På byrådsmødet den 12. august 2024 i Middelfart fremlagde Danmarksdemokraterne og Enhedslisten et fælles forslag om at ændre den måde, Klimafolkemødet organiseres og finansieres på. Forslaget omhandler, at Klimafolkemødet skal omdannes til en forening, hvor private virksomheder og eksterne aktører overtager det økonomiske og organisatoriske ansvar. Baggrunden for forslaget er, ifølge de to partier, en bekymring for den økonomiske byrde, som afholdelsen af Klimafolkemødet pålægger kommunen.

Jonas René Jensen: “Vi skal nytænke finansieringen af Klimafolkemødet”

Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne forklarer i et interview, hvorfor partiet ønsker at ændre finansieringen af Klimafolkemødet. Han er samtidig klar over, at det bliver svært at få ændret den nuværende konstellation for mødes, fordi der ikke er politisk opbakning til en ændring.

– I den aftale, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne ikke var med i, er der i det nuværende budget indskrevet, at man skulle arbejde sig hen mod en alternativ finansiering. Det skete, fordi Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, eller Nye Borgerlige, som jeg tidligere repræsenterede, havde kæmpet for en alternativ finansiering, siger Jensen.

Han mener, at der er et stigende behov for at sikre, at Klimafolkemødet ikke længere skal være en belastning for kommunens økonomi, især i en tid, hvor der allerede skæres dybt i kernevelfærden. Det er simpelthen ikke en kommunal opgave, derfor er han også overrasket over over borgmesterens ændringsforslag, der primært handlede om at søge flere fonde.

– Det svarer lidt til at sige til konen, at man kun tager én øl i byen, sagde Jensen og understregede, at en mere langsigtet plan er nødvendig. Han påpegede, at det nuværende system ikke sikrer, at Klimafolkemødet bliver selvfinansierende, hvilket kan føre til fortsatte udgifter for kommunen i mange år fremover, mener den lokale Danmarksdemokrat.

Står over for fordomme

Jonas René Jensen har ofte oplevet at blive sat i bås som en politiker, der ikke er tilstrækkeligt engageret i klimadagsordenen, på grund af Danmarksdemokraternes politiske holdninger.

– Jeg bliver ofte stemplet, fordi jeg repræsenterer et parti, der ikke går ind for CO2-afgifter, og jeg er træt af hele tiden at blive stemplet som om, at jeg er typen, der bare synes, man skal smide batterier i havet, udtalte Jensen. Han forklarede, at hans kritik af Klimafolkemødet ikke handler om modstand mod klimaindsatsen, men om, hvordan arrangementet finansieres.

Derfor var det en positiv overraskelse for Jensen, at debatten på byrådsmødet ikke kom til at handle om hans partis generelle klimapolitik, men i stedet fokuserede på selve forslaget.

– Jeg var faktisk glad for, som jeg også nævnte i min tale i går, at Danmarksdemokraterne meget aktivt er repræsenteret i år ved Klimafolkemødet, fortæller Jonas René Jensen, der også var tilfreds med, at Venstre tog positivt imod forslaget og anerkendte det.

– Jeg havde faktisk ventet, at de ville komme med noget mere kritisk, som at vi ikke vil klimaet eller lignende, tilføjede han.

Anders Møllegaard (V) fra Venstre understregede på byrådsmødet nemlig vigtigheden af at kunne måle succes og sikre, at arrangementet i højere grad bliver selvfinansierende.

– Vi kunne også godt tænke os at vide, hvordan vi kan måle succes. Er det flere mennesker, der deltager, eller er det foreninger? Hvem er det, der opnår succes, og er det for kommunen? Det vil vi gerne være med til at finde en løsning på, så vi kan nå i mål med det, sagde Møllegaard på byrådets mandag aften.

Lasse Schmücker: “Klimafolkemødet bør organiseres som en forening”

Lasse Schmücker fra Enhedslisten deler Jonas René Jensens bekymringer omkring finansieringen af Klimafolkemødet og fremhævede behovet for at nytænke arrangementets organisering i det oplæg, som de to partier havde lavet til byrådskollegerne.

– Motivationen handler om, at Middelfart Kommune ikke skal bære den økonomiske byrde ved at afholde et så stort folkemøde, indleder Schmücker, og forklarer, at forslaget om at omdanne Klimafolkemødet til en forening er inspireret af andre succesfulde folkemøder i Danmark, såsom Folkemødet på Bornholm og Energifolkemødet i Esbjerg.

Derfor påpeger han netop de erfaringer, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne har gjort sig ved at undersøge andre folkemøder, viser, at kommunerne bag disse møder ikke bærer den samme økonomiske byrde som Middelfart Kommune gør med Klimafolkemødet.

– Det var egentlig derfor, vi tænkte, at det også skulle være måden, vi gjorde det på i Middelfart, siger Schmücker og slår to streger under, at Enhedslisten ikke er imod Klimafolkemødet som koncept, men at det er nødvendigt at finde en mere bæredygtig finansieringsmodel.

Potentiale for private investeringer

Derfor vil Lasse Schmücker have, at man igangsætter en omdannelse af Klimafolkemødet til en forening, som så kan tiltrække private investorer, der ser potentiale i at støtte arrangementet.

– Jeg er overbevist om, at vi sagtens kan aktivere dem og samle det til en forening. Vi har masser af store erhvervsfolk i kommunen, som vil se dette som en god idé, sagde han.

Ifølge Schmücker vil en sådan ændring kunne lette den økonomiske byrde på kommunen og samtidig sikre, at Klimafolkemødet fortsat kan vokse og udvikle sig.

Ønsker at genoverveje kommunens prioriteringer

Men Lasse Schmücker havde også en anden vigtig pointe han gerne ville frem med, her behovet for at genoverveje, hvordan kommunens ressourcer fordeles. Han forklarede, at Middelfart Kommunes bidrag til Klimafolkemødet ikke blot omfatter direkte økonomiske tilskud, men også en betydelig mængde personaleressourcer.

– Hele Klimastaben, hvor Middelfart betaler for en klimadirektør og fire medarbejdere, der bruger 70 procent af deres arbejdstid på folkemødet, duer ikke. De ressourcer burde blive brugt på andre kerneopgaver i kommunen, såsom ældrepleje og børneområdet. For nylig vedtog vi et budget, hvor de ældre kun får rengøring hver tredje uge. Det kunne man for eksempel starte med at ændre til hver 14. dag, så vores ældre trods alt har en ordentlig levestandard. Udover det kunne vi også kigge på børneområdet, mener han.

Den politiske kamp fortsætter

Både Jonas René Jensen og Lasse Schmücker erkender, at der er en stor udfordring i at få flertal for deres forslag i byrådet. Men de er begge enige om, at det er vigtigt at fortsætte med at ytre deres politiske holdninger.

– Vi ønsker en anden vej med Klimafolkemødet – ikke i forhold til selve arrangementet, men i forhold til finansieringen af det, forelagde Schmücker.

Forslaget fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten lægger op til, at Middelfart Kommune hurtigst muligt bør få interesserede virksomheder til at danne en forening for Klimafolkemødet, som skal stå for at organisere, finansiere og drifte arrangementet. Kommunen skal derefter overdrage ansvaret til den nyoprettede forening og beslutte, om de vil indgå i foreningens bestyrelse samt eventuelt yde økonomiske tilskud.

Men Jonas René Jensen understreger i interviewet også, at uden en klar tidsramme kan den proces med at gøre Klimafolkemødet selvfinansierende trække ud over en længere periode, hvilket kan resultere i fortsatte udgifter for kommunen i årevis.

– Når man ikke eksempelvis siger, at det i 2026 skal være selvfinansierende, så kan det her jo strække sig over 10 år, forklarede Jensen. Han påpegede, at en udefineret tidsplan kan medføre, at kommunen fortsat hænger på den økonomiske byrde, hvilket i sidste ende kan påvirke andre vitale områder af kommunens budget.

Små chancer

Forslaget fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten om at omdanne Klimafolkemødet til en forening er nu på bordet, men både Jonas René Jensen og Lasse Schmücker erkender som sagt, at chancerne for at få flertal er små. Selvom de ikke forventer, at forslaget bliver vedtaget, mener de, at det er vigtigt at ytre sig og fortsætte debatten om, hvordan Klimafolkemødet finansieres.