Arne Rasmussen, 1959 – 2024
Skal Egtvedpigen hjem til Egtved?
Politikeren Rune Bønnelykke fra Dansk Folkeparti og medlem af Vejle Kommunes byråd, arbejder nu på at få Egtvedpigen, en af Danmarks mest ikoniske oldtidsfund, tilbage til det sted, hvor hun blev fundet for over 100 år siden.
Ifølge en artikel fra DR.dk ønsker han at flytte Egtvedpigen fra Nationalmuseet i København og tilbage til Egtved. Bønnelykke mener, at en tilbageførsel af Egtvedpigen ikke kun vil booste turismen i området, men også genskabe en vigtig del af den lokale historie.
Bønnelykke mener også, at Egtvedpigen hører til i Egtved, hvor hun blev begravet for omkring 3400 år siden. Han ser det som en mulighed for at skabe et historisk magtcentrum i Vejle Kommune, hvor andre vigtige kulturhistoriske steder som Kongernes Jelling og Vindelevskatten også er placeret.
– Det ville give Egtvedpigen og området en autentisk forbindelse, som er vigtig for både turisme og lokal identitet, siger Bønnelykke til DR.
Eksperter støtter ideen om at bringe Egtvedpigen tilbage til hendes oprindelsessted. De understreger, at en tilbageførsel ville gøre det muligt at se Egtvedpigen i hendes rette kontekst, hvilket både vil styrke den lokale historie og tiltrække flere besøgende til området. Der er også potentiale i at få Egtvedpigen tilbage i forbindelse med det nye besøgscenter ved hendes grav, som forventes at stå færdigt i slutningen af 2025. Selvom der er tvivl om, hvorvidt Egtvedpigen fysisk kan blive udstillet ved gravhøjen, ser de Kulturmuseet i Vejle som en mulig udstillingsplads, hvis de nødvendige investeringer i klima og sikkerhed bliver foretaget.
Forsinkelser og uforudsete udfordringer: Nørrebrogade-projektet i Fredericia skrider fremad
Arbejdet med at renovere Nørrebrogade i Fredericia har stået på siden maj 2023 og har været præget af flere uforudsete udfordringer, der har forsinket projektet. Projektet var planlagt til at slutte i april 2024, men forventes først færdigt i slutningen af oktober 2024.
Projektleder Katrine Wikkelsø fra Fredericia Spildevand oplyser, at arbejdet forventes afsluttet i slutningen af oktober 2024, men der er stadig usikkerheder.
– Det kører stille og roligt fremad, så der er ikke sådan noget at melde i forhold til, at det kører, siger Wikkelsø om den aktuelle status på projektet.
Hun nævner dog, at projektet har været påvirket af en række uforudsete forhold, som har skubbet tidsplanen.
– Der har været blandt andet uforudsete ting i jorden på den første del, der har givet tidsforskydelse, og så har der været en vandledning, der tog længere tid, forklarer hun.
Uforudsete udfordringer påvirker tidsplanen
En af de væsentlige udfordringer har været uklarheder omkring fjernvarmeledningerne i området i krydset ved Nørrebrogade / Indre Ringvej, der aktuelt er spærret. Dette har ført til yderligere forsinkelser, og Wikkelsø bemærker, at det stadig er uklart, om denne del af projektet vil kunne afsluttes inden den planlagte asfaltlægning i slutningen af august.
– Der er uklarheder omkring fjernvarmeledningen. Der er planlagt asfalt sidst i august. Om det stykke kommer med, er ikke sikkert på grund af fjernvarmerørene. Vi skal have en afklaring i forhold til kantstenen, siger hun.
Wikkelsø understreger, at efter de indledende udfordringer, er arbejdet nu kørt mere gnidningsfrit.
– Efter vi kom ud af den første del, er der kørt stille og roligt, bemærker hun.
Lokal modtagelse og kommunikation
Projektlederen fremhæver også, at de lokale beboere generelt har taget godt imod projektet, selvom nogle kan synes, at det går langsomt.
– Der er altid nogen, der synes, tingene går for langsomt, men det sker i alle projekter. De tager godt imod det, og de tager det stille og roligt. De bliver løbende orienteret af entreprenøren. Jeg hører ikke noget udover det, siger Wikkelsø.
På spørgsmålet om, hvorvidt der er kommet klager eller henvendelser til kommunen, svarer Wikkelsø, at hun personligt ikke har hørt noget.
– Det kan være, kommunen har fået noget, men jeg har ikke hørt noget, siger hun.
Fremtiden for Nørrebrogade-projektet
Selvom projektet har oplevet forsinkelser, er der stadig en forventning om, at Nørrebrogade vil fremstå ny og forbedret, når arbejdet endelig er afsluttet. Med installationen af nye regnvandsledninger og klimatilpasning af området, er målet at sikre, at gaden bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer med øgede regnmængder og skybrud.
Projektet, der er en del af en større indsats for at forbedre kloaksystemet i hele Nørrebrogadekvarteret, vil fortsætte i etaper over de næste mange år. Med de erfaringer, der er gjort indtil nu, håber projektteamet på at kunne minimere fremtidige forsinkelser og uforudsete udfordringer i de kommende faser.
Med afslutningen af arbejdet i sigte, ser både Fredericia Spildevand og de lokale beboere frem til at kunne nyde de forbedrede infrastrukturer og den øgede klimatilpasning, som projektet vil medføre. Men som med alle store infrastrukturprojekter, vil det kræve tålmodighed fra alle involverede parter at nå i mål.
Politisk kamp i Middelfart: Skal Klimafolkemødet ud af kommunens hænder?
På byrådsmødet den 12. august 2024 i Middelfart fremlagde Danmarksdemokraterne og Enhedslisten et fælles forslag om at ændre den måde, Klimafolkemødet organiseres og finansieres på. Forslaget omhandler, at Klimafolkemødet skal omdannes til en forening, hvor private virksomheder og eksterne aktører overtager det økonomiske og organisatoriske ansvar. Baggrunden for forslaget er, ifølge de to partier, en bekymring for den økonomiske byrde, som afholdelsen af Klimafolkemødet pålægger kommunen.
Jonas René Jensen: “Vi skal nytænke finansieringen af Klimafolkemødet”
Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne forklarer i et interview, hvorfor partiet ønsker at ændre finansieringen af Klimafolkemødet. Han er samtidig klar over, at det bliver svært at få ændret den nuværende konstellation for mødes, fordi der ikke er politisk opbakning til en ændring.
– I den aftale, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne ikke var med i, er der i det nuværende budget indskrevet, at man skulle arbejde sig hen mod en alternativ finansiering. Det skete, fordi Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, eller Nye Borgerlige, som jeg tidligere repræsenterede, havde kæmpet for en alternativ finansiering, siger Jensen.
Han mener, at der er et stigende behov for at sikre, at Klimafolkemødet ikke længere skal være en belastning for kommunens økonomi, især i en tid, hvor der allerede skæres dybt i kernevelfærden. Det er simpelthen ikke en kommunal opgave, derfor er han også overrasket over over borgmesterens ændringsforslag, der primært handlede om at søge flere fonde.
– Det svarer lidt til at sige til konen, at man kun tager én øl i byen, sagde Jensen og understregede, at en mere langsigtet plan er nødvendig. Han påpegede, at det nuværende system ikke sikrer, at Klimafolkemødet bliver selvfinansierende, hvilket kan føre til fortsatte udgifter for kommunen i mange år fremover, mener den lokale Danmarksdemokrat.
Står over for fordomme
Jonas René Jensen har ofte oplevet at blive sat i bås som en politiker, der ikke er tilstrækkeligt engageret i klimadagsordenen, på grund af Danmarksdemokraternes politiske holdninger.
– Jeg bliver ofte stemplet, fordi jeg repræsenterer et parti, der ikke går ind for CO2-afgifter, og jeg er træt af hele tiden at blive stemplet som om, at jeg er typen, der bare synes, man skal smide batterier i havet, udtalte Jensen. Han forklarede, at hans kritik af Klimafolkemødet ikke handler om modstand mod klimaindsatsen, men om, hvordan arrangementet finansieres.
Derfor var det en positiv overraskelse for Jensen, at debatten på byrådsmødet ikke kom til at handle om hans partis generelle klimapolitik, men i stedet fokuserede på selve forslaget.
– Jeg var faktisk glad for, som jeg også nævnte i min tale i går, at Danmarksdemokraterne meget aktivt er repræsenteret i år ved Klimafolkemødet, fortæller Jonas René Jensen, der også var tilfreds med, at Venstre tog positivt imod forslaget og anerkendte det.
– Jeg havde faktisk ventet, at de ville komme med noget mere kritisk, som at vi ikke vil klimaet eller lignende, tilføjede han.
Anders Møllegaard (V) fra Venstre understregede på byrådsmødet nemlig vigtigheden af at kunne måle succes og sikre, at arrangementet i højere grad bliver selvfinansierende.
– Vi kunne også godt tænke os at vide, hvordan vi kan måle succes. Er det flere mennesker, der deltager, eller er det foreninger? Hvem er det, der opnår succes, og er det for kommunen? Det vil vi gerne være med til at finde en løsning på, så vi kan nå i mål med det, sagde Møllegaard på byrådets mandag aften.
Lasse Schmücker: “Klimafolkemødet bør organiseres som en forening”
Lasse Schmücker fra Enhedslisten deler Jonas René Jensens bekymringer omkring finansieringen af Klimafolkemødet og fremhævede behovet for at nytænke arrangementets organisering i det oplæg, som de to partier havde lavet til byrådskollegerne.
– Motivationen handler om, at Middelfart Kommune ikke skal bære den økonomiske byrde ved at afholde et så stort folkemøde, indleder Schmücker, og forklarer, at forslaget om at omdanne Klimafolkemødet til en forening er inspireret af andre succesfulde folkemøder i Danmark, såsom Folkemødet på Bornholm og Energifolkemødet i Esbjerg.
Derfor påpeger han netop de erfaringer, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne har gjort sig ved at undersøge andre folkemøder, viser, at kommunerne bag disse møder ikke bærer den samme økonomiske byrde som Middelfart Kommune gør med Klimafolkemødet.
– Det var egentlig derfor, vi tænkte, at det også skulle være måden, vi gjorde det på i Middelfart, siger Schmücker og slår to streger under, at Enhedslisten ikke er imod Klimafolkemødet som koncept, men at det er nødvendigt at finde en mere bæredygtig finansieringsmodel.
Potentiale for private investeringer
Derfor vil Lasse Schmücker have, at man igangsætter en omdannelse af Klimafolkemødet til en forening, som så kan tiltrække private investorer, der ser potentiale i at støtte arrangementet.
– Jeg er overbevist om, at vi sagtens kan aktivere dem og samle det til en forening. Vi har masser af store erhvervsfolk i kommunen, som vil se dette som en god idé, sagde han.
Ifølge Schmücker vil en sådan ændring kunne lette den økonomiske byrde på kommunen og samtidig sikre, at Klimafolkemødet fortsat kan vokse og udvikle sig.
Ønsker at genoverveje kommunens prioriteringer
Men Lasse Schmücker havde også en anden vigtig pointe han gerne ville frem med, her behovet for at genoverveje, hvordan kommunens ressourcer fordeles. Han forklarede, at Middelfart Kommunes bidrag til Klimafolkemødet ikke blot omfatter direkte økonomiske tilskud, men også en betydelig mængde personaleressourcer.
– Hele Klimastaben, hvor Middelfart betaler for en klimadirektør og fire medarbejdere, der bruger 70 procent af deres arbejdstid på folkemødet, duer ikke. De ressourcer burde blive brugt på andre kerneopgaver i kommunen, såsom ældrepleje og børneområdet. For nylig vedtog vi et budget, hvor de ældre kun får rengøring hver tredje uge. Det kunne man for eksempel starte med at ændre til hver 14. dag, så vores ældre trods alt har en ordentlig levestandard. Udover det kunne vi også kigge på børneområdet, mener han.
Den politiske kamp fortsætter
Både Jonas René Jensen og Lasse Schmücker erkender, at der er en stor udfordring i at få flertal for deres forslag i byrådet. Men de er begge enige om, at det er vigtigt at fortsætte med at ytre deres politiske holdninger.
– Vi ønsker en anden vej med Klimafolkemødet – ikke i forhold til selve arrangementet, men i forhold til finansieringen af det, forelagde Schmücker.
Forslaget fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten lægger op til, at Middelfart Kommune hurtigst muligt bør få interesserede virksomheder til at danne en forening for Klimafolkemødet, som skal stå for at organisere, finansiere og drifte arrangementet. Kommunen skal derefter overdrage ansvaret til den nyoprettede forening og beslutte, om de vil indgå i foreningens bestyrelse samt eventuelt yde økonomiske tilskud.
Men Jonas René Jensen understreger i interviewet også, at uden en klar tidsramme kan den proces med at gøre Klimafolkemødet selvfinansierende trække ud over en længere periode, hvilket kan resultere i fortsatte udgifter for kommunen i årevis.
– Når man ikke eksempelvis siger, at det i 2026 skal være selvfinansierende, så kan det her jo strække sig over 10 år, forklarede Jensen. Han påpegede, at en udefineret tidsplan kan medføre, at kommunen fortsat hænger på den økonomiske byrde, hvilket i sidste ende kan påvirke andre vitale områder af kommunens budget.
Små chancer
Forslaget fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten om at omdanne Klimafolkemødet til en forening er nu på bordet, men både Jonas René Jensen og Lasse Schmücker erkender som sagt, at chancerne for at få flertal er små. Selvom de ikke forventer, at forslaget bliver vedtaget, mener de, at det er vigtigt at ytre sig og fortsætte debatten om, hvordan Klimafolkemødet finansieres.
Politet efterlyser 27-årig mand efter skudepisode i Kolding
Som led i efterforskningen af skudepisoden i Kolding den 31. juli 2024 beder Sydøstjyllands Politi nu offentligheden om hjælp til at finde frem til Martin Schou Kristensen.
Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter en mand, der vurderes at have været involveret i skyderiet i Kolding den 31. juli 2024. Det drejer sig om 27-årige Martin Schou Kristensen, som vi nu bringer en efterlysning af med navn og billede.
Martin Schou Kristensen beskrives som:
- Mand
- Dansk af udseende
- 27 år
- Cirka 185 høj
- Alm. af bygning
- Kort mellemblond hår, skæg hage og overskæg
- Tatoveringer på armene
Har man kendskab til, hvor Martin Schou Kristensen opholder sig, bedes man kontakte politiet omgående på telefon 1-1-4.
Hvis man ser Martin Schou Kristensen, skal man ikke tage kontakt til ham, men i stedet ringe til politiet hurtigst muligt.
Håndboldklubber i retssag om navnerettighed
En konflikt er blusset op mellem det nyoprettede håndboldfællesskab i Aarhus og Skanderborg AGF Håndbold (SAH), der har valgt at trække Aarhus Håndbold i retten over brugen af navnet. SAH hævder at have rettighederne til navnet “Aarhus Håndbold,” selvom de aldrig har brugt det i deres markedsføring.
Det gamle Århus Håndbold gik konkurs i 2021, hvorefter VRI og Brabrand, som var med til at stifte klubben i 2001, mistede licensen. I stedet dannede SAH en ny klub med ejerskab delt mellem Skanderborg Håndbold og en støtteforening. I 2022 blev det nye håndboldfællesskab Aarhus Håndbold dannet af flere aarhusianske klubber, og navnet har siden da været centralt i deres markedsføring og sportslige aktiviteter.
Ledelsen i de aarhusianske håndboldklubber udtrykker undren over SAH’s beslutning om at tage sagen til retten. De fastholder deres ret til at bruge navnet, som de ser som en naturlig fortsættelse af det gamle Århus Håndbold, og som har fået bred opbakning i byens håndboldmiljø.
Navnet Aarhus Håndbold bruges af klubbens hold i dameligaen, klubbens 1. divisions herrehold og U19-holdene i klubben.
Staten som dræbermaskine?
En grundlæggende reform af systemet er påkrævet, så borgerne får mere kontrol over eget liv, og staten træder et skridt tilbage. Friheden til selv at vælge, at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god tid, nyde de sidste år i frihed og værdighed skal tilbage til borgerne. Viældre kan føle os som “slaver” for staten, der tager livet af os før vinår at nyde det.
Dette er min personlige måde at adressere problemer, opstået i forholdet mellem borgere og stat, når det kommer til emner som skattetryk, pensionsalder og livskvalitet.
Den gennemsnitlige levealder, er omkring 81,5 år i Danmark svarende til EU gennemsnittet, lidt højere for kvinder og lidt lavere for mænd. At folk lever længere, betyder ikke nødvendigvis, at leveåren er præget af god livskvalitet. Pensionsalderen rykkes længere og længere op, man spørger sig selv, når vi at nyde den pension, vi har arbejdet og betalt til hele livet. Staten tvinger os til at arbejde, under høj beskatning, når vi skal nyde vores otium, bliver pensionsalderen hævet sammen med pensionsbeskatningen. Et systemet der suger livet ud af os, uden at vi får den tid og frihed tilbage, som vi har investeret i. Staten “dræber” den tid, vi ellers kunne have brugt på at leve, i stedet for at overleve.
Borgerne er slaver når skat og administration tager så meget af vores tid, indtjening og frihed, vi fanget i en cyklus, hvor vi arbejder for staten ikke for os selv. Vi betaler store dele af vores indkomst i skat og afgifter, mange oplever, at de får for lidt tilbage i form af ydelser og service. Borgerne skal havde mere økonomisk frihed, selv kunne planlægge deres liv bedre, gå tidligere på pension, i det mindste spare op til deres egen alderdom unden SKAT tager det meste af opsparingen og uden at skulle være afhængige af statens velvilje. Ønsker staten vi alle dør på samlebånd så SKAT som gravrøveren den er, kan hæve arveafgiften i en fart.
En stigende pensionsalder er, et eksempel på hvordan staten tage mere, end den giver tilbage. Mange arbejder næsten hele deres liv uden nogensinde at kunne nyde en ordentlig pension. I stedet for at nyde de sidste år af livet, bliver de ældre tvunget til at fortsætte med at arbejde, der slider på helbred, livskvalitet både fysisk og mentalt.
Den offentlige administrative byrde vokser konstant, det går ud over de svageste i samfundet, der ofte ender med at blive fastholdt i et system, der gør dem afhængige, i stedet for at hjælpe dem til selvstændighed. Systemet er designet til at holde os i gang som små tandhjul i en stor maskine, uden at vi har mulighed for at bryde fri.
Den gennemsnitlige samlede skattebyrde som en andel af BNP i EU er omkring 40%. Dette tal inkluderer indkomstskat, selskabsskat, moms, sociale bidrag, og andre afgifter. Danmark ligger på 46-48%. Dette gør Danmark til et af de lande i verden med den højeste samlede skattebyrde.
Pensionsalderen i Tyskland, 66 år og vil gradvist stige til 67 år frem mod 2029. I Frankrig, 62 år, med planer om at hæve den til 64 år. Italien, 67 år, med mulighed for tidligere pensionering under visse betingelser. Spanien 67 år, men man kan trække sig tilbage tidligere med en reduceret pension. Sverige 62 år, men den officielle pensionsalder er 65 år. Polen 65 år for mænd og 60 år for kvinder, Grækenland 67 år. Behøver Jeg at skrive mere?
Det handler om livet, hvordan vi får mest ud af det, mens vi har det. Lad ikke staten blive aktiv dødshjælp, men det der giver os frihed til at leve, ikke blot overleve.
Poul Rand, Calvinsvej 34, 7000 Fredericia.
Laura Mærsk og stor containervækst kommer til Fredericia Havn
Udsigten til at se Laura Mærsk lægge til kaj i ADP-havnen i Fredericia er kort, da Mærsk forventer første anløb i Fredericia den 26. august med store containermængder fra bl.a.Bestseller. Laura Mærsk lægger til som en videreudvikling af et strategisk samarbejde mellem de tre parter: ADP, Bestseller og Mærsk.
I maj 2024 indviede Mærsk deres lavemissions lagerfaciliteter i ADP’s baglandsterminal, Taulov Dry Port, som er i direkte tilknytning til Fredericia Havn. Nu har Mærsk varslet, at verdens første metanoldrevne containerskib, Laura Mærsk, lægger til kaj i Fredericia den 26. august.
Laura Mærsk får fast anløb i Fredericia som en del af Mærsks strategi om at reducere drivhusgasudledningerne og om at integrere deres aktiviteter og komme tættere på deres kunder. Det er muligt med samspillet mellem Fredericia Havn og Taulov Dry Port.
– Vi ser frem til, at Laura Mærsk anløber Fredericia Havn for første gang senere på måneden. Det understreger vores vigtige samarbejde med ADP om at levere et integreret logistikprodukt til gavn for vores kunder, både via havnen og vores nye logistikcenter i Taulov. A.P. Møller – Mærsk har et mål om at nå netto-nul drivhusgasudledninger i 2040, og mens Laura Mærsk og de 25 store skibe, der kan sejle på grøn metanol, er et stort første skridt på vejen mod målet, har vi brug for ligesindede ambitiøse partnere som Fredericia Havn og strategiske kunder som Bestseller for, at den grønne omstilling af skibsfarten kan lykkes i tide, siger Birna Odefors, der er Area Managing Director, Nordics i A.P. Møller – Mærsk.
Bestseller reducerer CO2-aftryk i samarbejdet
Bestseller er en af flere store, internationale kunder, som har placeret sig i Taulov Dry Port, og der er en stor grøn gevinst i deres logistik ved at sende endnu mere containergods til Fredericia, end de hidtil har gjort. Derfor vil store mængder på Laura bestå af containere fra Bestseller:
– Vi har længe set frem til, at Laura ville lægge til i Fredericia, da en stor del af vores gods giver rigtig god mening at placere her. Ved at øge samarbejdet med ADP giver det os en mulighed for at konsolidere vores godsmængder tæt på vores lagerfaciliteter. Det er en afgørende del i vores logistikstrategi, da det er med til at reducere vores CO2-footprint, da vi kan reducere lastbilkilometerne på lande- og motorvejsnettet gevaldigt for at nå fra havn til lager, fastslår Allan Kyhe Kjærgaard, Global logistik direktør, Bestseller.
ADP ser frem til at byde Laura Mærsk velkommen
ADP har siden oktober 2023 været i gang med en havneudvidelse på Fredericia Havn, der fordobler containerkapaciteten. Terminalen er i fuld drift 1. juni 2025. Derfor er det også glædeligt for ADP, at nogle af Danmarks største virksomheder også ser værdien i at øge aktiviteten i Fredericia, som er Danmarks absolutte transport- og logistikcentrum, og ser frem til at byde Mærsk velkommen i Fredericia:
– Det glæder mig, at vores værdifulde og strategiske samarbejde med Mærsk og Bestseller nu videreudvikler sig med et fast anløb af Laura. Det er en enorm anerkendelse og cementering af, at Fredericia Havn og Taulov Dry Port er et uundgåeligt multimodalt trafikknudepunkt med stor betydning for import og eksport i Syddanmark, siger Rune D. Rasmussen og afslutter:
– Anløbet passer perfekt ind i de vækstambitioner, vi har i ADP, hvor vi er langt med vores udvidelse af vores containerterminal i Fredericia. Det nye anløb er fortsættelsen af et samarbejde i rivende udvikling. Alene anløbet med Laura betyder, at væksten på vores containerforretning vil fortsætte med tocifret vækst i de kommende år. Potentialet og ambitionerne er til endnu mere, da vi har kapacitet til fremtidig containervækst.
Nordlys i nattehimlen – Fredericia blev oplyst
Natten til tirsdag fik borgerne i Fredericia igen en særlig oplevelse, da nordlyset, også kendt som aurora borealis, endnu engang viste sig over kommunen. Det smukke fænomen opstod som følge af en kraftig solstorm og var synligt flere steder i kommunen.
Dette er anden gang i år, at fredericianerne har haft fornøjelsen af at se nordlyset. Sidste gang fandt det sted tidligere på året, og nu gentog naturens lysende skuespil sig på himlen over byen.
Synligheden af det smukke nordlys gav også mange muligheden for at tage en række imponerende billeder. Michael Pedersen, som var en af de mange, der fangede nordlyset på kamera, har delt sine flotte billeder, hvor man kan se de intense farver lyse op på nattehimlen over Lillebæltsbroen. Hans billeder, sammen med andre, er blevet delt i den lokale Facebook-gruppe “Hvem ved hvad i Fredericia”, hvor de har tiltrukket stor opmærksomhed og begejstring.
Nordlyset, som normalt ses i de nordlige polarcirkler, er et sjældent syn i Danmark. Det er dog blevet hyppigere synligt på vores breddegrader i takt med, at solaktiviteten er steget, hvilket har givet flere muligheder for at opleve dette fantastiske naturfænomen.
For dem, der gik glip af nordlyset denne gang, kan håbet om endnu en mulighed i fremtiden ikke udelukkes, da solaktiviteten fortsat er høj. I mellemtiden kan man nyde de mange billeder, der er blevet delt på nettet det seneste døgn.
Billederne, der pryder denne artikel, er venligt udlånt af Michael Pedersen. Hvis du vil se flere billeder af nordlyset fra i går, kan du finde dem i Facebook-gruppen “Hvem ved hvad i Fredericia”.
Etagebyggeri trækker byggeaktiviteten op trods generelt fald
I andet kvartal af 2024 oplevede Danmark en generel nedgang i byggeaktiviteten, målt på det samlede etageareal for nybyggeri. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik faldt det påbegyndte byggeri til 1,59 millioner kvadratmeter, hvilket er et fald på 5 procent sammenlignet med første kvartal.
Samtidig faldt det tilladte areal til 1,57 millioner kvadratmeter, også et fald på 5 procent. Det fuldførte byggeri oplevede et mindre fald på 3 procent, hvilket resulterede i 1,84 millioner kvadratmeter.
Trods faldet i det samlede etageareal er der lyspunkter, især inden for boligbyggeri. Antallet af både tilladte, påbegyndte og fuldførte boliger steg i andet kvartal. Der blev givet tilladelse til 6.632 nye boliger, en stigning på 31 procent fra første kvartal, hvor der blev tilladt 5.080 boliger. Ligeledes steg antallet af påbegyndte boliger med 13 procent, og antallet af fuldførte boliger steg med 8 procent.
Stigning i etagebyggeri modvirker fald i enfamiliehuse
Etagebyggeri har været en drivkraft bag den positive udvikling i antallet af fuldførte boliger. Antallet af fuldførte boliger i etagebyggeri steg med hele 21 procent fra første til andet kvartal 2024, hvilket kompenserede for et fald i antallet af fuldførte boliger i enfamiliehuse, som faldt med 6 procent, samt et fald på 16 procent i øvrige bygninger. Dette peger på en tendens, hvor der er større fokus på tættere bebyggelse, som etagebyggeri, hvilket kan have været en konsekvens af en øget efterspørgsel på boliger i byområder.
Byggebeskæftigelsen fortsætter sin stigning
Antallet af beskæftigede inden for bygge- og anlægssektoren steg med 1,2 procent i andet kvartal 2024, hvilket bragte det samlede antal beskæftigede op på 197.700 personer. El-installatører og tømrermestre oplevede de største stigninger i beskæftigelse, mens murermestre så et mindre fald. Udviklingen afspejler dermed en skiftende dynamik i branchen, hvor reparation og vedligeholdelse også viser tegn på vækst, mens nybyggeri og tilbygning fortsat falder.
Byggeomkostningerne stiger fortsat
Derudover fortsætter byggeomkostningerne med at stige i Danmark, hvilket afspejler et vedvarende pres på både materialer og arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren. I første kvartal af 2024 steg byggeomkostningerne med 1,0 procent sammenlignet med fjerde kvartal af 2023. Stigningen kommer på et tidspunkt, hvor sektoren allerede er udfordret af høje omkostninger, og det kan have en betydelig indvirkning på byggeaktiviteten i de kommende kvartaler.
Omkostningsstigningen er især drevet af stigninger inden for specifikke faggrupper, hvor el-arbejde og jord- og betonarbejde skiller sig ud som de områder med de største omkostningsstigninger. For el-arbejde steg omkostningerne med hele 2,5 procent, mens jord- og betonarbejde oplevede en stigning på 2,4 procent. Disse stigninger skyldes primært højere priser på materialer, men også en generel stigning i arbejdskraftomkostninger spiller en rolle.
Materialepriserne har også været under pres, hvilket ikke kun påvirker de direkte byggeomkostninger, men også forsinker og komplicerer byggeprojekter, da virksomhederne derved skal budgettere med højere udgifter, og det kan føre til en nedgang i nybyggeriet, da flere projekter kan blive udskudt eller aflyst på grund af de øgede omkostninger.
Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at på trods af de stigende omkostninger, falder aktiviteten i flere brancher inden for bygge- og anlægssektoren. Færre nye byggeprojekter bliver igangsat, og det indikerer en usikkerhed i markedet. Kombinationen af stigende omkostninger og faldende aktivitet kan skabe udfordringer fremover, hvor sektoren kan komme til at stå overfor en potentiel opbremsning, hvis omkostningspresset fortsætter. Det ville især være bekymrende for de små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, som måske ikke har samme kapacitet til at absorbere de stigende omkostninger som de større virksomheder. Herved kan forbrugerne kan også blive påvirket, da stigende byggeomkostninger ofte fører til højere boligpriser, hvilket kan mindske efterspørgslen på nye boliger.
Omsætningsfald blandt entreprenørerne
Omsætningen i bygge- og anlægssektoren faldt med 5,5 procent i første kvartal 2024 sammenlignet med samme periode året før. Især byggeentreprenører, anlægsentreprenører og VVS-branchen oplevede markante fald i omsætning, mens tømrerbranchen og el-installationerne så en mindre stigning.
Antallet af utilsigtede hændelser i Vejle Kommune fortsætter med at stige:...
Vejle Kommune har i 2025 registreret 14.616 utilsigtede hændelser på tværs af kommunens institutioner og fagområder. Det er en stigning fra 11.826 hændelser i...
