Finanslovforslag med fokus på velfærd, grøn omstilling og øget tryghed

0

Et bredt samarbejde giver mulighed for at skabe varige forandringer for Danmark. Det er der behov for, mens verden omkring os er i forandring. Danmark er heldigvis godt rustet. Med en stærk økonomi, et socialt sikkerhedsnet og en af verdens mest ambitiøse tilgange til den grønne omstilling. Samtidig er der områder, som regeringen vil prioritere og reformere for at skabe mere velstand, vækst og velfærd for Danmark som helhed – og for den enkelte. Regeringen fremlægger et finanslovforslag, hvor der investeres i velfærd, grøn omstilling og øget tryghed.

Regeringen, kommunerne og regionerne indgik i foråret 2024 den bedste økonomiaftale i mange år. Flere penge løser ikke alt. Men prioriteringen er et udtryk for, at regeringens vigtigste prioritet er det danske velfærdssamfund. At give mulighed for at investere i sundhedsvæsenet og den nære velfærd.

Med finansloven tager regeringen nu yderligere skridt for at styrke velfærden og understøtte den grønne omstilling. Således afsætter regeringen 400 mio. kr. årligt til en sundhedsramme og yderligere midler til sæsonvaccinationsprogram og sundhedsberedskab.

I foråret indgik regeringen også en historisk aftale, der vil omforme Danmarks areal. Realiseringen af ”Aftale om et Grønt Danmark” er en vigtig prioritering på årets finanslovforslag. Med finanslovforslaget følger regeringen bl.a. op på trepartsaftalen og afsætter ca. 2 mia. kr. i 2025 til den grønne omstilling og miljø.

– Med det her forslag til finansloven investerer vi det, der er allervigtigst for danskerne. Den nære velfærd, grøn omstilling og tryghed. Det gør vi samtidig med, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik, hvor vi nu har mulighed for at lette lidt på den økonomiske bremse, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Årets finanslov løfter en række centrale dagsordener for regeringen. Vi giver et løft af velfærden og prioriterer danskernes tryghed, og viser samtidig igen, at velfærd og skattelettelser sagtens kan gå hånd i hånd, når regeringens personskattereform træder i kraft og sender 5 mia. kr. ud til danskerne. Vi afsætter også 300 mio. kroner til at genindføre håndværkerfradraget og 100 mio. kroner til at forhøje servicefradraget. Det kan være en håndsrækning til de danskere, som vil energirenovere eller klimasikre deres hjem, eller til børnefamilier, der kan få lidt ekstra luft i hverdagen med hjælp til f.eks. rengøring eller havearbejde, siger økonominister Stephanie Lose.

– I for mange år har vores allermest udsatte været kastebolde mellem offentlige skriveborde. Med denne finanslov tager vi et vigtigt skridt mod at stoppe det tossede system. Det er præcis den grundlæggende nytænkning og innovation, vi kæmper for i regeringen, og som i øvrigt også gør sig gældende i forhold til den offentlige sektor. I årevis har vi talt om at få flere sygeplejersker uden at løse problemet. Derfor lægger regeringen nu kræfter i at etablere et større samarbejde med Indien og Filippinerne om at uddanne og tiltrække sundhedspersonale, så vores syge i fremtiden ikke risikerer at møde ind til en gabende tom patientstue. Det er ikke nemt, men det er nødvendigt for at sikre vores velfærdssamfund. Og tænk sig at vi kan gøre det i en finanslov, hvor vi også sætter gang i at tegne et nyt grønt Danmarkskort og endelig prioriterer vores iværksættere og kulturliv. Det er hverken rødt eller blåt – men det er hamrende godt, siger Uddannelses- og forskningsminister og fungerende kulturminister Christina Egelund

Det brede samarbejde giver mulighed for at skabe varige forandringer for Danmark og videreudvikle velfærdssamfundet. Det er kernen af regeringens finanslovforslag for 2025.

Regeringen fortsætter med at levere på en række afgørende dagsordener. Det gælder særligt klimadagsordenen, velfærdssamfundet, erhvervslivet og danskernes tryghed.

Atomkraftens rolle i Danmarks fremtid

På Klimafolkemødet i Middelfart repræsenterer Jens Foreningen Atomkraft – ja tak. Med en baggrund som fysikstuderende på kandidatniveau fra Aarhus Universitet og en professionel rolle hos Energinet, er Jens dybt engageret i debatten om Danmarks energifremtid. Hans deltagelse på Klimafolkemødet afspejler hans ønske om at fremme atomkraft som en CO2-neutral energikilde, der mange videnskabelige organer og lande anerkender som central for at nå målene i Paris-aftalen.

Jens fortæller, at hans deltagelse i Klimafolkemødet har til formål at sætte fokus på atomkraftens rolle i et bæredygtigt energisystem. Danmark har en unik situation, da atomkraft er ulovligt ifølge elforsyningsloven.

– I Danmark er atomkraft faktisk ulovligt ifølge elforsyningsloven, så det er en af de ting, vi forsøger at sætte fokus på både blandt folk og politikere, forklarer Jens.

Denne lovgivning udgør en væsentlig barriere for atomkraftens fremtid i landet, og Jens’ engagement i Foreningen Atomkraft handler netop om at ændre på dette.

Når han ser på den politiske situation i Danmark, bemærker Jens:

– Jeg synes, status er rigtig god. Jeg har været aktiv i foreningen i tre år, og jeg mærker en stor opbakning, der er vokset i løbet af de år. Meningsmålingerne viser, at over halvdelen af befolkningen støtter atomkraft, og vi ser også flere og flere politikere, især lokalpolitikere, tale for atomkraft. De oplever mange udfordringer med udbygningen af vedvarende energi i deres lokalområder og ser atomkraft som en effektiv løsning, der skåner naturen, siger Jens.

Mål for Klimafolkemødet

Jens har høje forventninger til Klimafolkemødet.

– Jeg forventer, at vi får en masse gode snakke og forhåbentlig når længere ud med vores budskab. Indtil videre i dag (torsdag, red.), nu hvor jeg har stået her et par timer, virker det som om, at de fleste mennesker er positive over for atomkraft. Jeg håber, vi kan nå lidt længere ud til nogle af vores politikere og erhvervslivet, så vi kan få fat i dem, siger han.

Jens understreger betydningen af at inkludere atomkraft i Danmarks langsigtede energiplaner.

– Det er vigtigt, fordi der bliver truffet mange beslutninger om Danmarks fremtid i energisektoren. Vi står nu ved et afgørende punkt, hvor vi skal tage vigtige beslutninger om vores energisystem frem mod 2050. Vi vil ikke stå om 20-30 år og fortryde vores valg, siger Jens.

Udfordringer ved integration af vedvarende energi

Jens beskriver de tekniske udfordringer, der opstår med integrationen af vejrafhængig energi som vind og sol i elnettet.

– Jo, i takt med at vi udbygger vores vind- og solenergi, ser vi store udfordringer med at integrere al den produktion i elnettet. I foråret og sommeren har vi set, at på dage med meget vind og sol, har vi faktisk haft behov for at reducere produktionen, forklarer han.

Han påpeger, at for meget strøm i elnettet også kan være en stor udfordring.

– Elnettet skal hele tiden være i balance mellem produktion og forbrug, og både for meget og for lidt strøm kan være et kæmpe problem. Udfordringerne med for meget strøm vokser, og Energinet har større omkostninger til at løse dem, siger han.

Se hele indslaget med Jens her:

Byens Brød tager skridtet mod økologi: Klar til fremtiden med økologisk brød

0

Byens Brød i Fredericia har netop opnået godkendelse til at producere økologisk brød, hvilket markerer en vigtig milepæl for det velrenommerede bageri. Bag godkendelsen ligger et omfattende arbejde, der nu giver pote i takt med, at efterspørgslen efter økologisk brød fortsætter med at stige.

Det har ikke været en simpel opgave at nå hertil. Byens Brød har gennemgået en betydelig ombygning, herunder investering i nye ovne, raskskabe og andre nødvendige faciliteter for at kunne leve op til fremtidens krav. Nu er alt på plads, og bageriet er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel på økologisk brød fra både private kunder og erhvervslivet.

Lokale råvarer og økologisk kvalitet

Bagermester og indehaver Lars Hesselvig udtrykker sin begejstring over godkendelsen: “I de senere år har vi oplevet en øget efterspørgsel efter økologisk brød fra hoteller, virksomheder og foreninger. Lokalt bagt brød i stedet for bakeoff-produkter er blevet mere populært. Nu er vi endelig i en position, hvor vi kan levere til denne efterspørgsel. Det er en stor dag for os, og vi er allerede godt i gang med at starte forberedelserne af den kommende produktion.”

Med den nye godkendelse vil Byens Brød etablere et specielt lager dedikeret til økologiske råvarer og produkter. Hygiejne og kvalitet er stadig i højsædet, og bageriet vil sikre, at produktionen af økologisk brød lever op til alle gældende normer og regler.

Mulighed for udvidelse med rent økologisk bageri

Selvom Byens Brød fortsat vil tilbyde deres traditionelle produkter, betyder den nye økologiske produktion, at kunder nu også kan bestille økologisk brød dagen før, for at undgå spild. I første omgang vil bageriet tilbyde økologiske rundstykker, rugbrød, grovbrød og franskbrød, og produktionen vil blive udvidet baseret på efterspørgslen.

Lars Hesselvig afslører også, at hvis den økologiske produktion bliver en succes, er der planer om at gøre bageriet på Sjællandsgade til et rent økologisk bageri. “Vi har muligheden for at udvide produktionen betydeligt. Alt er forberedt og godkendt, så vi er helt klar til at tage næste skridt, hvis efterspørgslen fortsætter med at vokse,” siger Hesselvig.

Med denne strategiske satsning på økologi er Byens Brød godt rustet til at imødekomme kundernes stigende krav om bæredygtighed og lokalt producerede fødevarer.

Unge fandt inspiration på Craft Festival

0

Denne torsdag blev der afholdt Craft Festival i Middelfart, hvor vi mødte flere unge, der selv har fundet inspiration til deres karrierevalg gennem tidligere festivaler og mødet med andre unge. Blandt dem er Andreas, der for tre år siden blev inspireret til at gå ind i vejgodstransportuddannelsen efter netop at have deltaget i Craft Festival. Festivalen har igen i år været en platform for unge til at opdage nye muligheder og få inspiration fra dem, der allerede har taget springet.

Andreas, der i dag tager vejgodstransportuddannelsen, var selv på Craft Festival for tre år siden.

Andreas’ historie er et inspirerende eksempel på, hvordan Craft Festival kan sætte skub i de unges karrierevalg og give dem retning i livet. For tre år siden deltog Andreas i Craft Festival, mens han var i gang med sin tid på FGU.

– Jeg gik ud af 9. klasse og startede på en ungdomsuddannelse, men det var ikke rigtig noget for mig, fortæller Andreas.

– Derefter begyndte jeg på FGU, og da jeg kom herned med dem på Craft Festival det ene år, der gik jeg egentlig bare rundt. Så så jeg en lastbil, og jeg gik ind og spurgte til det.

Det møde med lastbilen blev afgørende for Andreas. Da han var færdig på FGU, besluttede han sig for at tage vejgodstransportuddannelsen, og i dag er han i lære hos Dagrofa.

– Det fangede mig ret hurtigt, så jeg søgte en læreplads hos firmaet, siger han.

I sidste uge fik Andreas endnu en mulighed for at inspirere andre unge, da hans chef spurgte, om han kunne tænke sig at deltage i Craft Festival igen, denne gang som rollemodel.

– Jeg kunne huske, at jeg havde hørt om det tidligere, men det havde ligget i min underbevidsthed. Jeg blev spurgt, og jeg sagde, at det kunne jeg godt, så jeg tog med.

Andreas håber, at hans deltagelse kan hjælpe andre unge med at finde deres vej.

– Jeg håber, at alle de andre unge får noget ud af det og bliver lidt mere afklarede omkring, hvad de vil med deres fremtid,” siger han.

Andreas’ rejse fra usikkerhed til en klar karrierevej viser, hvordan det at finde den rette inspiration på det rette tidspunkt kan ændre livsbanen.

– For mit vedkommende tog det mange år at finde ud af, hvad jeg ville, siden jeg gik ud af 9. klasse, og nu er jeg 20 år, afslutter Andreas.

Men Andreas var ikke den eneste her, der havde fundet sin vej gennem netop sådan et arrangement, hvor man får lov til at snuse til de forskellige erhvervsuddannelser. Mens vi bevæger os længere ind mod lyden af maskiner, møder vi Anna fra Syddansk Erhvervsskole – endnu en ung, der blev fanget af mulighederne og nu er i fuld gang med at forme sin fremtid.

Anna ønsker at være en rollemodel for andre unge.

Anna er endnu et inspirerende eksempel på, hvordan Craft Festival kan åbne øjnene for uddannelser, som mange måske ikke kender til. Anna, der er industritekniker og ansat hos Rynkeby Maskinfabrik, fortæller, hvordan hun selv blev inspireret til at vælge sin uddannelse efter at have hørt andre dele deres erfaringer.

– Jeg er lige blevet færdig med grundforløb 2 og er nu i gang med et nyt, siger Anna.

Da hun bliver spurgt om, hvordan det er at være med på Craft Festival og dele sin egen historie, svarer hun:

– Jeg synes, det er virkelig fedt, fordi jeg selv blev inspireret til at vælge industriteknikuddannelsen, da der var nogle andre, der stod og fortalte om den. Det er ikke et fag, man kender til, medmindre man hører om det fra mennesker, der selv er i branchen. Det er ikke som tømrer, murer og maler, som alle ved, hvad er.

Og ligesom Andreas håber Anna også på at kunne inspirere andre unge til at finde deres egen vej, præcis som hun selv gjorde, da hun blev introduceret til industriteknikerfaget:

– Jeg synes, det er virkelig fedt, hvis jeg kan få lov til at inspirere nogen, som måske ender med at vælge den samme vej som mig.

Herunder kan du se videoen, hvor vi taler med Anna om hendes uddannelse og hendes oplevelse på Craft Festival:

48-årig indbrudstyv taget på fersk gerning

0

En 48-årig mand blev torsdag taget på fersk gerning i forbindelse med et indbrud i Fredericia.

Indbruddet fandt sted i en garage på Chr. Winthers Vej i Fredericia. Episoden fandt sted torsdag klokken 06:20, hvor en anmelder opdagede, at der var en mand i hans garage, og han tilbageholdt ham derfor, indtil politiet kom.

Forinden havde manden forsøgt at stjæle en lampe og en græsslåmaskine fra garagen. Da politiet kom til stedet, anholdt de den 48-årige mand, der er skandinavisk statsborger. Han blev sigtet for tyveri af lampen og græsslåmaskinen, ligesom det undersøges, om en el-ladecykel, som han var kommet på, er stjålet fra en anden adresse.

Net Zero er en farlig illusion i klimadebatten

0

Lars Bonderup Bjørn, direktør for EWII, ser Danmark i 2024 som et land, der bevæger sig fremad inden for forskning og udvikling, særligt med fokus på brintdagsordenen og det ambitiøse mål om at opnå netto-nul CO2-udledning inden 2050. Men han understreger også, at begrebet “Net Zero” i sig selv kan være misvisende.

– Net Zero er et mærkeligt begreb, fordi klimaet kun er interesseret i den faktiske mængde CO2, der udledes. Om vi producerer mere grøn energi er dybest set ligegyldigt, hvis vi stadig udleder lige så meget CO2 som i dag. Hvis vi fordobler energiforbruget og blot gør det grønt, så udleder vi stadig lige så meget CO2 som før, forklarer Lars Bonderup Bjørn indledningsvist, da vi taler med om klima i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart.

Han peger på, at mange af de begreber, der bruges i diskussionen om klimaet, faktisk gør mere skade end gavn for vores forståelse af, hvordan vi flytter os, og om vi bevæger os hurtigt nok. En af de teknologier, han fremhæver som afgørende for den grønne omstilling, er batteriteknologi.

– Batteriteknologi bliver brugt i masser af andre lande som Australien, England og Tyskland. Men i Danmark taler vi ikke rigtig om det, fordi der ikke er noget eksporteventyr i det. Vi kommer ikke til at producere batterier her, men vi kan bruge dem. Hvis man ser bort fra økonomien i det, kunne batterierne, der installeres inden for de næste tre år, håndtere al den overskudsproduktion, vi har fra vindmøller og solceller, og dermed gøre energisystemet tæt på 100 procent grønt, siger Lars Bonderup Bjørn.

Han understreger, at selvom batterierne kan spille en afgørende rolle, så handler den grundlæggende tænkning i Danmark stadig om vindmøller. Men her opstår der en udfordring med at gemme energien fra vinter til sommer, hvilket batteriteknologi ikke kan løse optimalt.

Lars Bonderup Bjørn påpeger også, at den økonomiske debat om brint, hvor man taler om investeringer på milliarder af kroner, kan skygge for de løsninger, vi allerede har til rådighed.

– Med de penge, man overvejer at bruge på brint, kunne man købe batterikapacitet til at dække hele Danmark. Det er et simpelt regnestykke, men det kræver, at vi handler hurtigt. Det er lettere at tale om store tal, der måske aldrig bliver til noget, siger han.

Når det kommer til forbrugernes rolle i den grønne omstilling, taler Lars Bonderup Bjørn for, at man bør tænke anderledes og udnytte de teknologier, der allerede virker. Han mener, at det handler om at tilpasse vores forbrugsprofiler til den energi, vind og sol producerer, og at motivere forbrugerne til at ændre vaner ved at vise, hvor lækre og klimavenlige alternativer kan være.

– Vi har netop udgivet en kogebog, der vejleder forbrugerne i at forbruge bedre. Det handler om at finde en sundere og mere klimavenlig livsstil, som for eksempel at spise mindre oksekød og flere bælgfrugter. Det er vigtigt at motivere i stedet for at udskamme forbrugerne. Vi kan hjælpe hinanden ved at udbrede gode klimavenlige madvaner, siger Lars Bonderup Bjørn.

Personligt har han selv ændret vaner for at bidrage til den grønne omstilling. Han har stoppet med at spise oksekød, ikke som en bevidst beslutning, men som en naturlig udvikling over tid. Derudover forsøger han at bygge mere klimavenligt og rejse mindre for at reducere sin CO2-udledning.

– Jeg har tidligere rejst meget, men nu finder jeg glæde i andre aktiviteter som teater, musik og dans. Det handler om at finde nye måder at opleve verden på, uden at det nødvendigvis er klima-uvenligt. Men det er vigtigt for mig ikke at udskamme dem, der stadig har behov for at rejse, afslutter direktøren, der selv aktivt deltager i debatten i Middelfart i disse dage.

Har FHK lært af Gudmundssons første FHK-kamp?

0

Fredag klokken 19:00 går Fredericia Håndboldklub på banen for første gang i den nye sæson, når de møder 1. divisionsholdet HC Midtjylland i ottendedelsfinalen i pokalturneringen. Kampen spilles i Herning, og FHK har klare ambitioner om at nå Final4, hvilket gør dette opgør til en vigtig test for holdet. Pokalturneringen har en tendens til at byde på uforudsigelige resultater, og derfor skal Fredericia tage kampen meget seriøst, selvom modstanderen er fra en lavere række.

FHK har sat sig som mål at nå Final4, og dette kræver, at de præsterer på et højt niveau fra starten. Pokalturneringen har før været vidne til store overraskelser, og det er en risiko, som FHK ikke kan tage let på. Et godt eksempel på pokalturneringens uforudsigelighed var forleden dag, da de nyoprykkede liga-hold Grindsted leverede en overraskelse ved at besejre Mors-Thy. Denne type overraskelser understreger, at ingen kampe er givet på forhånd i pokalturneringen, og det er noget, som FHK skal have in mente, når de går på banen mod HC Midtjylland.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Selvom HC Midtjylland er et 1. divisionshold, er det langt fra en modstander, der kan undervurderes. Historien viser, at der er sket større sensationer end Grindsteds sejr over Mors-Thy, og derfor er FHK nødt til at tage opgøret mod HC Midtjylland med største alvor. FHK må ikke gentage fortidens fejl, hvor de tidligere har taget let på opgaverne og betalt prisen. Tilbage i 2022, da FHK spillede deres første gældende kamp under cheftræner Gudmundur Gudmundsson, led klubben et chokerende nederlag til Skive i pokalturneringen, selvom Skive også var et 1. divisionshold. Det nederlag sidder stadig i hukommelsen hos både træneren og de spillere, der var en del af holdet dengang.

Gudmundsson og hans trup har siden lært af den bitre oplevelse, og de fejl, som blev begået mod Skive, vil de ikke gentage. Gudmundsson vil derfor sørge for, at koncentrationen er i top, og at holdet leverer en disciplineret indsats mod HC Midtjylland, hvilket skal sikre en sikker viderefærd til kvartfinalen.

adp-as.dk

En anden faktor, der kan påvirke kampen, er fraværet af Sebastian Henneberg, som endnu ikke har spillet i opstarten på grund af en operation, han gennemgik i sommer. Henneberg var en af nøgleprofilerne i den sæson, hvor FHK sikrede sig DM-sølv, og han er nu begyndt at træne med holdet igen.

Alt i alt er der ingen tvivl om, at FHK går ind til kampen med fuld fokus og en klar strategi for at undgå tidligere faldgruber. Holdet er opsat på at vise, at de har lært af fortiden, og med et disciplineret og koncentreret udtryk forventes de at tage en sejr med hjem fra Herning.

Skovlandbrug kan give mere klimavenlige landbrug

0

Årets Klimavirkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet er på gaden og her optræder en ny metode, som potentielt kan gøre danske landbrug mere produktive, mere klimavenlige og mere modstandsdygtige overfor ekstremt vejr. Der er tale om skovlandbrug, og selvom den stadigvæk kræver innovation, er den stille og roligt ved at blive en del af det danske landskab.

Malkekvæg i læhegn og skov; valnødder, æbler og krydderurter mellem hinanden; grise, der roder i jorden under popler; kødkvæg, der græsser i skyggen af frugttræer; høns, der hakker i jorden under pil til brændsel og kompost; læhegn, der omkranser korn- og majsmarker.  

Alt sammen eksempler på skovlandbrug, som man ifølge Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan finde i det danske landbrugsland fra Nordsjælland over Fyn og Samsø til Vendsyssel i Nordjylland.

Begrebet skovlandbrug dækker over landbrugssystemer, hvor træer akkompagneres af andre planter eller dyr. Metoden vinder lige så stille frem som dyrkningsform i dansk landbrug. Og med god grund, forklarer Kiril Manevski, der er forsker og seniorrådgiver på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Skovlandbrug kan nemlig hjælpe med at nedbringe udledningen af klimagasser.

”Træer binder kulstof mere effektivt og i længere tid end mange andre planter. Det skyldes blandt andet, at de ikke hverken fældes eller beskæres hvert år, og selv når stammer og grene høstes, efterlader de et stort rodnet, som bevarer kulstof i jorden”.

Derfor er skovlandbrug i år kommet med i Klimavirkemiddelkataloget. Det er et katalog over forskellige initiativer, der kan nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.  Det udgives hvert år af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som en del af den forskningsbaserede rådgivning, Aarhus Universitet udfører er for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Mindsker udledning af lattergas og CO2

Klimafordelene ved skovlandbrug består ikke alene i bindingen af kulstof, forklarer Kiril Manevski, der udover at være PhD i agroøkologi også er medforfatter til Klimavirkemiddelkataloget. En anden vigtig effekt er, at træerne ændrer jordens kvælstofcyklus.

”Forskning viser reduceret nitrifikation og stabilisering af reaktivt kvælstof i skovlandbrug uden dyr. Når skovlandbrug integreres med dyr, ser vi at træerne fordeler dyrenes kvælstofudledning ud over området. Og det betyder i sidste ende, at der udledes mindre lattergas”, forklarer Kiril Manevski om den klimagas, hvis effekt er 310 gange større end effekten af CO2.

Endelig er brugen af tungt maskineri, der forbrænder dieselolie, ofte mindre i skovlandbrug end i konventionel kornproduktion, og derfor er udledningen af CO2 også mindre end i traditionelle dyrkningssystemer. Og det er yderst relevant efter, at Den Grønne Trepart i juni landede en aftale, som indebærer, at danske landmænd fra 2030 skal betale en afgift på deres udledning af klimagasser.

Kendt fra sydlige himmelstrøg

Har man været på ferie i Sydeuropa, har man måske set pinjetræer mellem rækker af vinstokke eller de eftertragtede sortfodsgrise, som roder efter agern i jorden under egetræer.

Skovlandbrug er mere almindeligt i sydpå, men faktisk stammer konceptet fra endnu varmere himmelstrøg, hvor nyttetræer kombineres med grøntsager som rodfrugten jams, og kakao- og kaffeplanter med fordel kan dyrkes i skyggen af større træer.

I Danmark er konceptet relativt nyt, og det betyder, at selvom der findes mange videnskabelige studier fra andre klimabælter, er der kun få af dansk praksis.

”I skovlandbrug er der en stor akkumulativ effekt over tid, som vi kan undersøge ved at lave længerevarende, danske studier. Og så har vi brug for at kunne måle den fulde optagelse af kulstof i træernes rødder, hvilket er vanskeligt, fordi de stikker så dybt ned i jorden”, forklarer Kiril Manevski.

Øger biodiversitet og mindsker sprøjtemidler

Selvom skovlandbrug stadigvæk kun udgør en lille andel af det danske landbrugsareal, tror Kiril Manevski at der er muligheder og en stigende interesse i både Danmark og resten af EU. Og med det store fokus på både klima, miljø og biodiversitet er det ikke mærkeligt, for skovlandbrug bidrager på alle parametre. Kiril Manevski forklarer:

”Uanset hvilken type skovlandbrug, der er tale om, øger det biodiversiteten. Træerne er værter for mange andre arter, og de arter vokser i både variation og antal, når landskabet bliver mere forskelligartet”.

Det er nemmere at skabe en sund jord i skovlandbrug, fordi jorden ofte bearbejdes mindre end i intensive monokulturer. Det betyder mindre jordpakning, flere insekter og orme, samt et rigere mikrobiologisk liv. Og så hjælper træernes rodnet med at holde på jorden i perioder med meget regn. Men fordelene stopper ikke her.

”I skovlandbrug anvender man desuden typisk mindre pesticider og gødning end i traditionelle landbrug, og det betyder, at miljøbelastningen er mindre”, siger Kiril Manevski.

Endelig er træer med til at regulerer temperaturen for både dyr og planter. De giver skygge på solrige dage og læ, når det blæser og regner. Det giver en robusthed i perioder med ekstremt vejr. Og samtidig giver de varierede områder en beskyttelse for fx høns, der kan gemme sig for rovfugle under træer og buske. På den måde stimuleres dyrenes naturlige adfærd, hvilket resulterer i bedre dyrevelfærd.

Så er der overhovedet nogen ulemper?                   

Ifølge Kiril Manevski skal der udvikles og etableres nogle mere økonomisk rentable systemer, før skovlandbrug i Danmark kan konkurrere med de nuværende, intensive dyrkningssystemer. Forskning, som han og flere kollegaer fra Aarhus Universitet har deltaget i, peger på en let tilgængelig kombination af græs og kløver i samspil med nogle af de hurtigt voksende træer, som pil og poppel, der kan afsættes til for eksempel bioenergi.

Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at man har at gøre med en dynamisk, biologisk proces, som involverer stor variation og konkurrerende planter eller arter.

“Afgrøderne skal udvælges nøje, men der er nogle generelle principper, som er velafprøvede. Så vi starter ikke fra nul og ser meget gerne en fortsat innovation på området”, siger Kiril Manevski.

Og faktisk har han allerede taget hul på næste projekt om skovlandbrug, nemlig en artikel, der gennemgår og evaluerer skovlandbrugets rolle i en holistisk landbrugs- og fødevarepolitik, herunder dets potentiale for kulstoflagring i jorden. Artiklen skriver han i samarbejde med forskerkollegaer fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Løvpuster og buskrydder stjålet

0

Fra en garage er der stjålet en løvpuster og en buskrydder.

Man har opbrudt en port til en garage i Jernbanegade i Fredericia mellem onsdag klokken 15:00 og torsdag klokken 09:30. Fra garagen er der stjålet en løvpuster og en buskrydder.

Vind og sol overgår fossile brændstoffer i EU for første gang

0

I første halvdel af 2024 nåede EU en bemærkelsesværdig milepæl i sin grønne omstilling, hvor elektricitet genereret fra vind- og solenergi for første gang oversteg produktionen fra fossile brændstoffer.

Den europæiske energiudvikling er under hastig forandring efter sikkerhedsbilledet i Europa ændrede sig, og dermed et klart politisk ønske om mindre afhængighed af den russiske energiproduktion. Nu understreges den hurtige transformation af Europas energilandskab. Ifølge en nylig rapport fra analysefirmaet Ember genererede vind- og solenergi tilsammen 30% af EU’s elektricitet i de første seks måneder af 2024, mens fossile brændstoffer stod for 27%.

Energiudvikling kommer efter flere års målrettet indsats for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og øge brugen af vedvarende energikilder. Fossile brændstoffer, som kul og gas, har historisk set været rygraden i Europas energiforsyning. Men de seneste års klimakrise, politiske beslutninger som følge af særligt den sikkerhedspolitiske ændring i Europa og økonomiske incitamenter har accelereret skiftet mod grønnere alternativer. I første halvdel af 2024 faldt produktionen af elektricitet fra fossile brændstoffer med 17% sammenlignet med samme periode i 2023, hvilket svarer til en nedgang på 71 terawatt-timer (TWh). Især kul- og gasproduktion oplevede markante fald på henholdsvis 24% og 14%.

På trods af dette fald i fossil energi steg elektricitetsefterspørgslen i EU med 0,7% i de første seks måneder af 2024, efter flere års fald. Væksten i vedvarende energikilder ikke kun har kompenseret for faldet i fossile brændstoffer, men også har imødekommet den stigende efterspørgsel.

– Vi er vidne til et historisk skift, og det sker hurtigt, siger Chris Rosslowe, Senior Energy & Climate Data Analyst hos Ember og tilføjer

– Hvis medlemslandene kan opretholde momentum i udbygningen af vind- og solenergi, vil afhængigheden af fossile brændstoffer virkelig begynde at aftage.

Vind- og solenergi var de største drivkræfter bag dette skift. Vindenergi voksede med 9,5%, mens solenergi steg med imponerende 20% i første halvdel af 2024. Denne vækst er ikke kun resultatet af flere års politiske beslutninger, men også af teknologiske fremskridt og økonomiske faktorer. Omkostningerne ved solpaneler og vindmøller er faldet betydeligt i de seneste år, hvilket har gjort det mere økonomisk levedygtigt at investere i disse teknologier.

Som et resultat af den stigende brug af vedvarende energikilder er emissionerne fra elproduktionen faldet betydeligt. I første halvdel af 2024 faldt emissionerne med 17% sammenlignet med samme periode året før og er nu næsten en tredjedel lavere end i første halvdel af 2022. Denne reduktion er uden fortilfælde over en så kort periode og viser EU’s hurtige fremskridt i at reducere sit klimaaftryk. Faktisk har de seneste år vist nogle af de største fald i emissioner i nyere tid, især sammenlignet med de perioder, hvor Covid-19-pandemien påvirkede energiefterspørgslen.

Selvom fremskridtene har været imponerende, advarer rapporten om, at vedvarende energikilder kræver fortsat politisk støtte for at opretholde denne vækst. Der er stadig mange barrierer for integration af vind- og solenergi, herunder forbedring af nettilslutninger og andre infrastrukturmæssige udfordringer. For at sikre, at de økonomiske, sikkerhedsmæssige og klimamæssige fordele ved vedvarende energi realiseres fuldt ud i hele Europa, vil det være nødvendigt med fortsatte politiske tiltag og investeringer.

Den hurtige udbygning af vind- og solenergi afspejler en mere permanent ændring i EU’s energilandskab. Ifølge forventninger fra Wind Europe vil der blive installeret 15,8 gigawatt (GW) vindkapacitet i EU i 2024, mens SolarPower Europe forudsiger 62 GW solcellekapacitetstilføjelser i samme periode. Disse kapacitetsforøgelser betyder, at vind- og solenergi forventes at fortsætte med at overgå fossil produktion, selv i de kommende år.

Et eksempel på den succesfulde udbygning kan ses i Tyskland, hvor reformer har reduceret bureaukratiet og øget incitamenterne for installation af solcelleanlæg. Dette har resulteret i, at der alene i de første fire måneder af 2024 blev tilføjet 5 GW solcellekapacitet, hvilket allerede opfylder landets kapacitetsmål for året. Ligeledes har åbningen af den nye 0,76 GW Hollandse Kust Noord offshore vindmøllepark i Holland i december 2023 resulteret i en betydelig stigning i vindenergiproduktionen i 2024.

Selvom disse fremskridt er lovende, er det klart, at Europa står over for betydelige udfordringer i de kommende år. For at opretholde den nuværende vækst og sikre, at omstillingen til vedvarende energi fortsætter, er det afgørende med veludformede og implementerede incitamentsordninger. Markedet alene vil ikke være tilstrækkeligt til at drive den nødvendige acceleration af vedvarende energikilder. Et godt eksempel på en vellykket politisk intervention er Tyskland, hvor solcelleudbygningen fortsætter i højt tempo takket være målrettede støtteordninger.

Desuden skal ikke-markedsmæssige barrierer, som kapacitetsbegrænsninger i elnettet, også overvindes. Dette er særligt tydeligt i Holland, hvor elnettet har haft svært ved at følge med landets solcelleboom. Det viser, at der er behov for investeringer i infrastrukturen for at understøtte den fortsatte vækst i vedvarende energikilder.

Der er allerede gjort fremskridt i udviklingen af politikker til at tackle disse udfordringer, men hurtig handling er nødvendig for at låse op for en hurtigere vækst i vedvarende energi. Ursula von der Leyens genudnævnelse som formand for Europa-Kommissionen bekræfter et fortsat mandat til at levere på Green Deals ambitiøse mål, og hun er fortsat fast besluttet på at sikre, at EU forbliver en global leder inden for klimaindsats.

Den første halvdel af 2024 viser, at EU’s elektricitetstransition er godt i gang. Vind- og solenergi har bevist, at de kan vokse hurtigt nok til at opfylde efterspørgslen og skubbe fossile brændstoffer ud af energimikset. Men for at opretholde denne omstilling kræves der vedvarende politisk engagement og strategiske investeringer. Europas rejse mod en grønnere fremtid er langt fra afsluttet, men de seneste fremskridt viser, at en fremtid fri for fossile brændstoffer er inden for rækkevidde.

Region Syddanmark får del i milliardløft: Men fordelingen er endnu ukendt

Region Syddanmark får del i milliardløft: Men fordelingen er endnu ukendt

0
REGIONEN. Regionerne får 2,3 milliarder kroner ekstra til næste år. Det står klart, efter at regeringen og Danske Regioner torsdag aften blev enige om...