Enhedslisten langer ud efter budgetprocessen – igen

0

I tirsdags var der møde i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, hvor en række spare- og udvidelsesforslag skulle drøftes som led i budgetforhandlingerne. Efter længere tids overvejelser endte flertallet med at stemme imod forslagene, og dermed vil der nu komme en orientering omkring det i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Enhedslisten var blandt dem, der stemte imod, og partiets repræsentant, Cecilie Roed Schultz, har i et interview med AVISEN forklaret deres beslutning, der begrundes med hele processen i budgetforhandlingerne.

Der skal spares penge, rigtig mange penge. Et af sted berørte områder er i Senior- og Socialudvalget, hvor forslagene tirsdag blev gennemgået og foreløbigt sendt til hjørne.

– Vi har ikke behandlet forslagene. Vi endte med at stemme imod, egentlig ikke for at starte en stor debat, men også fordi vi i februar i Økonomiudvalget stemte imod hele udvalgsinvolveringen. Vi stemte også imod sparekravet på 1,5 procent. Med henvisning til det stemte vi imod, siger Cecilie Roed Schultz.

Svære beslutninger og uventede konsekvenser

Cecilie Roed Schultz forklarer, at beslutningen om at stemme imod spareforslagene bunder i flere faktorer. Hun udtrykker stor bekymring over, hvordan budgetprocessen har forløbet, og hvordan udvalgene er blevet tvunget til at finde besparelser.

– Jeg ville ønske, jeg havde forudset det, men det er værre, end jeg troede. Det har været rigtig svært for udvalgene at finde besparelser for det beløb, som et flertal i Økonomiudvalget pålagde dem. Vi troede, at vi ville blive præsenteret for forslag, man kunne sortere i, så de værste ting var luget ud, men i praksis er det svært at finde så mange penge, som der er lagt op til. Derfor er der kun foreslået besparelser for cirka de beløb, der er pålagt. Det, alle frygter, er, at borgerne tror, det er udvalgene, der synes, der skal spares på de her områder, siger hun.

Cecilie Roed Schultz har været medlem af byrådet i 11 år, og hun har oplevet forskellige måder at håndtere budgetprocessen på. Men ifølge hende er den nuværende proces den mest problematiske.

– De 11 år, jeg har siddet i byrådet, har vi gjort det på 11 forskellige måder. Jeg tror ikke, det her bliver gentaget, bemærker hun og tilføjer, at hun fra starten var skeptisk over for budgetprocessen.

– Jeg var skeptisk fra starten. Vi stemte imod budgetprocessen, fordi vi var imod sparekravet på halvandet procent, men også de andre dele, der gik på processen. Jeg kan godt lide, at udvalgene kan kvalificere nogle ting, men reelt er det blevet sådan, at det ikke skal kvalificeres og sendes videre til udvalgene. Ellers skal man starte budgetforhandlingerne i udvalget. Alle sidder ikke i alle udvalg, så det bliver skævt. Det er blevet noget rod, siger Cecilie Roed Schultz.

En svær afvejning

Ifølge Cecilie Roed Schultz blev forslaget behandlet i flere timer i Senior- og Socialudvalget, men det var svært at tage en endelig beslutning om, hvordan man skulle forholde sig til de foreslåede besparelser og udvidelser.

Vi behandlede punktet i flere timer, og det var svært at vurdere, hvordan vi skulle forholde os til det. Derfor stemte vi nej med henvisning tilbage til det, vi tidligere havde besluttet i Økonomiudvalget,” fortæller hun.

Enhedslisten er generelt ikke tilfreds med de foreslåede sparetiltag, som hun mener, er fremsat, fordi der skal findes penge, ikke fordi de er fornuftige.

– Jeg vil sige, at langt størstedelen af de sparekrav, der er lagt frem, synes Enhedslisten ikke er en god idé. Jeg tror, de er lagt frem, fordi der skal spares penge, og ikke fordi det er fornuftigt at gøre, understreger hun.

Udvidelsesforslagene er en nødvendighed

Cecilie Roed Schultz påpeger, at de fremsatte udvidelsesforslag ikke er blot en ønskeseddel, men nødvendige tiltag, som kommunen skal finde penge til.

Udvidelsesforslagene bliver vi nødt til at finde penge til. Det er ikke en ønskeseddel, det skal der findes penge til, ellers får det konsekvenser. Det er en bundet opgave,” siger hun og understreger, at mange af forslagene er afgørende for borgernes velfærd.

Hun forklarer, at behovet for midler til forskellige områder varierer fra forslag til forslag, men de fleste udvidelsesforslag er noget, kommunen ikke kan undvære.

– Det er forskelligt fra forslag til forslag. Man kan sige, når der mangler penge til miljøopgaver, er det fordi, der ikke er forureningssager, der ellers ikke er penge til. Børne- og Skoleudvalget vil have penge til Familieafdelingen, og så er det fordi, udgifterne er sådan, som de er de år. De fleste ting, vi har som udvidelsesforslag, er ting, vi ikke kan undvære, forklarer Cecilie Roed Schultz.

En fremtid uden gentagelse

Afslutningsvis udtrykker Cecilie Roed Schultz håb om, at den nuværende budgetproces ikke bliver gentaget i fremtiden. Hun er klar over, at der er behov for forandring, hvis kommunen skal undgå lignende situationer fremover.

– Jeg håber virkelig, at vi lærer noget af dette, og at vi finder en mere hensigtsmæssig måde at håndtere budgetprocessen på. Det her er ikke en bæredygtig måde at gøre det på, hverken for udvalgene eller for borgerne, slutter hun.

Med spare- og udvidelsesforslagene, der ikke blev vedtaget, og med en forestående orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget er der endnu ingen endelig afgørelse på, hvordan budgettet for Senior- og Socialudvalget vil se ud. En ting er dog sikker: Diskussionen er langt fra overstået.

Besparelserne truer grundlaget for vores velfærdssamfund

0

Med offentliggørelsen af det nye besparelseskatalog står budgetforhandlingerne endnu en gang for døren. Igen ser vi en dyster gentagelse af tidligere års nedskæringspolitik, hvor især den nære velfærd står for skud. Denne gang synes det dog at være endnu værre, og spørgsmålet må stilles: Hvor langt kan vi strække begrebet ‘velfærdssamfund’, før det bliver meningsløst?

Dansk Folkeparti har traditionelt deltaget i brede politiske forlig, men sidste år valgte partiet at stå udenfor budgetforliget. Ikke fordi vi ikke ønskede at tage ansvar, men fordi vi blev sat udenfor døren, før forhandlingerne overhovedet gik i gang. At deltage i et forlig, der på forhånd udelukker partier, som repræsenterer Fredericianerne, er ikke bare udemokratisk; det er en hån mod de vælgere, der har betroet os deres stemmer. Og at underskrive et forlig, der rammer vores kerneområder med massive besparelser, ville være et svigt af de mest udsatte borgere.

Den 20. august 2024, under mødet i Senior- og Socialudvalget, tog Dansk Folkeparti en principiel beslutning: Vi nægtede at godkende besparelseskataloget. Hvorfor? Fordi kataloget indeholder nedskæringer, der vil ramme dem, der i forvejen har mindst. Reduktioner i budgetterne for botilbud, besparelser på rusmiddelområdet, nedlæggelser af terapeutstillinger inden for træning og forebyggelse, justeringer i tøjvask, lukning af seniorhusets produktionskøkken – alt sammen områder, der ikke blot er essentielle for livskvalitet, men som også er afgørende for at forhindre menneskelig deroute. Der er dem, der vil beskylde os for at handle uansvarligt ved at stå udenfor budgetforliget. Men er det ikke langt mere uansvarligt at deltage i en proces, der i sidste ende vil underminere vores velfærdssystem? Når lærere kæmper en umulig kamp for at give byens børn en værdig uddannelse under elendige forhold, når seniorfællesskabernes bowlingbaner lukkes, og når vi overhovedet skal diskutere noget så basalt som rengøring og tøjvask for vores ældre – så må vi spørge os selv, om vi virkelig lever op til idealerne i et velfærdssamfund.

Et særligt rystende eksempel på besparelsernes konsekvenser er lukningen af halvvejshuset, som hidtil har fungeret som et afgørende mellemstadie for stofbrugere på vej mod en bedre tilværelse. Nu er den eneste “hjælp”, der tilbydes, substitutionsmedicin, som i bedste fald blot er en midlertidig løsning og i værste fald en opgivelse af det menneskelige potentiale. Er det virkelig den hjælp, vi ønsker at tilbyde de mest udsatte i vores samfund?

I Dansk Folkeparti er vi fuldt bevidste om de store udfordringer, vi står over for. Men det er på høje tid at trække i bremsen og stille det grundlæggende spørgsmål: Hvad kan vi tillade os som samfund? Hvor meget kan vi tage fra byens borgere, før vi krydser grænsen til det uacceptable?Det er tid til at genoverveje vores prioriteter. Et samfund, der ikke kan tage vare på sine svageste, er ikke et samfund, vi kan være stolte af. Vores velfærdssystem er ikke blot en række ydelser og budgetposter – det er et spejl af vores værdier og moral. Hvis vi ikke længere formår at værne om dem, der har brug for det, så er det ikke bare et spørgsmål om økonomi; det er et spørgsmål om, hvem vi er som nation.

Med venlig hilsen

Sune Nørgaard Jakobsen

Næstformand, Dansk Folkeparti

Flere indbrud på Mosegårdsvej

0

Sydøstjyllands Politi modtog onsdag morgen en anmeldelse om indbrud på Mosegårdsvej i Fredericia, hvor der var begået tyveri fra både en container og tre kontorvogne.

Ifølge politiets oplysninger skete det første indbrud mellem tirsdag aften klokken 20.00 og onsdag morgen klokken 06.15, hvor hængelåsene på containeren blev klippet over. Herfra blev der stjålet en kasse med julepynt.

Sydøstjyllands Politi modtog senere en anden anmeldelse om endnu et indbrud på samme vej. Denne gang var det tre kontorvogne, der blev opbrudt ved at bryde hængelåsene op. Fra disse vogne blev der stjålet en computerskærm, en slagboremaskine, en adapter til en computer og en hjertestarter.

Vagtchef Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at der muligvis findes overvågningsmateriale fra stedet, som politiet vil gennemgå i deres videre efterforskning.

To kvinder stjal for næsten 5000 kroner

0

Onsdag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om et butikstyveri i Føtex i Prinsessegade i Fredericia.

Tyveriet blev opdaget omkring klokken 15.50, da to kvinder forsøgte at stjæle drikkevarer og makeup. De to kvinder havde passeret kassebåndet uden at betale for varerne, som havde en samlet værdi af 4.827 kroner.

En medarbejder fra butikken bemærkede tyveriet og fulgte efter de to kvinder, indtil politiet ankom til stedet. Begge kvinder blev anholdt på stedet og sigtet for tyveriet.

Den ene af de anholdte er en 32-årig kvinde, mens den anden er 18 år. Begge kvinder er uden dansk statsborgerskab.

Politiet efterforsker nu sagen, og de to kvinder står over for sigtelser for butikstyveri.

Usikker fremtid for borgergrupper i Fredericia

0

Hvis de fremlagte forslag til budget 2025-2028 får ben at gå på, ja så venter der en meget usikker fremtid for de udsatte og økonomisk hårdest ramte borgere i Fredericia.

Nedskæring på rusmiddelområdet, nedskæring på værestederne og nedskæringer for rigtigt mange af vores handicappede og psykisk sårbare medborgere vil se dagens lys, og de nævnte borgergrupper vil igen skulle stramme livremmen ind – en livrem der efterhånden ikke kan strammes mere ind.

Jo vi skal alle bidrage, men det virker til at det er nemmest for politikerne at nedskære på områderne for de svageste, frem for at investere sig ud af de problemstillinger vi står over for, i form af målrettet behandlingsplaner, behandlings garantier, bedre indsigt i borgernes liv og hverdag, alternative tilgange til den enkelte borger frem for et rigid sagsforløb.

Når man læser teksterne til de forskellige forslag der er fremlagt, ja så kan man fra politisk og forvaltningens side, godt se det vil få nogle konsekvenser, både for borgerne men også for de ansatte, på trods af dette forsøger man at sætte en tekst op, der giver et billede af at nedskæringerne vil være det rette og det hele nok skal gå.

Det man undlader at skrive, er at de ansatte skal løbe hurtigere, der er ikke ansatte nok, arbejdsopgaverne vokser dem over hovedet, hvilket giver nogle forhold for borgerne som ændres markant i en negativ retning.

De unge misbrugere vi har i Fredericia vil blive stillet over for et forslag, vel at mærke et forslag der ikke er til forhandling, om at de udtrappes af deres misbrug inden for en kort periode, herefter skal de tage hånd om deres eget liv og så ellers stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

De borgere der bruger byens væresteder, kommer der jo ikke blot for at få en kop kaffe og en snak om vejret, de kommer på værestederne for at få støtte, hjælp og for at fastholde nogle sociale relationer.

Værestederne er meget mere end det som borgerne i Fredericia kan læse om i overskrifterne i den lokale presse, værestederne er vitale for rigtigt mange mennesker der er på rigtigt mange områder er overladt til sig selv.

Som på misbrugsområdet, så mener man vejen ind til et bedre liv er du ”bare” skal tage hånd om dit eget liv, at du lærer at leve med at alle skal bidrage også selv om man som menneske er ramt hårdt af livet.

Nogle vil kalde de kommende forhandlinger for et potentielt økonomisk blodbad, der vil være fokus på alle partier, vil det blive studehandler eller tør og vil man stå fast på den ideologi der er grundlaget for det enkelte parti og dermed opleve at nogle af byrådets partier vil melde sig ud af forhandlingerne.

For os i foreningen Retssikkerhed For Alle, ser vi først det økonomiske blodbad komme, hvis forslagene bliver stemt igennem, for her vil der være rigtigt mange medborgere der vil blive ramt – ramt i sådan en grad at der hverdag og liv forandres markant og at efterregningen bliver væsentligt større end det politikerne medregner i deres forhandlinger og indstillinger.

Retssikkerhed For Alle

Formand.

Jan Filbært.

Håbløs og forældet byudvikling!

0

I disse tider hvor det står klart for de fleste, at vi skal tænke miljø ind i vores byplanlægning når Tekniskudvalg minsandten frem til, at man skal nedlægge gågade til fordel for en sivegade og p. pladser i en del af Fredericia med mange smukke gamle huse tæt på vores markante turistattraktioner, Landsoldaten og Fredericia vold. Vi har i lighed med andre byer et skrantende butiksliv i centrum. Det virker som om butiksejeres interesser har fortrinsret frem for miljøet og byens borgere. Der er ikke skyggen af evidens for at det at sende en øget biltrafik ind gennem byen skulle gavne butikslivet. I en tid hvor nethandel har overtaget en stor del handelen fra byens fysiske butikker og hvor vi opbygger handelscentre uden for byen, virker beslutningen om at sende øget trafik ind gennem vores by, undskyld mig, helt “gakket”. Lidt på niveau med den periode i 60’erne og 70’erne, hvor man knaldede store termoruder i historiske bygninger. Det kan ikke være snævre og forældede erhvervsinteresser der skal tegne udviklingen i vores by. Man kunne kigge lidt på butikkernes størrelse og lejepriser. Teknisk udvalg kunne med fordel tage en tur til Vejle centrum og studere mangfoldigheden af små butikker, restauranter, værksteder med kunsthåndværk og mange andre kreative ideer som giver Vejle bys gågader liv og dette på trods et stort shoppingcenter i centrum.

Vi vil i SF opfordre til at mennesker og miljø tænkes ind i byplanlægningen!

Connie Maybrith Eden

Byrådsmedlem for SF 

Kobberkabler stjålet fra virksomheder

0

Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket et indbrud i en virksomhed på Nordager i Kolding, hvor gerningsmænd har stjålet to ruller med kobberkabler til en samlet værdi af 8.000 kroner.

Indbruddet er sket i tidsrummet mellem lørdag klokken 04.00 og onsdag morgen. Ifølge vagtchef Arno Petersen blev et hegn klippet op for at få adgang til området, hvor kablerne var opbevaret. Politiet arbejder nu på at gennemgå videoovervågning fra stedet for at identificere de ansvarlige.

Sydøstjyllands Politi opfordrer alle med informationer om indbruddet til at kontakte dem.

Ny analyse skaber klarhed over havarealer med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber

0

Ny fælles arealanalyse fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav giver for første gang et samlet overblik over, hvor det er forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i danske farvande. Det er håbet, at analysen kan bruges til at beskytte flere havområder og i de politiske forhandlinger om fremtidens fiskeri.

En ny fælles arealanalyse fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav viser, at der i dag i 4,6 % af Danmarks havareal er forbud mod at fiske med alle de fem typer af bundslæbende redskaber, der benyttes i dansk farvand – dvs. bundtrawl, bomtrawl, skraber, snurrevod og skotsk vod.

Med de tiltag Folketingets partier har besluttet i Havplanen og i Havstrategiens Indsatsprogram, vil det samlede forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber komme til at udgøre 12,7 % af Danmarks havareal. Naturbeskyttede havområder med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber vil komme til at udgøre 11,5 %. Det betyder, at regeringen er på vej i den rigtige retning. Det understreger dog samtidig, at Danmark stadig er et godt stykke fra at realisere EU-målsætningen om, at mindst 30 % af havet skal være reelt beskyttet i 2030, inkl. et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber.

På baggrund af analysen anbefaler de tre organisationer, at minimum 30 % af det danske havareal senest i 2030 skal være reelt beskyttet i et netværk af beskyttede havområder, som sikrer sammenhængende områder, hvor havnaturen har ro og fred, og hvor det er forbudt at fiske med alle typer af bundslæbende redskaber. Organisationerne opfordrer til, at udpegningen sker på et videnskabeligt grundlag, og med hensyntagen til de eksisterende såkaldte beskyttede områder og i dialog mellem regeringen, Folketinget, forskere, og andre relevante interessenter.

Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, udtaler:

– Analysen viser, at der er mange forskellige forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i Danmark. Det er godt, at denne analyse, nu kaster lys over dette. Det er også godt at få frem i lyset, at vi slet ikke fisker med bundslæbende redskaber alle de steder, hvor vi har tilladelse til det.

Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, udtaler:

– Naturbeskyttede havområder er helt afgørende for at få livet tilbage i havet. Analysen viser, at der i dag kun er forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i 3,6 % af det danske havområde, som er udpeget, som såkaldt beskyttede områder. Det er simpelthen ikke godt nok. Selvfølgelig skal vi have store sammenhængende beskyttede områder uden fiskeri med bundslæbende redskaber, råstofindvinding, klapning osv.

Liselotte Hohwy Stokholm, adm. direktør i Tænketanken Hav, udtaler:

– Analysen viser, at Danmark har taget de første vigtige skridt mod mere naturbeskyttelse på havet, men at vi samtidig er et godt stykke fra at leve op til de internationale forpligtelser. Der skal indføres endnu mere reel naturbeskyttelse, hvor vi mennesker ikke slider på havet. Det skal ske samtidig med, at fiskerierhvervet udvikler sig mere bæredygtigt og at der sikres gode rammevilkår for fremtidens fiskeri.

Fakta:

– Arealanalysen viser, at 4,6% af Danmarks havareal er underlagt forbud mod fiskeri med de fem typer bundslæbende redskaber, der anvendes i dansk fiskeri i dag – dvs. bundtrawl, bomtrawl, skraber, snurrevod og skotsk vod.

– Der er truffet politisk beslutning om fiskeriregulering i flere områder, hvilket vil betyde, at det samlede forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber vil komme til at udgøre 12,7 % af Danmarks havareal. Det betyder, at 11,5 % af Danmarks havareal vil komme til at blive naturbeskyttet havområde med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Da dette sker gennem en EU-proces, så tager det dog adskillige år inden de bundslæbende redskaber forbydes. Eventuelle forbud mod øvrige aktiviteter i naturbeskyttede havområder er ikke vurderet.

– I perioden fra 2017 til 2022 blev der af danske fiskere fisket med bundslæbende redskaber på 42 % af Danmarks havareal.

– I Danmark er der pr. 1. august 2024 udpeget 31,7 % af Danmarks havareal som naturbeskyttede havområder. Udpegningen er i de fleste tilfælde sket for at beskytte specifikke arter og/eller levesteder, og derfor er foranstaltningerne i områderne forskellige. I dag er 3,6 % af Danmarks havareal udpeget som naturbeskyttede havområder med forbud mod bundslæbende fiskeri.

Udsigt til 20 nye studiepladser på medicinuddannelsen i Esbjerg

0

Som et led i det nye landdistriktsudspil ønsker regeringen at tildele Syddansk Universitet, SDU, yderligere 20 studiepladser på kandidatuddannelsen i medicin. Det vil betyde, at der fremadrettet forventes at blive uddannet 50 nye læger om året på medicinuddannelsen i Esbjerg i stedet for 30. Udvidelsen er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre en bedre geografisk fordeling af læger i hele landet.

Økonomiminister, Stephanie Lose, har netop annonceret, at regeringen ønsker at udvide kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg med yderligere 20 studiepladser fra næste sommer med henblik på at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre en bedre balance mellem land og by. 

Kandidatuddannelsen i medicin åbnede i 2022 med oprindeligt 30 studiepladser og har allerede udmærket sig via et innovativt stamafdelingskoncept, fokus på compassion og nye teknologiske hjælpemidler.

Konstitueret administrerende sygehusdirektør og lægelig direktør ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og bestyrelsesmedlem i Education Esbjerg, Anna-Marie Bloch Münster, ser de ekstra studiepladser som en oplagt mulighed for at udvide det populære stamafdelingskoncept yderligere:

– Det har været en meget positiv oplevelse at skabe en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg, og med de ekstra 20 pladser kan vi nu styrke og udvide stamafdelingskonceptet, hvor de studerende tilknyttes faste afdelinger på sygehuset under deres uddannelse. Konceptet har været en stor succes, og vi ser frem til at kunne tilbyde denne model til flere studerende, siger hun og fortsætter:

– Samtidig er det en kæmpe anerkendelse af det hårde arbejde, som er blevet leveret de seneste år ud fra vores ambition om at skabe de bedste rammer for vores kandidatstuderende. Beslutningen har samtidig stor betydning for sygehusets udvikling. Vi er utrolig stolte af, at vi har løftet opgaven som universitetssygehus med så stor en succes, at vi nu står over for en udvidelse. Vi har lagt rigtig mange kræfter i at bygge en attraktiv kandidatuddannelse op, så det glæder os, at vi nu kan se ind i en udvidelse af antallet af studiepladser. Det er en stor dag, afslutter Anna-Marie Bloch Münster.

Mere end en oprustning af medicinuddannelsen i Esbjerg

Rektor ved SDU, Jens Ringsmose, er både stolt og tilfreds med udsigten til at kunne uddanne flere kompetente læger:

– På SDU stræber vi hver dag efter at skabe den højeste kvalitet inden for forskning og uddannelser. Det gør vi, fordi det skaber værdi for og med samfundet – og fordi det er selve universitetets kerneopgave. Medicinuddannelsen i Esbjerg har vist sig at være en succes og understreger SDU’s regionale forankring i Region Syddanmark. Det er en glæde, at denne forankring nu styrkes yderligere med meldingen om, at SDU kommer til at uddanne endnu flere kompetente læger i Esbjerg, siger SDU’s rektor, Jens Ringsmose.

Lokal forankring og flere læger i Sydjylland

Lone Saaby, direktør i Education Esbjerg, fremhæver, at tildelingen af de ekstra studiepladser er et skridt i den rigtige retning, men at der stadig er behov for yderligere udvidelser:

– Det er fantastisk, at vi nu får 20 ekstra pladser på kandidatuddannelsen i Esbjerg. Dette er et vigtigt skridt mod at imødekomme det store behov for læger i hele Sydvestjylland, men det vil også få positiv betydning for studiemiljøet i Esbjerg – ikke mindst med uddannelsens store fokus på trivsel og praksisnærhed. Der er fortsat behov for at udvide uddannelsen. Vi arbejder derfor hårdt på at etablere en bacheloruddannelse i medicin, så Esbjerg kan blive et fuldt udbygget uddannelsescenter for læger i det Sydvestjyske. Der ligger kæmpe gevinster og venter, hvis vi tør investere i uddannelser uden for de store studiebyer.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester (V) i Esbjerg Kommune, hilser udvidelsen velkommen og ser den som et nødvendigt tiltag for at imødegå udfordringerne med lægemangel i det sydjyske område:

– Det er positivt, at landdistriktsudspillet betoner vigtigheden af at gøre op med den helt grundlæggende udfordring; at mange praktiserende læger foretrækker at bo og arbejde der, hvor de uddanner sig. En fremtidig organisering af sundhedsvæsnet skal derfor understøttes af, at der åbnes flere uddannelsespladser uden for de store studiebyer. For vi har brug for, at alle borgere, uanset hvor de bor, kan tilbydes den nødvendige behandling.

Millionbeløb til at udvikle nyt nikotinstop-tilbud for unge

0

Sundhedsstyrelsen har bevilget 2,7 millioner kroner til at udvikle særlige nikotinstop-forløb for unge under 25 år i Kolding Kommune.

Flere og flere unge bruger snus, nikotinposer, e-cigaretter og vapes. Faktisk bruger næsten hver femte af de 15-17-årige nikotinprodukter, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Den stigende tendens virker også til at være gældende i Kolding Kommune ifølge opgørelser, som Kolding Kommune og lokale ungdoms- og erhvervsuddannelser har lavet de seneste år.

Snart kan flere unge, der ønsker at kvitte nikotinen, se frem til særlige nikotinstop-tilbud både i udskolingen og på ungdomsuddannelser i Kolding Kommune. Sundhedsstyrelsen har nemlig bevilget 2,7 millioner kroner til et projekt, der gør det muligt at deltage i nikotinstop-forløb som en del af skoletiden.

– En 15-årig, der bruger snus, og en person, der har røget i røget i 40 år, er meget forskellige. Og derfor ser vi ofte ikke de helt unge på vores almindelige nikotinstop-hold. Vi har derfor med succes prøvet at afvikle særlige nikotinstop-tilbud på ungdomsuddannelser. Med midlerne fra Sundhedsstyrelsen kan vi nu udbrede det. Ikke bare til flere ungdomsuddannelser, men også at teste det i udskolingen på folkeskoler, fortæller Heidi Amstrup Olsen, der er leder af afdelingen Sundhedsfremme og forebyggelse i Kolding Kommune.

– Det nye tilbud er et led i Kolding Kommunes sundhedspolitik, der blandt andet fokuserer på, at der netop skal være let adgang til sundhedstilbud. Derfor kommer vores forebyggende indsatser helt ud på skolerne, når vi kan se, at det er det, der giver mening for de unge, forklarer Birgitte Kragh, der er formand for udvalget for Sundhed & Fritid i Kolding Kommune.

Midlerne til projektet stammer fra en særlig pulje hos Sundhedsstyrelsen, der støtter udvikling af nye metoder til ryge- og nikotin-stop blandt unge under 25 år. Det nye tilbud for unge i Kolding Kommune vil både indeholde gruppesamtaler og individuelle samtaler som en del af skoleskemaet. Derfor bliver det gennemført i tæt parløb mellem Kolding Kommunes Sundhedscenter, Ungdomsskolen Kolding, grundskoler, ungdoms- og erhvervsuddannelser. Kolding Kommune ønsker nemlig at teste en ny strategi, hvor nærmiljøet er med til at rekruttere de unge til nikotinstop-forløbet, forklarer afdelingsleder Heidi Amstrup Olsen:

– Skolerne, der medvirker i projektet, kommer til at spille en helt særlig rolle, når vi skal finde de elever, der ønsker at stoppe eller mindske deres nikotin-forbrug. Det kommer vi selvfølgelig til at klæde medarbejdere på til.
Sundhedsstyrelsens pulje består af i alt 58,5 mio. kr., der bliver fordelt på 17 forskellige kommunale projekter. Projektet i Kolding Kommune løber frem til 2027, og målet er at udbrede forløbene til 24 skoler i løbet af den treårige projektperiode.

Sidste dans i Skjern: FHK slutter sæsonen i vestjysk hjemmebanestøj

Sidste dans i Skjern: FHK slutter sæsonen i vestjysk hjemmebanestøj

0
Søndag eftermiddag løber Fredericia Håndboldklubs spillere ind på gulvet i Skjern Bank Arena til sæsonens sidste opgør. Klokken er 16, slutspillet er afgjort i...