I en tid, hvor turisterne skal tiltrækkes, fremstår Fredericia ikke ren. Blandt andet ses det i gågaden, at der er hundelorte flere steder. Formand for Bosætnings- og Turismeudvalget, Susanne Eilersen (O), er vred over, at borgerne med hund ikke selv samler det op.

Butikkerne kæmper deres kamp for at holde gryden i kog og få nok indtægter i kassen til at holde hjulene i gang. Det gælder derfor om, at byen fremstår præsentabel og kan tiltrække turister og få byens indbyggere ind til en flot og indbydende bymidte.

I Fredericia har man forsøgt at pynte byen op med blomsterkummer, der har været fremme siden 6. juli-dagene, og på rådhuspladsen er der lavet chill-out-arealer oven på noget kunstgræs.

Men går man bare ti meter væk fra rådhuspladsen, står det skidt til. Bogstavelig talt. Der ligger hundelort midt i gågadebilledet, ikke bare ét sted, men flere steder. Går man hen på stiarealet bag Tøjhusets baggård, så flyder det også med afkom fra hunde, og sådan kunne man blive ved.

Et af de initiativer, der er sat i søen i Fredericia for at lokke folk til en god og levende by, er Bosætnings- og Turismeudvalget. Dette udvalg arbejder målrettet på at skabe en by, der både er attraktiv for nuværende indbyggere og tiltrækkende for nye tilflyttere og turister. Gennem en række strategiske tiltag, såsom at forbedre byens infrastruktur, organisere kulturelle arrangementer og forskønne offentlige rum, stræber udvalget efter at gøre Fredericia til en dynamisk og levende destination.

Susanne Eilersen, som er formand for Bosætnings- og Turismeudvalget, er derfor alt andet end tilfreds med, at byen ikke holdes ren. Hun understreger vigtigheden af, at byens æstetiske udtryk matcher de anstrengelser, der gøres for at promovere Fredericia som en attraktiv destination. Hundelort i gågaderne underminerer disse bestræbelser og skaber et dårligt førstehåndsindtryk, som kan have langvarige konsekvenser for byens ry og tiltrækningskraft. Men hvad er løsningen? Den er ikke at sætte en kommunalmedarbejder til at holde øje med det, mener Eilersen. Hun forklarer, at en sådan løsning ville være både økonomisk uholdbar og ineffektiv. At ansætte medarbejdere til konstant at patruljere gaderne og samle hundelort op, vil ikke adressere rodens problem: borgernes manglende ansvarsfølelse og respekt for fællesområderne.

– Det er trist. Det er irriterende, at folk ikke rydder op efter sig selv. Man burde have poser med, som man smider i skraldespanden efterfølgende. Vi har svært ved at gøre noget ved det her og nu fra politisk side. Man skal bare rydde op efter sit eget dyr, da vi ikke kan have en medarbejder rendende, som fejer lort op hver dag. Jeg kan kun opfordre til, at man rydder op efter sig selv, som man burde, siger hun.

Udvalgsformanden er uforstående over for, at borgere ikke kan gøre noget ved en så simpel ting som at tage en hundelort op. Hun finder det forbløffende, at noget så elementært som at rydde op efter sit kæledyr tilsyneladende er en udfordring for nogle. Det er ikke kun et spørgsmål om renlighed, men også om respekt for fællesområderne og hensyn til andre borgere.

– Jeg begriber det ikke. Det gør mig faktisk vred. Det er virkelig ikke særlig fremmende for turismen, at der ligger hundelort. Man vil gerne mødes af en indbydende by, som skal shine i sommersolen, og det er den ikke, når der ligger hundelort flere steder, fordi folk ikke kan finde ud af at samle det op, slutter Susanne Eilersen.

Fredericia har ellers mange potentialer og muligheder for at være en attraktiv turistdestination. Byen har en rig historie, smukke omgivelser og en række kulturelle tilbud, der kan tiltrække både danske og udenlandske besøgende. Men hvis byens gader er fyldt med hundelorte, kan det nemt overskygge alle de positive aspekter og give et dårligt indtryk.