Årets Klimavirkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet er på gaden og her optræder en ny metode, som potentielt kan gøre danske landbrug mere produktive, mere klimavenlige og mere modstandsdygtige overfor ekstremt vejr. Der er tale om skovlandbrug, og selvom den stadigvæk kræver innovation, er den stille og roligt ved at blive en del af det danske landskab.
Malkekvæg i læhegn og skov; valnødder, æbler og krydderurter mellem hinanden; grise, der roder i jorden under popler; kødkvæg, der græsser i skyggen af frugttræer; høns, der hakker i jorden under pil til brændsel og kompost; læhegn, der omkranser korn- og majsmarker.
Alt sammen eksempler på skovlandbrug, som man ifølge Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan finde i det danske landbrugsland fra Nordsjælland over Fyn og Samsø til Vendsyssel i Nordjylland.
Begrebet skovlandbrug dækker over landbrugssystemer, hvor træer akkompagneres af andre planter eller dyr. Metoden vinder lige så stille frem som dyrkningsform i dansk landbrug. Og med god grund, forklarer Kiril Manevski, der er forsker og seniorrådgiver på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Skovlandbrug kan nemlig hjælpe med at nedbringe udledningen af klimagasser.
”Træer binder kulstof mere effektivt og i længere tid end mange andre planter. Det skyldes blandt andet, at de ikke hverken fældes eller beskæres hvert år, og selv når stammer og grene høstes, efterlader de et stort rodnet, som bevarer kulstof i jorden”.
Derfor er skovlandbrug i år kommet med i Klimavirkemiddelkataloget. Det er et katalog over forskellige initiativer, der kan nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser. Det udgives hvert år af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som en del af den forskningsbaserede rådgivning, Aarhus Universitet udfører er for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Mindsker udledning af lattergas og CO2
Klimafordelene ved skovlandbrug består ikke alene i bindingen af kulstof, forklarer Kiril Manevski, der udover at være PhD i agroøkologi også er medforfatter til Klimavirkemiddelkataloget. En anden vigtig effekt er, at træerne ændrer jordens kvælstofcyklus.
”Forskning viser reduceret nitrifikation og stabilisering af reaktivt kvælstof i skovlandbrug uden dyr. Når skovlandbrug integreres med dyr, ser vi at træerne fordeler dyrenes kvælstofudledning ud over området. Og det betyder i sidste ende, at der udledes mindre lattergas”, forklarer Kiril Manevski om den klimagas, hvis effekt er 310 gange større end effekten af CO2.
Endelig er brugen af tungt maskineri, der forbrænder dieselolie, ofte mindre i skovlandbrug end i konventionel kornproduktion, og derfor er udledningen af CO2 også mindre end i traditionelle dyrkningssystemer. Og det er yderst relevant efter, at Den Grønne Trepart i juni landede en aftale, som indebærer, at danske landmænd fra 2030 skal betale en afgift på deres udledning af klimagasser.
Kendt fra sydlige himmelstrøg
Har man været på ferie i Sydeuropa, har man måske set pinjetræer mellem rækker af vinstokke eller de eftertragtede sortfodsgrise, som roder efter agern i jorden under egetræer.
Skovlandbrug er mere almindeligt i sydpå, men faktisk stammer konceptet fra endnu varmere himmelstrøg, hvor nyttetræer kombineres med grøntsager som rodfrugten jams, og kakao- og kaffeplanter med fordel kan dyrkes i skyggen af større træer.
I Danmark er konceptet relativt nyt, og det betyder, at selvom der findes mange videnskabelige studier fra andre klimabælter, er der kun få af dansk praksis.
”I skovlandbrug er der en stor akkumulativ effekt over tid, som vi kan undersøge ved at lave længerevarende, danske studier. Og så har vi brug for at kunne måle den fulde optagelse af kulstof i træernes rødder, hvilket er vanskeligt, fordi de stikker så dybt ned i jorden”, forklarer Kiril Manevski.
Øger biodiversitet og mindsker sprøjtemidler
Selvom skovlandbrug stadigvæk kun udgør en lille andel af det danske landbrugsareal, tror Kiril Manevski at der er muligheder og en stigende interesse i både Danmark og resten af EU. Og med det store fokus på både klima, miljø og biodiversitet er det ikke mærkeligt, for skovlandbrug bidrager på alle parametre. Kiril Manevski forklarer:
”Uanset hvilken type skovlandbrug, der er tale om, øger det biodiversiteten. Træerne er værter for mange andre arter, og de arter vokser i både variation og antal, når landskabet bliver mere forskelligartet”.
Det er nemmere at skabe en sund jord i skovlandbrug, fordi jorden ofte bearbejdes mindre end i intensive monokulturer. Det betyder mindre jordpakning, flere insekter og orme, samt et rigere mikrobiologisk liv. Og så hjælper træernes rodnet med at holde på jorden i perioder med meget regn. Men fordelene stopper ikke her.
”I skovlandbrug anvender man desuden typisk mindre pesticider og gødning end i traditionelle landbrug, og det betyder, at miljøbelastningen er mindre”, siger Kiril Manevski.
Endelig er træer med til at regulerer temperaturen for både dyr og planter. De giver skygge på solrige dage og læ, når det blæser og regner. Det giver en robusthed i perioder med ekstremt vejr. Og samtidig giver de varierede områder en beskyttelse for fx høns, der kan gemme sig for rovfugle under træer og buske. På den måde stimuleres dyrenes naturlige adfærd, hvilket resulterer i bedre dyrevelfærd.
Så er der overhovedet nogen ulemper?
Ifølge Kiril Manevski skal der udvikles og etableres nogle mere økonomisk rentable systemer, før skovlandbrug i Danmark kan konkurrere med de nuværende, intensive dyrkningssystemer. Forskning, som han og flere kollegaer fra Aarhus Universitet har deltaget i, peger på en let tilgængelig kombination af græs og kløver i samspil med nogle af de hurtigt voksende træer, som pil og poppel, der kan afsættes til for eksempel bioenergi.
Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at man har at gøre med en dynamisk, biologisk proces, som involverer stor variation og konkurrerende planter eller arter.
“Afgrøderne skal udvælges nøje, men der er nogle generelle principper, som er velafprøvede. Så vi starter ikke fra nul og ser meget gerne en fortsat innovation på området”, siger Kiril Manevski.
Og faktisk har han allerede taget hul på næste projekt om skovlandbrug, nemlig en artikel, der gennemgår og evaluerer skovlandbrugets rolle i en holistisk landbrugs- og fødevarepolitik, herunder dets potentiale for kulstoflagring i jorden. Artiklen skriver han i samarbejde med forskerkollegaer fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.
