En 38-årig kvinde fra Fredericia kørte tirsdag aften ulovligt.
Kvinden blev rutinemæssigt standset på Indre Ringvej klokken 23:30.
Efterfølgende blev det konstateret, at kvinden kørte påvirket af euforiserende stoffer, og da hun også er frakendt kørekortet, blev hun også sigtet for det.
Ventetiden til at blive tilset og behandlet hos praktiserende speciallæger er steget markant. Derfor ændrer regionsrådet nu midlertidigt den økonomiske ramme for speciallægerne i resten af 2024 for at gøre det muligt at behandle endnu flere patienter og få reduceret ventetiden til udredning og behandling.
Der er brug for en ekstra indsats for at sænke ventetiderne hos praktiserende speciallæger. Det mener regionsrådet, som på regionsrådsmødet 26. august besluttede at gøre det muligt for de praktiserende speciallæger at se flere patienter, uden at deres honorering reduceres, hvis de overskrider den økonomiske ramme. Forhåbningen er, at det vil få speciallægerne til at yde en ekstra indsats og på den måde få ventelisterne ned.
Pengene til indsatsen kommer fra Region Syddanmarks andel af den ekstraordinære pulje til løft af sundhedsområdet på 600 millioner kr. i 2024, som blev givet i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:
– Ventetiden til praktiserende speciallæger er stigende, og der er desværre patienter, som skal vente i lang tid, før de kan blive tilset. Heldigvis ønsker flere speciallæger at arbejde mere og tage imod flere patienter, og det har vi nu ekstraordinært mulighed for at imødekomme med penge fra økonomiaftalen, som skal bruges i 2024.
De praktiserende speciallæger arbejder inden for en økonomisk ramme og en såkaldt knækgrænse, som betyder, at lægernes honorar bliver mindre, når deres indtjening når et vist punkt.
Men presset på de praktiserende speciallæger betyder, at flere læger rammer knækgrænsen og den økonomiske ramme inden udgangen af året. For at tilskynde lægerne til at fortsætte aktiviteten og tilse endnu flere patienter ændrer regionen nu den økonomiske ramme for praktiserende speciallægers indtjening resten af året, hvis de har en højere aktivitet end sidste år.
En ekstraordinær indsats, som giver rigtig god mening, fortæller Bo Libergren:
– Der er selvfølgelig læger, som allerede arbejder rigtig meget, og som ikke har mulighed for at tage imod flere patienter. Men vi ved også, at der er læger, som har tid i kalenderen, og som ønsker at arbejde mere, end det er muligt inden for den økonomiske ramme. Derfor giver det god mening kortvarigt at ændre den økonomiske ramme som et økonomisk incitament i denne situation, hvor vi har lange ventetider, samtidig med at vi har nogle ekstra midler, som skal bruges inden årets udløb.
Forhåbningen er, at indsatsen især vil kunne sænke ventetiden til øjenlæger, hudlæger og øre-næse-halslæger, hvor der pt. er en gennemsnitlig ventetid på henholdsvis 25, 18 og 11 uger.
Efter regionsrådets beslutning skal der nu indgås en lokalaftale med speciallægerne i regionen, hvorefter ordningen kan træde i kraft.
Regeringens nye udspil, som tillader 17-årige at køre bil alene med visse restriktioner, har sat gang i debatten om trafiksikkerheden og de unges modenhed. Forslaget, der især sigter mod at forbedre mobiliteten for unge i landdistrikter, indeholder også skærpede regler for promillekørsel og en tidsbegrænsning for, hvornår de unge må køre bil. Med disse ændringer håber regeringen at balancere mellem at øge friheden for de unge og samtidig sikre, at trafiksikkerheden opretholdes.
Flemming fra Wisth Køreskole deler sine tanker om, hvordan denne nye mulighed vil påvirke trafiksikkerheden og de unges adfærd bag rattet. Han indleder med at anerkende, at der er beregninger, som forudser en stigning i antallet af ulykker, når 17-årige får lov til at køre alene. Dog påpeger han, at modenhed spiller en afgørende rolle, og at denne ikke nødvendigvis er aldersbestemt.
– Det er korrekt, at modenhed spiller en rolle, når man er 17-18 år, men personligt mener jeg ikke, at der er den store forskel på, om man er 17 eller 18 år i forhold til modenhed. Man kan sagtens se 17-årige, der er modne, og 18-årige, der ikke er det, udtaler Flemming og understreger, at modenhed er for individuelt til, at det kan bedømmes udelukkende på alder.
Med henblik på undervisningsmetoderne nævner Flemming, at han heller ikke har planer om at ændre sin tilgang, da han allerede gør sit bedste for at forberede sine elever, uanset om de er 17, 18 eller 32 år, og han pointerer at det handler om den enkeltes parathed snarere end at sætte folk i en kasse baseret på alder.
Elevernes reaktioner på forslaget
Elevernes reaktioner på det nuværende system med ledsagerkørsel varierer, hvilket Flemming også fremhæver som et tegn på, hvor individuelt behovet for støtte kan være. Han fortæller om to elever, der begge er 16 år og næsten jævnaldrende, men som har meget forskellige holdninger til at køre alene. Den ene er helt klar til at køre selv, mens den anden foretrækker at få lidt mere erfaring med forældrene ved sin side.
– Jeg talte faktisk med de to seneste elever, jeg har kørt med. De er begge 16 år og bliver snart 17, og de mangler kun at gå til prøve. Den ene var helt klar og ville gerne køre selv, mens den anden sagde: “Aaarh, jeg vil gerne lige ud at køre med mor og far de første par gange.” Her kan man se, hvor forskelligt det er fra person til person, selvom de går i samme klasse og næsten har samme fødselsdag, fortæller han.
Ny regel om tidsbegrænsning og spirituskørsel
Derudover indeholder forslaget en ny regel om en tidsbegrænsning, som kun tillader kørsel mellem kl. 05.00 og 20.00, en regel som Flemming både ser ulemper og fordele ved. Han anerkender, at det kan være en god idé for at undgå, at unge kører til fester, men han peger også på udfordringerne, det kan medføre for unge i arbejde, som måske har brug for at køre senere.
– Begrænsningen fra kl. 05.00 til 20.00 kan være en god idé, så de ikke kører til fester i weekenderne og for at undgå, at unge gejler hinanden op i bilerne, hvilket nok er årsagen til, at man har indført denne regel. Jeg kan godt se fornuften i det, men der er også en problematik, hvis eksempelvis en lærling skal arbejde over og står klokken 19.55 og tænker: “Nu kan jeg ikke komme hjem.”
Flemming ser dog meget positivt på at man tænker i skærpede bødetakster og nul tolerance over for alkohol, som han mener sender et vigtigt signal om, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen.
– Jeg ser også det positive i, at man ser på bødetakster og indfører nul tolerance over for alkohol – det er en rigtig god idé, siger han.
Når det kommer til den strengere promillegrænse for førstegangsbilister, mener Flemming, at det er afgørende, at straffen også følger med for at få de unge til at tænke over deres ansvar i trafikken. Han påpeger, at nogle unge kan være uden for pædagogisk rækkevidde, og at en skærpet straf kan være nødvendig for at sikre, at de forstår konsekvenserne af deres handlinger.
– Det er vigtigt, at straffen også følger med. Der vil altid være nogle, der er uden for pædagogisk rækkevidde og er ligeglade med grænserne. Men der, hvor vi kan få dem til at tænke mere over det, er ved at straffen er skærpet. De skal vise, at de kan administrere og få lov til at køre bil, ellers koster det ved kasse ét, udtrykker han.
Fordele og ulemper ved forslaget
Samlet set udtrykker Flemming en vis spænding over, hvordan de nye regler vil blive modtaget og implementeret.
– Jeg er spændt på at se, hvad det ender med, og om det bliver til noget eller ej. Jeg er hverken for eller imod, og jeg kan se både fordele og ulemper.
Selvom han hverken er entydigt for eller imod forslaget, understreger han vigtigheden af at undgå at sætte alle unge i samme kasse baseret på deres alder.
– Jeg synes, det er synd at sætte dem i en kasse og sige, at bare fordi du er 17, må du ikke, men når du er 18, må du godt. Der er forskel på dem, siger han og afslutter med en refleksion over både fordele og ulemper ved den nye ordning.
Regeringens forslag har allerede vakt positive reaktioner i landdistrikterne, hvor det forventes at øge mobiliteten for unge udenfor de større byer. Ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, har udtrykt tillid til, at de unge vil håndtere den nye frihed ansvarligt, mens formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser ordningen som en mulighed for at give de unge større frihed og adgang til arbejde og uddannelse. Damsgaard er overbevist om, at de 17-årige vil vise den nødvendige ansvarlighed, som også er blevet demonstreret under den nuværende ledsagerordning.
Venstre i Fredericia Byråd har tydeligt markeret deres modstand mod de foreslåede besparelser på daginstitutionsområdet i Børne- og Skoleudvalget. Besparelserne, som inkluderer reduktioner i minimumsnormeringer og lukninger af tre daginstitutioner, blev mødt med en klar afvisning fra partiets side. Pernelle Jensen fra Venstre forklarer, at partiets modstand er rodfæstet i bekymringer for både børns trivsel, forældres valgfrihed og langsigtede konsekvenser for kommunens lokalsamfund.
En af hovedårsagerne til, at Venstre stemte imod spareforslagene, er den foreslåede reduktion i minimumsnormeringer.
– Det er klart, at en af vores bevæggrunde for at stemme imod var den meget høje besparelse på minimumsnormeringerne, siger Pernelle Jensen.
Venstre ønsker at bevare de nuværende normeringer, som de mener er afgørende for kvaliteten i daginstitutionerne. De ser det som deres ansvar at sikre, at børnene har det godt i trygge rammer, og at normeringerne ikke skal forringes for at opnå kortsigtede økonomiske gevinster.
Lukningen af tre daginstitutioner, herunder Æblehaven, er et andet punkt, der møder stærk modstand fra Venstre. Jensen understreger, at Æblehaven aldrig tidligere har været problematiseret, og hun stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor denne institution nu er på listen over potentielle lukninger.
– Vi har svært ved at se os selv i det. Vi synes forældrene skal være trygge ved dem, der er. Børnene har det godt der, og det er ikke vores ønske at lukke daginstitutioner, siger Jensen.
Jensen fremhæver også betydningen af nærhed til institutionerne, især for de familier, der bor i mindre lokalsamfund. Hun påpeger, at de små daginstitutioner har særlige kvaliteter, som større institutioner ikke kan tilbyde.
– De små daginstitutioner kan også noget særligt, da en mindre kan noget andet end en større. Det skal vi værne om, siger hun.
Venstre er også bekymret for de langsigtede konsekvenser af de foreslåede lukninger, især når det gælder Skovlodden. Jensen påpeger, at kataloget selv nævner, at børnetallet forventes at stige, hvilket kan skabe problemer med kapaciteten på sigt. Hun udtrykker bekymring for, at beslutningen om at lukke Skovlodden ikke er en bæredygtig løsning for fremtiden.
For Venstre er det afgørende, at forældre har valgfrihed, når det kommer til deres børns pasning. Jensen understreger, at det er vigtigt at have et frit valg mellem store og små institutioner eller dagpleje, og at denne valgfrihed skal respekteres.
– Vi synes, det er vigtigt, at der er noget at vælge imellem for forældrene, og ikke alle forældre ønsker en stor daginstitution, siger hun.
Jensen er også opmærksom på den utryghed, som diskussioner om lukning af daginstitutioner kan skabe blandt forældre. Hun refererer til tidligere år, hvor lignende situationer har skabt bekymringer, og understreger, at Venstre vil arbejde for at undgå gentagelser af dette.
– Jeg ved fra tidligere år, hvor meget utryghed snak om lukning af daginstitutioner giver, og at det helt naturligt påvirker de familier, der har børn i de institutioner, slutter Pernelle Jensen.
Det var en af de aftener, hvor alt gik op i en højere enhed. Den årlige tradition, Hannerupløbet, fandt sted tirsdag aften, og vejret viste sig fra sin bedste side. Efter dage med ustadigt vejr havde himlen endelig åbnet op for den perfekte balance – hverken for varmt eller for koldt – ideelle forhold for de mange løbere, der havde samlet sig i Hannerup.
Rundt om på pladsen i Hannerup kunne man mærke den summende energi fra de omkring 1.000 tilmeldte løbere, der havde valgt at tage del i en af løbets mange distancer. Fra 5 km til 21 km, fra den spændende 8,1 km trailrute til den sociale 3 x 5 km stafet – mulighederne var mange, og der var noget for alle, uanset niveau eller ambitioner.
Løbet tiltrak både de erfarne løbere, der havde sat sig klare mål, og dem, der blot var kommet for at nyde en aktiv aften med venner og familie. På pladsen var der ikke kun fokus på distancer og tider, men også på fællesskab og glæden ved bevægelse. Smilene var brede, og latteren rungede mellem træerne i Hannerup Skov.
Men det var ikke kun de voksne, der fik lov at snøre løbeskoene. Løbet bød også på særlige børneløb for de mindste førskolebørn samt handicapløb, hvor alle kunne være med. Det var et rørende syn at se de små ben spurte over målstregen, mens stolte forældre og bedsteforældre heppede fra sidelinjen.
Selvom konkurrencen var skarp på nogle distancer, var der ingen, der gik tomhændet hjem. Medaljer blev uddelt til alle deltagere, uanset om de havde løbet 5 km, gennemført den krævende trailrute eller gået den afslappede 7 km Walk-rute. Den skinnende belønning om halsen var et symbol på den personlige sejr, som hver løber havde opnået – uanset om målet var at forbedre sin tid eller blot at gennemføre.
I takt med at solen begyndte at synke, og skovens skygger blev længere, samledes deltagerne på pladsen for at dele deres oplevelser. Der blev udvekslet historier om kamp mod bakkerne, glæden ved at løbe i skoven og de små sejre undervejs. Det årlige Hannerupløb var ikke kun en sportsbegivenhed; det var en fejring af fællesskab, bevægelse og den glæde, der opstår, når man sammen skaber noget særligt.
Og selvom aftenen lakkede mod enden, kunne man mærke, at de mange løbere allerede begyndte at glæde sig til næste år – til endnu en aften fyldt med løb, latter og medaljer i Hannerup.
Specialpædagogisk Støtte (SPS) spiller en afgørende rolle i at hjælpe elever med funktionsnedsættelser gennem deres uddannelse. SPS’ system skal sikre, at alle elever, uanset deres udfordringer, har mulighed for at fuldføre deres uddannelse på lige fod med andre. Men på trods af ordningens vigtige formål oplever uddannelsesinstitutioner udfordringer med det nuværende system, der ofte er præget af tung administration og manglende fleksibilitet. Camilla Grenander Almfort, viceuddannelseschef ved EUC Lillebælt, der arbejder med SPS dagligt, forklarer behovet for en modernisering af SPS for at skabe et mere smidigt og effektivt system, der bedre kan imødekomme de stigende behov.
Hvad er SPS?
Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en ordning, der giver elever med forskellige typer af funktionsnedsættelser den nødvendige støtte for at kunne gennemføre deres uddannelse. SPS administreres af Undervisningsministeriet for elever i uddannelsessystemet, mens støtte på arbejdsmarkedet typisk søges gennem kommunen. Men her begynder kompleksiteten:
– Da SPS dækker over mange forskellige typer af funktionsnedsættelser, er der også mange forskellige typer af støtte, der skal søges, forklarer Camilla Grenander Almfort.
Dette kan være overvældende for eleverne, især fordi systemet ofte kræver gentagne ansøgninger og dokumentation, når eleverne skifter institution eller uddannelsesniveau.
Den øgede efterspørgsel og nødvendige løsninger
Ifølge Camillia Almfort har der været en stigende efterspørgsel på SPS, hvilket har skabt yderligere pres på systemet.
– Vi ser, at flere unge i dag får en diagnose, siger hun og bemærker, at dette fænomen ikke kun gør sig gældende på EUC Lillebælt, men også på landsplan.
– For os betyder det, at en stor gruppe af vores elever kommer med en funktionsnedsættelse. Heriblandt er mange ordblinde og mange med psykiske funktionsnedsættelser.
For Camilla Almfort er det dog vigtigt at få pointeret, at problemet ikke ligger i at hjælpe eleverne – det har skolerne altid gjort – men i de ekstra omkostninger og ressourcer, der er nødvendige for at yde kvalitetsstøtte. Hun fortæller blandt andet, at en af de store udfordringer ved det nuværende system er, at støtten ikke følger eleven.
– Det betyder, at støtten ikke følger eleven, når de fx skifter fra grundskolen, hvor de kan have haft en ordblindecomputer, som de skal aflevere og derefter søge om igen, siger hun.
– En oplagt løsning kunne være at knytte støtten til personen og ikke til institutionen, tilføjer hun og giver os et billede på, hvad en person, der har en funktionsnedsættelse skal igennem af ansøgningsprocesser:
– For eksempel har vi mange døve elever, som skal søge om tolkestøtte hver eneste gang, de skifter trin – fra grundskole til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og arbejdsmarkedet, og det er her, at det ville være meget lettere, hvis støtten fulgte eleven, konkluderer uddannelsesvicechefen.
Vejen frem: Modernisering af SPS
For at imødekomme de stigende behov og udfordringer, som både elever og skoler står overfor, er der en bred enighed om, at SPS har brug for en omfattende modernisering. Moderniseringen skal ikke kun fokusere på at gøre systemet mere effektivt og mindre bureaukratisk, men også på at sikre, at støtten i højere grad tilpasses den enkelte elevs behov og livssituation. Derfor er der nu også fremlagt seks forslag, der skal forbedre systemet, og Camilla Almfort støtter dem klart. En af de mest markante forbedringer, som Camilla Grenander Almfort peger på, blandt disse forslag, er behovet for at man kun behandler sagen én gang.
– Hvis jeg skulle vælge det første skridt blandt de seks forslag, ville det være, at vi kun behandlede sagen én gang, siger hun.
Men hun understreger samtidig, at selvom dette ville være en væsentlig forbedring, er der stadig behov for at sikre, at støtten kan følge eleven gennem hele deres uddannelsesforløb.
– Det ville sikre, at eleverne får den nødvendige hjælp uden afbrydelser, uanset hvor de befinder sig i deres uddannelsesforløb, siger hun om dette.
Hvis støtten kunne følge eleven gennem hele uddannelsesforløbet, ville det nemlig gøre det lettere for eleverne at navigere i overgangene mellem forskellige uddannelsesniveauer, såsom fra grundskole til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og videre til arbejdsmarkedet. For eksempel ville en elev med ordblindhed ikke skulle søge om en ny ordblindecomputer hver gang, de skifter skole, men ville i stedet kunne beholde den nødvendige hjælpemiddel, uanset hvor de studerer.
En anden vigtig del af moderniseringen er at reducere den tunge administrative byrde, som i dag ofte ligger på både skoler og elever. Camilla Almfort fremhæver, hvordan en mere automatiseret proces kan gøre en stor forskel:
– Ordblinde kan i dag slås op i en test, som ligger elektronisk. Når vi opretter en ansøgning for ordblinde, hentes denne test automatisk, så jeg skal ikke bede om dokumentation og sende den frem og tilbage, fortæller hun.
Men det samme gælder ikke for andre stillet diagnoser i systemet, som for eksempel hos elever med diagnosen ADHD, hvor man i stedet skal oprette en ansøgning, mens der skal indhentes samtykke, hvilket kan forlænge processen, især hvis man ikke lige tjekker e-Boks.
– Hvis det hele kunne ske automatisk, og støtten blev godkendt, fordi eleven allerede er godkendt til støtte, ville det være en rigtig god løsning for mange med funktionsnedsættelser, fortæller Camilla Almfort.
Automatisering af ansøgningsprocessen kunne eksempelvis betyde, at en elev, der allerede er diagnosticeret med en funktionsnedsættelse, ikke skulle gennemgå en ny vurdering hver gang de søger om støtte. For elever med ADHD kunne dette indebære, at deres stillet diagnose automatisk blev integreret i systemet, så de ikke behøver at indsende dokumentation gentagne gange. Dette ville ikke kun spare tid, men også mindske risikoen for fejl og forsinkelser, som ofte opstår i manuelle processer.
Forenkling af ressourcetildelingen
En yderligere forenkling kunne ske ved at ændre måden, hvorpå ressourcer tildeles. I det nuværende system skal skolerne på forhånd estimere, hvor mange timers støtte en elev vil have behov for i løbet af et skoleår, hvilket kan være svært at forudsige præcist.
– Vi får refusion for det antal timer, vi bruger, men i dag skal vi beslutte os for, hvor mange timers støtte en person kommer til at have brug for, inden året starter. Det kræver administration, som kunne undgås, bemærker hun.
Camilla foreslår her, at man i stedet kunne yde støtten efter behov, og derefter modtage refusion for det faktiske forbrug.
– Hvis vi kunne søge støtte for en elev én gang og derefter yde støtten uden at skulle estimere antal timer på forhånd, ville det lette den administrative byrde, siger hun.
Og det ville give skolerne større fleksibilitet til at tilpasse støtten efter elevernes aktuelle behov, snarere end at være bundet af et fast antal timer, der måske ikke passer til den enkelte elevs situation.
En vigtig note i debatten om SPS
Midt i debatten om modernisering af Specialpædagogisk Støtte er det vigtigt at huske, at uanset systemets nuværende mangler, så yder skolerne, herunder EUC Lillebælt, allerede den store indsats, der skal til for at støtte deres elever. Camilla Grenander Almfort understreger dette klart:
– Vi støtter vores elever, som vi altid har gjort, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller ej. Vi tilbyder den nødvendige hjælp, så de har de bedste muligheder for at gennemføre deres uddannelse.
Hun påpeger, at skolerne vil fortsætte med at bruge deres ressourcer på at hjælpe eleverne, også selvom det betyder, at de må gå ud over de timer, der er officielt godkendt.
– Vi vil undgå at skabe en negativ historie om, at eleverne ikke kan få hjælp – for de får selvfølgelig hjælp. Men det ville være mere økonomisk bæredygtigt, hvis systemet var mere smidigt, siger hun.
En mere sammenhængende støtte
Moderniseringen af SPS handler i sidste ende om at skabe et system, der er mere sammenhængende og tilgængeligt for de elever, der har brug for det. Ved at fjerne unødvendige administrative barrierer, sikre kontinuitet i støtten og gøre processen mere automatiseret og fleksibel, kan man give eleverne bedre forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse med succes. Som Camilla Grenander Almfort konkluderer:
– Det er deres ret, men lige nu kræver det næsten overskud at have underskud.
Middelfart står endnu en gang som vært for det årlige Klimafolkemøde, der i år finder sted fra den 29. til 31. august 2024. Borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen understreger, at dette års møde vil have et stærkt fokus på at omsætte ord til handling.
I et interview forklarer Johannes Lundsfryd, at de to vigtigste temaer i år er at skabe konkrete klimahandlinger og at gøre det i fællesskab.
Handling og kollektivitet i fokus
– Det vigtigste er at handle i forhold til de meget vanskelige klimaudfordringer, vi står over for. Det handler om handling, og det handler om at gøre det sammen, udtaler Lundsfryd Jensen.
Han understreger, at der er noget grundlæggende skævt i vores verden, når det kommer til klimaet, og at vi som samfund har et ansvar for at tage kollektivt ansvar og handle.
– Det er ekstremt vigtigt at tale sammen om klimaet og om klimahandlinger, siger han og tilføjer, at dette forhåbentlig kan skubbe til nogle konkrete handlinger.
Med baggrund i de konkrete handlinger gennemgår Klimafolkemødet også en større udvikling henover årene. I dag er mødet blevet mere konkret med et øget fokus på, hvordan vi skal handle, både på det store og små plan. Borgmesteren fremhæver også, at mødet i år har et internationalt spor, hvor blandt andet tyskere deltager i debatter.
– Vi synes, det er oplagt at lade os inspirere af tyskerne, der for eksempel omkring affaldssortering har været foran i mange år, siger Lundsfryd Jensen.
Han forventer, at Klimafolkemødet i år tiltrækker op mod 40.000 deltagere, hvilket vil gøre det til Danmarks største samtale om klimaet, og han pointerer, at det netop er samtaler, der kan forpligte mennesker til at handle, hvilket han også så efter sidste års Klimafolkemøde.
Fra snak til handling – eksempler fra sidste år
En stor del af samtalen sidste år kredser nemlig om, hvordan virksomheder kan fokusere på deres kerneforretning i forhold til klimatiltag. Johannes Lundsfryd Jensen deler en særlig oplevelse fra sidste års Klimafolkemøde, hvor han deltager i en debat på scenen sammen med repræsentanter fra tre små virksomheder: en ejendomsmægler, en bilhandler og en virksomhed, der tester produkter. De deltager alle med en stærk vilje til at gøre en forskel for klimaet, men de mangler konkrete idéer til, hvordan de kan omsætte deres ambitioner til handling i deres daglige arbejde.
– Ejendomsmægleren siger: ‘Nu har jeg sorteret mit affald og isoleret mine vinduer, men hvad skal jeg gøre nu?’ Bilhandleren tilføjer: ‘Jeg tager på alle de kurser, jeg kan, men det er som om, jeg ikke rigtig kan omsætte det hos mig.’ Denne frustration bliver vendt til handling gennem samtalerne på scenen, fortæller Lundsfryd Jensen. Han forklarer, hvordan diskussionen på scenen fører til, at deltagerne begynder at fokusere på deres kerneforretning, i stedet for blot at tænke på de mere marginale forbedringer, de har været vant til førhen.
Et konkret resultat af denne diskussion er, at bilhandleren, som deltager i debatten, efterfølgende beslutter at fokusere på fremtidens transportmidler. Han bliver Middelfarts første autoriserede Teslaforhandler og går aktivt ind i arbejdet med elbiler.
– Det er deres kerneforretning, og det er her, de virkelig kan gøre en forskel, bemærker borgmesteren.
Ejendomsmægleren, der deltager i samme debat, bliver også inspireret til at tænke over, hvordan han kan integrere bæredygtighed i sin kerneforretning. I stedet for kun at fokusere på de mindre tiltag, bliver han opfordret til at overveje, hvordan han kan tilbyde energirenovering som en del af sine ejendomshandler, så køberne kan få en lavere varmeregning og et mere energieffektivt hjem.
– Det er netop sådanne samtaler, der kan flytte virksomheder fra små skridt til store, meningsfulde klimahandlinger, siger Lundsfryd Jensen.
De store virksomheder spiller også en rolle
Samtidig påpeger han, at der også er store virksomheder på Klimafolkemødet, der spiller en afgørende rolle ved at tage nogle af deres markante handlinger med, som har haft en betydelig indvirkning.
– Vi har også store virksomheder som USTC, der deltager i Klimafolkemødet. De faciliterer handel med brændstof til store dele af verdens skibsflåde, og når de ændrer noget, har det betydning i det store regnskab, forklarer borgmesteren.
USTC er sidste år vært for en debat om ESG (Environmental, Social, and Governance), hvor de diskuterer, hvordan virksomheder bliver nødt til at måle deres fremskridt inden for klima og ledelse.
– Det betyder noget, at de kan dokumentere deres miljøregnskaber og sociale ansvar, for det påvirker deres adgang til finansiering og deres konkurrenceevne, siger han.
Denne fokusering på kerneforretning og konkrete klimahandlinger er, ifølge Johannes Lundsfryd Jensen, nøglen til at sikre, at Klimafolkemødet ikke blot bliver et sted for snak, men et forum, hvor der faktisk sker forandringer.
– Det er den slags samtaler, der flytter ting og kan have en effekt på den store skala, understreger han og tilføjer, at det er sådanne erfaringer og inspirationer, som deltagerne kan tage med sig hjem og implementere i deres egne virksomheder og dagligdag.
Små virksomheder og de store krav
Men borgmesteren vil også gerne understrege, at Klimafolkemødet ikke kun handler om at tænke i store løsninger med 100 procents garanti for alle parter. Han har også en dyb forståelse for de udfordringer, som små og mellemstore virksomheder kan stå overfor i den grønne omstilling.
Johannes Lundsfryd Jensen forklarer, at mange små virksomheder har et oprigtigt ønske om at bidrage til den grønne omstilling, men at de ofte føler sig overvældede af de krav og forventninger, der stilles til dem.
– Der er mange, der allerede har gjort en indsats og måske nået 30 til 60 procent af deres klimamål, siger han og tilføjer, at disse virksomheder er bekymrede for at blive kritiseret eller udskammet for greenwashing, hvis de ikke opnår 100 procent CO2-neutralitet med det samme. Denne frygt for greenwashing kan i nogle tilfælde føre til, at virksomhederne vælger helt at undlade at kommunikere deres fremskridt eller endda afstår fra at tage flere skridt i den grønne retning.
– Så risikerer de at blive udskammet for greenwashing og så videre, fordi de ikke har taget det 100 procent, og så lader nogle af dem bare være, forklarer Lundsfryd Jensen. Ifølge ham er denne dynamik problematisk, fordi det kan bremse den positive udvikling, som faktisk er i gang i mange små virksomheder.
Den store udfordring: At udskifte fundamentet
De store udfordringer, der ligger i den måde, vi skal håndtere klimaforandringerne på, forsøger borgmesteren også at give et billede på, her ved at sammenligne den grønne omstilling med at renovere et hus, hvor fundamentet – olie og gas – skal udskiftes, mens huset, altså samfundet eller virksomheden, faktisk stadig fungerer, som det er.
– Vi skal genopfinde os selv, understreger han.
Fundamentet bestående af fossile brændsler som olie, gas og kul har i årtier været drivkraften bag vores industrielle og økonomiske udvikling.
– Vi har bygget vores velstand på dette fundament, siger Lundsfryd Jensen og peger på, hvordan fossile brændsler har muliggjort alt fra varme i vores hjem til driften af vores fabrikker og transportinfrastruktur.
Men nu står vi overfor den udfordring at skulle udskifte dette fundament, mens samfundet stadig skal fungere – og endda gerne fungere endnu bedre end før.
– Forestil dig at skulle udskifte fundamentet på dit hus, mens du stadig bor i det, og så samtidig med at huset fungerer, og folk kan bo i det på en ordentlig måde, uden at det støjer, roder og larmer. Vi har også råd til det, men vi skal udskifte hele fundamentet, og derefter skal vi stå tilbage med et hus, der er endnu bedre end det, vi byggede. Det er en meget svær opgave, og når man så opdeler det og siger, at der er tusinder eller flere hundrede tusinde virksomheder, der skal ændre deres fundament, og millioner af husholdninger, der skal gøre det samme, så er det en krævende opgave, forklarer han.
Store forventninger til årets Klimafolkemøde
Til sidst spørger AVISEN Johannes Lundsfryd Jensen ind til, hvad han ser mest frem til ved dette års Klimafolkemøde, og det er tydeligt, at borgmesteren har store forventninger til arrangementet.
– Jeg synes, niveauet er tårnhøjt, så det er svært at udpege noget konkret. Vi har udvidet fra 12 scener sidste år til 17 scener i år med højklasse debatter. Et særligt spændende spor i år er, at vi udvider med et internationalt fokus, og det bliver spændende at se, hvad vi kan lære af dem.
Alt for mange fredericianere i Nordbyen kender kun alt for godt sirenen fra raffinaderiet. Den lyder trofast en gang om ugen, når den testes. Desværre har den også givet lyd fra sig på andre tidspunkter, hvilket betyder, at der er noget galt.
Fredericia har haft det varemærke, at der har været farlig industri i byen. Historisk har der endda været en svovlsyrefabrik klods op af bymidten, hvilket set i bakspejlet virker helt utroligt. Men sådan var det jo. Men i vor tid er farlig industri, kemisk affald og risikofaktorer ikke noget, der tages helt så let på. Derfor er det også en nødvendig del af strategien for Fredericia, at man hele tiden overvejer, hvordan virksomhederne placeres og fungerer.
Når det gælder raffinaderiet, så har ingen en interesse i at høre brandbiler farer afsted for at slukke en brand på stedet. Med to brande på knap et års tid med mere, må der evalueres på, hvad årsagerne er.
Vi hører naturligvis, at beredskabet fungerer. Det er meget tilfredsstillende, og der skal være ros til indsatsen og folkene bag denne. Men når det er sagt, så er det ikke nogen holdbar løsning, at man kan få slukket brande. Det skal høre til den absolutte undtagelse, at der er opstået en farlig situation på stedet. Udover de lugtgener, støj og andet borgerne i Nordbyen må stå model til, så skal der komme nogle konkrete redegørelser for, hvad årsagen til de konkrete uheld er.
Selvom raffinaderiet på mange måder er blevet en del af Fredericias selvforståelse, en naturlig ting i byens historie og virkelighed, er vi nødt til at overveje, om det er risikoen værd, hvis vi skal have årlige uheld. Eller løbende gener fra stedet.
Fredericia bør i det hele taget arbejde på at få fjernet det image af industriel risiko, skorstene og andet. Og meget er sket og gjort de sidste 20 år med mere, i denne retning. Der skal være en meget tydelig kommunikation omkring hvilke risici der fortsat er, og ikke kun fokus på beredsskabet. Der skal være fokus på forebyggelse. Samtidig er det rimeligt, hvis myndighederne selv skrider ind med forebyggende undersøgelser af konkrete uheld, samt ikke mindst, hvordan resultaterne kan kommunikeres ud til offentligheden.
Onsdag klokken 16:00 mødes det magtfulde Økonomi- og Erhvervsudvalget i Fredericia Kommune i ADP Loungen i Fredericia Idrætscenter for at diskutere, hvordan man skal håndtere den aktuelle udfordring i budgetprocessen for 2025-28.
På dagsordenen er et vigtigt punkt om, hvordan kommunen skal fremsende spareforslag til høring, når tre centrale udvalg – Senior- og Socialudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget – ikke har kunnet fremsende forslag til besparelser og udvidelser, som kan indgå i budgetforhandlingerne.
Manglen på input fra disse udvalg udgør en betydelig udfordring. Det samlede sparemål for kommunen er på 44,0 millioner kroner i 2025 og 88,1 millioner kroner i 2026, hvoraf de tre udvalgs andel udgør henholdsvis 38,7 millioner kroner og 77,4 millioner kroner. Uden de nødvendige forslag fra disse udvalg, står budgetprocessen over for en alvorlig blokering.
Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Larsen, kommenterer situationen og påpeger den komplekse situation, udvalget befinder sig i:
– Næste step er at finde en måde at få sat det i høring, da vi formelt set ikke kan det, da det er stemt ned, har Larsen tidligere sagt til AVISEN.
Denne udtalelse understreger den vanskelige situation, som udvalget står overfor. Formelt set er der nemlig ikke noget materiale at sende i høring, da forslagene blev nedstemt i de respektive udvalgsmøder i august.
Forvaltningen anbefaler dog, at det samlede materiale, som blev indstillet til udvalgenes møder i august, alligevel fremsendes til høring. Dette inkluderer både konstaterede ubalancer og spareforslag. Hvis ikke dette sker, vil budgetforhandlingerne blive afviklet uden høringssvar fra berørte borgere, organisationer og medarbejdere, hvilket kan resultere i politiske beslutninger, der ikke er tilstrækkeligt kvalificerede af input fra dem, der påvirkes direkte af budgettet.
Denne situation sætter Økonomi- og Erhvervsudvalget i en vanskelig position. På den ene side står de over for presset om at fremsende et komplet høringsmateriale for at sikre en informeret budgetproces. På den anden side står de med en formel udfordring, da forslagene allerede er blevet nedstemt i de respektive udvalg.
Onsdagens møde vil således være afgørende for, hvordan kommunen vælger at håndtere denne udfordring. Der skal findes en løsning, som både respekterer de formelle krav og samtidig sikrer, at høringsprocessen kan gennemføres på en måde, der inddrager de berørte parter.
Konsekvenserne af dette møde kan få stor betydning for, hvordan budgettet for de kommende år kommer til at se ud, og hvordan de politiske partier i byrådet vil kunne præge budgetforhandlingerne. Særligt spørgsmålet om borgernes mulighed for at blive hørt i processen står centralt, og hvordan det vil blive håndteret i lyset af den nuværende situation, vil blive afgørende for det videre forløb.
Denise Madsen, en mor til en lille dreng, der netop er begyndt i vuggestuen i Herslev Børnehave, står over for en situation, som mange forældre i lokalsamfundet i Herslev frygter: muligheden for at miste den institution, de har valgt som det trygge og nærværende sted for deres børn. Det, der engang blev betragtet som en sikker base for hendes søn, kan nu blive revet væk, og for Denise, som for mange andre forældre i området, er det en situation fyldt med bekymring og frustration.
For blot et år siden blev Herslev Børnehave lovet tre års fredning, hvilket betød, at institutionen skulle have tid og ro til at konsolidere sig, forbedre den pædagogiske kvalitet og tiltrække flere børn. Denne lovning gav Denise og hendes familie tryghed og tillid til, at deres søn kunne starte et sted, hvor de ikke skulle bekymre sig om en potentiel lukning.
Men nu, blot fire måneder efter at have startet deres søn i børnehaven, står Denise over for muligheden for at skulle flytte ham til en anden institution.
– Vi føler os taget bag i af politikerne i Fredericia. Vi valgte Herslev Børnehave, fordi vi troede på, at vores søn ville få en tryg og stabil opvækst her, siger Denise.
Den tryghed, som Denise og hendes familie havde fundet i Herslev Børnehave, er nu truet. Hvis børnehaven lukkes, vil det betyde, at hendes søn skal flytte til en anden institution, hvilket vil kræve en ny indkøring, en proces, der ofte er stressende for både barn og forældre.
– Som forælder ønsker man ikke det for sit barn, understreger hun.
En lukning af Herslev Børnehave vil ikke kun påvirke Denises familie, men også mange andre familier i området. For Denise handler bekymringen ikke kun om at skulle finde en ny institution, men også om de praktiske konsekvenser af en sådan flytning. Hvis hendes søn skal flyttes til Fyrtårnet i Skærbæk, en institution, der ligger længere væk fra Herslev, vil det påvirke hele familiens daglige rutine.
– Det vil gøre, at vi som familie får mindre tid sammen,” forklarer Denise. Den længere transporttid vil betyde tidligere afleveringer og senere afhentninger, hvilket vil resultere i længere dage for hendes søn i institutionen. For Denise er det ikke bare en ulejlighed, men en reel bekymring for hendes søns trivsel. Vi har prøvet det under sommerferien, og vi ved, at det ikke fungerer for os på længere sigt, siger hun.
For Denise handler kampen for at bevare Herslev Børnehave om mere end blot hendes egen families situation. Hun ser børnehaven som en central del af lokalsamfundet i Herslev, og hun frygter, at en lukning vil have alvorlige konsekvenser for hele byen.
– Jeg føler, at kommunen kører en skræmmekampagne mod byen, siger hun. Den gentagne trussel om lukning af byens sidste offentlige institution skaber en usikkerhed, der ifølge Denise skræmmer børnefamilier og potentielle tilflyttere væk.
– Hvis Herslev Børnehave forsvinder, er jeg bange for, at byen dør hen, siger hun.
For Denise er børnehaven ikke bare en institution; den er et symbol på det fællesskab og den tryghed, som Herslev tilbyder sine borgere. Uden børnehaven frygter hun, at byen vil miste sin appel for nye familier, og at det vil blive sværere for Herslev at overleve som et levende og aktivt lokalsamfund.
Denise Madsen er ikke alene om sin bekymring. Hun står sammen med mange andre forældre, lokalsamfundets ildsjæle, og bestyrelsesmedlemmer i kampen for at bevare Herslev Børnehave. For hende er det afgørende, at politikerne i Fredericia Kommune forstår, hvad de små institutioner som Herslev Børnehave betyder for familierne og lokalsamfundet.
– Vi har valgt Herslev af en grund. Vi har valgt Herslev Børnehave, fordi det er en af de eneste små institutioner, der er tilbage i kommunen, siger Denise. For hende repræsenterer Herslev Børnehave alt det, hun ønsker for sit barn: en lille, tryg institution med plads til alle, hvor børnene kan udvikle sig i deres eget tempo, omgivet af kendte og kærlige voksne.
Denises håb er, at politikerne vil holde deres løfte om tre års fredning og give børnehaven den ro og støtte, den har brug for til at blomstre.
– Giv os nu ro til at få vores børnehus til at blomstre i stedet for at skræmme nye børn væk, afslutter hun.
Sagen om Herslev Børnehaves potentielle lukning er et eksempel på de udfordringer, mange små lokalsamfund står over for, når det kommer til at bevare deres offentlige institutioner. Forældre som Denise Madsen står i frontlinjen i kampen for at bevare det, de ser som uerstattelige dele af deres børns opvækst og deres lokalsamfunds overlevelse.
Denise og hendes medborgere håber, at deres stemmer vil blive hørt, og at politikerne vil tage deres bekymringer alvorligt. I sidste ende handler det om mere end blot økonomiske besparelser – det handler om at sikre, at små, men vigtige institutioner som Herslev Børnehave kan fortsætte med at tilbyde børn og familier et trygt og kærligt sted at vokse op.
