-0.1 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Lastbilchauffør får betinget fængselsdom for brug af tidligere kollegas førerkort

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 49-årig mand blev i går den 14. marts dømt ved Retten i Odense for i 25 tilfælde i november og december 2022 at have kørt lastbil på en andens førerkort. Hans eget førerkort var udløbet.

Den 49-årige lastbilchauffør, der kommer fra Aarhus-området, blev den 5. december 2022 standset og kontrolleret ved Middelfart af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd.

Manden erkendte sig skyldig og forklarede, at hans eget førerkort var udløbet. For at undgå at blive fyret brugte han et førerkort fra en tidligere kollega, som havde glemt det i lastbilen.

Lastbilchaufføren blev idømt tre måneders betinget fængsel med vilkår om at udføre 80 timers samfundstjeneste og en ubetinget frakendelse af førerretten i seks måneder til de tunge kategorier.

Han fik også en bøde på 1.000 kroner, fordi han ikke havde sit chaufføruddannelsesbevis med sig.

Den 49-årige udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg.

23-årig mand var sur og punkterede bildæk

0

En 23-årig mand fra Ikast var tilsyneladende blevet sur, da han var i Kolding.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 23-årige mand havde været på besøg hos nogen og gik fra adressen på Kløvervej i Kolding i sur tilstand.

Efterfølgende har den 23-årige mand lavet hærværk på minimum 15 biler, der har fået punkteret deres dæk.

Det blev opdaget, og derfor blev politiet tilkaldt. De endte med at anholde manden torsdag klokken 22:30.

Den 23-årige mand er stadig i politiets varetægt.

34-årig kvinde kørte over for rødt og forårsagede færdselsuheld

0

En kvinde overså et rødt lys torsdag morgen ved Skærbækvej i Fredericia.

Uheldet skete i krydset ved Europavej, hvor den 34-årige kvinde kørte frem for rødt og ramte en 28-årig mand, der kom kørende og ville til venstre mod Europavej.

I forbindelse med uheldet skete der materielskade.

Kvinde på el-løbehjul kørt til tjek med skader i ansigtet

0

Torsdag klokken 07:40 skete der et færdselsuheld i rundkørslen ved Nørrebrogade i Fredericia.

En 36-årig kvinde kom kørende i en bil og ville svinge til højre af Nørrebrogade i rundkørslen, men i den forbindelse kom der et el-løbehjul kørende indenom.

El-løbehjulet, der blev kørt af en kvinde, ville lave en undvigelsesmanøvre og væltede i den forbindelse og slog ansigtet.

Der blev derfor tilkaldt en ambulance til stedet, og kvinden blev kørt til tjek på skadestuen, og der er mulige skader på kvindens kæbe.

Unge iværksættere hædret til velbesøgt generalforsamling

0

Til Business Fredericias generalforsamling var der de klassiske taler, men det var to unge iværksættere fra en Erritsø-baseret virksomhed, som blev hædret. Det drejer sig om de to unge mænd, Christoffer Klausen og Jakob Kjærgaard, der vandt årets iværksætterpris med deres virksomhed brugteski.dk.

Generalforsamlingen i Business Fredericia var traditionen tro velbesøgt og blev afholdt i MesseC, hvor den startede klokken 17:00. Til at starte med blev advokat Michael Sønderskov valgt som dirigent, og han kunne efterfølgende overlade ordet til erhvervsorganisationens formand, Bent Jensen, der ikke kunne være til stede, grundet han var i Kina i arbejdsøjemed. I stedet havde Jensen fået optaget en videotale, hvor han blandt andet sagde følgende:

– Det var et år, hvor vi oplevede, vi er i startblokken. Vi mangler rigtig at komme afsted med den grønne omstilling. Alle taler om det. Vi skal have bolden ned og have den til at spille med. Vi har en unik beliggenhed og har alle muligheder for at være i førertrøjen, sagde Bent Jensen.

Formanden for Business Fredericia knyttede også ord på midtbystrategien, som er højaktuel:

– Vi kan ikke vende en udvikling med mindre detail i danske byer, men vi kan vinde slaget ved en levende by og have en spilleplade og se, hvor vi vil styrke bymidten. Vi skal pege ud, hvor folk vil gå på butiksmæssig oplevelse, forklarede Bent Jensen.

Slutteligt kom Bent Jensen ind på, at der grundet den positive udvikling i Fredericia er mindre og mindre erhvervsjord tilgængelig.

– Det at sælge erhvervsjord er en solstrålehistorie. Vi skal kigge på, hvor det næste erhverv skal ligge. Vi skal have mere jord og have mere klog jord. Vi skal have fokus på den grønne omstilling og ikke forfalde til at smide en masse ud til solcelleparker. Jeg tror på, med mod og ro i maven, vil der komme energiformer, der vil give os et større grønt output. Kommer der først solceller op, er de her de næste 50 år, så vi skal tænke os om, sagde Bent Jensen.

Kristian Bendix Drejer kom også med et præg, hvor han fortalte om Business Fredericias arbejde. Han kom blandt andet ind på energi- og klimatemaet, der skal gøre Fredericia til Danmarks grønne energicentrum.

– Energy crawl giver mig mange leads. De render rundt med mange kasketter, så vi kombinerer indsatsområderne med det, og det er rigtig godt, sagde Bendix Drejer blandt andet og sagde, at Fredericia er vokset med ca. 200 arbejdspladser i perioden 2015-2022.

– Vi har sat nye mål med erhvervsservice. Vi vil være i Dansk Industris top-10, fortsatte Bendix Drejer med at sige og pegede på, at antallet af overnattende gæster i byen er noget, man arbejder på skal stige.

Til generalforsamlingen tog borgmester Steen Wrist, traditionen tro, ordet, hvor han blandt andet sagde:

– Kommunaldirektør Thomas Japp og jeg er i gang med en større besøgsrunde hos virksomheder, så ræk gerne ud til os, hvis I vil have besøg. Dialogen giver os meget med hjem. Vi vil skabe de bedste vilkår for kommunen, slog borgmesteren fast og fortsatte:

– Det er ikke tilfældigt, når vi siger, at vi vil skabe 125 nye fritidsjobs. Vi ved, at efter grundskolen, er der hvert år 40, som ikke kommer i gang med arbejde eller en uddannelse. Vi tror, at en lønseddel kan gøre en forskel på det punkt, forklarede Steen Wrist, som også benyttede lejligheden til at fremhæve flere af begivenhederne, som kommer i 2024:

– Vi står foran et stort kongeligt besøg snart, vi er på vej med et museum i international topklasse, og vi fremfører verdens andenstørste musical til efteråret i ‘Wicked’. Vores fyrtårne i sport kommer også til at levere store resultater, men det skal vi også selv. Vi skal sørge for, at vi har en by med liv, og det er det, vi vil i mål med den midtbystrategi, som vi skal vedtage.

Business Fredericias bestyrelse består efter generalforsamlingen af:

  • Formand: Bent Jensen
  • Næstformand: Grete Højgaard
  • Jesper Bjerrisgaard
  • Torben Aldershaab
  • Michael Sønderskov
  • Carsten Hänel
  • Rune D. Rasmussen
  • Finn Muus
  • Jens Madsen
  • Finn Schousboe
  • Dennis Grønnebech
  • Steen Wrist
  • Niels Martin Vind
  • Thomas Japp

På generalforsamlingen fremlagde revisor Carsten Pedersen fra RSM Danmark regnskabet, der lyder på et overskud på 24.372 kroner.

Hæder af iværksættere

Da generalforsamlingen blev hævet, blev det iværksætterkonsulent fra Business Fredericia, Stephen Bihl, der tog ordet. Han skulle uddele årets iværksætterpris.

– Vinderne kunne desværre ikke værre her, men derfor fik vi lavet en supergod video, sagde Stephen Bihl.

Derefter kunne man på videoen se Stephen Bihl snyde indehaverne af brugteski.dk , hvor han var taget ud. Han lod som om, at han skulle købe et par ski, men så afslørede han essensen i besøget: At overrække Christoffer Klausen og Jakob Kjærgaard årets iværksætterpris.

– Prisen har givet os blod på tanden til at arbejde videre med vores forretningsprojekt, lød det i videoen fra Christoffer og Jakob.

I 2022 vandt Michella Meyer, som er indehaver af Respirationsvagten ApS og SoSu Vikaren ApS prisen som årets iværksætter. Sidste års vinder var  Areewan Sophondilok Erlandsen fra Restaurant Ene.

Nyt natur­område styr­ker bio­diversi­teten i Vejle Ådal

0

Nu får biodiversiteten flere og bedre levesteder i smukke Vejle Ådal. Den Danske Naturfond har netop købt et 85 ha stort område ved Tørskind for at skabe mere sammenhængende natur i ådalen. Det skal ske i samarbejde med Vejle Kommune.

Hvor der før var korn og græs, skal der igen gro vilde orkidéer og flyve masser af sommerfugle og bier rundt. Nye levesteder skabes, og de gode levesteder beskyttes for altid. Det er nogle af planerne for naturen i det 85 ha store område, som Naturfonden netop har overtaget i Vejle Ådal.

I samarbejde med Den Danske Naturfond

Arealerne samles i naturområdet ’Tørskind Bakker’ i Vejle Ådal, som Naturfonden fremover vil beskytte i samarbejde med Vejle Kommune. De smukke og naturrige skrænter med truede og sjældne svampe og planter ned mod ådalen bevares, og marker genoprettes til tidligere tiders blomstrende og insektsummende natur.

Fokus på biodiversitet og bedre natur

Klimatilpasning og naturforvaltning har i dag fået større betydning. Derfor er det ambitionen at skabe gode betingelser for yderligere at beskytte, forvalte og udvikle naturværdierne i ådalen. Vi har et dedikeret fokus på at styrke biodiversiteten i Vejle Ådal, så det positive samarbejde med Naturfonden og lodsejerne i ådalen modtages godt. Samarbejdet er med til at sikre både mere og bedre sammenhængende natur i Vejle Ådal – og dermed øge biodiversiteten.

Et ekstra plus er at de nye naturarealer også er med til at binde CO2, beskytte vores grundvand samt reducere kvælstoftilførslen til Vejle Fjord.

Det skal der ske nu

Tørskind Bakker rummer allerede en smuk natur med skrænter, overdrev og eng med flere gode levesteder for sjældne planter, svampe og sommerfugle, men naturen skal have lidt hjælp, så nu skal;

  • marker genoprettes til blomstrende natur med et mylder af insekter og vilde planter, som der var engang, før jorden blev opdyrket. På overdrevet kan der igen blomstre vigtige nektarplanter glæde for sommerfugle og insekter.
  • naturen plejes bedre, så de værdifulde dele af området ikke gror til, og levesteder ikke forsvinder. Det betyder primært mere sammenhængende pleje og græsning.
  • gødskning og sprøjtning stoppes, hvilket også kommer til at gavne vandmiljøet.

Byggesagsbehandlingstiden vendt på håndværkernes generalforsamling

0

Ikke overraskende blev byggesagsbehandlingstiden et tema på generalforsamlingen i Fredericia Håndværkerforening, da formand Jesper Bjerrisgaard aflagde årsberetning.

Torsdag klokken 15:30 var der generalforsamling for håndværkerne. Jesper Bjerrisgaard bad om forsamlingens opmærksomhed, og udpegede derefter advokat Michael Sønderskov som dirigent. Derefter var det tid til formandens beretning, der var den, som fyldte mest på den halvtimes lange generalforsamling. Bjerrisgaard lagde ud med at knytte en kommentar til foreningens medlemstal.

– Vi er omkring 100 medlemmer, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ser 50 mere. Når jeg siger det, så er I også vores ambassadører, og I kender derfor fordelene ved det. Jeg håber, at I vil sprede budskabet, sagde Jesper Bjerrisgaard og kom ind på de arrangementer, som foreningen har holdt i løbet af 2023:

– Vi havde dilettant for fuldt publikum, Allan har sendt ud i forhold til i år, og vi skal have nogle flere tilmeldt. Vi har stadig byg og hyg for kommunens 6. klasser, hvor vi fortæller, hvordan det er at være håndværker. Nu ønsker de en videosekvens med flere håndværkefag, og ikke kun et enkelt af gangen. Det er der både fordele og ulemper ved. Vi har sagt, at vi ikke kan finde 90.000 kroner, som det koster. Derfor må kommunen på banen, hvis de vil det, sagde Jesper Bjerrisgaard og pegede på 175-årsjubilæumsfesten, julekoncerten og julebanko også.

I årsberetningen kom Jesper Bjerrisgaard også ind på en årlig tilbagevendende ting. Byggesagsbehandlingstiden i Fredericia Kommune, der ikke holder servicemålet.

– Det er fra alles side noget man har øje på. Vi har haft ringe tal. De sidste tal ser heller ikke gode ud. Jeg må sige, at de ikke er overraskende. Kommunen er i gang med at udvikle det og lukker sagerne ned. Man kigger på, om man kan bruge teknologi til at forbedre sagsbehandlingstiden, da det ikke er godt nok, sagde Jesper Bjerrisgaard.

Efter beretningen fremlagde Carsten Pedersen fra RSM Danmark regnskabet for 2023, der viser et underskud på 11.334 kroner. Efterfølgende blev det vedtaget, at prisen for aktive medlemmer af foreningen stiger til 3.000 kroner, mens til gengæld prisen for enkeltmandsvirksomheder falder til 984 kroner om året.

Slutteligt var der valg til bestyrelsen. De, der var på valg, blev genvalgt uden modkandidater, og derfor ser Fredericia Håndværkerforenings bestyrelse stadig ud som følger:

Formand: Jesper Bjerrisgaard, Tefax ApS
Næstformand: Stig Andresen, Andresens VVS A/S
Simon Hansen, Hansen El A/S
Allan Bang Thomsen, Malermester Allan Thomsen A/S
Kevin Barasinski, By Mureren ApS,
Morten Nielsen, Mn Brolægning ApS
Claus Rasmussen, Egil Rasmussen
Suppleant: Daniel Lynggaard, Lynggaard/Bødker
Suppleant: Bo Lykke Jacobsen, DEP

Regeringen klar til at fremrykke investeringer i forsvar og sikkerhed

0

Regeringen lægger op til at løfte forsvarsudgifterne med samlet 40,5 mia. kroner i 2024-2028. Det markante løft skal muliggøre fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, en styrket værnepligt og sikre yderligere militær støtte til Ukraine.

Opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaserede luftforsvarssystemer, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt fremrykning af anskaffelsen af kampafgørende ammunition. Det er nogle af de tiltag, som regeringen foreslår, at der nu findes penge til at fremrykke.

– Den sikkerhedspolitiske situation har udviklet sig til det værre, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig, og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod NATO-lande. Derfor skal vi fremrykke investeringerne i en række slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter, så vi hurtigst muligt kan bidrage med dem som en del af NATO’s samlede forsvar, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Rusland fortsætter deres ulovlige krig i Ukraine, mens de er i fuld gang med at opbygge deres militære kapaciteter. Der er ingen tvivl om, at Rusland håber på at kunne diktere Europas grænser med magt. Det bedste, vi kan gøre for at afskrække deres aggressive fremfærd, er at fortsætte vores militære støtte til Ukraine og accelerere opbygningen af et stærkere forsvar i Europa. Det sender et vigtigt signal til Kreml og til vores allierede i NATO, at Danmark løfter vores del af ansvaret og kommer med en række store investeringer i Forsvaret, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen vil løfte forsvarsudgifterne med 40,5 mia. kr. i 2024-2028. Desuden vil regeringen gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets koncern, der skal frigøre 14,3 mia. kr. i 2026-2033 til nye prioriteter på forsvarsområdet. Samlet vil regeringen dermed kunne prioritere 54,8 mia. kr. til at forbedre dansk forsvar og sikkerhed samt den militære støtte til Ukraine i 2024-2033.

Med regeringens oplæg forøges den militære ramme i Ukrainefonden med 4,4 mia. kr. i 2024. Regeringen vil fremrykke investeringer inden for en række områder, der skal sikre opbygningen af Forsvarets operative evne samt en styrket værnepligt for samlet ca. 79 mia. kr. over forligsperioden.

Hærens 1. Brigade

Der lægges op til at opbygge Hærens 1. Brigade til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft skal opbygges i de første år og være på plads i 2028.

Hærens lette infanteribataljon

Der lægges op til at udruste Hærens lette infanteribataljon i Haderslev med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter.

Jordbaseret luftforsvar

Der lægges op til at anskaffe både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Anti-ubådskapacitet

Der lægges op til at opbygningen af dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029 samt at fremrykke den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer og sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen. Anti-ubådskapaciteten skal give Forsvaret evne til at opdage, lokalisere og bekæmpe fjendtlige ubåde.

Kampafgørende ammunition

Der lægges op til at fremrykke investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024. Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe vil blandt andet kunne beskytte mod indkomne missiler og fjendtlige droner.

– Det er afgørende, at vi står sammen med vores allierede i NATO og Europa og investerer i et kollektivt forsvar, der kan afskrække Rusland. Det er helt afgørende for dansk sikkerhed i en langvarig konfrontation koblet med den vedvarende militære støtte til Ukraines kamp for frihed, slutter Troels Lund Poulsen.

Bankdatas nye Vice President er drevet af at knuse uoverskuelige problemer

0

Allan Lykke Christensen er ny Vice President for Wealth & Investments i Bankdata.

Allan Lykke Christensen karriere har taget ham fra Kenya og Uganda under dot.com-boblen, via et af Storbritanniens mest prestigefyldte universiteter, konsulentarbejde for Verdensbanken og FN til CTO-roller i børsnoterede selskaber. Nu er han Vice President for Wealth & Investments i Bankdata, som bygger digitale produkter og infrastruktur til finanssektoren. Dermed får han ansvaret for at indfri pengeinstitutternes store ambitioner på det strategisk vigtige investeringsområde.

– Vi skal levere et investeringsunivers, som giver vores pengeinstitutter en konkurrencefordel i markedet. Ellers mister de kunderne til andre platforme og en stor del af deres indtjening, især fra private banking-kundesegmentet. Med Allan Lykke Christensen får vi en meget kompetent og menneskelig leder, som er vant til at starte med selve forretningsproblemet og finde den teknologiske løsning derefter. Det er afgørende for vores produktlederskab og vores rolle som bankernes strategiske sparringspartner, siger Martin Stampe, Senior Vice President for Digital Banking. 

Start-ups i Uganda og eliteuniversitet i Storbritannien
Tidligt i karrieren fik udlængsel og skabertrang fik Allan Lykke Christensen til at droppe ud af datamatikerstudiet og i stedet rejse til Uganda for at starte en it-virksomhed. Efter fire år i Uganda og senere Kenya var tiden dog inde til at afslutte en uddannelse. Derfor søgte han ind på det prestigefyldte britiske universitet, Loughborough University, hvor han fik muligheden for at studere i krydsfeltet mellem computer science og e-business.

Siden da har Allan Lykke Christensen været konsulent for globale organisationer som FN, Verdensbanken og EU, hvor han via teknologi etablerede fx partnerskaber mellem virksomheder og handelsplatforme på tværs af landegrænser. Dernæst for virksomheder som LEGO Group og i de senere år som CTO i startups, der skulle professionaliseres og klargøres til at gå på Børsen.

– Jeg er en nørd, der elsker teknologi, men jeg er mere drevet af problemet. Derfor er jeg optaget af slutbrugeren og værdiskabelsen. Det kunne fx være: Hvordan muliggør vi partnerskaber mellem virksomheder i Danmark og Kina? Eller hvordan professionaliserer, strømliner og implementerer vi product leadership i en mindre tech-virksomhed, så den kan børsnoteres på Nasdaq?, siger Allan Lykke Christensen med henvisning til sin nu tidligere arbejdsgiver Impero, hvor han var CTO. Impero leverer en SaaS-platform til risikostyring hos virksomheder som VW-koncernen, Novo Holding og Maersk.

Skal bidrage til transformation
Allan Lykke Christensen havde første arbejdsdag i Bankdata 1. marts 2024 og overtager efter Kenneth Fiil, som ved årsskiftet blev udnævnt til CTO i Bankdata.

– Hurtigt fandt jeg ud af, at der har været en ganske voldsom transformation over de seneste 5-8 år – uden at det er gået ud over kulturen og identiteten. Der sker virkelig noget i Bankdata. Jeg havde gode snakke med Bankdatas ledelse, og det stod klart for mig, at jeg skulle være en del af den rejse, Bankdata er på. Ledelsen brænder virkelig for at skabe en helt fantastisk teknologivirksomhed.

45-årige Allan Lykke Christensen bor i Skovby mellem Silkeborg og Aarhus. Han er gift med Sau, som har både Kenya og Uganda i blodet. De mødte hinanden, mens Allan Lykke Christensen arbejdede i området. Sammen har de en dreng på 16 og en pige på 13 år.

Ny shoppingformand: Vil arbejde med tre fokusområder

0

Fredericia Shoppings bestyrelse har konstitueret sig. Det er blevet med Jesper Hansen fra Hotel Gammel Havn som formand og med Dennis Grønnebech fra Føtex som næstformand. Hansen fortæller, at der er tre fokusområder, som bestyrelsen vil arbejde med.

I forlængelse af generalforsamlingen, hvor Ole Mortensen, Daniel Huusmann og Helle Svanborg trådte ud af Fredericia Shoppings bestyrelse, har den nye bestyrelse i handelsstandsforeningen konstitueret sig. Jesper Hansen tager sig af formandsposten, mens Dennis Grønnebech bliver næstformand og tager Shopping-bestyrelsens mandat til at sidde med i Business Fredericias bestyrelse.

– Dennis og jeg vil bidrage med viden fra de brancher, vi kommer fra. Dennis repræsenterer det største varehus inden for voldene i Fredericia og har stor viden i den branche, som han er i, og jeg selv sidder med i Experience Fredericia, hvor vi arbejder meget med kunde- og målgrupper, siger Jesper Hansen.

Noget af det første Jesper Hansen har gjort er, at han vil have de beslutninger, der træffes, er baseret på fakta. Det kommer til at skulle spille ind i den midtbystrategi, der senere på året bliver politisk vedtaget.

– Jeg har allerede haft dialog med Louise Raun fra Fredericia Kommune om det. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er unikke udfordringer, som vi står overfor i Fredericia, og vi skal derfor tage ved lære af, hvad man kan gøre, og have det baseret på fakta, og se hvordan vi kan påvirke det til at blive til det bedste for vores by, forklarer Jesper Hansen.

Fredericia Shoppings nye bestyrelse. Foto: Fredericia Shopping

En anden ting, som den nye bestyrelse vil fokusere på, er at være Fredericia Shoppings medlemmers talerør.

– Vi kommer til at række ud til samtlige medlemmer. Det er vigtigt, at vi gør det. Vi skal have en arbejdende bestyrelse, som kommer til at gøre det bedste for byen og lytte til vores medlemmers forskellige inputs, siger Jesper Hansen og slår fast:

– Det er mere vigtigt end nogensinde før at have en stærk byforening. Det er en af de måder, vi kan vinde på som erhvervsdrivende. Vi skal ikke naivt tro, at vi kan overvinde det hele selv, men sammen kan vi gøre en forskel.

Som formand for Fredericia Shopping har Jesper Hansen peget på tre fokusområder, som bestyrelsen kommer til at arbejde aktivt med.

– Vi skal have fokus på, at adfærden har ændret sig. Man handler på vej hjem fra arbejde nu, og derfor skal vi lære borgerne at huske på bymidten. Vi skal også have fokus på dagsturisme og oplevelsesturisme. Her tænker jeg på alt fra Bridgewalking, MesseC og Madsby Legepark. Vi skal have fokus på at få folk ind til byen. Det bedste eksempel er, da det gamle Fredericia Teater var på sit højeste, da de trak mange mennesker til restaurationerne, og som det tredje punkt, skal vi have fokus på øget befolkningstilvækst, slutter den nye formand for Fredericia Shopping, Jesper Hansen.

Fredericia Shoppinges bestyrelse ser efter konstitueringen ud som følger:

Formand:

Jesper Hansen, ejer af Hotel Gammel Havn

Næstformand:

Dennis Grønnebech. varehuschef i Føtex City

Øvrige medlemmer:

Brian Løkkegaard, Urbania Streetfood m.fl.

Søren Ranch Svendsen, Ranch Svendsen

Tina Prytz-Madsen, Vega Garn

Sanne Døssing, Sandgaard Fredericia

Suppleant:

Kurt Halling, Helsekosten

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

0
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen. I Middelfart blev der mandag...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand