Alkoholkulturen blandt unge kan være ekskluderende frem for fællesskabende. Og når unge drikker sig for fuld, kan det ødelægge festen både for dem selv og andre.
Unge drikker især alkohol, fordi de forbinder det med noget socialt og hyggeligt. Alligevel kan alkoholkulturen ofte ende med at være ekskluderende og ødelæggende for det sociale fællesskab. Det viser ny rapport af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
Halvdelen af unge i alderen 15-25 år har nemlig sagt nej til at deltage i et socialt arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol. Samtidigt siger fire ud af ti unge, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker.
– Det er triste tal, for det peger på, at det kan opleves som svært at være med i fællesskabet, hvis man siger nej tak til alkohol. Derfor skal vi have fokus på at skabe en rummelig festkultur, hvor alle kan være med – uanset om man drikker eller ej, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.
Mens alt for mange har prøvet at vælge sociale arrangementer fra, har mange ligeledes oplevet at føle sig presset af venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Hele seks ud af ti unge kan nikke genkendende til den situation.
Konsekvenserne ved alkohol Men alkohol påvirker ikke kun den enkelte unge, der vælger at drikke eller ikke at drikke alkohol. 67 pct. af 15-25-årige har nemlig oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere. Størstedelen angiver, at festen blev dårligere, fordi de skulle passe på deres ven. Udover at alkoholkulturen kan være uhensigtsmæssig for de sociale fællesskaber, kan alkohol også medføre mere voldsomme konsekvenser.
– Et højt alkoholforbrug kan ende med ulykker og en tur på skadestuen. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i, at der hver måned i Danmark dør ét ungt menneske. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti unge har oplevet at have blackout og ikke kunne huske hele eller dele af deres aften, mens tre ud af ti er kommet til skade på grund af alkohol og er f.eks. væltet ned ad en trappe, væltet på cykel eller lignende.
– Derfor er det bekymrende, at alkohol spiller så stor en rolle i unges sociale fællesskaber, siger Peter Dalum.
Foreningen GUF fortsætter efterårets koncerter torsdag den 26. september med det Irske band Flook, som nyder verdensomspændende anerkendelse. Igen er det KulturØen i Middelfart der lægger lokaler til.
Med inspiration fra deres rødder i de irske og engelske traditioner, står Flook for et beundringsværdigt varemærke af lyd med sammenvævning af traditionelt rodfæstede melodier og præcise akustiske mønstre. Hertil blandet med en sjælden og brændende teknisk elegance og en dristig, eventyrlig musikalsk fantasi.
Der mangler ikke virtuositet hos medlemmerne af Flook, og den unikke kraft i bandet stammer fra den helt intuitive, næsten symbiotiske, udveksling mellem forskellige fløjter, strenge og trommeskind. Mere end femogtyve år efter deres første koncert sammen, fortsætter Flook med at inspirere og fortrylle deres publikum.
Flook’s seneste og kritikerroste album ‘Ancora’, fra 2019, blev nomineret som ”Bedste album i BBC Radio 2 Folk Awards 2019”. Albummet viser tydeligt at Flook med deres rødder solidt forankret i traditionen stadig holder fast i deres ry som store innovative musikere. Desuden blev Flook nomineret til Irlands bedste folk-gruppe i ”RTÉ Radio 1, Folk Awards 2019”.
Brian Finnegan – fløjter Sarah Allen – fløjter og harmonika Ed Boyd – guitar John Joe Kelly – bodhrán
Et forskerhold fra Københavns Universitet har genopdaget den udryddelsestruede overdrevsvejbi i Jægerspris på Nordsjælland. Bien er sidst set i Danmark i 1973 og ville om få år være erklæret nationalt uddød. Fundet peger på, at græssende kvæg og heste hele året rundt gavner de vilde bier.
Mindre vild natur, manglende naturlige forstyrrelser og et intensiveret landbrug truer generelt de vilde bier, som er blandt de vigtigste bestøvere af vores planter og afgrøder. Alene i Danmark vurderes 19 arter at være uddøde og 56 arter truet. Men nu er en af de bier, vi troede var så godt som uddød, vendt tilbage.
Den såkaldte overdrevsvejbi (Halictus leucaheneus) blev sidst fundet på Røsnæs for over 50 år siden og har siden da været betegnet som kritisk truet. Men nu er den fundet igen på militærområdet Jægerspris Skydeterræn i Nordsjælland. Opdagelsen er af særlig betydning, da overdrevsvejbien ikke kun er yderst sjælden i Danmark, men også er rødlistet som sårbar i resten af Europa, hvor arten går tilbage.
Den sjældne bi er fundet i forbindelse med forskningsprojektet Grazing4Diversity, som undersøger hvordan kvæg og heste, der græsser året rundt, påvirker biodiversiteten i den danske natur.
– Det er spektakulært at genfinde overdrevsvejbien. Var bien ikke blevet fundet nu, ville den om få år ved næste rødlistevurdering have været erklæret nationalt uddød. Bien har højest sandsynligt været tilstede i nærområdet uden at blive opdaget, fortæller Hjalte Calberg Ro-Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der er biekspert og en af forskerne i Grazing4Diversity-projektet.
Overdrevsvejbien er lille og metalglinsende og kan nemt forveksles med andre små metalliske bier, som inkluderer nogle af de mest almindelige arter i Danmark. Den lever på lysåbne, tørre og sandede områder med en sparsom, men blosterrig vegetation.
Græssende dyr ser ud til at hjælpe vilde bier
Årsagen til at overdrevsvejbien er gået stærkt tilbage i Danmark og resten af Europa er formentlig, at dens levesteder er groet til bl.a. som et resultat af flere næringsstoffer tilført af landbruget samt manglende naturlige forstyrrelser. Derfor har de naturlige plæneklippere i form af græssende kvæg på militærområdet formentlig været gode for netop overdrevsvejbien, men også for en lang række andre dyr og planter.
– Når kvæg og heste går ude hele året rundt uden at blive fodret med andet end det, de selv går og finder af føde, laver de en naturlig forstyrrelse. De skaber bar, soleksponeret jord og ændrer vegetationens sammensætning, så der kommer flere føderessourcer til bierne i form af blomstrende urter. De store græssende dyr kan altså øge variationen i naturområder og skabe nye levesteder for sjældne og sårbare arter, fortæller Lasse Gottlieb fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og daglig leder af Grazing4Diversity-projektet.
Forskningsprojektet foregår på 42 forskellige naturområder rundt om i Danmark, hvor kvæg og heste græsser året rundt, som ser ud til at tiltrække de vilde bier i stor stil. Overdrevsvejbien er således bare én ud af i alt 127 arter af bier, der er blevet fundet på tværs af 42 helårsgræssede områder i Danmark som en del af Grazing4Diversity-projektet.
Dermed har forskningsprojektet indtil videre fundet 43 procent af alle Danmarks samlede 296 arter af bier – herunder flere bemærkelsesværdige og overraskende fund.
Eksempelvis er den yderst sjældne og kritisk truede guldsmalbi (Lasioglossum aeratum) blevet fundet på Kulsbjerg Øvelsesplads ved Vordingborg og på Røsnæs og er hermed de første danske fund af guldsmalbi uden for Bornholm.
– De mange fund af sjældne vilde bier i vores projekt har givet os en stærk formodning om at metoden med at lade kvæg og heste græsse året rundt bidrager med yderst vigtige processer til det naturlige økosystem. Lige nu er det noget nær den bedste forvaltningsmodel vi har for vild natur. Den er let at implementere og kræver mindre menneskelige indblanding, slutter Lasse Gottlieb.
Jægerspris Skydeterræn er et militært område og derfor er der ingen adgang for offentligheden.
Fakta om overdrevsvejbien (Halictus leucaheneus)
– Overdrevsvejbi er rødlistet som kritisk truet (CR). Den har tidligere (før 1965) været udbredt med fund fra to distrikter (Anholt og Hårup i det østlige Jylland; EJ samt Tisvilde, Tibirke, Hundested og Plejelt i nordøstlige Sjælland. – Den er sidst fundet i 1973 på Røsnæs. Trods man forgæves har forsøgt at genfinde den på de kendte lokaliteter, formodes det, i lyset af fundet, at den nordøstsjællandske population har overlevet. – Var overdrevsvejbien ikke blevet fundet, ville den ved næste rødlistevurdering have været erklæret nationalt uddød. – Overdrevsvejbien blev indsamlet i sommeren 2021, men er først nu blevet artsbestemt. – Som andre arter i vejbi-familien kan overdrevsvejbi ses hele sommeren, hvor befrugtede overvintrende hunner kommer frem om foråret, og hanner og nye hunner klækkes i løbet af højsommeren. – Arten er jordboende og udgraver underjordiske yngelceller, som provianteres med en klump pollen blandet med nektar. – Navnet henviser til, at arten findes på tørre, blomsterrige, sandede arealer som fx overdrev, heder, ruderater og lignende. Arten er afhængig af større områder med blotlagt eller sparsomt bevokset sand. – Tilbagegangen skyldes formentlig primært tilgroning som resultat af en øget næringsstoftilførsel og manglende forstyrrelser. – Overdrevsvejbi findes i Europa og Asien på steppelignende områder med primær udbredelse syd for Danmark. På den europæiske rødliste er den vurderet som sårbar (VU).
Faktaboks: Grazing4Diversity
Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvordan helårsgræsning med kvæg og/eller heste påvirker biodiversiteten i Danmark. Forskningsprojektet er baseret på to tilgange: en rumlig analyse af et stort antal lokaliteter fordelt over hele landet og en mere intensiv undersøgelse af færre lokaliteter, hvor helårsgræsningen sammenlignes med andre forvaltningsformer.
Forskningsprojektet er finansieret af 15. Juni Fonden og Aage V. Jensen Naturfond og er et samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
På den herlige grænseflade i Skærbæk mellem himmel, mark og hav har Café Strandparken fundet sit midlertidige hjem – et hjem og en café, der på kort tid er blevet et samlingspunkt for byens indbyggere. Den lille café ved vandkanten skiller sig ud fra mange andre. Den er født ud af lokalsamfundets engagement og lever netop af dette. Men det føles lidt som en kortvarig sommerforelskelse, om man vil, for caféens udløbsdato nærmer sig allerede, selvom den har sat sit tydelige præg på livet i Skærbæk. Det kunne AVISEN også fornemme under besøget denne blæsende fredag.
Vi besøgte caféen en fredag, hvor vejret viste sig fra sin mindre charmerende side. Skærbæks kyst, som mange andre steder, er vant til hård vind og barske forhold, og denne dag var ingen undtagelse. Bølgerne var skummende, og vinden rev i alt, hvad den kunne få fat i. Men selv i det blæsende vejr var stemningen varm og gæsterne lod sig ikke skræmme. Tværtimod var caféen fyldt, og nogle valgte endda at sidde udenfor på terrassen, indhyllet i varme trøjer og med en kop varm drik i hånden. Christina Dyrvig Nielsen, en af ildsjælene bag caféen, møder os med et stort smil, og fortæller derfra om Café Strandparkens unikke historie. Bygningen, som caféen nu holder til i, har tidligere huset en fiskerestaurant. Men de sidste 3-4 år har bygningen stået tom og forladt.
– Der har tidligere været en fiskerestaurant hernede, men bygningen har stået tom de sidste 3-4 år. Kommunen har renoveret det udvendige, lagt nyt stråtag og udvidet terrassen, men indvendigt har der ikke været noget. Vi herude i Skærbæk har presset lidt på for at få liv i stedet, og kommunen har måske været lidt langsommere i processen. Men til sidst endte de med at give os nøglerne til stedet i juli måned, og så skulle vi have noget op at køre midt i sommerferien. Vi åbnede den 31. juli, hvor vi havde indvielse, fortæller Christina med et smil, da hun kommer til at tænke på indvielsen, hvor caféen åbnede sine døre:
– Vi havde indvielsen den første dag, hvor der nok var 250-300 mennesker. Det var rigtig fint.
Det store fremmøde viste tydeligt, at caféen var et savnet indslag i byen.
Inspirationen bag caféen
Café Strandparken er resultatet af en stærk vilje og en kreativ tilgang til udfordringer. Christina fortæller om, hvordan caféen blev til:
– For at være helt ærlig, så tror jeg, det vigtigste for os er, at det ikke koster noget, fordi vi kun har nøglerne indtil d. 1. november, og derefter ved vi ikke, hvad der skal ske. Så vi blev nødt til at etablere noget uden at bruge penge på det. Stort set alt, hvad vi har hernede, er noget, vi har fået, lånt eller lejet, så det ikke skulle koste noget.
Denne tilgang har skabt en café, hvor alt fra møbler til køkkenudstyr er samlet ind fra forskellige steder, hvilket giver caféen en unik og personlig atmosfære, og det er med til at caféen er ikke bare et sted at købe kaffe – det er et sted, der er bygget af og for lokalsamfundet. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Café Strandparken er netop den store opbakning, de får uden for caféen, også fra de frivillige. Christina forklarer:
– Det var lidt sjovt, for vi var jo arbejdsgruppen på otte personer fra starten af. Vi troede, det bare skulle være os – en handyman, en der sørger for drikkevarer, og nogle der får caféen op at stå. Men allerede til indvielsen kom der mange folk hen til os og sagde, at det var et rigtig godt initiativ, og at de gerne ville tilbyde deres hjælp. Så nu har vi lavet en frivilliggruppe med 15 yderligere personer, som har lovet at hjælpe til med forskellige events og også i caféen.
Med denne stærke lokale forankring er Café Strandparken blevet et kulturelt knudepunkt i Skærbæk, hvor idéer og aktiviteter blomstrer regelmæssigt. For Christina og caféen er det vigtigt, at der er noget for alle.
– Jeg tror, vi fra starten tænkte, at det skulle komme flest mulige til gavn hernede, både unge og ældre. Vi tænkte på en café, men hvor vi påtænkte, at der oveni også skal laves forskellige arrangementer. Næste weekend har vi et paella-arrangement, og vi planlægger også strikkecafé, cykelværksted og en dag, hvor man kan bytte tøj. Vi prøver at gøre det så bredt som muligt, så flest mulige får glæde af det. Og så synes vi bare, at der manglede et sted, hvor man kunne komme hen og få et glas vin eller en kop kaffe.
Allerede fra starten har caféen afholdt en række andre succesfulde arrangementer som håndboldarrangementer med storskærm og små koncerter, der har trukket mange mennesker til. Sidste weekend var ingen undtagelse:
– Sidste weekend havde vi jazzfestival både fredag og lørdag, og det var også et stort hit. Vi holdt det ude på terrassen, hvor vi satte scene og telt op, bemærker Christina.
Foto: Privatfoto.
En udsigt til fremtiden
Selvom caféen allerede har opnået stor succes, er fremtiden stadig usikker. Café Strandparken er som nævnt en midlertidig café, og lige nu er der kun tilladelse til at drive den indtil 1. november 2024. Dette er en realitet, som Christina og resten af arbejdsgruppen er meget bevidste om.
– Vi håber jo i beboerforeningen, at når vi når hen til den 1. november, kan kommunen se, hvor stor en glæde disse bygninger er for byen, siger Christina, og fortsætter:
– Vi håber på, at vi kan få lov til at føre det videre og udvikle det endnu mere fremadrettet.
Denne usikkerhed om caféens fremtid har dog ikke afholdt gruppen fra at drømme stort. Visionen er at skabe et sted, der kan holde åbent hele året og fungere som mere end blot en café.
– Vi vil gerne have, at det er beboerforeningen, der fører det videre, så vi kan have det åbent hele året, fortæller Christina.
– Hvis det bliver en kommerciel café, er den måske kun åben 3-4 måneder om året, mens vi gerne vil have caféen og krydre det med alle mulige andre aktiviteter.
Christina og de andre frivillige ser potentialet i at udnytte caféens unikke placering og den stærke lokale opbakning til at skabe et kulturelt og socialt samlingspunkt for byen. Initiativer som ‘Skærbæk Reolen’, hvor lokale kan stille deres hjemmelavede varer til salg, er blot ét eksempel på, hvordan caféen allerede fungerer som et kreativt og fællesskabsorienteret rum.
– Reolen bag os er et nyt initiativ, der starter i dag, fredag, hvor man kan komme hen, hvis man laver noget, og stille det til salg, forklarer Christina.
Julen bliver også nævnt som en oplagt mulighed for at udnytte caféens potentiale til at skabe hyggelige og meningsfulde arrangementer for byens borgere.
– Jeg tror, det kunne være vildt hyggeligt herude med juletræsarrangementer og lignende, siger Christina med et glimt i øjet, mens hun peger ud på terassen.
Mens tiden indtil 1. november 2024 måske virker kort, er den også fyldt med muligheder. Hver dag, caféen holder åbent, er en chance for at vise, hvor meget den betyder for Skærbæk og for at samle endnu mere støtte til at sikre dens fortsatte eksistens. Lokalsamfundet har allerede vist, at de bakker op om projektet, og det giver håb for fremtiden.
I dag var en stor dag for Fredericia Havn, der skrev sig ind i rækken af havne, hvor Laura Mærsk har haft anløb. Laura Mærsk er verdens første metanoldrevne containerskib, og dette anløbet er ikke blot en milepæl for A.P. Møller – Mærsk og deres ambitioner om en grønnere fremtid, men også for ADP A/S og Fredericia som et centralt knudepunkt i den grønne omstilling inden for transport og logistik.
Laura Mærsk, der nu vil lægge til kaj i Fredericia Havn hver mandag, bringer med sig containergods fra store virksomheder som Bestseller. Ankomsten af dette banebrydende skib er et klart signal om, at bæredygtighed og grøn skibsfart er ved at blive en fast del af havnens hverdag.
Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S, udtrykker sin begejstring, da han står og betragter det store skib fra kajen:
– Laura er verdens første metanolskib og har haft sit første anløb i dag i Fredericia. Det er en ny liga for os at få besøg af Laura hver mandag fremover med blandt andet Bestseller-gods ombord. Det er grønnere og mere bæredygtigt, og der er ingen tvivl om, at når vi skal flytte rundt på noget, skal det være bæredygtigt. Dette er et stort skridt på vejen, siger havnedirektøren.
Dette partnerskab og denne udvikling understøtter ADP’s ambitioner om at være en førende aktør inden for bæredygtig logistik og transport. Med Laura Mærsk som en fast gæst i Fredericia Havn bliver byen nu et endnu vigtigere knudepunkt i den globale forsyningskæde, hvor grøn omstilling står i centrum.
En grøn vinderhistorie for Fredericia
Tommy Rachlitz Nielsen (C), bestyrelsesmedlem i ADP A/S og medlem af kommunalbestyrelsen i Fredericia, fremhæver ved dagens begivenhed, hvor betydningsfuldt det er, at Fredericia Havn nu huser verdens første metanoldrevne containerskib:
– Det er kæmpestort. Det er fantastisk, at vi er en så vigtig og central spiller i den grønne omstilling. Vi har en havn, der hele tiden bliver grønnere. Med et metanoldrevet containerskib og en havn, der bliver grønnere og grønnere, har vi alle muligheder for at blive det førende knudepunkt for bæredygtig skibsfart, siger Rachlitz
Tommy Rachlitz Nielsen understreger også, at det ikke kun handler om at tale om grønne løsninger, men også om at handle:
– Det er det, vi står for: handling bag ordene. Der er alt for meget varm luft i politik, men her har vi gjort noget, og det skal vi gøre mere af, siger Rachlitz.
En milepæl for grøn skibsfart og lokalt engagement
Dagens anløb af Laura Mærsk markerer begyndelsen på et nyt kapitel for både Fredericia Havn og Mærsks grønne strategi. Det er en sejr for den grønne omstilling og en klar demonstration af, hvordan lokale aktører som ADP A/S kan spille en central rolle i globale initiativer. Samtidig er det en påmindelse om, at handling bag ordene er afgørende for at skabe reel forandring.
Med Laura Mærsk som en ny, fast del af Fredericia Havn, er det tydeligt, at byen og havnen er på rette kurs mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Lørdag den 24. august 2024 markerede en milepæl for Strib Svømmehal, da den fejrede sit 50-års jubilæum. Med et fyldt hus og feststemte borgere, var det tydeligt, at svømmehallen fortsat spiller en central rolle i lokalsamfundet. Gennem årene har Strib Svømmehal ikke kun været et sted for motion, men også et fællesskabets centrum, hvor generationer har mødtes, trænet og skabt livslange minder.
Et fælles ønske, en fælles vilje
Svømmehallens historie går tilbage til 1973, hvor byggeriet begyndte den 20. august. Efter et rejsegilde i foråret 1974, stod svømmehallen endelig klar til indvielse den 24. august samme år. Dagen blev markeret med store festligheder, hvor blandt andet svømmehallens første bademester, Finn Christensen, blev ansat, og borgmester Herman Jensen klippede snoren til den nye institution. Jensen, sammen med medlem af Dansk Idrætsforbunds ledelse, Egil Bennike, var de første til at springe i bassinet og indvie svømmehallen på ikonisk vis.
Billede af daværende borgmester, Herman Jensen, der gør sig klar til at indvie Strib Svømmehal ved at springe i vandet.
Et fælles ønske om en svømmehal blev til virkelighed gennem en fælles vilje og et fælles mål, som ikke kun opfyldte men også overgik forventningerne. Dette var en milepæl, som krævede fortsat engagement fra mange for at bevare og udvikle svømmehallen. I 2015 blev repræsentantskabet for svømmehallen dog nedlagt, og den blev en del af Lillebælt Sport og Kultur, som også inkluderer Lillebæltshallerne, Strib Fritids- og Aktivitetscenter og Bowlinghallen.
Livet i og omkring svømmehallen
På jubilæumsdagen var svømmehallen fyldt til randen med borgere fra alle hjørner af Middelfart Kommune, der alle kom for at fejre en institution, som har været en del af deres liv i årtier. Borgmester Johannes Lundsfryd reflekterede over betydningen af at få sit eget “Herman Jensen-moment” ved denne specielle lejlighed.
– Det er sjovt, fordi jeg er kommet her hele mit liv. Jeg kan huske billedet af Herman Jensen, hvor han står klar til at indvie svømmehallen for 50 år siden, og jeg husker min far pege på det billede. Det var noget særligt. Det er fornøjelsen ved det lokale; det her er vores liv, både som borgere og som politikere, for vi er jo almindelige mennesker, sagde Lundsfryd med et smil.
Han understregede, hvordan svømmehallen har været en del af hans liv gennem alle livets faser, fra barndommens minder om svømmeundervisning, ungdommens venskaber, og nu som voksen med egne børn.
Lundsfryd talte også om vigtigheden af svømmehallen som en ramme for fællesskabet.
– Fællesskabet er det, der giver livet værdi – det er de fællesskaber, vi indgår i med andre mennesker, og her ser man det tydeligt. Svømmehallen er en ramme, hvor man mødes og træner i en klub, mødes i saunaen hver tirsdag med vennerne, eller deltager i babysvømning. Det er hele livet, og jeg er stolt af, at vi har en svømmehal her i kommunen.
Men for borgmesteren er det at kunne svømme ikke bare en praktisk færdighed, men en nødvendighed, især i en kommune som Middelfart, hvor vandet er en integreret del af livet. Lundsfryd påpegede i sin tale, hvor vigtigt det er for børn og voksne at være trygge i vandet, ikke mindst fordi mange steder i kommunen har udsigt til havet.
– Jeg tænker helt grundlæggende, at det er en meget vigtig del af børns trivsel og sundhed at have gode, trygge oplevelser i vand. Det er et element, man bare skal kunne beherske, og det er særligt vigtigt, når man bor her i Middelfart Kommune, for uanset hvor man bor, kan man næsten altid se vand.
Han fortalte videre om, hvordan svømmehallen har spillet en rolle i at skabe disse trygge rammer.
– Vand er et godt legetøj – det er det ved havet, ved at svømme, ved at lege på stranden, ved at fange krabber og ved at kaste sig i bølgen blå. Men hvis det skal være et godt legetøj for os alle sammen, både børn og voksne, så skal vi også være trygge ved at bruge det, og der er Strib Svømmehal det helt ideelle sted i trygge rammer, sagde han i sin tale.
Lundsfryd delte også en personlig historie om, hvordan han som dreng hver fredag aften besøgte svømmehallen sammen med sin far, der var uddannet livredder.
– Jeg husker, at da jeg var dreng, var jeg her hver fredag aften sammen med min far. Min far var uddannet livredder, og en del af at starte på weekenden var, at vi skulle i Strib Svømmehal om aftenen, når vi havde fri fra skole og arbejde, og derefter afslutte oppe i cafeteriet med en Kung Fu-is, inden det var rigtig weekend.
Den ugentlige tradition var en vigtig del af hans opvækst, og han understregede, at det at lære at svømme er en essentiel del af livet i en kystkommune som Middelfart.
En levende institution
Formanden for svømmeklubben Anette Dyrehave Munck, der også holdt tale på jubilæumsdagen, satte ord på, hvad svømmehallen har betydet for lokalsamfundet gennem de sidste 50 år.
– I 50 år har denne svømmehal været et samlingspunkt for mennesker i alle aldre. Det her er blevet mere end blot en svømmehal – det er blevet et levende fællesskab, et sted hvor venskaber opstår, og hvor vi støtter hinanden både i og uden for bassinet.
Det var en påmindelse om, at svømmehallen ikke blot er et sted for motion, men også et socialt knudepunkt, hvor mennesker mødes og deler deres liv med hinanden. Dette aspekt af svømmehallens rolle blev også understreget af centerleder Lene Oxholm Balisager, som delte sin personlige tilknytning til hallen.
Centerleder, Lene Oxholm Balisager, udtrykte stor tilfredshed med det betydelige engagement, der blev vist på jubilæumsdagen.
– Jeg var knap 1 år gammel, da svømmehallen blev bygget, og jeg er selv født og opvokset her i Strib, så jeg har selv gået til svømning her, faktisk med Rita, som sidder derhenne – hun var min svømmetræner, sagde hun og tilføjede, hvordan hun nu er chef for svømmehallen efter at have arbejdet der i ni år.
Lene beskrev den store opbakning på jubilæumsdagen som et bevis på svømmehallens betydning.
– Vi havde ikke forventet, at der ville komme så mange, men vi havde håbet på det. Jeg synes, det er fantastisk, at så mange bakker op om det, sagde hun og fortalte om de mange aktiviteter, der fandt sted på dagen, fra morgenmad og morgendukkert til pølser og masser af liv i hallen.
Claus Hansen, direktør i Lillebælt Sport og Kultur, satte også ord på dagens betydning, og hvad det betyder at svømmehallen stadig er en vigtig del i manges hverdag.
Claus Hansen reagerede hurtigt, da han blev spurgt, om han ikke skulle tage en tur op på tre meter.
– Det føltes dejligt at hoppe i vandet her på jubilæumsdagen. Jeg er født og opvokset her, og jeg har altid været en af dem, der har brugt svømmehallen – både i skolen og i fritiden, og med mine egne børn har jeg også været herude, sagde han og påpegede, hvordan svømmehallen fortsat er et centralt sted for fællesskab og motion i kommunen.
Hansen fremhævede også, at svømmehallen giver unge mennesker et alternativ til at bruge deres tid på andre måder end blot at sidde foran skærme.
– De får tit skældud for, at de gerne vil game og sidde for sig selv, men der er faktisk mange af dem, der gerne vil noget andet, hvis muligheden er der. Det giver god mening for mig, sagde han og understregede svømmehallens betydning som en positiv kraft i de unges liv.
En jubilæumsdag med historisk betydning
Jubilæumsdagen blev en fejring af et fællesskab og en institution, der har haft en dyb indflydelse på livet i Strib og omegn gennem et halvt århundrede. Fra de første spadestik i 1973 til dagens moderne faciliteter, har Strib Svømmehal bevaret sin rolle som et sted, hvor liv leves, og hvor mennesker mødes på tværs af generationer. Borgmester Johannes Lundsfryd afsluttede sin tale med en smukt formuleret refleksion over netop dette emne:
– I dag fylder svømmehallen jo 50 år, og 50 års præg sætter sine spor. Jeg er selv lige fyldt 50, så det ved jeg noget om. Jeg ved også, at 50 år er en god alder – man har opbygget livserfaring, man ved, hvad man står for, men man er endnu ikke blevet alt for stædig.
Hvis du ikke havde mulighed for at være til stede på jubilæumsdagen for Strib Svømmelhal, skal du ikke gå glip af at se indslaget, hvor borgmester Johannes Lundsfryd og Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur, symbolsk hopper i vandet. Se det her:
Fra den 1. september 2024 vil Advokatgruppen kunne byde velkommen i deres nye kontor i Port House, en del af det moderne og bæredygtige havnemiljø, Kanalbyen, i Fredericia. Den nye placering tilbyder en central beliggenhed med udsigt over Lillebælt, og giver fortsat Advokatgruppen mulighed for at tilbyde deres specialiserede juridiske rådgivning.
“Vi glæder os meget til at kunne byde vores klienter og samarbejdspartnere velkommen i vores nye lokaler,” udtaler Michael Sønderskov, advokat og partner hos Advokatgruppen.
Det nye kontor i Port House er ikke blot centralt placeret, men byder også på moderne faciliteter som rummelige mødelokaler, god tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede via elevator, samt bekvemme parkeringsmuligheder i parkeringshuset overfor bygningen.
Advokatgruppen vil fra deres nye Fredericia-kontor fortsat tilbyde juridisk rådgivning inden for områder som strafferet, arveret, skilsmisseret, erhvervsret – herunder overdragelse af virksomheder og generationsskifte – samt overdragelse af fast ejendom.
Om Advokatgruppen
Advokatgruppen, grundlagt i 1987, er et full-service advokatkontor med fokus på at yde specialiseret rådgivning inden for både erhvervsretten og privatlivets forhold. Med deres motto “Ret Ligetil” bestræber Advokatgruppen sig på at levere klar og forståelig juridisk rådgivning til en bred vifte af klienter, herunder foreninger, brancheforeninger og offentlige myndigheder. Ud over deres kontor i Fredericia har Advokatgruppen også kontorer i Horsens og Aarhus, hvor de arbejder med både danske og internationale retsforhold.
I dag blev det nye koncept A Live Concert præsenteret på Urbania Street Food i Fredericia. Dette initiativ lover unikke oplevelser, der ikke kun skal styrke fællesskabet, men også bidrage til et godt formål. Overskuddet fra disse arrangementer vil nemlig gå til Unge Lys – Trivselsfonden, som arbejder for at forbedre trivslen blandt unge, med særligt fokus på at bekæmpe ensomhed og mobning.
Konceptet A Live Concert er designet til at skabe mindeværdige aftener i hjertet af Fredericia, hvor deltagerne kan nyde en kombination af god mad, musikalske oplevelser og socialt samvær. Aftenen begynder med en lækker middag på et af byens spisesteder, hvor gæsterne kan nyde en nøje udvalgt menu, mens de bliver akkompagneret af livemusik.
Herefter fortsætter oplevelsen på Fredericia Musicalteater, hvor en DJ sørger for at sætte stemningen, inden et talentfuldt tributeband tager over. Publikum kan se frem til en aften fyldt med fællessang og nostalgi, hvor de største hits bringes til live på scenen. For dem, der ønsker at forlænge aftenen, åbner AHA Livestage dørene for et afterparty, der inkluderer to cocktails eller øl, entré og garderobe, og hvor dans og god musik fortsætter festen langt ud på natten.
En unik mulighed for at gøre en forskel
Bag konceptet står Henrik Kyhl, som fra starten har haft en stærk motivation for at gøre noget godt for andre.
– Jeg følte fra dag ét, at gøre noget for andre var magtpåliggende, fortæller Kyhl.
Han understreger, at målsætningen er, at folk går hjem fra arrangementet hæse af fællessang og fyldt med gode minder.
– “Vi kan alle synge med på det, siger han, og peger op på navnene, der i første omgang er en del af konceptet. Blandt andet med Seebach Tribute og Bryan Adams Jam, der skal ramme “syng med”-publikummet.
En af de særlige aspekter ved A Live Concert er, at det ikke kun handler om at skabe unikke oplevelser for deltagerne, men også om at støtte en god sag. Alt overskuddet fra arrangementerne vil nemlig gå til den nye fond, Unge Lys – Trivselsfonden. Denne fond har til formål at bekæmpe ensomhed og mobning blandt unge, to af de største udfordringer for unges trivsel i dag. Fonden er endnu ikke formelt stiftet, da der er nogle juridiske detaljer, der skal på plads, men ambitionerne er store, og forventningerne er, at midlerne fra A Live Concert vil være med til at kickstarte fondens arbejde.
Brian Løkkegaard, medejer af Urbania Street Food, er begejstret for initiativet og ser det som en kærkommen tilføjelse til byens kulturelle landskab.
– Jeg kan bedst lide at sætte gang i Fredericia. Da vi taler om det over fire dage i første omgang, så var det en fire gange så god idé. Vi håber, det er sat i vandet for at fortsætte efterfølgende, siger Løkkegaard, og understreger vigtigheden af at skabe oplevelser, der både gavner byen og dens indbyggere.
Støtte til lokale kræfter og fællesskab
Også Ole Justesen, administrerende direktør for Fredericia Musicalteater, er glad for at kunne være en del af dette initiativ.
– Det er dejligt at få mere i teatret end vores egentlige virke. Jeg tænkte, at det udover det, vi er sat i verden til, og derfor er vi med på anden måde. Vi stiller lokaler til rådighed til nedsat pris. Vi vil også gerne støtte børn og unge, så det falder godt sammen. Vi bakker også gerne op om byen. Det rammer ind i tomme dage på kalenderen, fortæller Justesen, som ser frem til at byde publikum velkommen til de kommende arrangementer.
Kyhl understreger, at A Live Concert er tænkt som en oplevelse for alle.
– Vi vil ikke ekskludere nogen, men favne bredt. Vi skal se, hvem der kan lege sammen, siger han, og håber, at konceptet vil appellere til mange forskellige grupper i byen. Der er også planer om at netværke med lokale virksomheder og skabe arrangementer på tværs af forskellige miljøer, så man ikke kun arbejder sammen på chefgangen, men også mødes til hyggelige aftener, hvor fællesskab og trivsel er i centrum.
Med en pris på 200 kroner per oplevelse er A Live Concert både en tilgængelig og attraktiv mulighed for byens borgere at deltage i kulturelle arrangementer, samtidig med at de støtter et vigtigt formål. De første fire koncerter er allerede planlagt, og datoerne for de kommende arrangementer er som følger:
Bryan Adams Tribute: 29. november 2024
Rigtige Mænd: 7. marts 2025
Keen on Queen: 4. april 2025
Seebach Tribute: 9. maj 2025
Med lanceringen af A Live Concert i dag er der skabt en ny platform i Fredericia, hvor gode oplevelser og gode formål går hånd i hånd. Det er en unik mulighed for at nyde en aften fyldt med musik og fællesskab, samtidig med at man bidrager til at gøre en reel forskel for unge i byen.
En voldsom hændelse fandt sted i en Rema 1000 butik på Brovejen i Middelfart tidligt om morgenen fredag d. 23. august 2024. En 36-årig mand fra Ringkjøbing-Skjern kommune blev sigtet efter at have forårsaget omfattende skade i butikken.
Ifølge Fyns Politi gik den sigtede ind i butikken, hvor han tog flere 1,5 liters sodavand og hældte dem ud på gulvet samt over flere vinflasker. Hændelsen eskalerede, da manden begyndte at optræde voldeligt ved at kaste med flaskerne og råbe højlydt i butikken.
Politiet blev hurtigt tilkaldt, og den 36-årige mand blev sigtet for sine handlinger. Sagen efterforskes nu, og politiet arbejder på at klarlægge de nærmere omstændigheder bag hændelsen.
En borger fra Middelfart har indberettet et tab af den forreste nummerplade fra sin personbil. Ifølge Fyns Politi blev hændelsen anmeldt fredag d. 23. august 2024, men borgeren kunne ikke præcisere, hvornår eller hvor nummerpladen kunne være tabt.
Anmelderen bemærkede tabet, da vedkommende befandt sig på Grønningen i Middelfart. Det er dog uklart, om nummerpladen blev tabt på dette sted, da anmelderen ikke havde en præcis idé om tid og sted for tabet. Anmelderen har heller ikke nogen mistanke om, at nummerpladen skulle være blevet stjålet.
Fyns Politi opfordrer borgere til at være opmærksomme på fundne nummerplader og kontakte politiet, hvis de støder på en efterladt nummerplade i området.
