-0.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Middelfart tabte til tophold

0
Middelfart Boldklub mod Fremad Amager sidste år.

Middelfart Boldklub kunne ikke matche FC Roskilde, som sejrede med 3-1.

Middelfart Boldklub indledte forårssæsonen i 2. division med en udebanekamp mod FC Roskilde, der inden kampen indtog andenpladsen i rækken. 

Kampen bød på flere nye ansigter i Middelfarts startopstilling, hvor blandt andre Benjamin Zjajo gjorde comeback, og nyankomne Simon Trier samt Mads Hansen fik en plads fra start. Trier erstattede den ellers stabile Marcus Mlynikowski, som dog kom i spil tidligt i kampen efter Thomas Viggers måtte udgå med en skade.

Det var dog først i anden halvleg, at målene begyndte at komme. Roni Arabaci bragte FC Roskilde foran 1-0 efter 53 minutters spil, men Middelfarts Malthe Boesen udlignede hurtigt kun to minutter senere. Kampen bød på yderligere drama, da Mads Skøtt og Arabaci igen fandt nettet for Roskilde, hvilket bragte hjemmeholdet foran 3-1.

Til trods for offensive indskiftninger og forsøg på comeback lykkedes det ikke for Middelfart at reducere Roskildes føring, og kampen endte med en 3-1 sejr til FC Roskilde. Dette resultat efterlader Middelfart syv point efter Roskilde, der sidder på den eftertragtede andenplads, som giver adgang til oprykning.

Middelfart har nu en udfordring foran sig, hvis de skal indhente Roskilde og kæmpe sig tilbage i oprykningskampen. Deres næste mulighed for at hente point kommer allerede på lørdag, hvor de igen skal spille ude, denne gang mod Brabrand.

Startede i folkeskolepraktik: Nu er Isabella fastansat efter endt uddannelse

0

Isabella Delfs Bæk er blevet ansat som optiker hos Blikfang Optik på Erritsø Butikstorv i Fredericia, men det hele startede tilbage i 9. klasse, da hun skulle i folkeskolepraktik.

Det var lidt en tilfældighed, at Isabella havnede hos Blikfang Optik. Hun vidste ikke, hvad hun skulle, men endte hos Blikfang, da hendes faster, Lone, er butikschef i butikken.

– Jeg fik ja til at komme i praktik der, og så spurgte jeg, om de havde brug for hjælp, da jeg skulle på efterskole, og så fortsatte det derfra. Da jeg kom på gymnasiet, hørte jeg, at rengøringshjælpen var stoppet, og det fik jeg lov at overtage. Samtidig fik jeg mere og mere kundekontakt, siger Isabella og fortsætter:

– Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår, hvor jeg arbejdede her. Der fandt jeg ud af, at det var optikervejen, jeg ville gå, så jeg søgte ind på uddannelsen, siger hun.

Uddannelsen tager 3,5 år og er en bacheloruddannelse. Dermed kan man ikke søge direkte ind efter endt folkeskole. På uddannelsen er der ifølge Uddannelsesguiden krav om engelsk på B-niveau, matematik på C-niveau samt biologi på C-niveau eller bioteknologi på A-niveau. Uddannelsen er bygget op med to år på skole, og derefter to praktikophold på henholdsvis seks og 12 måneder.

– Jeg kunne godt have taget praktikken hos Blikfang, men jeg gjorde det ikke for at prøve noget andet. Under anden praktikperiode sagde Per (Per Skov, indehaver af Blikfang Optik, red.), at jeg kunne blive ansat hos ham efter uddannelsen, siger Isabella.

Isabella har selv fået briller. Hun har sågar fået spørgsmål af kunder, om der er styrke i, men det er der.

– Nogen kan tro, at det er fordi jeg arbejder hos en optiker, men jeg har altså problemer med at se uden. Flere og flere får problemer med synet, da vi ser ting tættere på i dag. Det giver nærsynethed, og det skal man tage seriøst, synes jeg. Det lyder også mere troværdigt for mig som optiker, med briller, at vejlede kunder, siger Isabella.

Der er dog også de kunder, som hellere vil have kontaktlinser.

– Dem kan jeg også vejlede. Nogle kan ikke lide at se sig selv med briller på, mens andre måske ikke kan lide at skulle tage kontaktlinserne på. Det er forskelligt fra person til person, forklarer Isabella og rækker journalisten et par kontaktlinser, der føles som silikone.

Det er dog ikke kun i butikken på Erritsø Butikstorv, at man kommer til at finde Isabella. Også hos erhvervskunder tager hun ud, hvor opgaven kan være at vurdere læsevinklen, lyset ved arbejdsbordet, valget af brilleglas og om afstanden til skærmen er i orden.

Fra Kolding til Kroatien med tog?

0

København til Berlin på fire timer eller Kolding til Kroatien med tog? Sådan lyder takterne i et nyt SF-udspil, der skal gøre det nemmere at vælge toget over flyet, når man skal rundt i Europa.

-Det er tudetosset, så besværligt det er at rejse til vores nabolande med tog. Derfor er der mange, der vælger flyene i stedet for togene. Men toget ér den mest klimavenlige transportform, og her skal EU ind og spille en rolle, så toget bliver et tilvalg, siger SF’s gruppeformand Karina Lorentzen Dehnhardt.

-Vi skal gøre det lettere at træffe det grønne valg – ikke sværere. Hvem vil ikke gerne kunne sætte sig i toget i Danmark og nemt og billigt få timer senere stå midt i Berlin? Kulsort flytrafik har i årevis fået forlommer i form af skatterabatter. Det er på tide at give de grønne tog et løft i stedet, siger Kira Marie Peter-Hansen, SF’s medlem af og spidskandidat til Europa-Parlamentet.

Togtransport er den mest klimavenlige kollektive transportform. Sammenligner man med flytransport, udleder toget omkring 80 procent mindre CO2 per kilometer. I dag udgør jernbanetransport kun omkring 10 procent af den grænseoverskridende passagertransport.

-Alene det, at togenes klimabelastning er mindre end flyenes gør, at vi skal have sat turbo på investeringerne i togtransporten. Det er derfor, vi foreslår en europæisk, grøn fond som skal gøre det attraktivt og til en god oplevelse at rejse med tog. Men det kan også sætte skub på investeringerne i tog og nattog, så det udleder endnu mindre CO2, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Udover en europæisk grøn togfond foreslår SF også, at der skal være ét samlet billetsystem, som gælder i hele EU, så der er én rejseplan og ét bookingsystem, der gør det nemt at vælge toget til.

-Mange togrejser strander på, at det er besværligt at bestille rejsen, når først man skal udenfor Danmarks grænser. Det grønne valg skal være det nemme valg, og hvorfor skulle man ikke kunne tage toget nemt og bekvemt fra Kolding til Kroatien? Det er det, vi foreslår med dette udspil, siger SF’s gruppeformand.

Brand i kiosk til tankstation

0

Natten til søndag opstod der en brand i en tankstations kiosk i Gamle Bjert.

Alarmen lød klokken 01.16, hvorefter politi og brandvæsen hurtigt rykkede ud til stedet. Vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi har fortalt, at brandfolkene effektivt fik slukket branden, og bygning fik kun enkelte brandskader.

Årsagen til branden er stadig uklar. Efter den første efterforskning er det endnu ikke lykkedes at fastslå, hvad der forårsagede hændelsen, fortæller vagtchefen nemlig. Derfor vil politiet i den kommende uge indlede en yderligere efterforskning for at klarlægge brandårsagen.

Mangelfuld journalføring på Kobbelgården førte til påbud

0

I oktober 2017 modtog Kobbelgården et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket fremgår af en aktindsigt, som AVISEN har fået. Kobbelgården har efterfølgende fået styr på journaliseringen, hvilket ophævede påbuddet.

Bostedet Kobbelgården i Fredericia fik i december 2023 også et påbud fra Socialtilsyn Syd. Selvom forholdene sidenhen er blevet bragt i orden, afslører det, at der tidligere har været problemer på bostedet, som ikke har været i offentlighedens søgelys.

Den 23. oktober 2017 sendte Styrelsen for Patientsikkerhed en meddelelse til Kobbelgården, der lød:

– Kobbelgården 1 og 3 skal sende instrukserne til Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 28 dage efter endelig afgørelse, sammen med en redegørelse for, hvordan behandlingsstedet har sikret, at instrukserne er tilstrækkeligt implementeret. Påbuddet kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget instrukserne og gennemgået 10 journaler, hvorefter det kan konstateres, at påbuddet er overholdt.

Dette skete efter et annonceret tilsynsbesøg den 23. oktober 2017, hvor styrelsen blev opmærksom på mangler, der skulle rettes op på.

– Ved tilsynet bemærkede styrelsen, at journalføringen var mangelfuld og at der manglede udarbejdelse og implementering af fem instrukser. For en detaljeret gennemgang af fundene henvises der til tilsynsrapporten. I rapporten har Styrelsen for Patientsikkerhed opstillet minimumskrav med hensyn til målepunkter, som skal efterleves for at sikre forsvarlig behandling og pleje på Kobbelgården 1 og 3, Fredericia Kommune. Relevante vejledninger er angivet i tilknytning til rapportens bilag.

På grund af den mangelfulde journalføring modtog Kobbelgården et påbud om at rette op indenfor 28 dage.

Afgørelsen krævede, at Kobbelgården skulle:

– Sikre tilstrækkelig journalføring i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder udarbejdelse og implementering af skriftlige instrukser om journalføring, inden 28 dage efter den endelige afgørelse.

– Udarbejde og implementere instrukser for livsforlængende behandling, samarbejde med ansvarlige læger, personalets kompetencer, ansvars- og opgavefordeling samt patienternes behandlingsbehov, inden 28 dage efter den endelige afgørelse.

Styrelsen gennemgik tre patientjournaler fra Kobbelgården og fandt, at det var vanskeligt at få et klart overblik over pleje og behandling.

– Styrelsen bemærkede også, at alle tre journaler manglede beskrivelse af patienternes aktuelle og potentielle problemområder, herunder funktionsniveau, bevægeapparat, ernæring, hud og slimhinder, respiration og cirkulation mv. Derudover manglede der oplysninger om iværksat pleje og behandling samt opfølgning og evaluering heraf. I alle tre journaler manglede der også en oversigt over patienternes sygdomme og funktionsnedsættelser samt aftaler med ansvarlig læge om sygdomskontrol. Det var ikke angivet, om patienterne selv kunne give samtykke til pleje og behandling, og der var heller ikke noteret, at patienterne var informeret og havde givet samtykke til den udførte pleje og behandling.

– Desuden manglede der en instruks for den sundhedsfaglige dokumentation, herunder journalføring, opbevaring og adgang til sundhedsfaglig dokumentation, på behandlingsstedet. Styrelsens konklusion var, at de grundlæggende og gennemgående mangler udgjorde en væsentlig risiko for patientsikkerheden, både i forhold til kontinuitet og kvalitet i pleje og behandling af hver enkelt patient, som det fremgår af materialet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, sendt direkte til det kommunale bosted.

Koncern for social og handicap i Fredericia Kommune, Henriette K. Graversen, har ingen kommentar episoden, da den er før hendes ansættelsestid. Hun oplyser til AVISEN, at hun afventer en analyse af det specialiserede voksenområde, som forventes klar før sommerferien.

Minister hørte om prøvehandlinger på plejehjem

0

Finansminister Nicolai Wammen (A) har været på besøg på Plejehjemmet Fænøsund i forbindelse med, at Middelfart Kommune er en af de frisatte kommuner i forhold til ældreplejen. Over 60 prøvehandlinger er igangsat, og et udpluk af dem hørte ministeren om på besøget.

Til besøget var ministeren flankeret af Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd, samt ansatte i plejen, personer fra Kongshøjrådet og ledere inden for området i Middelfart Kommune. Besøget på Plejehjemmet Fænøsund var delt op i fem dele. Den første del var en introduktion af frisættelsen og skabelsen af fremtidens ældre- og sundhedslov, hvor ministeren hørte om prøvehandlinger, kulturrejsen og krav til ledelsen, organisering, tillid og psykologisk tryghed.

Under hvert punkt var der en af de inviterede gæster, der havde ordet, og havde forberedt en præsentation, som Wammen kunne spørge ind til. Punkterne handlede om:

  • Når velfærden flytter tættere på
  • Fremtidens ældreliv handler også om sundhed
  • Frivillighed, forebyggelse og forskel i tilbud
  • Lokalplejehjem, civilsamfund og samarbejde

Efterfølgende var der en drøftelse mellem parterne, der afrundede det hele, inden Nicolai Wammen og Johannes Lundsfryd havde en dialog 1:1 i et lukket rum.-

– Jeg synes, at der er meget fornuft i det her. Der er lavet en masse regler, sikkert i bedste mening, men det kan blive for meget, når der kommer år efter år. Hvad kan vi gøre anderledes? Vi kan slippe kræfterne fri, og når man hører jer her, så er I meget engageret, og det er dejligt at høre. Det er et udtryk for, at hvis man har tillid til menneskerne ude i virkeligheden, at de godt kan træffe fornuftige beslutninger. Der behøver Johannes og jeg ikke at være, sagde Nicolai Wammen blandt andet, inden turen gik ind til samtalen med Johannes Lundsfryd.

For eksempel har Middelfart Kommune i samarbejde med frivillige fra Ældre Sagen gjort det muligt for borgere, der er særligt udsatte eller har svært ved at bruge andre træningsfaciliteter, at de efter endt genoptræningsforløb kan fortsætte træningen i kommunens træningslokaler i Skovgade eller Brenderup. Træningen har både en fysisk og social effekt, og borgerne bliver i tilbuddet, så længe de kan.

At ressourcerne bliver brugt optimalt, det har også været et fokuspunkt med prøvehandlingen om forebyggende hjemmebesøg, hvor kommunen arbejder med at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til dem, der har mest brug for det. Her hjælper et spørgeskema – udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet – med at inddele borgerne i rød, gul, grøn, hvor det ud fra denne inddeling gøres muligt at igangsætte en mere målrettet indsats.

Det betyder, at medarbejderne bruger tiden der, hvor det har den største effekt, og at vi sparer borgerne for mange unødvendige besøg.

Hvert år indlægges også mange tusinde ældre med sygdomme, der kunne være forebygget, hvis de blev opdaget tidligere. Men et samarbejde på tværs af sektorer mellem Middelfart Kommunes akutsygepleje, Sygehus Lillebælt og almen praktiserende læger har afhjulpet en del af de ældres indlæggelser. Helt konkret har samarbejdet betydet, at man forebygger 20-30 procent af indlæggelserne og reducerer genindlæggelserne med 50 procent.

Nicolai Wammen blev også præsenteret for Kongshøjrådet, som er skabt til, at beboerne har en indgang til at få mere indflydelse på deres hverdag. Det har for eksempel resulteret i, at frokosten er blevet flyttet 30 minutter, så der er tid til flere sociale aktiviteter, og hvor appetitten er større.

Herudover fik medarbejdere også mulighed for at fortælle ministeren, hvad det betyder, at de kan få lov til at yde omsorg og pleje i en række tilfælde efter borgerens ønske, uden der skal laves en visitation på det. I stedet er det medarbejderens egen faglighed, som bliver bragt i spil og vist tillid til.

Generalforsamling i TSIF Billiard

0
(Foto: Pixabay)

Der afholdes ordinær Generalforsamling i Taulov Skærbæk Billardklub tirsdag den 26. marts 2024 kl. 19.00 i klubbens lokaler i Elbohallen.
Dagsorden er ifølge vedtægter hængt op i klubben.

På bestyrelsens vegne
Ole Dahl Christensen
Formand.

FHK sikret andenpladsen

0

Med uafgjort mellem mellem KIF Kolding og Bjerringbro-Silkeborg er FHK nu sikret andenpladsen i grundspillet.

Før sæsonen havde FHK som mål, at holdet ville kvalificere sig til europæisk håndbold til næste sæson.  Det er nu sket.

Andenpladsen giver afgang til Europa, og ikke nok med det, så er FHK også sikret to point med over i slutspillet. Det blev slået endegyldigt fast, da KIF og BSH spillede 25-25.

Hvem FHK møder i slutspillet er endnu ikke afgjort. Sikkert er det, at holdet møder placeringerne tre, seks og syv.

Brand i skærebræt ledte til evakuering

0

Lørdag middag udbrød der en brand i en bygning på Vifdam i Kolding Kommune.

Hændelsen fandt sted, da et skærebræt, der var placeret på et tændt komfur, begyndte at udvikle røg, som hurtigt spredte sig fra køkkenet til resten af bygningen. Vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at anmeldelsen om branden blev modtaget klokken 12.34.

Beboerne i den berørte bygning blev evakueret som en sikkerhedsforanstaltning, mens Kolding Brandvæsen rykkede ud for at håndtere situationen. Brandfolkene fik dog hurtigt kontrol over branden, fortalte vagtchefen slutteligt.

FC Fredericia-keeper: Jeg var ikke heldig

0

FC Fredericias keeper, Mattias Lamhauge, nedtoner situationen, hvor han greb bolden, og der var appeller for, at han var udenfor feltet.

FC Fredericia sikrede sig top-6 med 0-0 på udebane mod Næstved. Lamhauge endte på flere måder med at spille en fremtrædende rolle i kampen. Dels med redninger, der holdt Næstved fra at score, men også i første halvleg, da det lignede, han var kommet på skovtur, da han greb bolden på kanten af feltet.

https://keepers.dk/

– Der kom en lang bold, hvor der ikke var meget fare. Jeg tog bolden og synes, at jeg var inde i feltet, sagde Lamhauge efter kampen til Viaplay.

Efterfølgende var der massive protester fra Næstved-lejren. Lamhauge mener dog ikke, at han var heldig.

– Jeg føler ikke, jeg var heldig; jeg talte med dommerne i pausen også. Jeg tror, at hvis den var blevet dømt, så havde det givet gult kort og frispark, forklarede Mattias Lamhauge.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Fra sit mål kunne han i anden halvleg opleve, at Næstved pressede gevaldigt på.

– Vi mødte et Næstved-hold, der stod godt i den defensive del, og de havde gode frispilninger og chancer, som de ikke scorede på, sagde Lamhauge.

Pointtabet gjorde ikke det store for Lamhauge, selvom de to tabte point potentielt kunne betyde noget i slutningen af sæsonen, hvis enten AaB eller SønderjyskE daler i niveau.

– Nej, turneringen er lang, så man kan altid finde kampe. Nu har vi sikret os top-6, så det er vel okay, sagde Lamhauge.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

0
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen. I Middelfart blev der mandag...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand