Henning Jørgensen
1947 – 2025
Egon Børge Nedersee Andersen
1950 – 2025
Grethe Skovgaard
1941 – 2025
Dødsfald Middelfart Kommune uge 41
Christina Foldager: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet
Christina Foldager fra Det Konservative Folkeparti går til valg i Kolding med et klart mål: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet. Kommunen skal være stedet, hvor folk vil bo, arbejde og besøge – et fyrtårn, der lyser hele området op.
»Kolding skal være det stærkeste udgangspunkt for erhvervsudvikling og altid et besøg værd. Det er et højt ambitionsniveau, men det skylder vi vores kommune,« siger Christina Foldager.
For hende handler valget om at tænke politik på en ny måde. Kolding skal bevæge sig væk fra de mange omveje, forsinkelser og tilbagetrukne beslutninger, der ifølge hende har bremset udviklingen i kommunen de seneste år.
»Vi skal have et mere effektivt og smidigt politisk system, der kan samarbejde og træffe beslutninger, der holder. De sidste måneder har vi set, hvordan man bruger flere ressourcer på at trække beslutninger tilbage end på at rykke frem. Det skal være slut. Vi skal turde prioritere og stå fast,« siger hun.
Midtbyen skal være Koldings fyrtårn
For Christina Foldager er Kolding midtby kommunens hjerte og største udfordring. Hun mener, at byens centrum skal være kommunens varemærke og samlingspunkt – et sted, der både tiltrækker borgere, virksomheder og besøgende.
»Vi skal have gjort noget ved udviklingen af Kolding by. Midtbyen skal være vores fælles varetegn. Den skal lyse kommunen op og skabe energi i hele området,« siger hun.
Hun foreslår, at Kolding udarbejder en samlet plan for byens udvikling – fra Marina City til Løsfeld Høj.
»Vi skal holde op med at tænke i enkeltprojekter og i stedet se på, hvordan byen hænger sammen. Vi skal turde træffe beslutninger, der er modige og bringer vores attraktive områder i spil – fra åen ved Holmsminde til inderhavnen. Hvis vi ikke tænker i sammenhæng og forbindelser, risikerer vi at ende med middelmådige byggerier, der ikke hænger sammen med resten af byen,« siger hun.
Hun vil derfor have en helhedsplan for midtbyen, hvor de store linjer bliver lagt, før byggeriet begynder. »Vi skal i helikopterperspektivet og planlægge byens udvikling på tværs. Det er de forbindelser, der binder byen sammen, der gør forskellen,« siger hun.
Flere borgere, stærkere kommune
Ifølge Christina Foldager er en af nøglerne til et stærkere Kolding at få flere til at bosætte sig i kommunen. Især unge familier skal finde Kolding attraktivt – og det kræver fokus på både skoler og erhvervsliv.
»Jeg vil hellere kigge på, hvordan vi kan gøre kagen større, end på hvor vi skal skære. Hvis vi gør Kolding attraktiv, får vi flere skatteborgere, flere arbejdspladser og flere midler at gøre godt med,« siger hun.
Hun fremhæver skoleområdet som et af de steder, hvor Kolding skal løfte sig. »Vores børn er det vigtigste, vi har. De skal trives, og vores skoler skal være Danmarks bedste. Unge familier stiller høje krav til deres børns institutioner og undervisning, og det skal vi leve op til, hvis de skal vælge Kolding,« siger hun.
Samtidig skal erhvervslivet have bedre rammer. Hun taler for, at kommunen skal have et stærkt »kundemindset«, der gør det nemt og attraktivt at drive virksomhed i Kolding.
»Hver eneste medarbejder i kommunen skal have fokus på service – både over for borgere og virksomheder. Vi skal skabe et erhvervsklima, hvor virksomhederne mærker, at Kolding vil dem,« siger hun.
Et nyt politisk samarbejde
Som ny i politik lægger Christina Foldager vægt på samarbejde, åbenhed og respekt. Hun mener, at det politiske klima i Kolding har været præget af for meget splid og for lidt handlekraft.
»Jeg lever af at hjælpe virksomheder med at implementere svære forandringer. Det handler om at skabe resultater, selv når der er modstand. Det kræver, at man respekterer andres perspektiver, men også tør stå fast, når vinden blæser. Det er den tilgang, jeg vil tage med ind i politik,« siger hun.
Hun ønsker at skabe en ny politisk kultur, hvor partierne arbejder sammen om de store linjer i stedet for at blokere for hinanden. »Jeg tror på åbne, gennemsigtige processer, hvor alle kommer til bordet. Det er sådan, man skaber løsninger, der holder,« siger hun.
Kolding som samlet kommune
Christina Foldagers vision rækker ud over bymidten. Hun ser hele kommunen som ét samlet fællesskab, hvor både by og opland skal udvikles side om side.
»Kolding er også Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Vi skal skabe en kommune, hvor alle føler sig som en del af helheden. Det kræver, at vi tænker sammenhængende og udvikler både by og land,« siger hun.
Hun peger på, at Kolding skal tiltrække flere besøgende og skabe et bedre image. »Jo flere besøgende, der tager herfra med en god historie, jo flere får lyst til at flytte hertil. Det er sådan, vi skaber liv, vækst og stolthed,« siger hun.
En by med liv og mod
For Christina Foldager er Koldings fremtid afhængig af, at der kommer flere boliger i midtbyen.
»Vi skal have flere til at bo i centrum. Det giver liv, handel og energi. Det er sådan, vi skaber en levende by,« siger hun.
Hun ser Kolding som en kommune med store muligheder – men også et behov for at tænke nyt. »Vi skal turde forandre. Vi skal tænke politik på en ny måde, prioritere benhårdt og stå fast, når det gælder. Så kan Kolding blive nummer ét i Trekantområdet,« siger hun.
Lad os skabe stærke rammer for børn og unge i Båring
Som forælder til børn i både børnehave og skole i Båring Asperup ser jeg hver dag, hvor vigtigt det er, at vi har gode rammer for børne- og ungelivet i vores lokalområde. Vi har et stærkt fællesskab, engagerede forældre og dygtige medarbejdere, men vi mangler plads og langsigtet planlægning. I dag er der for få pladser i både vuggestue og børnehave, og samtidig er der et stort ønske om at sikre en stærk overbygning på Båring Skole.
Det hænger jo sammen: Hvis vi vil fastholde og tiltrække familier, skal vi tænke hele kæden – fra dagpleje til 9. klasse som én samlet helhed. Kommunen ønsker at udstykke og skabe mange nye boliger i Båring Asperup. Det er positivt, men børnelivet skal tænkes med fra start.
Vi har brug for en klar og langsigtet plan, der sikrer, at vores børn og unge kan vokse op i trygge og nære rammer – med plads til fællesskab, udvikling og trivsel hele vejen op. Som kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet vil jeg arbejde for, at vi investerer i børne- og ungelivet i Båring. Det handler ikke kun om mursten og bygninger, men om at skabe liv, tryghed og sammenhæng i hverdagen – for børn, unge og familier.
Amalie Kallesøe Bergholdt
Forælder og kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet
Gratis busser, bedre skoler og seniorbofællesskaber skal løfte hele Kolding
Socialdemokratiets spidskandidat i Kolding, Birgitte Munk Grunnet, går til valg på et klart løfte om at styrke velfærden og skabe bedre rammer for erhvervslivet. Hun vil løfte skoleområdet, sikre gratis busser til børn og unge og skabe en kommune, hvor både by og opland udvikles i takt – med seniorbofællesskaber, lokale arbejdspladser og en stærkere sammenhængskraft.
»Vi skal prioritere pengene til velfærd, så de også bruges på velfærd. Det handler om børnene, de unge og vores ældre,« siger Birgitte Munk Grunnet. Hun peger på, at Kolding ligger lavt, når man sammenligner kommunens udgifter til velfærd med andre byer på samme størrelse.
For hende er det et tegn på, at kommunen skal ændre kurs. »Vi er en af de kommuner, der bruger færrest penge per skolebarn. Det skal vi have rettet op på, hvis vi vil løfte både kvaliteten og trivslen i vores skoler,« siger hun.
Gratis busser til børn og unge
En af hendes mærkesager handler om mobilitet. I dag kan ældre i Kolding køre med bus for 700 kroner om året. Det samme tilbud skal fremover gælde børn og unge.
»Vi vil gerne udbrede den ordning, så vores børn og unge får gratis transport. Det handler ikke kun om at komme fra A til B, men om at give frihed og mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og fællesskaber,« siger hun.
Hun mener samtidig, at det skal være nemmere og tryggere at cykle i kommunen. Flere cykelstier og bedre plads til elcykler skal være en del af den grønne omstilling. »Flere får elcykler, og det betyder, at vi skal tænke i både sikkerhed og infrastruktur. Vi mangler cykelstier, og det skal vi have gjort noget ved,« siger hun.
Et Kolding i balance
Mens Kolding vokser i befolkningstal, ser Birgitte Munk Grunnet en udfordring i at sikre, at udviklingen ikke kun sker i bymidten. Hele kommunen skal løftes, og det kræver investeringer i både de mindre lokalsamfund og i Kolding by.
»Vi er en hel kommune, og vi skal sørge for, at hele Kolding udvikles. Det handler om sammenhængskraft – både mellem mennesker og mellem by og opland,« siger hun.
Hun vil skabe flere seniorbofællesskaber i lokalområderne, så ældre kan blive boende i nærheden af det liv, de kender, samtidig med at deres gamle boliger kan blive attraktive for nye familier. »Når de ældre flytter i et fællesskab i nærområdet, bliver der plads til nye tilflyttere. Det giver liv i lokalsamfundene,« siger hun.
I Kolding by vil Socialdemokratiet udvikle centrum indefra og ud. Projekterne ved Riberdyb og Holmsminde skal realiseres, og bymidten skal gøres mere levende. »Der skal bo flere mennesker i Kolding centrum, hvis vi vil skabe mere liv. Det er det, der giver handel, caféer og aktivitet,« siger hun.
Bedre rammer for erhvervslivet
Et andet fokuspunkt er erhvervsudvikling. Birgitte Munk Grunnet mener, at Kolding skal være en kommune, hvor det er nemt at drive virksomhed – og hvor dialogen med erhvervslivet er åben og konstruktiv.
»Vi skal have bedre rammer for erhvervslivet. Det skal være nemmere at være erhvervsaktør i Kolding. Det handler om alt fra byggesager til samarbejde,« siger hun.
Hun vil blandt andet styrke samarbejdet mellem kommunen og de lokale virksomheder, så erhvervslivet får en mere direkte indgang til kommunen. Samtidig mener hun, at der er brug for at se på, hvordan pengene prioriteres.
»Vi skal spare på planområdet og sikre, at vores administration er tilpasset. Det er ikke her, vi skal bruge flere midler. I stedet skal vi investere, hvor det virkelig gør en forskel – i børn, unge og ældre,« siger hun.
Dialog og samarbejde i byrådet
Det politiske klima i Kolding har de seneste år været præget af uenigheder og opslidende debatter. Birgitte Munk Grunnet mener, at vejen frem er dialog og samarbejde.
»Jeg tror på en seriøs dialog, hvor man lytter til hinanden og prøver at skabe resultater, som alle kan se sig selv i. Vi skal have en sund politisk kultur, hvor der er plads til både uenighed og samarbejde,« siger hun.
Hun ønsker et byråd, der kan samles om store linjer – uanset politisk farve. »Det er ikke et spørgsmål om at have ret. Det handler om at finde løsninger, der gavner Kolding. Det kræver, at man tør tale sammen, og at man tager hinanden seriøst,« siger hun.
Et stærkere Kolding for alle
Birgitte Munk Grunnet ser valget som en mulighed for at sætte en ny retning for Kolding Kommune – en kommune, der både har stærke velfærdsinstitutioner, gode arbejdspladser og et levende byliv.
»Jeg vil gerne være med til at skabe et Kolding, hvor det er trygt at vokse op, godt at drive virksomhed og rart at blive gammel. Det kræver, at vi tænker helhedsorienteret – og tør investere i de mennesker, der får vores kommune til at hænge sammen,« siger hun.
For Socialdemokratiet handler det kommende valg om at styrke velfærden, skabe nye muligheder for unge og ældre og sikre, at hele Kolding – fra midtbyen til de små lokalsamfund – udvikler sig i fællesskab.
Ny lovpakke skal stoppe vold og hooliganisme i dansk fodbold
Justitsminister Peter Hummelgaard går nu videre med planen, der skal gøre op med vold, fanuroligheder og hooliganisme i dansk fodbold. Tirsdag sendes et lovforslag i høring, som skal gøre regeringens 14-punktsplan »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold« til virkelighed.
Lovforslaget skal give politiet nye redskaber til at holde de mest voldsparate fans væk fra stadion og samtidig gøre det tryggere for børn, familier og almindelige tilskuere at gå til fodbold.
»Det er helt centralt for mig, at vi kan holde de mest voldsparate og utryghedsskabende typer væk fra fodboldkampe. For det at gå på stadion skal være en god, tryg og festlig oplevelse for de helt almindelige og fredelige fans, som tæller rigtig mange børnefamilier,« siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Lovpakken indeholder blandt andet et forbud mod at bære eller opbevare pyroteknik i en radius af fem kilometer fra stadion – seks timer før og seks timer efter kampstart. Politiet får mulighed for at oprette visitationszoner ved højrisikokampe og kan bortvise personer med utryghedsskabende adfærd fra stadionområderne.
Samtidig foreslås det, at personer dømt for vold eller banderelateret kriminalitet automatisk udelukkes fra fodboldkampe i op til otte år – også selvom lovovertrædelsen ikke har forbindelse til fodbold. Også personer, der har begået fodboldrelateret vold i udlandet, kan fremover idømmes karantæne i Danmark.
Et nyt element i lovforslaget er muligheden for en strakskarantæne, hvor politiet straks kan forbyde en person at møde op på stadion, hvis vedkommende mistænkes for vold eller anden kriminalitet i forbindelse med en kamp. Karantænen gælder, indtil der er truffet en endelig afgørelse.
Karantæner skal fremover også kunne ses på straffeattesten, og straffen for slagsmål, maskering og grov forstyrrelse af ro og orden i forbindelse med fodboldkampe forhøjes med op til halvdelen.
Samtidig udvides karantænezonen til 5.000 meter omkring stadion. Personer med karantæne må dermed ikke deltage i fanmarcher, samlinger eller andre aktiviteter relateret til kampen – hverken før eller efter kampstart.
Regeringen mener, at lovpakken vil gøre det lettere for politiet at forebygge vold, reducere behovet for store politiindsatser og sende et klart signal til de grupper, der bevidst søger konfrontation.
Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget den 17. december og, hvis det vedtages, at træde i kraft den 1. marts 2026. Dermed markerer det den mest omfattende stramning af reglerne omkring fodboldkampe i nyere tid.
Socialdemokrat vil have håndværk fast på skemaet i folkeskolen
POLITIK. Socialdemokratiets byrådskandidat Bettina Niebuhr Jeppesen fra Fredericia mener, at tiden er inde til at styrke det praktiske håndværk i folkeskolen. Hun vil have håndværksfag fast på skemaet fra 5. klasse og mener, at det både kan skabe større trivsel og flere unge på erhvervsuddannelserne.
»Drenge og piger skal prøve alle slags håndværk. Det skal være fast på skema fra 5. til 9. klasse,« siger Bettina Niebuhr Jeppesen.
Hun peger på, at mange elever i dag oplever nederlag, fordi undervisningen i høj grad er boglig. Ifølge hende ville flere børn trives bedre, hvis de fik mulighed for at bruge hænderne.
»Der er mange elever, der ikke er bogligt stærke, og de får nederlag på nederlag. Hvis de kom ud og brugte deres hænder, kunne de få nogle sejre i stedet. Det ville skabe mere ligevægt i skolen,« siger hun.
Samtidig peger Bettina Niebuhr Jeppesen på, at Danmark står med en stigende mangel på faglært arbejdskraft, og at folkeskolen spiller en vigtig rolle i at vække unges interesse for håndværksfagene.
»Vi skal have flere erhvervsuddannede. Hvis lærerne selv alle har gået i gymnasiet, er det naturligt, at de sender eleverne den vej. Men vi har brug for at vise, at en erhvervsuddannelse også er en god og stolt vej,« siger hun.
Hun fremhæver, at initiativer som Junior Mesterlære kan være en vigtig del af løsningen. Ordningen giver elever i udskolingen mulighed for at tilbringe to dage om ugen i en virksomhed, mens de øvrige dage bruges i skolen.
»Junior Mesterlære kan give unge en chance for at opleve, hvordan det er at arbejde som for eksempel smed eller maler, mens de stadig går i skole. Det kan hjælpe dem, der ikke trives med det boglige, til at finde en vej, der passer bedre til dem,« siger Bettina Niebuhr Jeppesen, som selv har en baggrund som smed.
Hun efterlyser samtidig et klarere svar fra Fredericia Kommune på, hvor mange elever der aktuelt deltager i ordningen.
»Jeg mangler svar fra kommunen på, hvor mange elever vi egentlig har i Junior Mesterlære. Jeg ved godt, det er i opstartsfasen, men vi skal blive bedre til at samarbejde med virksomhederne og finde løsninger, der virker,« siger hun.
Bettina Niebuhr Jeppesen understreger, at hendes mærkesag ikke kun handler om uddannelse, men også om unges trivsel og fremtidige muligheder.
»Det her handler om at give unge mennesker en chance for at opdage deres styrker og få en meningsfuld vej i livet. Det er godt for den enkelte og for samfundet,« siger hun.
Indbrud og spirituskørsel på Fyn – politiet rykkede ud til mange sager i weekenden
DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 27. oktober registreret et bredt udsnit af sager fra hele Fyn – med blandt andet spirituskørsel, indbrud og hærværk.
En kvinde fik fredag stjålet sin pung, mens hun handlede i Aarup. Ifølge anmeldelsen havde hun betalt i Netto og var gået videre til Rema 1000, hvor hun opdagede, at tasken og pungen var væk. Pungen indeholdt betalingskort og diverse personlige kort. Kortene var blevet misbrugt, men er nu spærret.
Fredag klokken 08.24 blev en 41-årig mand standset på Bodebjergvej i Glamsbjerg. Han havde ført varebil, selvom han var påvirket af alkohol, og var kørt i grøften. En alkometertest på stedet viste en promille over det tilladte.
Samme dag klokken 20.41 modtog politiet endnu en anmeldelse fra Glamsbjerg. En bil med smadret front blev set køre ind ved OK-tanken i Algade, og vidner mistænkte, at føreren var påvirket. Føreren forlod stedet, og kort efter blev et lyssignal i nærheden påkørt. En skærm fra bilen blev fundet på stedet.
Politiet har registreret flere indbrud i området. På Poul Mose Parken i Glamsbjerg blev der brudt ind gennem et vindue, og der er stjålet smykker. I Haarby blev der ligeledes begået indbrud på Jonsgaardsvej, hvor smykker er blandt det stjålne.
I Odense blev en 40-årig mand fra Nyborg Kommune lørdag sigtet på Kløvermosevej for at føre et el-løbehjul, mens han var påvirket af alkohol. Han kørte uden hjelm, på den forkerte side af vejen og uden lys.
Derudover har politiet registreret flere sager om hærværk i byen, hvor biler er blevet ridset på begge sider – blandt andet på Dronning Olgas Vej, Nørrevoldgade og Borgervænget.
Der er også anmeldt flere indbrud i boliger. På Slagkrogen i Odense SØ blev et vindue knust, og der blev stjålet smykker, sølvtøj og kontanter. På Chr. Sonnes Vej i Odense M blev to personer overrasket i et igangværende indbrud. De flygtede i en sølvgrå Citroën C1. Begge beskrives som mænd med sort hår, delvist maskeret og iført træningstøj.
Fredag blev en 42-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet for at køre påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Han blev standset på Odensevej i Ørbæk.
I Ryslinge blev en 33-årig mand standset på Kløvmosevej og testet positiv for euforiserende stoffer, mens en 49-årig mand fra Faaborg blev sigtet for det samme på Markedspladsen.
I Morud blev der begået indbrud på Plantagevænget, hvor et stuevindue var brækket op. Der blev stjålet smykker og kontanter. I Søndersø blev der anmeldt et lignende indbrud på Havrevænget, og på Møllertoften blev der forsøgt indbrud, men sikringsbeslag forhindrede gerningsmanden i at komme ind.
Lørdag formiddag klokken 12.08 blev en pose stjålet fra en borger i Søndersø, mens vedkommende var ude at handle. Posen indeholdt pung og personlige ejendele.
Fyns Politi efterforsker fortsat flere af sagerne og opfordrer borgere, der har oplysninger, til at kontakte politiet på telefon 114.
Sarah Smed og pigerne på Sprogø
Du tænker måske ikke over det i din hverdag eller når du suser over Storebælt, men midt i ligger Sprogø. Det kan føles som det var i fortiden, at unge piger blev sendt til Sprogø. Dengang var det en ø, hvor man ikke lige kunne tage fra, som i dag.
Odd Fellow søsterloge nr. 87 Irene i Fredericia har d. 13. november kl. 18.30 I Lyng Kirke arrangeret et foredrag med Sarah Smed. Hun har i mange år interesseret sig for disse skæbner, der blev anbragt på Sprogø. Hvorfor blev de kaldt piger, når de fleste var voksne kvinder.
Kom og få svar på hvorfor samfundet anså kvinderne at være farlige, der gemmer sig mange en tragisk historie bag.
Og ikke mindst, hvad kan vi bruge disse historier til i dag.
Pigerne fra Sprogø beskriver hvordan der i 1923-1961 blev anbragt ca. 500 kvinder på Sprogø. Det var en velfærdsgerning, i staten og samtidens øjne. Det er en historie om isolation, afrettelse og ud renselse.
Det der ifølge datidens forhold skulle være en moderne anstalt. Sagen om kvinderne på Sprogø er stadig omdrejningspunkt for flere forskere heriblandt Sarah Smed, for kvinder, var set med nutidens øjne et mere end et skrækkeligt sted, hvor ydmygelserne stod i kø.
Fortjener kvinderne fra Sprogø også erstatning, i lighed med andre grupper. Ikke alle kvinder har det godt, derfor går overskuddet for aftenens arrangement til Støtteforeningen for Kvindernes Krisecenter.
Praktisk info
Sarah Smed er museumsleder for Danmarks Forsorgsmuseum og stod i spidsen for den historiske udredning af særforsorgen fra 1933-1980, som førte til regeringens officielle undskyldning i 2023 til bl.a. de tidligere anbragte på Sprogø. Sammen med Stine Grønbæk Jensen er hun forfatter til bogen Pigerne fra Sprogø, der blev udgivet i februar 2024.
Til foredraget vil der være bogsalg med mulighed for signering.
Billetter kan købes på https://87irene.nemtilmeld.dk/7
Endnu en historisk bankfusion skal skabe ny finansiel gigant
Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil smelte sammen – og skabe en ny, stor spiller på det danske bankmarked under navnet AL Sydbank.
De tre banker meddeler, at de vil fusionere for at stå stærkere i en tid, hvor øget regulering, konkurrence og digitalisering presser sektoren. Ifølge parterne skal fusionen danne en mere robust og konkurrencedygtig bank med et solidt lokalt fundament og landets mest omfattende filialnetværk.
Den nye bank vil samle Sydbanks erhvervsstyrke, Arbejdernes Landsbanks privatkundeprofil og Vestjysk Banks regionale forankring i Jylland. Sammen vil de danne et finansielt kraftcenter med fokus på både private, erhverv og Private Banking.
»Ved at gå sammen opnår vi en langsigtet position på det danske bankmarked og værner dermed om vores selvstændighed og den langsigtede værdiskabelse, hvilket er en afgørende del af Sydbanks strategi,« udtaler Sydbanks bestyrelsesformand, Ellen Trane Nørby.
Hun tilføjer, at AL Sydbank skal bygge videre på det fælles værdigrundlag fra de tre banker – ordentlighed, nærvær og ansvarlighed – og samtidig udnytte synergier på tværs af organisationerne.
»AL Sydbanks fundament bygger på de styrker, vi hver især bringer med os. Når vi forener dem, bliver vi mere konkurrencedygtige og får mulighed for at skabe mere værdi for vores kunder,« siger Ellen Trane Nørby.
For kunderne betyder fusionen ifølge bankerne ingen ændringer i den nærmeste fremtid. Produkter, priser og services fortsætter uændret, indtil fusionen er endelig, og kunderne skal derfor ikke foretage sig noget.
Baggrunden for sammenslutningen er ønsket om at skabe en bank, der kan matche både de store nationale aktører og de internationale spillere, som i stigende grad vinder indpas i Danmark. Parterne peger på, at de sammen kan opnå stordriftsfordele, bedre kapitalforvaltning og en mere effektiv drift.
Med fusionen får AL Sydbank over en million kunder, næsten 4.000 ansatte og et af landets mest omfattende filialnetværk. Samtidig forventes fusionen at skabe betydelige økonomiske synergier på både omkostninger og kapitaloptimering.
»Vi ønsker at definere fremtidens danske banksektor. Sammen bliver vi mere robuste, mere konkurrencedygtige og bedre rustet til at skabe værdi – både for kunder, medarbejdere og lokalsamfund,« lyder det i en fælles udmelding fra bankerne.
Fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank forventes at være gennemført inden for få måneder. De tre banker vil løbende orientere kunder og samarbejdspartnere, efterhånden som processen skrider frem.
Med sammenslutningen tager banksektoren et markant skridt mod en ny struktur, hvor AL Sydbank kan blive en af landets største og mest toneangivende banker – med rødder i både folkelige og erhvervsmæssige værdier.
12-årige drenge overfaldet ved skaterbanen i Kolding – og mand sigtet for at tisse på DJ-pult
Sydøstjyllands Politi har haft en travl weekend i Kolding med blandt andet et overfald ved skaterbanen i Klostergade, et indbrud i et fritidshus og en beruset gæst, der skabte uro på en bar i midtbyen. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.
Lørdag blev politiet tilkaldt til skaterbanen i Klostergade, hvor to 12-årige drenge blev udsat for vold.
»To forurettede er på stedet sammen med deres forældre. En anden dreng – den mistænkte – var også til stede sammen med sin far. Den mistænkte kastede en stol, som ramte den ene dreng på venstre overkrop, og slog den anden med knytnæve, så han fik et rødt mærke under øjet,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Politiet kender endnu ikke mistænktes alder, men efterforsker sagen videre.
»Vi har en idé om, hvem der kunne være gerningsmanden, men vi skal nu afhøre de forurettede og se, om der er andre vidner. Hvis mistænkte viser sig at være under den kriminelle lavalder, går sagen videre til de sociale myndigheder,« siger vicepolitiinspektøren.
Indbrud i fritidshus i Sjølund
Mellem lørdag klokken 12.00 og søndag klokken 17.00 blev der begået indbrud i et fritidshus på Strandvejen i Dronninghoved ved Sjølund.
Et vindue på terrassen var brudt op, og gerningsmanden har været rundt i huset og i køkkenet. Der er stjålet syv spisestole og flere vattæpper til en samlet værdi af cirka 33.000 kroner.
Beruset mand tissede på DJ-pult i Kolding
Søndag nat klokken 02.48 blev politiet tilkaldt til baren Mørks Kælder i Jernbanegade, hvor en 57-årig mand fra Lunderskov mente, at DJ-pulten lignede et pissoir – og handlede derefter.
Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven for at have tisset på pulten samt for overtrædelse af retsplejeloven, da han nægtede at oplyse navn og CPR-nummer til politiet.
Slingrende bil førte til spiritussag i Vejle
KRIMI. En usikker og slingrende kørsel midt om natten førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel i Vejle.
Klokken 00.45 kørte en uniformeret...
