En halv generation i vandet: Strib Svømmehal runder 50 år

0

Lørdag den 24. august 2024 markerede en milepæl for Strib Svømmehal, da den fejrede sit 50-års jubilæum. Med et fyldt hus og feststemte borgere, var det tydeligt, at svømmehallen fortsat spiller en central rolle i lokalsamfundet. Gennem årene har Strib Svømmehal ikke kun været et sted for motion, men også et fællesskabets centrum, hvor generationer har mødtes, trænet og skabt livslange minder.

Et fælles ønske, en fælles vilje

Svømmehallens historie går tilbage til 1973, hvor byggeriet begyndte den 20. august. Efter et rejsegilde i foråret 1974, stod svømmehallen endelig klar til indvielse den 24. august samme år. Dagen blev markeret med store festligheder, hvor blandt andet svømmehallens første bademester, Finn Christensen, blev ansat, og borgmester Herman Jensen klippede snoren til den nye institution. Jensen, sammen med medlem af Dansk Idrætsforbunds ledelse, Egil Bennike, var de første til at springe i bassinet og indvie svømmehallen på ikonisk vis.

Billede af daværende borgmester, Herman Jensen, der gør sig klar til at indvie Strib Svømmehal ved at springe i vandet.

Et fælles ønske om en svømmehal blev til virkelighed gennem en fælles vilje og et fælles mål, som ikke kun opfyldte men også overgik forventningerne. Dette var en milepæl, som krævede fortsat engagement fra mange for at bevare og udvikle svømmehallen. I 2015 blev repræsentantskabet for svømmehallen dog nedlagt, og den blev en del af Lillebælt Sport og Kultur, som også inkluderer Lillebæltshallerne, Strib Fritids- og Aktivitetscenter og Bowlinghallen.

Livet i og omkring svømmehallen

På jubilæumsdagen var svømmehallen fyldt til randen med borgere fra alle hjørner af Middelfart Kommune, der alle kom for at fejre en institution, som har været en del af deres liv i årtier. Borgmester Johannes Lundsfryd reflekterede over betydningen af at få sit eget “Herman Jensen-moment” ved denne specielle lejlighed.

– Det er sjovt, fordi jeg er kommet her hele mit liv. Jeg kan huske billedet af Herman Jensen, hvor han står klar til at indvie svømmehallen for 50 år siden, og jeg husker min far pege på det billede. Det var noget særligt. Det er fornøjelsen ved det lokale; det her er vores liv, både som borgere og som politikere, for vi er jo almindelige mennesker, sagde Lundsfryd med et smil.

Han understregede, hvordan svømmehallen har været en del af hans liv gennem alle livets faser, fra barndommens minder om svømmeundervisning, ungdommens venskaber, og nu som voksen med egne børn.

Lundsfryd talte også om vigtigheden af svømmehallen som en ramme for fællesskabet.

– Fællesskabet er det, der giver livet værdi – det er de fællesskaber, vi indgår i med andre mennesker, og her ser man det tydeligt. Svømmehallen er en ramme, hvor man mødes og træner i en klub, mødes i saunaen hver tirsdag med vennerne, eller deltager i babysvømning. Det er hele livet, og jeg er stolt af, at vi har en svømmehal her i kommunen.

Men for borgmesteren er det at kunne svømme ikke bare en praktisk færdighed, men en nødvendighed, især i en kommune som Middelfart, hvor vandet er en integreret del af livet. Lundsfryd påpegede i sin tale, hvor vigtigt det er for børn og voksne at være trygge i vandet, ikke mindst fordi mange steder i kommunen har udsigt til havet.

– Jeg tænker helt grundlæggende, at det er en meget vigtig del af børns trivsel og sundhed at have gode, trygge oplevelser i vand. Det er et element, man bare skal kunne beherske, og det er særligt vigtigt, når man bor her i Middelfart Kommune, for uanset hvor man bor, kan man næsten altid se vand.

Han fortalte videre om, hvordan svømmehallen har spillet en rolle i at skabe disse trygge rammer.

– Vand er et godt legetøj – det er det ved havet, ved at svømme, ved at lege på stranden, ved at fange krabber og ved at kaste sig i bølgen blå. Men hvis det skal være et godt legetøj for os alle sammen, både børn og voksne, så skal vi også være trygge ved at bruge det, og der er Strib Svømmehal det helt ideelle sted i trygge rammer, sagde han i sin tale.

Lundsfryd delte også en personlig historie om, hvordan han som dreng hver fredag aften besøgte svømmehallen sammen med sin far, der var uddannet livredder.

– Jeg husker, at da jeg var dreng, var jeg her hver fredag aften sammen med min far. Min far var uddannet livredder, og en del af at starte på weekenden var, at vi skulle i Strib Svømmehal om aftenen, når vi havde fri fra skole og arbejde, og derefter afslutte oppe i cafeteriet med en Kung Fu-is, inden det var rigtig weekend. 

Den ugentlige tradition var en vigtig del af hans opvækst, og han understregede, at det at lære at svømme er en essentiel del af livet i en kystkommune som Middelfart.

En levende institution

Formanden for svømmeklubben Anette Dyrehave Munck, der også holdt tale på jubilæumsdagen, satte ord på, hvad svømmehallen har betydet for lokalsamfundet gennem de sidste 50 år.

– I 50 år har denne svømmehal været et samlingspunkt for mennesker i alle aldre. Det her er blevet mere end blot en svømmehal – det er blevet et levende fællesskab, et sted hvor venskaber opstår, og hvor vi støtter hinanden både i og uden for bassinet.

Det var en påmindelse om, at svømmehallen ikke blot er et sted for motion, men også et socialt knudepunkt, hvor mennesker mødes og deler deres liv med hinanden. Dette aspekt af svømmehallens rolle blev også understreget af centerleder Lene Oxholm Balisager, som delte sin personlige tilknytning til hallen.

Centerleder, Lene Oxholm Balisager, udtrykte stor tilfredshed med det betydelige engagement, der blev vist på jubilæumsdagen.

– Jeg var knap 1 år gammel, da svømmehallen blev bygget, og jeg er selv født og opvokset her i Strib, så jeg har selv gået til svømning her, faktisk med Rita, som sidder derhenne – hun var min svømmetræner, sagde hun og tilføjede, hvordan hun nu er chef for svømmehallen efter at have arbejdet der i ni år.

Lene beskrev den store opbakning på jubilæumsdagen som et bevis på svømmehallens betydning.

– Vi havde ikke forventet, at der ville komme så mange, men vi havde håbet på det. Jeg synes, det er fantastisk, at så mange bakker op om det, sagde hun og fortalte om de mange aktiviteter, der fandt sted på dagen, fra morgenmad og morgendukkert til pølser og masser af liv i hallen.

Claus Hansen, direktør i Lillebælt Sport og Kultur, satte også ord på dagens betydning, og hvad det betyder at svømmehallen stadig er en vigtig del i manges hverdag.

Claus Hansen reagerede hurtigt, da han blev spurgt, om han ikke skulle tage en tur op på tre meter.

– Det føltes dejligt at hoppe i vandet her på jubilæumsdagen. Jeg er født og opvokset her, og jeg har altid været en af dem, der har brugt svømmehallen – både i skolen og i fritiden, og med mine egne børn har jeg også været herude, sagde han og påpegede, hvordan svømmehallen fortsat er et centralt sted for fællesskab og motion i kommunen.

Hansen fremhævede også, at svømmehallen giver unge mennesker et alternativ til at bruge deres tid på andre måder end blot at sidde foran skærme.

– De får tit skældud for, at de gerne vil game og sidde for sig selv, men der er faktisk mange af dem, der gerne vil noget andet, hvis muligheden er der. Det giver god mening for mig, sagde han og understregede svømmehallens betydning som en positiv kraft i de unges liv.

En jubilæumsdag med historisk betydning

Jubilæumsdagen blev en fejring af et fællesskab og en institution, der har haft en dyb indflydelse på livet i Strib og omegn gennem et halvt århundrede. Fra de første spadestik i 1973 til dagens moderne faciliteter, har Strib Svømmehal bevaret sin rolle som et sted, hvor liv leves, og hvor mennesker mødes på tværs af generationer. Borgmester Johannes Lundsfryd afsluttede sin tale med en smukt formuleret refleksion over netop dette emne:

– I dag fylder svømmehallen jo 50 år, og 50 års præg sætter sine spor. Jeg er selv lige fyldt 50, så det ved jeg noget om. Jeg ved også, at 50 år er en god alder – man har opbygget livserfaring, man ved, hvad man står for, men man er endnu ikke blevet alt for stædig.

Hvis du ikke havde mulighed for at være til stede på jubilæumsdagen for Strib Svømmelhal, skal du ikke gå glip af at se indslaget, hvor borgmester Johannes Lundsfryd og Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur, symbolsk hopper i vandet. Se det her:

Advokatgruppen flytter i nye lokaler i Fredericia

0
Porthouse, Kanalbyen

Fra den 1. september 2024 vil Advokatgruppen kunne byde velkommen i deres nye kontor i Port House, en del af det moderne og bæredygtige havnemiljø, Kanalbyen, i Fredericia. Den nye placering tilbyder en central beliggenhed med udsigt over Lillebælt, og giver fortsat Advokatgruppen mulighed for at tilbyde deres specialiserede juridiske rådgivning.

“Vi glæder os meget til at kunne byde vores klienter og samarbejdspartnere velkommen i vores nye lokaler,” udtaler Michael Sønderskov, advokat og partner hos Advokatgruppen.

Det nye kontor i Port House er ikke blot centralt placeret, men byder også på moderne faciliteter som rummelige mødelokaler, god tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede via elevator, samt bekvemme parkeringsmuligheder i parkeringshuset overfor bygningen.

Advokatgruppen vil fra deres nye Fredericia-kontor fortsat tilbyde juridisk rådgivning inden for områder som strafferet, arveret, skilsmisseret, erhvervsret – herunder overdragelse af virksomheder og generationsskifte – samt overdragelse af fast ejendom.

Om Advokatgruppen

Advokatgruppen, grundlagt i 1987, er et full-service advokatkontor med fokus på at yde specialiseret rådgivning inden for både erhvervsretten og privatlivets forhold. Med deres motto “Ret Ligetil” bestræber Advokatgruppen sig på at levere klar og forståelig juridisk rådgivning til en bred vifte af klienter, herunder foreninger, brancheforeninger og offentlige myndigheder. Ud over deres kontor i Fredericia har Advokatgruppen også kontorer i Horsens og Aarhus, hvor de arbejder med både danske og internationale retsforhold.

Unikke oplevelser skal bidrage til en god sag

0

I dag blev det nye koncept A Live Concert præsenteret på Urbania Street Food i Fredericia. Dette initiativ lover unikke oplevelser, der ikke kun skal styrke fællesskabet, men også bidrage til et godt formål. Overskuddet fra disse arrangementer vil nemlig gå til Unge Lys – Trivselsfonden, som arbejder for at forbedre trivslen blandt unge, med særligt fokus på at bekæmpe ensomhed og mobning.

Konceptet A Live Concert er designet til at skabe mindeværdige aftener i hjertet af Fredericia, hvor deltagerne kan nyde en kombination af god mad, musikalske oplevelser og socialt samvær. Aftenen begynder med en lækker middag på et af byens spisesteder, hvor gæsterne kan nyde en nøje udvalgt menu, mens de bliver akkompagneret af livemusik.

Herefter fortsætter oplevelsen på Fredericia Musicalteater, hvor en DJ sørger for at sætte stemningen, inden et talentfuldt tributeband tager over. Publikum kan se frem til en aften fyldt med fællessang og nostalgi, hvor de største hits bringes til live på scenen. For dem, der ønsker at forlænge aftenen, åbner AHA Livestage dørene for et afterparty, der inkluderer to cocktails eller øl, entré og garderobe, og hvor dans og god musik fortsætter festen langt ud på natten.

En unik mulighed for at gøre en forskel

Bag konceptet står Henrik Kyhl, som fra starten har haft en stærk motivation for at gøre noget godt for andre.

– Jeg følte fra dag ét, at gøre noget for andre var magtpåliggende, fortæller Kyhl.

Han understreger, at målsætningen er, at folk går hjem fra arrangementet hæse af fællessang og fyldt med gode minder.

– “Vi kan alle synge med på det, siger han, og peger op på navnene, der i første omgang er en del af konceptet. Blandt andet med Seebach Tribute og Bryan Adams Jam, der skal ramme “syng med”-publikummet.

En af de særlige aspekter ved A Live Concert er, at det ikke kun handler om at skabe unikke oplevelser for deltagerne, men også om at støtte en god sag. Alt overskuddet fra arrangementerne vil nemlig gå til den nye fond, Unge Lys – Trivselsfonden. Denne fond har til formål at bekæmpe ensomhed og mobning blandt unge, to af de største udfordringer for unges trivsel i dag. Fonden er endnu ikke formelt stiftet, da der er nogle juridiske detaljer, der skal på plads, men ambitionerne er store, og forventningerne er, at midlerne fra A Live Concert vil være med til at kickstarte fondens arbejde.

Brian Løkkegaard, medejer af Urbania Street Food, er begejstret for initiativet og ser det som en kærkommen tilføjelse til byens kulturelle landskab.

– Jeg kan bedst lide at sætte gang i Fredericia. Da vi taler om det over fire dage i første omgang, så var det en fire gange så god idé. Vi håber, det er sat i vandet for at fortsætte efterfølgende, siger Løkkegaard, og understreger vigtigheden af at skabe oplevelser, der både gavner byen og dens indbyggere.

Støtte til lokale kræfter og fællesskab

Også Ole Justesen, administrerende direktør for Fredericia Musicalteater, er glad for at kunne være en del af dette initiativ.

– Det er dejligt at få mere i teatret end vores egentlige virke. Jeg tænkte, at det udover det, vi er sat i verden til, og derfor er vi med på anden måde. Vi stiller lokaler til rådighed til nedsat pris. Vi vil også gerne støtte børn og unge, så det falder godt sammen. Vi bakker også gerne op om byen. Det rammer ind i tomme dage på kalenderen, fortæller Justesen, som ser frem til at byde publikum velkommen til de kommende arrangementer.

Kyhl understreger, at A Live Concert er tænkt som en oplevelse for alle.

– Vi vil ikke ekskludere nogen, men favne bredt. Vi skal se, hvem der kan lege sammen, siger han, og håber, at konceptet vil appellere til mange forskellige grupper i byen. Der er også planer om at netværke med lokale virksomheder og skabe arrangementer på tværs af forskellige miljøer, så man ikke kun arbejder sammen på chefgangen, men også mødes til hyggelige aftener, hvor fællesskab og trivsel er i centrum.

Med en pris på 200 kroner per oplevelse er A Live Concert både en tilgængelig og attraktiv mulighed for byens borgere at deltage i kulturelle arrangementer, samtidig med at de støtter et vigtigt formål. De første fire koncerter er allerede planlagt, og datoerne for de kommende arrangementer er som følger:

  • Bryan Adams Tribute: 29. november 2024
  • Rigtige Mænd: 7. marts 2025
  • Keen on Queen: 4. april 2025
  • Seebach Tribute: 9. maj 2025

Med lanceringen af A Live Concert i dag er der skabt en ny platform i Fredericia, hvor gode oplevelser og gode formål går hånd i hånd. Det er en unik mulighed for at nyde en aften fyldt med musik og fællesskab, samtidig med at man bidrager til at gøre en reel forskel for unge i byen.

Bestil billet her

Voldelig episode i Rema 1000

0
(Foto: Aarø)

En voldsom hændelse fandt sted i en Rema 1000 butik på Brovejen i Middelfart tidligt om morgenen fredag d. 23. august 2024. En 36-årig mand fra Ringkjøbing-Skjern kommune blev sigtet efter at have forårsaget omfattende skade i butikken.

Ifølge Fyns Politi gik den sigtede ind i butikken, hvor han tog flere 1,5 liters sodavand og hældte dem ud på gulvet samt over flere vinflasker. Hændelsen eskalerede, da manden begyndte at optræde voldeligt ved at kaste med flaskerne og råbe højlydt i butikken.

Politiet blev hurtigt tilkaldt, og den 36-årige mand blev sigtet for sine handlinger. Sagen efterforskes nu, og politiet arbejder på at klarlægge de nærmere omstændigheder bag hændelsen.

Mistet nummerplade søges

0
(Modelfoto-arkivfoto)

En borger fra Middelfart har indberettet et tab af den forreste nummerplade fra sin personbil. Ifølge Fyns Politi blev hændelsen anmeldt fredag d. 23. august 2024, men borgeren kunne ikke præcisere, hvornår eller hvor nummerpladen kunne være tabt.

Anmelderen bemærkede tabet, da vedkommende befandt sig på Grønningen i Middelfart. Det er dog uklart, om nummerpladen blev tabt på dette sted, da anmelderen ikke havde en præcis idé om tid og sted for tabet. Anmelderen har heller ikke nogen mistanke om, at nummerpladen skulle være blevet stjålet.

Fyns Politi opfordrer borgere til at være opmærksomme på fundne nummerplader og kontakte politiet, hvis de støder på en efterladt nummerplade i området.

Slagsmål på gaden: Ung mand fik tre sigtelser

0

Søndag nat var der slagsmål på Sjællandsgade i Fredericia. To personer blev sigtet, hvor den ene endte med at få i alt tre sigtelser.

Episoden fandt sted søndag klokken 00:43, hvor politiet blev kaldt ud til et slagsmål på gaden.

Da politiet kom til stedet, var der dog intet slagsmål, men det medførte stadig flere politimæssige forhold. Det startede med, at en 17-årig mand blev sigtet for fornærmende tiltale mod en polititjenestemand.

Kort tid efter opstod der problemer med en 18-årig mand fra Løsning. Han slog en betjent på skulderen og forsøgte derefter aktivt at slippe fri efter, at han var blevet anholdt. Derudover kaldte han en betjent ukvemsord, hvilket resulterede i en yderligere sigtelse. I alt blev den 18-årige derfor sigtet for tre forhold.

Kommunernes p-indtægter sætter ny milliardrekord

0

Kommunernes indtægter fra parkering har for længst passeret en milliard kroner og slår igen rekord. På 10 år er kommunernes p-indtægter vokset med knap 300 millioner kroner, viser FDMs årlige undersøgelse. Samtidig vil flere kommuner have ulovlig betalingsparkering.

Betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter skæpper fortsat godt i landets kommunekasser, hvor p-indtægterne har rundet en milliard kroner. Helt præcist parkerede bilisterne sidste år for 1.081.070.247 kroner, hvilket er ny rekord. Det viser FDMs gennemgang af de kommunale parkeringsindtægter for 2023.

Af milliardbeløbet stammer de knap 792 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens de 289 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter. Dermed er kommunernes bruttoindtægter fra parkering på 10 år vokset med knap 300 millioner kroner.

Som tidligere år er København den kommune med den suverænt højeste indtægt, 649 millioner kroner, efterfulgt af Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense, som alle øgede deres p-indtægter i 2023.

– Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

Men selvom reglerne på området er klare, kan nogle kommuner ikke modstå fristelsen og forsøger at indføre betalingsparkering for at dække huller i budgettet. Tidligere har Bornholms Regionskommune i to omgange forsøgt at indføre betalingsparkering med det formål at få et provenu, og sidste år indførte Helsingør Kommune betalingsparkering.

– Betalt parkering er en måde at få lidt indtjening til en slunken kommunekasse, lød begrundelsen. Også Silkeborg Kommune ønsker at udvide sin betalingsordning, da der også her er behov for flere indtægter.

– Det går naturligvis ikke, at det er bilisterne, som må holde for, når der skal findes ekstra penge. Det er et ulovligt formål. Vi har tidligere efterlyst, at man mindskede kommunernes incitament til at stramme parkeringsskruen. Det viser eksemplerne, at der er behov for, siger Dennis Lange og tilføjer:

– De seneste års eksempler på kommuner, der med åbne øjne bryder loven, rejser spørgsmålet, om kommunerne overhovedet skal have lov til at have betalingsparkering. Det står i hvert fald klart, at den nuværende model efterlader for stor fristelse for flere kommuner til at bruge betalingsparkering som finansieringskilde i strid med reglerne.

FDM har indbragt Helsingør Kommunes betalingsordning for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen.

57 kommuner har i dag parkeringskontrol og 25 betalingsparkering.

Kaptajn Juelsgård var tilbage: Det har været lærerrigt

0

For første gang i denne sæson havde FC Fredericia deres normale anfører, Jesper Juelsgård, med i startopstillingen i NordicBet Ligaen. Juelsgård, der spiller som midterforsvarer, har længe ventet på at få sin chance tilbage, og søndagens kamp mod Hvidovre markerede hans tilbagevenden som leder på banen.

I denne sæson har Juelsgård måtte se tilgangene Frederik Rieper og Jeppe Kudsk tage spilletiden i NordicBet Ligaen, men mod Hvidovre var Juelsgård tilbage i midterforsvaret fra start.

– Det er altid dejligt at være tilbage. Jeg er fit og klar, og jeg har ventet på min chance. Det har været fedt at følge den nye gruppe, der har gjort det godt efter kort tid, og jeg har prøvet at bidrage med det, jeg kan, både i træningskampene og på banen, siger Juelsgård.

https://kirppu.dk/

Selvom det var en stor dag for Juelsgård at trække anførerbindet på igen, var det også en kamp med op- og nedture. FC Fredericia endte med at tabe 1-0 til Hvidovre, på trods af et massivt spilovertag og flere store chancer. Juelsgård erkender, at der er ting, han gerne ville have gjort anderledes i sin første kamp fra start.

– Det gik op og ned. Noget kunne jeg have gjort bedre, men sådan kan man altid se på det bagefter. Der mangler lidt timing, siger han.

At være uden for startopstillingen har været en lærerig oplevelse for Juelsgård, der som anfører ellers har været en af de første på holdkortet i den seneste sæson for FC Fredericia.

– Det har været lærerigt, og jeg har skulle finde en anden måde at håndtere det på før, under og efter kampene. Det har jeg taget ved lære af, og prøvet at komme med de ting, jeg nu kan komme med, fortæller han.

Se hele indslaget med Juelsgård her:

Klimatilpasning til millionbeløb bringes ind i budgetforhandlingerne

0
Skybrud, regn,
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Fredericia står over for en voksende udfordring, når det kommer til klimatilpasning. Oversvømmelser og ekstremt vejr bliver mere almindelige, og det har gjort behovet for investeringer i klimatilpasningsprojekter mere presserende end nogensinde før.

Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune har derfor godkendt et forslag, som skal bringes ind i de kommende budgetforhandlinger. Forslaget, der omfatter en årlig investering på seks millioner kroner fra 2025 og fremad, sigter mod at gøre byen mere modstandsdygtig over for klimaforandringernes konsekvenser. Udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen (C) understreger nødvendigheden af denne investering og udtrykker sin bekymring over, at beløbet måske ikke er tilstrækkeligt.

Fredericia Kommune har allerede en Klimatilpasningsplan fra 2022, som indeholder en række prioriterede områder, der skal klimatilpasses for at mindske risikoen for oversvømmelser. Byområder som Fredericia Midtby og Skærbæk er højt prioriterede på grund af deres særlige udsathed over for skybrud og stormflod. I 2023 blev de første skridt taget med indledende undersøgelser, og der ligger nu et disponeringsforslag for, hvordan Midtbyen kan beskyttes mod oversvømmelser. Forslaget er nøje koordineret med planerne for Bymidtestrategien, som har til formål at revitalisere bykernen.

Tommy Rachlitz Nielsen påpeger, at klimatilpasning er en nødvendighed, og at kommunen ikke har råd til at lade stå til. Han fremhæver, hvordan voldsomt vejr allerede har påvirket byen negativt, og understreger behovet for proaktiv handling:

– Vi ved, hvordan det går, når der kommer voldsomme regnmængder eller stormflod. Der skal gøres noget, siger Rachlitz.

Klimatilpasning: En kontinuerlig proces

De foreslåede klimatilpasningsprojekter i Fredericia omfatter flere etaper, der skal rulles ud over en årrække. I første fase fokuseres der på Oldenborggade-området, hvor det foreslås at bruge et nedlagt udløb til Gl. Havn til direkte udledning af skybrudsvand. Dette skal reducere risikoen for oversvømmelser i denne del af byen. I næste etape er det området ved Købmagergade, der står for tur. Her skal en ny vandvej etableres via Købmagergade, og et nyt udløb til Frederiks Kanal skal sikre, at skybrudsvand kan håndteres effektivt både på overfladen og i underjordiske ledninger.

Efterfølgende etaper vil blive igangsat løbende, i takt med at Bymidtestrategien implementeres. Her vil der blive etableret forsinkelsesløsninger opstrøms i Midtbyen, og pladser vil blive omdannet, så de kan tilbageholde vand. Yderligere mindre projekter vil blive integreret i eksisterende vejfornyelsesprojekter, hvilket skaber en helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning i hele byen.

Budgetforhandlingerne: Et spørgsmål om prioritering

Tommy Rachlitz Nielsen. Arkivfoto.

Selvom forslaget om en årlig investering på seks millioner kroner er en start, erkender Tommy Rachlitz Nielsen, at det måske ikke er tilstrækkeligt.

– Jeg skal indrømme, at min holdning var faktisk, vi burde bede om flere penge, men det fik jeg ikke opbakning til. Jeg ville have ti millioner kroner, siger han.

Dette afspejler den udfordring, mange kommuner står over for: Hvordan balancerer man mellem nødvendige investeringer i klimatilpasning og de øvrige budgetmæssige prioriteter?

Rachlitz understreger, at pengene, der afsættes til klimatilpasning, skal komme fra kommunens klimahandlingsplan, som allerede er vedtaget. Men udfordringen ligger i, at de endelige omkostninger for de enkelte projekter endnu ikke er kendt. Ifølge Nielsen er der ønsker om investeringer i trecifrede millionbeløb, hvilket gør det klart, at klimatilpasning ikke kun er en kortsigtet investering, men en langsigtet strategi for byens fremtid.

En investering i fremtiden

I sidste ende handler klimatilpasning om at sikre Fredericias fremtid. Tommy Rachlitz Nielsen er klar i sin opfordring til at investere mere i disse projekter, idet han bemærker, at:

-Jo flere penge vi poster i det, jo hurtigere går det.

Denne udtalelse understreger vigtigheden af at handle nu, snarere end senere. Jo mere byen investerer i klimatilpasning i dag, desto bedre vil den være rustet til at håndtere de udfordringer, som klimaforandringerne uundgåeligt vil medføre.

Fredericia Kommune står derfor over for nogle vanskelige valg i de kommende budgetforhandlinger. På den ene side er der et presserende behov for at beskytte byen mod fremtidige klimatrusler, mens der på den anden side er mange andre områder, der også kræver opmærksomhed og ressourcer. Men som Tommy Rachlitz Nielsen gør det klart, kan en manglende investering i klimatilpasning i dag føre til langt større omkostninger i fremtiden. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også om byens sikkerhed og velbefindende.

Et nationalt cyberforsvar er ikke sikkert uden den kommunale sektor

0
Pressefoto

Det er en stor fejl, når regeringen ikke vil omfatte kommunerne i det danske cyberforsvar. Det vil betyde store, åbne flanker i en tid, hvor opgaverne tæt på borgerne let kan blive et mål i hybridkrigen.

Monitorering af borgere med KOL i eget hjem. Livsnødvendige skærmbesøg fra kommunale sygeplejersker. Hjemmepleje og støtte til ældre i eget hjem. Support af borgernes brug af ”Mit Id”. Afvikling af valg. Affaldshåndtering.

Det er blot nogle af de kommunale opgaver, som alle er digitalt understøttede og koblet sammen digitalt. Og som derfor også er yderst sårbare over for cybertrusler og cyberkriminalitet.

Alt sammen opgaver helt tæt på borgernes hverdag. Alligevel mener regeringen ikke, at kommunerne skal være en del af det danske cyberforsvar. I et nyt lovforslag til den nationale implementering af det såkaldte NIS2-direktiv fra EU lægger regeringen nemlig ikke op til, at kommunerne skal tænkes ind i det samlede forsvar.

– Jeg er bekymret. Det er vigtigt, at samfundet fungerer dér, hvor det møder og har ansvar for borgere. Og dét er jo også i høj grad i kommunerne, siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og fortsætter:

– Trusselsbilledet er alvorligt. Hybridkrigen foregår lige nu i Danmark, og intet tyder på, at det aftager. Snarere tværtimod. Alene i kommunerne rammes hver fjerde kommune dagligt af over 200 forsøg på angreb. Derfor nytter det ikke noget, at vi i Danmark har de traditionelle ”militær-briller” på. I hybridkrig er borgernære opgaver i den grad et muligt mål.

I lovforslaget lægger regeringen op til, hvad der ligner en ”minimums-implementering” af EU-direktivet. Det betyder, at man i stedet for en samlet plan, der tænkes på tværs, uddelegerer ansvaret til de enkelte sektorer og fagministerierne. Det vil øge risikoen for forskelligartede og modstridende krav, unødigt forøgede omkostninger og bureaukrati og vigtigst af alt et manglende blik for de opgaver, som går på tværs – hvilket især er kendetegnende for kommunernes opgaver.

– Vi har brug for en samlet national plan for cybersikkerhed, som omfatter alle de dele af samfundet, som borgerne møder, og som er digitalt understøttet. Uden den kommunale sektor tænkt ind, vil vi have store, åbne flanker, og kommunerne kan dermed blive en bagdør til andre dele af den offentlige sektor. Det er en stor fejl, at regeringen ikke benytter denne oplagte anledning til at tage vores digitale sårbarheder seriøst, siger Peter Rahbæk Juel.