Skovlandbrug kan give mere klimavenlige landbrug

Af
Andreas Andreassen
-
0

Årets Klimavirkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet er på gaden og her optræder en ny metode, som potentielt kan gøre danske landbrug mere produktive, mere klimavenlige og mere modstandsdygtige overfor ekstremt vejr. Der er tale om skovlandbrug, og selvom den stadigvæk kræver innovation, er den stille og roligt ved at blive en del af det danske landskab.

Malkekvæg i læhegn og skov; valnødder, æbler og krydderurter mellem hinanden; grise, der roder i jorden under popler; kødkvæg, der græsser i skyggen af frugttræer; høns, der hakker i jorden under pil til brændsel og kompost; læhegn, der omkranser korn- og majsmarker.  

Alt sammen eksempler på skovlandbrug, som man ifølge Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan finde i det danske landbrugsland fra Nordsjælland over Fyn og Samsø til Vendsyssel i Nordjylland.

Begrebet skovlandbrug dækker over landbrugssystemer, hvor træer akkompagneres af andre planter eller dyr. Metoden vinder lige så stille frem som dyrkningsform i dansk landbrug. Og med god grund, forklarer Kiril Manevski, der er forsker og seniorrådgiver på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Skovlandbrug kan nemlig hjælpe med at nedbringe udledningen af klimagasser.

”Træer binder kulstof mere effektivt og i længere tid end mange andre planter. Det skyldes blandt andet, at de ikke hverken fældes eller beskæres hvert år, og selv når stammer og grene høstes, efterlader de et stort rodnet, som bevarer kulstof i jorden”.

Derfor er skovlandbrug i år kommet med i Klimavirkemiddelkataloget. Det er et katalog over forskellige initiativer, der kan nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.  Det udgives hvert år af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som en del af den forskningsbaserede rådgivning, Aarhus Universitet udfører er for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Mindsker udledning af lattergas og CO2

Klimafordelene ved skovlandbrug består ikke alene i bindingen af kulstof, forklarer Kiril Manevski, der udover at være PhD i agroøkologi også er medforfatter til Klimavirkemiddelkataloget. En anden vigtig effekt er, at træerne ændrer jordens kvælstofcyklus.

”Forskning viser reduceret nitrifikation og stabilisering af reaktivt kvælstof i skovlandbrug uden dyr. Når skovlandbrug integreres med dyr, ser vi at træerne fordeler dyrenes kvælstofudledning ud over området. Og det betyder i sidste ende, at der udledes mindre lattergas”, forklarer Kiril Manevski om den klimagas, hvis effekt er 310 gange større end effekten af CO2.

Endelig er brugen af tungt maskineri, der forbrænder dieselolie, ofte mindre i skovlandbrug end i konventionel kornproduktion, og derfor er udledningen af CO2 også mindre end i traditionelle dyrkningssystemer. Og det er yderst relevant efter, at Den Grønne Trepart i juni landede en aftale, som indebærer, at danske landmænd fra 2030 skal betale en afgift på deres udledning af klimagasser.

Kendt fra sydlige himmelstrøg

Har man været på ferie i Sydeuropa, har man måske set pinjetræer mellem rækker af vinstokke eller de eftertragtede sortfodsgrise, som roder efter agern i jorden under egetræer.

Skovlandbrug er mere almindeligt i sydpå, men faktisk stammer konceptet fra endnu varmere himmelstrøg, hvor nyttetræer kombineres med grøntsager som rodfrugten jams, og kakao- og kaffeplanter med fordel kan dyrkes i skyggen af større træer.

I Danmark er konceptet relativt nyt, og det betyder, at selvom der findes mange videnskabelige studier fra andre klimabælter, er der kun få af dansk praksis.

”I skovlandbrug er der en stor akkumulativ effekt over tid, som vi kan undersøge ved at lave længerevarende, danske studier. Og så har vi brug for at kunne måle den fulde optagelse af kulstof i træernes rødder, hvilket er vanskeligt, fordi de stikker så dybt ned i jorden”, forklarer Kiril Manevski.

Øger biodiversitet og mindsker sprøjtemidler

Selvom skovlandbrug stadigvæk kun udgør en lille andel af det danske landbrugsareal, tror Kiril Manevski at der er muligheder og en stigende interesse i både Danmark og resten af EU. Og med det store fokus på både klima, miljø og biodiversitet er det ikke mærkeligt, for skovlandbrug bidrager på alle parametre. Kiril Manevski forklarer:

”Uanset hvilken type skovlandbrug, der er tale om, øger det biodiversiteten. Træerne er værter for mange andre arter, og de arter vokser i både variation og antal, når landskabet bliver mere forskelligartet”.

Det er nemmere at skabe en sund jord i skovlandbrug, fordi jorden ofte bearbejdes mindre end i intensive monokulturer. Det betyder mindre jordpakning, flere insekter og orme, samt et rigere mikrobiologisk liv. Og så hjælper træernes rodnet med at holde på jorden i perioder med meget regn. Men fordelene stopper ikke her.

”I skovlandbrug anvender man desuden typisk mindre pesticider og gødning end i traditionelle landbrug, og det betyder, at miljøbelastningen er mindre”, siger Kiril Manevski.

Endelig er træer med til at regulerer temperaturen for både dyr og planter. De giver skygge på solrige dage og læ, når det blæser og regner. Det giver en robusthed i perioder med ekstremt vejr. Og samtidig giver de varierede områder en beskyttelse for fx høns, der kan gemme sig for rovfugle under træer og buske. På den måde stimuleres dyrenes naturlige adfærd, hvilket resulterer i bedre dyrevelfærd.

Så er der overhovedet nogen ulemper?                   

Ifølge Kiril Manevski skal der udvikles og etableres nogle mere økonomisk rentable systemer, før skovlandbrug i Danmark kan konkurrere med de nuværende, intensive dyrkningssystemer. Forskning, som han og flere kollegaer fra Aarhus Universitet har deltaget i, peger på en let tilgængelig kombination af græs og kløver i samspil med nogle af de hurtigt voksende træer, som pil og poppel, der kan afsættes til for eksempel bioenergi.

Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at man har at gøre med en dynamisk, biologisk proces, som involverer stor variation og konkurrerende planter eller arter.

“Afgrøderne skal udvælges nøje, men der er nogle generelle principper, som er velafprøvede. Så vi starter ikke fra nul og ser meget gerne en fortsat innovation på området”, siger Kiril Manevski.

Og faktisk har han allerede taget hul på næste projekt om skovlandbrug, nemlig en artikel, der gennemgår og evaluerer skovlandbrugets rolle i en holistisk landbrugs- og fødevarepolitik, herunder dets potentiale for kulstoflagring i jorden. Artiklen skriver han i samarbejde med forskerkollegaer fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Løvpuster og buskrydder stjålet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra en garage er der stjålet en løvpuster og en buskrydder.

Man har opbrudt en port til en garage i Jernbanegade i Fredericia mellem onsdag klokken 15:00 og torsdag klokken 09:30. Fra garagen er der stjålet en løvpuster og en buskrydder.

Vind og sol overgår fossile brændstoffer i EU for første gang

Af
Andreas Andreassen
-
0

I første halvdel af 2024 nåede EU en bemærkelsesværdig milepæl i sin grønne omstilling, hvor elektricitet genereret fra vind- og solenergi for første gang oversteg produktionen fra fossile brændstoffer.

Den europæiske energiudvikling er under hastig forandring efter sikkerhedsbilledet i Europa ændrede sig, og dermed et klart politisk ønske om mindre afhængighed af den russiske energiproduktion. Nu understreges den hurtige transformation af Europas energilandskab. Ifølge en nylig rapport fra analysefirmaet Ember genererede vind- og solenergi tilsammen 30% af EU’s elektricitet i de første seks måneder af 2024, mens fossile brændstoffer stod for 27%.

Energiudvikling kommer efter flere års målrettet indsats for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og øge brugen af vedvarende energikilder. Fossile brændstoffer, som kul og gas, har historisk set været rygraden i Europas energiforsyning. Men de seneste års klimakrise, politiske beslutninger som følge af særligt den sikkerhedspolitiske ændring i Europa og økonomiske incitamenter har accelereret skiftet mod grønnere alternativer. I første halvdel af 2024 faldt produktionen af elektricitet fra fossile brændstoffer med 17% sammenlignet med samme periode i 2023, hvilket svarer til en nedgang på 71 terawatt-timer (TWh). Især kul- og gasproduktion oplevede markante fald på henholdsvis 24% og 14%.

På trods af dette fald i fossil energi steg elektricitetsefterspørgslen i EU med 0,7% i de første seks måneder af 2024, efter flere års fald. Væksten i vedvarende energikilder ikke kun har kompenseret for faldet i fossile brændstoffer, men også har imødekommet den stigende efterspørgsel.

– Vi er vidne til et historisk skift, og det sker hurtigt, siger Chris Rosslowe, Senior Energy & Climate Data Analyst hos Ember og tilføjer

– Hvis medlemslandene kan opretholde momentum i udbygningen af vind- og solenergi, vil afhængigheden af fossile brændstoffer virkelig begynde at aftage.

Vind- og solenergi var de største drivkræfter bag dette skift. Vindenergi voksede med 9,5%, mens solenergi steg med imponerende 20% i første halvdel af 2024. Denne vækst er ikke kun resultatet af flere års politiske beslutninger, men også af teknologiske fremskridt og økonomiske faktorer. Omkostningerne ved solpaneler og vindmøller er faldet betydeligt i de seneste år, hvilket har gjort det mere økonomisk levedygtigt at investere i disse teknologier.

Som et resultat af den stigende brug af vedvarende energikilder er emissionerne fra elproduktionen faldet betydeligt. I første halvdel af 2024 faldt emissionerne med 17% sammenlignet med samme periode året før og er nu næsten en tredjedel lavere end i første halvdel af 2022. Denne reduktion er uden fortilfælde over en så kort periode og viser EU’s hurtige fremskridt i at reducere sit klimaaftryk. Faktisk har de seneste år vist nogle af de største fald i emissioner i nyere tid, især sammenlignet med de perioder, hvor Covid-19-pandemien påvirkede energiefterspørgslen.

Selvom fremskridtene har været imponerende, advarer rapporten om, at vedvarende energikilder kræver fortsat politisk støtte for at opretholde denne vækst. Der er stadig mange barrierer for integration af vind- og solenergi, herunder forbedring af nettilslutninger og andre infrastrukturmæssige udfordringer. For at sikre, at de økonomiske, sikkerhedsmæssige og klimamæssige fordele ved vedvarende energi realiseres fuldt ud i hele Europa, vil det være nødvendigt med fortsatte politiske tiltag og investeringer.

Den hurtige udbygning af vind- og solenergi afspejler en mere permanent ændring i EU’s energilandskab. Ifølge forventninger fra Wind Europe vil der blive installeret 15,8 gigawatt (GW) vindkapacitet i EU i 2024, mens SolarPower Europe forudsiger 62 GW solcellekapacitetstilføjelser i samme periode. Disse kapacitetsforøgelser betyder, at vind- og solenergi forventes at fortsætte med at overgå fossil produktion, selv i de kommende år.

Et eksempel på den succesfulde udbygning kan ses i Tyskland, hvor reformer har reduceret bureaukratiet og øget incitamenterne for installation af solcelleanlæg. Dette har resulteret i, at der alene i de første fire måneder af 2024 blev tilføjet 5 GW solcellekapacitet, hvilket allerede opfylder landets kapacitetsmål for året. Ligeledes har åbningen af den nye 0,76 GW Hollandse Kust Noord offshore vindmøllepark i Holland i december 2023 resulteret i en betydelig stigning i vindenergiproduktionen i 2024.

Selvom disse fremskridt er lovende, er det klart, at Europa står over for betydelige udfordringer i de kommende år. For at opretholde den nuværende vækst og sikre, at omstillingen til vedvarende energi fortsætter, er det afgørende med veludformede og implementerede incitamentsordninger. Markedet alene vil ikke være tilstrækkeligt til at drive den nødvendige acceleration af vedvarende energikilder. Et godt eksempel på en vellykket politisk intervention er Tyskland, hvor solcelleudbygningen fortsætter i højt tempo takket være målrettede støtteordninger.

Desuden skal ikke-markedsmæssige barrierer, som kapacitetsbegrænsninger i elnettet, også overvindes. Dette er særligt tydeligt i Holland, hvor elnettet har haft svært ved at følge med landets solcelleboom. Det viser, at der er behov for investeringer i infrastrukturen for at understøtte den fortsatte vækst i vedvarende energikilder.

Der er allerede gjort fremskridt i udviklingen af politikker til at tackle disse udfordringer, men hurtig handling er nødvendig for at låse op for en hurtigere vækst i vedvarende energi. Ursula von der Leyens genudnævnelse som formand for Europa-Kommissionen bekræfter et fortsat mandat til at levere på Green Deals ambitiøse mål, og hun er fortsat fast besluttet på at sikre, at EU forbliver en global leder inden for klimaindsats.

Den første halvdel af 2024 viser, at EU’s elektricitetstransition er godt i gang. Vind- og solenergi har bevist, at de kan vokse hurtigt nok til at opfylde efterspørgslen og skubbe fossile brændstoffer ud af energimikset. Men for at opretholde denne omstilling kræves der vedvarende politisk engagement og strategiske investeringer. Europas rejse mod en grønnere fremtid er langt fra afsluttet, men de seneste fremskridt viser, at en fremtid fri for fossile brændstoffer er inden for rækkevidde.

Patrick inviterer alle med på turen

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Patrick før afgang. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericai AVISEN

På en fugtig græsplæne sætter Patrick Cakirli sig ned og gør sig klar til en samtale med Middelfart Avisen. “Giv mig lige to sekunder, så sætter jeg mig ned i noget græs her. Ja, her slår jeg mig ned… Okay, det er godt nok lidt fugtigt her. Nå, sådan er det,” siger han med et smil i stemmen, da vi ringer ham op. Han har en særlig grund til at sætte sig ned i dag. Det er nemlig en del af en langt større rejse – både fysisk og følelsesmæssig.

Fra den 5. august til den 11. oktober vandrer Patrick over 2.000 kilometer gennem alle landets kommuner som en del af March mod Ensomhed, et initiativ, han startede i 2017 for at sætte fokus på ensomhed i Danmark. Den 30. august kl. 08.00 går han 31,3 kilometer fra Middelfart Rådhus til Assens Rådhus, og i den forbindelse spørger han ydmygt, om andre vil snøre vandrestøvlerne og følge med på noget af turen.

– Det er selvfølgelig gratis at deltage, og I bestemmer helt selv, hvor og hvor langt I vil gå med, opfordrer han.

Initiativet blev født ud af Patricks egne oplevelser med ensomhed.

– Det der gjorde, at jeg startede dette initiativ tilbage i 2017, er i høj grad, at jeg selv har haft det rigtig svært i mange år, fortæller han.

Opvokset på tre børnehjem og i en plejefamilie, har han haft ensomhed tæt inde på livet gennem hele sin barndom og ungdom. I slutningen af 2016, hvor han ramte sit livs lavpunkt, delte han et opslag på sociale medier og inviterede folk til at møde ham foran Københavns Rådhus. Til hans overraskelse mødte 17 fremmede mennesker op, og det blev startskuddet til en ny mission i hans liv.

– Da jeg ramte mit livs lavpunkt i slutningen af 2016, delte jeg et opslag på de sociale medier, hvor jeg skrev, at jeg desperat havde brug for at møde nye mennesker. Jeg var ensom og gik igennem den sværeste periode i mit liv. Jeg skrev, at jeg ville sidde på trapperne foran Københavns Rådhus fra kl. 14 til 20 og at jeg havde sorte bukser og en North Face-taske på.

Herefter blev March mod Ensomhed en stor succes, og Patrick fortæller, hvordan han pludselig følte et større ansvar for andre ensomme og derfor valgte at forlade sit studie.

– Fra den ene dag til den anden var jeg lige pludselig i Go’ morgen Danmark, Go’ aften Danmark og mange andre steder. Det gjorde, at rigtig mange mennesker rakte ud til mig og skrev, at de havde det ligesom mig. Det vækkede en ansvarsfølelse hos mig, så jeg besluttede få måneder senere at forlade mit studie som webudvikler for i stedet at skabe et initiativ, der hvert år kunne være med til at sætte fokus på ensomhed.

Og March mod Ensomhed vokser stadig år for år.

– Nu er det syvende gang, jeg gør det, og det vokser og vokser, og vi bliver flere og flere. Sidste år samarbejdede vi med 63 kommuner, og i år samarbejder vi med 72 kommuner, siger Patrick.

Kort over dette års rute, som inkluderer Middelfart. Foto: Patrick Cakirli.

Den stigende opbakning viser, at hans budskab når ud til stadig flere mennesker i hele landet, og han værdsætter hvert eneste skridt, der bliver taget sammen med ham.

For folk fra Middelfart, der ønsker at støtte Patrick og March mod Ensomhed, er der flere muligheder. Man kan gå med på ruten fra Middelfart mod Assens, selv hvis man kun ønsker at deltage i en del af turen.

– Vi værdsætter hvert eneste skridt, understreger han.

Man kan også bidrage til landsindsamlingen, som støtter velgørende formål, eller følge March mod Ensomhed på sociale medier for at sprede budskabet yderligere.

Patrick er klar til at tage imod enhver form for støtte og ser frem til at møde både nye og kendte ansigter på sin vej.

– Jeg glæder mig til at se alle. Jeg håber, at så mange som muligt har lyst til at komme og deltage i dette års March mod ensomhed. Hvis ikke, så håber jeg, at de vil sætte kryds i kalenderen til næste år, siger han.

Patricks rejse handler ikke kun om at gå fra ét punkt til et andet. Det handler om fællesskab, støtte og om at sætte ensomhed på dagsordenen som en sundheds- og samfundsudfordring, og hans koncept er simpelt: Han må ikke gå, medmindre han har følgeskab, ellers står han stille. På den måde bliver hans vandring et symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

For mere information om March mod Ensomhed og hvordan man kan deltage, kan interesserede besøge begivenhedens side på Facebook.

Patrick afslutter samtalen med en varm tak og en opfordring:

– Det vil betyde meget for mig, hvis man vil støtte vores landsindsamling. Det vil helt klart betyde meget for mig og selvfølgelig rigtig mange andre.

Ny folketingskandidat blev valgt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Torsdag aften afholdt Socialdemokratiet i Fredericia en ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny folketingskandidat. Arrangementet fandt sted hos 3F på Venusvej, hvor omkring 50 medlemmer var mødt op for at deltage i processen. Valget af Maria Radoor som kandidat blev gennemført uden modkandidater, og efter en kort generalforsamling, hvor valget var den eneste sag på dagsordenen, blev mødet afsluttet efter en halv times tid.

Den eneste reelle sag på dagsordenen var valget af folketingskandidat, og der havde bestyrelsen arbejdet på at finde en i sommerens løb. Valget faldt på Maria Radoor, og der var ikke opstillet nogen modkandidater til hende.

Før valget blev Maria Radoor præsenteret af Socialdemokratiets lokalformand, Karsten Cordtz. Han indledte med at understrege vigtigheden af dette valg for partiet:

– Dette er vores tredje generalforsamling i år, og det seneste møde har tydeligt understreget, at en af vores store opgaver er at finde en folketingskandidat. Derfor har bestyrelsen, efter grundige overvejelser på generalforsamlingen, arbejdet intensivt med dette spørgsmål. Vi har nedsat et kandidatudvalg, som har arbejdet med at screene potentielle kandidater. Kandidatudvalget har nu besluttet at indstille en kandidat til bestyrelsen, og det er denne kandidat, vi skal behandle i dag. Bestyrelsen er enige om at anbefale Maria Radoor som ny folketingskandidat. Maria vil senere præsentere sig nærmere, sagde lokalformanden.

Karsten Cordtz under præsentationen. Foto: AVISEN

Cordtz fremhævede nogle af de faktorer, der gør Maria Radoor til en stærk kandidat. Han bemærkede, at Radoor havde opnået et bemærkelsesværdigt resultat ved EP-valget med 7.743 stemmer.

– Dette er særligt imponerende, da det var første gang, Maria stillede op til et valg. Hun blev også betegnet som ‘best of the rest’ i Sydjyllands nordkreds, hvilket betyder, at hun fik det højeste antal stemmer blandt de kandidater, der ikke blev valgt til Bruxelles. Blandt alle kandidater i landet var hun blandt de 30 bedst placerede. Denne præstation er et bevis på hendes evner, og vi er glade for, at hun har valgt at stille sig til rådighed for os, sagde Cordtz.

Cordtz roste også Radoor for hendes klare sociale og grønne profil og pointerede, at hun ikke kommer fra en lang karriere i DSU eller partiapparatet.

– Hun kommer fra hverdagen, hvilket jeg mener kan være en fordel. Hun repræsenterer ikke bare en teoretisk tilgang, men kan møde folk i deres dagligdagsproblemer på en forståelig måde, forklarede Karsten Cordtz.

Maria Radoors egen præsentation

Der var fuld opbakning til Maria Radoor, da stemmesedlerne kom i vejret. Foto: AVISEN

Efter bestyrelsens anbefaling talte Maria Radoor selv og gav en personlig præsentation af sin baggrund og motivation:

– Jeg er født ind i en socialdemokratisk arbejderfamilie. Mine bedsteforældre var meget aktive i politik, og jeg deltog ofte i 1. maj-arrangementer og valgforberedelser. Min bedstefar var kredsformand i Holbæk. Jeg flyttede til Kolding for 14 år siden, da jeg mødte min mand, og bor nu sammen med ham og vores to piger i en villa, sagde Radoor.

Radoor fortsatte med at beskrive sin faglige baggrund og erfaring:

– Jeg er uddannet i folkesundhedsvidenskab med specialisering i global sundhed samt i ernærings- og sundhed. Jeg har desuden en professionsbachelor i ernæring og sundhed. I seks år har jeg drevet min egen virksomhed med beskæftigelsesrettede tilbud i Fredericia og Kolding. Vi har hjulpet psykisk syge med at komme på arbejdsmarkedet gennem træningsforløb og dagligdagsarbejde, sagde hun.

Hun fortalte om sin beslutning om at trække sig fra virksomheden for at fokusere på det sociale område:

– Jeg har for nylig valgt at trække mig fra den daglige drift af virksomheden for at fokusere på det sociale område. Jeg skal begynde i et lignende tilbud i Vejle, som har fokus på samme opgaver. Jeg brænder for at sikre, at alle, uanset deres udfordringer, får en meningsfuld plads i samfundet, og jeg ønsker at arbejde for dette, sagde Maria Radoor.

Maria Radoor på talerstolen. Foto: AVISEN

Hun afsluttede med at tale om sine fremtidige planer og ambitioner:

– Min erfaring fra EP-valget har været positiv. Selvom jeg havde håbet på et endnu bedre resultat, er jeg tilfreds med det, jeg opnåede. Jeg vil fortsætte med at bygge på dette momentum og bruge erfaringerne til at styrke min kampagne fremadrettet. Jeg planlægger at samarbejde med Christian Bro om at besøge lokale virksomheder og fremme Fredericias styrker og profiler, sagde Radoor sluttede:

-´Jeg er ny i politik og har ikke en lang karriere i DSU eller partiapparatet bag mig. Jeg kommer direkte fra arbejdsmarkedet og vil arbejde hårdt på at sætte mig ind i komplekse sager og bringe relevante emner på banen. Jeg har tidligere haft et kampagneteam fra EP-valget i Kolding, som gerne vil hjælpe mig igen. Jeg ser frem til at etablere et kampagneteam og håber på støtte fra alle, der ønsker at være med i denne indsats.

Uden indvendinger blev Maria Radoor valgt. Derefter fulgte rosende ord med på vejen fra medlemmerne under punktet eventuelt. Her blev der blandt andet opfordret til, at man husker at få stemt personligt til folketingsvalget, da det har været et problem for Socialdemokratiet i Fredericia ved de seneste folketingsvalg. Samtidig var der rosende ord med på vejen fra flere af medlemmerne, som havde oplevet den nyvalgte kandidat i EP-valgkampen.

Bliv klogere på FHK’s pokalmodstander

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Håndboldklub indleder sæsonen med et spændende opgør, når de fredag aften møder HC Midtjylland på udebane i ottendedelsfinalen i pokalturneringen. AVISEN giver dig her et indblik i, hvad der venter FHK, når de træder ind på banen mod en modstander med store ambitioner.

HC Midtjylland er en klub, der drømmer om at spille sig op i den bedste danske håndboldliga, og de er ikke alene om den ambition i 1. division. Blandt de mest markante konkurrenter finder vi HØJ, der ses som det mest ambitiøse hold i rækken, efterfulgt af Aarhus Håndbold, og andre solide klubber som Lemvig-Thyborøn Håndbold, Skive og HC Midtjylland selv. Kigger man nærmere på HC Midtjyllands trup, forstår man, hvorfor klubben vil blande sig blandt de bedste – det er et hold, der vil være med, hvor det er sjovt.

En af de store forstærkninger til HC Midtjylland denne sæson er Matias Helt Jepsen, en spiller med dybe rødder i Herning-klubben. Helt, som har fået sin håndboldopdragelse i netop denne klub, er vendt hjem efter flere år på højeste niveau, både i Danmark og udlandet. Han har tidligere spillet for AG København, Fredericia Håndboldklub og Ribe-Esbjerg, inden han tog turen til udlandet, og nu er han klar til at bringe sin erfaring og sine evner tilbage til 1. division.

En anden nøglespiller på HC Midtjylland-holdet er Matias Damgaard, som i flere sæsoner har været en markant profil i 1. division. Damgaard er ingen fremmed for FHK – han var blandt andet en afgørende faktor, da han tidligere i sin karriere hos Skive IK var med til at sende Fredericia Håndboldklub ud af pokalturneringen i Gudmundur Gudmundssons debutkamp som cheftræner for FHK.

HC Midtjylland har også styrket sig på målmandsposten med to nye spillere, Simon Egtved og Rasmus Døssing. Begge har erfaring fra den danske liga, dog primært som reserver i henholdsvis Lemvig-Thyborøn og KIF Kolding. Det bliver spændende at se, hvordan de vil klare sig i et miljø, hvor de forventes at spille en afgørende rolle for et hold med ambitioner om at være et tophold i 1. division.

Selvom FHK går ind til kampen som favoritter, skal de ikke tage noget for givet. Pokalturneringen har allerede budt på flere store overraskelser i denne sæson. I den seneste runde sendte FIF ligaholdet TMS Ringsted ud af turneringen, og nyoprykkede Grindsted har hidtil overrasket ved at slå både Ribe-Esbjerg og Mors-Thy ud af pokalen. Disse eksempler viser, at alt kan ske, når der spilles pokalhåndbold, og at favoritterne aldrig kan føle sig sikre.

Kampen mellem HC Midtjylland og FHK fløjtes i gang fredag klokken 19:00. Det bliver en spændende dyst, hvor FHK skal være klar fra første fløjt, hvis de vil undgå at blive endnu en overraskelse i årets pokalturnering

Mod statistikken: FC Fredericia forblev målløse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Da FC Fredericia søndag mødte Hvidovre og tabte 1-0, var det en kamp, der stred imod statistikkerne. FC Fredericia havde et massivt spilovertag gennem størstedelen af opgøret, og derfor var det bemærkelsesværdigt, at holdet ikke formåede at score, hvilket ellers har været kendetegnende for dem i denne sæson.

På trods af et overbevisende spil, hvor Fredericia dominerede mellem felterne og skabte flere store chancer, manglede holdet den sidste skarphed i afslutningerne. Det besynderlige resultat, hvor Fredericia gik målløse fra banen, kan især tilskrives den manglende kynisme foran mål. Hvidovre vandt kampen med en smal margin, selvom spillet på banen indikerede, at Fredericia burde have trukket sig sejrrigt ud.

Ser man på FC Fredericias præstation i denne kamp, kunne man argumentere for, at det måske var deres bedste indsats i sæsonen. Selvom holdet tidligere har sikret sig sejre mod klubber som AC Horsens, Vendsyssel og Esbjerg, var spillet i denne kamp på et niveau, der kan være svært at ignorere. Det er derfor et opsigtsvækkende postulat at sige, at FC Fredericia spillede sæsonens bedste kamp, på trods af nederlaget.

Mellem felterne fungerede spillet, og holdet formåede at skabe de rette chancer, men den afgørende faktor – målene – udeblev. Ser man på statistikken over “Expected Goals” (xGoals), som er et mål for, hvor mange mål et hold statistisk set burde score baseret på chancerne, lå FC Fredericia på 1,8. Dette indikerer, at holdet burde have scoret mindst ét mål. På den anden side havde Hvidovre en xGoals-værdi på 1,3, hvilket statistisk set gør deres ene mål forventeligt.

Denne manglende skarphed foran mål har været en sjældenhed for Fredericia, og det er ikke ofte, at de efterlader chancerne udnyttede. I denne kamp blev ineffektiviteten dog en kostbar lærestreg, og det blev tydeligt, at selv de bedste præstationer ikke nødvendigvis resulterer i point, hvis ikke bolden ender i nettet.

FC Fredericia har nu muligheden for at rette op på deres effektivitet, når de på søndag møder HB Køge, rækkens bundhold, på udebane. Det kommende opgør byder på en chance for at genfinde målnæsen og bygge videre på det gode spil fra Hvidovre-kampen, blot med en forbedret afslutningsevne. Med et spil, der allerede fungerer godt mellem felterne, handler det for Fredericia nu om at omsætte chancer til mål – en nøgle til at sikre de nødvendige point i de kommende kampe.

Kolding får høj placering på ny rangliste

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kolding Kommune har sikret sig en 12.-plads på Dansk Erhvervs nye rangliste “Forudsætninger for regional vækst”. Især på rammevilkåret Arbejdskraft scorer Kolding højt, hvilket er en af de mest afgørende faktorer for kommunens samlede placering. Fredericia placeres samlet som nummer 42, Middelfart nummer 21 og Vejle nummer 15.

Rapportens hovedbudskab er, at landets kommuner først og fremmest skal fokusere sin handlekraft på de fire udvalgte rammevilkår: Arbejdskraft, Levendebymidter, Grønomstilling og Digitalisering.

Dansk Erhvervs nye analyse konkluderer, at der er gode vækstforudsætninger i Kolding Kommune, som samlet set placerer sig på en 12.-plads ud af 93 kommuner baseret på 11 forskellige rammevilkår. Blandt disse er det især Arbejdskraft, hvor Kolding skiller sig ud med en imponerende 4.-plads.

“Det er meget tilfredsstillende, at vi generelt placerer os så flot, og især at vi ligger så højt på Arbejdskraft,” udtaler borgmester Knud Erik Langhoff. “Vi har i de seneste år arbejdet intensivt på at skabe de bedste rammer for erhvervslivet, med særligt fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til vores stærke erhvervsliv. Et stærkt samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, som kommunen understøtter, er en af vores prioriteter.”

Borgmesteren fremhæver desuden, at Kolding Kommune opnår en topplacering på sagsbehandlingstider inden for miljøområdet.

Kolding scorer også højt på andre rammevilkår som Transport og mobilitet, Offentligt og privat samarbejde, Turisme, kultur og oplevelser samt Skat og administration.

9.-plads i overordnet erhvervsservice

Kolding Kommune indtager også en 9.-plads i kategorien Overordnet erhvervsservice.

“Det er meget glædeligt at se, at Kolding har et byråd, som prioriterer gode rammer for erhvervslivet, og at samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet er styrket. Ranglisten viser, at Koldings virksomheder klarer sig rigtig godt, og at vi følger med udviklingen,” pointerer Morten Bjørn Hansen, direktør for Business Kolding.

Kolding Byråd har netop vedtaget en ny erhvervspolitik, som skal muliggøre investeringer i bæredygtig vækst gennem partnerskaber.

Fakta om Dansk Erhvervs analyse

Analysen er baseret på statistiske data fra offentligt tilgængelige kilder og suppleres med spørgeskemadata fra mindst 30 virksomheder i hver kommune. Disse virksomheder afspejler Dansk Erhvervs medlemsfordeling på tværs af brancher og størrelse.

Læs analysen her

forudsatninger-for-regional-vakst-2024Download

Naturbrand på mark i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Klokken 14:46 modtog beredskabet en melding om en naturbrand på en mark i Fredericia. Branden er lokaliseret på en mark i Trelde, lige inden byskiltet.

På stedet arbejder to brandbiler på at få kontrol over branden, og brandfolkene er i gang med slukningsarbejdet.

Det er i dag meget varmt i Fredericia med temperaturer omkring 30 grader, hvilket kan have bidraget til brandens opståen. Man kunne se, at det ulmede flere forskellige steder på marken, hvilket gør slukningsarbejdet mere udfordrende.

Foto: AVISEN

Problem at spareforslag offentliggøres

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericias budgetproces har været præget af kritik og forvirring, ifølge løsgænger Karsten Byrgesen. Byrgesen giver en kritisk vurdering af, hvordan budgetdiskussionerne er blevet håndteret og offentliggjort.

Der er sagt og skrevet meget om budgetprocessen i Fredericia. Nu kommer Karsten Byrgesen på banen og kommer med en holdning til emnet, der har været overladt til det enkelte udvalg.

– Det ville være ideelt, hvis vi kunne opnå et resultat, hvor udvalgenes budgetter balancerer. Men vi må spørge os selv, hvem der sidder i udvalget, siger Byrgesen.

Han påpeger, at ikke alle partier er repræsenteret i de relevante udvalg, hvilket skaber problemer for beslutningstagningen. Ifølge Byrgesen er det problematisk, at beslutninger træffes i udvalg, der ikke har en klar forbindelse til de øvrige udvalg eller til den overordnede prioritering.

– Ideen om at ændre udvalgenes rolle er god, men måden det er blevet gennemført på, skaber forvirring. Resultatet er, at vi i udvalgene præsenterer, hvad vi vil støtte og hvad vi ikke vil støtte. Disse udtalelser bliver derefter præsenteret som beslutninger, men det er ikke nødvendigvis det, der ender med at blive besluttet, siger Karsten Byrgesen.

Byrgesen nævner et konkret eksempel med Kultur- og Idrætsudvalget, som foreslår nedskæringer på nogle aktiviteter, samtidig med at de ønsker at holde Radio Mælkebøtten åben. Han påpeger, at andre udvalg måske ikke er enige i disse forslag, og at den overordnede prioritering kan ændre sig.

– Dette betyder, at vi sender et budskab til borgerne, som vi ikke kan garantere, da forhandlingerne ikke er startet. Det er en stor del af problemet, siger Byrgesen.

Byrgesen kritiserer også den manglende åbenhed i processen.

– Det er fint, at vi som udvalg kan diskutere økonomi, men det er problematisk, når beslutninger offentliggøres, før de er endeligt vedtaget. Det skaber misforståelser og fejlinformation, og kan resultere i, at nogle er tilfredse, mens andre er utilfredse eller forvirrede. Dette skaber en situation, hvor det ser ud som om, alle beslutninger allerede er truffet, selvom de ikke er det, forklarer Karsten Byrgesen.

Han mener, at processen burde have været ændret, så alle parter kunne blive hørt, før udvalgene begyndte deres arbejde.

– Det ville have været bedre at holde alt lukket, indtil vi havde alle resultater og kunne starte forhandlingerne baseret på et færdigt grundlag. Men forhandlingerne starter først i september, og indtil da er det ikke muligt at få en korrekt forståelse af, hvad der er besluttet. Det er en skuffende situation, hvor det ser ud som om, vi allerede er færdige, men i virkeligheden er vi ikke tæt på at være færdige, siger Karsten Byrgesen.

Byrgesen har givet kommunaldirektøren besked om sine bekymringer, selvom han ikke er med i Økonomi- og Erhvervsudvalget, der godkendte processen.

– Jeg synes, at det var en god idé at lade udvalgene arbejde separat i starten, men det er problematisk, at det offentliggøres, som om det allerede er vedtaget. Byrådet er den eneste, der kan træffe endelige beslutninger, efter forhandlinger er afsluttet, og det er her, de egentlige beslutninger vil blive truffet, fortæller Karsten Byrgesen.

Han kritiserer også forvaltningen for ikke at pege på besparelser i deres eget område.

– Forvaltningen har foreslået en række områder, hvor der kan spares, men har ikke selv peget på besparelser i deres eget område. Jeg mener, at forvaltningen skal kigge kritisk på deres egne udgifter, ligesom man ville gøre i en virksomhed, der står over for økonomiske udfordringer, siger Byrgesen.

Byrgesen afslutter med at understrege, at borgerne kan finde det forvirrende at få information om beslutninger, som ikke er endeligt besluttet.

– Det er et problem, at vi er i en situation, hvor alt ser ud til at være afsluttet, selvom vi faktisk ikke er kommet langt i forhandlingerne. Ideen med at åbne processen for offentligheden er god, men måden det er blevet gjort på, er problematisk. Vi har ikke forhandlet noget på plads endnu, og det er det, der skaber problemer, slutter Karsten Byrgesen.

Borgmester slår fast: Vi gentager ikke budgetproces
1...1.1121.1131.114...2.041Side 1.113 af 2.041