indvirkning på familiernes dagligdag.

Hele 78 procent af familierne oplever, at inflationen påvirker deres hverdag meget, mens yderligere 17 procent oplever en mindre indvirkning. Undersøgelsen afslørede også, at mere end hver femte familie er nødt til at springe måltider over, og 16 procent må af og til undlade at give deres børn madpakker med i børnehave eller skole som følge af økonomiske udfordringer.

– Vi er glade for, at vi har kunnet få lov til at hjælpe 25 familier med lidt ekstra mad. Det løfter lidt af byrden ved at bringe glæde, håb og lidt luft i økonomien hos de trængte familier. Over en kop kaffe er maden blevet hentet, og det er blevet til mange gode snakke, hvilket har været utrolig godt og givende. Sammen som frivillige kan vi gøre meget, og vi vil gerne gøre vores lille del, siger Birgit Tind.

Maduddelingerne er ét blandt flere initiativer. Blå Kors Danmark har samlet set modtaget 30,9 mio. kroner, hvoraf knap 25 mio. kroner går til børn i udsatte familier og resten er til udsatte voksne, som får hjælp via væresteder.

DMI: Mildt og vådt vejr i vente

0

Danmark står over for en periode med mildt, skyet, og vådt vejr i de kommende dage, ifølge en ny meddelelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Dagen i dag byder på en blandet vejrudsigt med enkelte regnbyger, dog forventes det at klarere op fra vest med lidt sol senere på dagen. Vinden, som blæser let til frisk fra sydvest, vil aftage som dagen skrider frem.

I aften forventes overvejende tørt vejr, skønt der kan opstå enkelte regnbyger, særligt over de sydlige dele af landet. Natten bringer overskyet vejr med sig, og der forudses udbredt regn over hele landet, der begynder i sydvest.

De næste dage tegner til at fortsætte trenden med skyet, diset, og vådt vejr, inklusiv perioder med regn og muligvis tåge. På trods af dette, bliver det usædvanligt mildt for årstiden med temperaturer, der forventes at nå op imellem 8 og 11 grader torsdag og fredag.

DMI’s vejrudsigt er særligt relevant for de, der planlægger at tilbringe ferien i Danmark, og rådet lyder på at huske regntøj, paraply, og gummistøvler for at være godt forberedt på vejret.

Sammen med den milde og våde vejrudsigt advarer DMI også om, at de seneste dages nedbør, kombineret med den forventede nedbør de kommende dage, vil tilføre yderligere vand til allerede fyldte åer og vandløb. Dette kan medføre problemer i udsatte områder, særligt langs vandløb og søer samt i lavtliggende områder, hvor vand kan have tendens til at samle sig.

Fyns Psykologpraksis i Middelfart

0

Fyns Psykologpraksis udvider med klinik i Middelfart og har fokus på blandt andet unges mistrivsel, spiseforstyrrelser og korte ventelister.

Mental trivsel, især blandt unge, har større fokus end nogensinde før – og det har desværre heller aldrig stået værre til end nu. I Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen findes, at cirka hver tredje pige/kvinde i aldersgruppen 16-24 og hver femte dreng/mand i samme aldersgruppe scorer lavt, når det kommer til mentalt helbred.

Fyns Psykologpraksis er specialiseret inden for samtaleterapi og kan hjælpe med at håndtere en lang række forskellige problemstillinger, herunder; angst, depression, stress, selvværdsproblematikker, spiseforstyrrelser og meget mere.

Klinikkens oprindelse er opstartet i Odense, men er nu udvidet med klinikker i både Middelfart og Nyborg. Hos Fyns Psykologpraksis findes en bred vifte af dygtige behandlere med hver sit speciale, som gør det muligt at hjælpe mange forskellige mennesker med forskellige almenpsykologiske og eksistentielle udfordringer. Det betyder, at man kan få hjælp i forhold til alt det, vi alle som mennesker kan blive ramt af i livet.

Klinikkens værdigrundlag bygger på at kunne hjælpe bedst muligt og hurtigst muligt gennem fagligt kompetente og ansvarsbevidste behandlere, som står klar til at hjælpe uden ventetid – det er vigtigt, da det ofte er forværrende at stå på lange ventelister i det offentlige system, når først krisen er indtruffet, og der er brug for hjælpen nu.

Børn og unges trivsel kræver ofte en familiær indsats

Børn og unge har det sværere og sværere i dagens samfund, hvilket også gør, at klinikkens personale oftere og oftere arbejder med denne målgruppe. Klinikkens personale arbejder dagligt ud fra målet om at mindske belastningerne blandt børn og unge mest muligt. En af mærkesagerne er at sikre, at krav og forventninger tilpasses barnets vilkår og forudsætninger. Dette arbejde handler ofte om at inddrage barnets individuelle miljø og dermed familiære kontekst, hvor det ofte giver bedst mening at tænke hele familiens trivsel ind i et helhedsorienteret perspektiv.

Psykolog Frederikke Husted Thy mærker også, hvordan efterspørgslen om samtaler for børn og unge er stigende. Frederikke arbejder inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme, som er en konkret og struktureret måde at tilgå psykologiske problemstillinger på. Det indebærer et stort niveau af psykoedukation, hvor klienten lærer om, hvad der sker psykologisk og kropsligt ved psykologiske lidelser. Samtidigt udarbejdes konkrete mål for ændringer i tanker og adfærd. For både børn, unge og voksne er erfaringen, at det gør terapien forståelig, konkret og klient tilpasset.

Frederikke holder både til i klinikken i Middelfart og Odense.

Spiseforstyrrelser blandt unge er en alvorlig lidelse

Klinikkens personale ser også en stigende tendens til, at unge henvender sig med problemstillinger omkring forskellige former for spiseforstyrrelser. Denne problemstilling kan være yderst invaliderende og hæmmende for den unges liv, hvilket gør det altafgørende med så tidlig en indsats som overhovedet muligt, således at den unges udvikling ikke stagnerer, og de undgår at “gå i stå i livet”. Det er klinikkens oplevelse, at den bedste effekt opnås ved tidlig indsats ud fra devisen: jo tidligere indsats, jo større effekt.

Line Sonnichsen er en af klinikkens erfarne behandlere inden for spiseforstyrrelser, uagtet om der er tale om BED, Bulimi, Anoreksi eller andre former for spiseforstyrrelser. Hun er specialiseret inden for den terapeutiske retning som kaldes ISTDP. Det er en forkortelse for Intensive Short Term Dynamic Therapy, som er en effektiv og dynamisk form for korttidsterapi. Line arbejder med en lang række psykologiske problematikker, men har specialiseret sig i netop spiseforstyrrelser ud fra et psykodynamisk perspektiv og ud fra en helhedsforståelse af individet, hvor årsagerne til spiseforstyrrelsen er i fokus frem for symptomerne på den. Line er at finde både i klinikken i Odense, Middelfart og Nyborg.

Støttesamtaler – et alternativ til at stå passivt på en venteliste

Fyns Psykologpraksis oplever dagligt mange frustrerede klienter, som ringer til klinikken og beder om psykologhjælp via henvisning fra lægen, men som ikke kan finde en psykolog uden lang ventetid. Problemet med ordningen omkring psykologhjælp via henvisningen fra lægen er ofte, at dette behandlingstilbud har meget lange ventetider, da det kræver, at man kan finde tid ved et såkaldt ydernummerpsykolog. Det er en psykolog, som kan tage imod denne henvisning, og udfordringen er, at ordningen har et begrænset antal ydernumre. Resultatet bliver, at ydernummerpsykologerne lynhurtigt får ventetider på både 6, 10 og helt op til 12 måneder, hvilket kan være svært at overskue for mennesker med et akut problem. Derfor tilbyder Fyns Psykologpraksis et alternativ, så man er fri for at stå passivt og vente på de lange ventelister. I klinikken i både Odense, Middelfart og Nyborg tilbydes støttende samtaler ved psykologistuderende, som er på kandidatuddannelse i Psykologi og dermed i gang med at færdiggøre uddannelsen som psykolog.

Disse støttende samtaler udgør selvfølgelig ikke en fuldendt psykologbehandling, til trods for at de psykologistuderende får løbende hjælp, vejledning og supervision af de erfarne psykologer i teamet. Men disse støttende samtaler er alt andet lige bedre end at stå passivt og afvente hjælp i 6 til 12 måneder. De støttende samtaler tilbydes til afgrænsede problemstillinger i den mildere ende af skalaen for belastning og kan samtidigt være et godt alternativ til at stå på en venteliste. samtalerne tilbydes til priser svarende til niveauet omkring første psykologsamtale på en henvisning fra lægen.

Psykologhjælp uden ventetid

Lange ventelister er uden tvivl en udfordring for behandling af psykologiske problemstillinger og mistrivsel. Alle kan have gavn af at tale med en uvildig fagperson omkring en psykologisk udfordring og alle mennesker møder udfordringer på vejen gennem livet, og derfor er Fyns Psykologpraksis også stolte over at kunne tilbyde psykologisk behandling uden ventetid.

Læs mere om Fyns Psykologpraksis på www.fynspsykologpraksis.dk eller ring og få gratis råd og vejledning på tlf.: 50 48 46 14.

Energistyrelsen godkender forundersøgelser for Lillebælt Syd Vindmøllepark

0
PensionDanmark er med i investeringen i vindmølleparken Lake Turkana i Kenya. Vindparken består af 365 Vestas-vindmøller spredt på mere end 160 kvadratkilometer i den nordlige del af Kenya. Vindmøllerne har en samlet kapacitet, der svarer til 15 procent af Kenyas samlede el-produktion.

Energistyrelsen har den 7. februar 2024 godkendt forundersøgelses­rapporten, for Lillebælt Syd Vindmøllepark. Godkendelsen giver bygherren mulighed for at gå videre til de næste skridt i ansøgningsprocessen, herunder at ansøge om etableringstilladelse.

Energistyrelsen har den 7. februar 2024 godkendt forundersøgelsesrapporten for Lillebælt Syd Vindmøllepark, der består af en miljøkonsekvensrapport. Med godkendelsen har Energistyrelsen vurderet, at forundersøgelsesrapporten opfylder miljøvurderingslovens krav til indhold, og at det ikke på det foreliggende grundlag kan afvises, at der kan opstilles en havvindmøllepark i området, som ligger mellem Als og Helnæs på Fyn.

Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten giver ikke projektudvikleren, Lillebælt Vind A/S, der er bygherre, ret til at opføre havvindmølleparken. Men godkendelsen giver bygherre mulighed for at gå videre til de næste skridt i ansøgningsprocessen, herunder at ansøge om etableringstilladelse.

Energistyrelsen tager først endelig stilling til, om der kan gives etableringstilladelse til projektet, når der har været gennemført en offentlig høring af bygherres ansøgning om etableringstilladelse.

Miljøkonsekvensrapport og ansøgning i otte ugers høring

Hvis bygherre vælger at søge om etableringstilladelse, skal ansøgningen om etableringstilladelse, den godkendte miljøkonsekvensrapport med relevante bilag, et udkast til Energistyrelsens etableringsafgørelse samt høringsnotatet fra den gennemførte myndighedshøring af miljøkonsekvensrapporten sendes i otte ugers offentlig høring. Høringen forventes i givet fald at starte ultimo februar.

Pizzaria er sat til salg

0

Lille Italia, der ejes af Carmelo Portale, er sat til salg. Det fremgår af et skilt, der er hængt op på facaden ved pizzeriaet.

I 1990 slog Lille Italia dørene op for første gang. Bag spisestedet, der laver pizza- og pastaretter, står Carmelo Portale, der ifølge CVR-registret stiftede firmaet med Aldo Ciacamo Giusio. I dag ejer Carmelo Portale virksomheden selv.

Ifølge CVR-registret beskæftigede Lille Italia i november 2023 fire ansatte, men nu er pizzeriaet til salg. Det er dog ikke muligt at se en pris på Lille Italia, da der på skiltet står, at man skal kontakte Carmelo Portale.

Gennem årene har Lille Italia kunnet fremvise et regnskabsmæssigt overskud. I den seneste opgørelse, tilbage fra 2022, havde virksomheden en egenkapital på 1.416.425 kroner og et overskud på 27.805 kroner, mens overskuddet i 2021 lød på 353.148 kroner.

AVISEN har hidtil forgæves forsøgt at få en kommentar fra Carmelo Portale.

Bil ridset på Adlerhusvej

0

En bil på Adlerhusvej i Middelfart er blevet udsat for hærværk.

Hændelsen er sket mellem den 30. december 2023 og den 12. februar 2024. På Fyns Politis døgnrapport fremgår det, at bilen har fået en lang skarp ridse i begge døre på venstre side.

Ridserne er formentlig lavet med en spids gentand.

Jens Jørn Pedersen: Et Studie i Kontraster

0

Jens Jørn Pedersen fremhæver vigtigheden af integritet og ærlighed i offentlige diskussioner og fremstår selvproklameret som en figur, der bør hyldes for sin integritet. En offentlig persona, der stråler af retskaffenhed, en bastion for retfærdighed.

Bag kulissen fortæller handlingerne andet, et dobbeltspil og digital belejring mod dem, der tør udfordre hans synspunkter og det gør Jeg, til enhver tid.

Normalt vil jeg ikke hænge en ældre ud men, når Jens Jørgen Pedersen spammer mig privat udvises ingen nåde. Hans digitale spor er så selvlysende selv en svagt seende kan følge dem.

Jeg vedhæfter i denne artikel enkelte af hans opstød imod mig og Hr. Karsten Byrgesen. Det er åbenbart ikke gået op for Jens Jørgen Pedersen at Hr. Karsten Byrgesen og undertegnede ikke er i samme parti.

Jens Jørn har to ansigter, et til pressen der unuanceret trykker han selvretfærdig marxisme propaganda. Et til Messenger og e-mail der bruges som personangreb med latrinære læresætninger han ikke tør formulere i pressen.

Jens Jørgen Pedersens dobbeltspil rejser spørgsmål om, hvad ægte retfærdighed egentlig er for Jens Jørn. Er retfærdighed kun, når det tjener hans egne interesser? Vi har alle fejl. Men Jens Jørn er mere passioneret i sine overbevisninger end de fleste. Ja under laveste politiker niveau hvor rævekager bages bag kulissen.

JJP udviser ofte forvirring eller mangel på dybdegående kendskab til historiske begivenheder, og sammenligner eks. i tidligere skriv Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti med Rusland og Kina. JJP er så langt ude at Fredericia Dagblad ikke ukritisk burde lade hans mange uhyrlige påstande stå alene.

Jeg håber Jens Jørn finder en vej til at forene sine offentlige og private jeg’r. Indtil da, vil hans dobbeltspil ikke gå ubemærket hen. Vi i Liberal Alliance har hukommelse som seniorsergenter og elefanter, vi glemmer aldrig.

Ægte debattører er, de der står ved deres ord og handlinger i offentligheden, uanset publikum. Kære læser vurder selv de få udsnit der er vedhæftet her, jeg finder ingen fornøjelse i dette opslag, kald mig bare tudefjæs, men dobbelt, dobbelt moral skal udstilles og bekæmpes.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia Kommune.

Hitlers tyske flygtninge i Danmark

0

Den 15. februar 1949 forlod de sidste 800 tyske flygtning Danmark via gennemgangslejren i Kolding. I anledning af 75-årsdagen for denne historiske begivenhed er Kolding Stadsarkiv, Nicolai Biograf og Folkeuniversitet gået sammen om at vise dokumentarfilmen: ”Hitlers tyske flygtninge i Danmark” på årsdagen i Nicolai Biograf. Det sker i en fyldt biografsal, da der kan meldes helt udsolgt allerede inden arrangementets afholdelse. I forbindelse med dokumentaren afholdes en talk med både instruktør Jacob Andersen og historiker John V. Jensen, som er forsker ved Varde Museerne, og som har skrevet om de tyske flygtninge.

I slutningen af Anden Verdenskrig ankom der 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd fra den østlige del af Tyskland, som flygtede i takt med at de russiske styrker nærmede sig Berlin. De fleste danske byer modtog flygtninge. I Kolding fandt man i starten plads til flygtningene på skoler, fabrikker og i forsamlingslokaler. Under besættelsen havde tyskerne i Kolding opført en række større baraklejre til soldater. Efter befrielsen blev disse lejre omdannet til flygtningelejre. Der var bl.a. lejre på Dyrehavevej, Lykkegårdsvej, Kløvervej og på Tvedvej. Ved krigens afslutning befandt der sig ca. 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf befandt ca. 3.500 sig i lejrene. De øvrige flygtninge blev indkvarteret i oplandet, her bl.a. i Hejls, Vejstrup og ved Grønninghoved.

Efter de første kaotiske måneder blev der med hjælp fra Statens Civile Luftværn opbygget et basalt hjælpeapparat, og fra sensommeren 1945 placeres ansvaret hos den i hast nedsatte statslige Flygtningeadministration, 1100 interneringer i alt fra skoler, restaurationer og forsamlingssale reduceres nu til et antal større lejre. I de store lejre som Oksbøllejren etableres senere skolegang helt op til gymnasieniveau, og der arrangeres studiekredse, demokrati-undervisning, og film- & teaterforestillinger for beboerne.

I november 1946 begyndte man at sende flygtningene tilbage til Tyskland. Kolding kom her til at fungere som gennemgangsby for hjemtransport af alle tyske flygtninge i Danmark. Flygtningene opholdt sig i Kolding i nogle få dage, inden de blev sendt videre sydpå i grupper af ca. 800 mennesker. Den 15. februar 1949 forlod de sidste 800 flygtninge Danmark fra gennemgangslejren i Kolding.

I dokumentarfilmen ser fire tidligere flygtningebørn tilbage på den livsfarlige flugt og deres ophold i Danmark. Selvom op mod 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark, er mange af de tyske flygtninge, der oplevede opholdet på egen krop, i dag præget af en form for taknemmelighed over for det, som Danmark gav dem.

Filmens idémand er dokumentarist Jacob Andersen, der også tidligere har fokuseret på ukendte kapitler i vores danmarkshistorie i dokumentarfilmen ”Den glemte befrielse – da russerne tog Bornholm”

– For mig var det vigtigt, at give de tidligere flygtninge mulighed for at fortælle om deres oplevelser, mens tid er. For selvom historien om de tyske flygtninge er en anden end det, der foregår i dag, så spejler deres fortællinger og oplevelser på mange måder verden af i dag med fortsatte flygtningestrømme og nationer i krig. Fælles for de medvirkende er, at de alle taler fredens sag – det har oplevelserne fra over 75 år siden givet dem, fortæller Jacob Andersen.

Fakta:

  • Dansk dokumentar fra 2023: 59 min.
  • Filmen er produceret af Copenhagen Film Company, Kort & Dok ved producer Ulrik Gutkin og Casper Høyberg, DFF, der også har været fotograf på filmen.
  • Manuskript og instruktion: Jacob Andersen

Stor mængde kabelskrot stjålet

0

En gård beliggende på Navervej i Snoghøj blev i weekenden udsat for tyveri af kabelskrot. Mellem fredag den kl. 21:06 og mandag den kl. 08:00, blev der stjålet cirka 250 kg kabelaffald fra ejendommen.

Optagelser fra stedet har afsløret, at gerningsmændene ankom til gården i en Ford Mondeo. Videooptagelserne viser, hvordan tyvene effektivt fyldte bilens bagerum med det stjålne kabelskrot, hvilket de gjorde ved to separate lejligheder i løbet af weekenden.

Ejeren af gården opdagede tyveriet mandag morgen og har anmeldt hændelsen til politiet, som nu efterforsker sagen. Myndighederne håber, at videoovervågningen kan hjælpe med at identificere de involverede personer og opfordrer enhver, der har oplysninger om hændelsen, til at træde frem.

KIF hentede vital sejr i nedrykningskampen

0

I en intens og nervepirrende kamp i håndboldligaen tog KIF Kolding et  skridt mod at sikre sig mod nedrykning, da de på udebane besejrede Skanderborg AGF Håndbold med cifrene 24-23. 

Fra kampens start var det klart, at begge hold var fast besluttede på at kæmpe for hver eneste bold. Efter ni minutters spil havde Skanderborg AGF opnået en smal føring på 5-3, hvilket antydede, at det ville blive en tæt kamp. 

Situationen så endnu mere lovende ud for hjemmeholdet, da de efter 20 minutters spil var foran med 8-6 og havde muligheden for at udbygge deres føring. Men et brændt forsøg fra Jonathan Mollerup vendte spillets gang, og KIF Kolding udnyttede chancen til at lave fire mål i træk og tage føringen med 10-8.

Kampen fortsatte med at være en tæt affære, og ved pausen var KIF Kolding foran med 12-11. 

I anden halvleg formåede KIF at opretholde og endda udvide deres føring til 20-17 efter 46 minutters spil. Til trods for at de havde muligheden for at bringe sig yderligere foran, forblev kampen tæt indtil de sidste minutter.

Med kun to minutter tilbage af kampen reducerede Lars Mousing for Skanderborg AGF til 24-23. Det efterlod kampen vidt åben, og med et minut tilbage misbrugte KIF’s Erik Toft en vigtig chance, hvilket gav Skanderborg AGF en sidste mulighed for at udligne. Mikkel Langs forsøg på at redde sit hold ramte dog stolpen, og KIF Kolding kunne dermed ånde lettet op og tage sejren med hjem.

Denne sejr betyder, at KIF Kolding nu ligger to point foran Lemvig-Thyborøn, der befinder sig på ligaens sidsteplads

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...