Klokken 18:45 går det løs. FHK spiller deres første Champions League-kamp nogensinde. Den finder sted i den rumænske hovedstad Bukarest, hvor Dinamo Bucuresti venter. AVISEN er til stede i Bukarest, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.
Massivt politiopbud skal passe på FHK-fans
En atmosfære, der minder mere om en vigtig fodboldkamp end en håndboldkamp, har indtaget Bukarest i dag. Gaderne omkring Dinamo Bucurestis hjemmebane er fyldt med politi, der patruljerer som ved en klassisk fodboldopgør, hvilket tydeligt viser den forventede intensitet til aftenens kamp mellem det lokale hold, Dinamo Bucuresti, og Fredericia Håndboldklub.
Politiets tilstedeværelse er markant. Overalt foran arenaen blinker blå lys fra politibiler, og uniformerede betjente bevæger sig op og ned ad gaderne. Den store hovedindgang er flankeret af flere betjente, og kontrolposterne minder om sikkerhedsforanstaltningerne ved nogle af Europas mest besøgte fodboldarenaer. Denne gang er det dog ikke en fodboldkamp, der er tale om, men en håndboldkamp i en arena, der rummer omkring 5.000 tilskuere. Aftenens kamp tiltrækker imidlertid mindst 4.000 tilskuere, en bemærkelsesværdig størrelse for en håndboldkamp.
Stramme sikkerhedsforanstaltninger for FHK’s fans
Sikkerhedskontrollen er blevet skærpet, særligt på grund af den forventede tilstedeværelse af op til 2.000 af Dinamo Bucuresti’s mest dedikerede og passionerede fodboldfans, som har meddelt deres ankomst. Kilder fra arenaen oplyser til AVISEN, at myndighederne har valgt at hyre mindst 100 betjente til opgaven. Formålet er klart: at kunne garantere sikkerheden for de 20 medrejsende FHK-fans, som har rejst hele vejen fra Danmark for at støtte deres hold i denne historiske Champions League-debut.
De danske fans, der tæller medlemmer af fanforeningen HK Ultras, heriblandt formanden Anders Holm og viceformanden René Ditmar, blev eskorteret til arenaen gennem en speciel VIP-indgang. Denne beslutning blev taget for at sikre, at FHK-fansene ikke kom i nærkontakt med de rumænske fans, der beskrives som “rabiatte” og kendt for deres passionerede, ofte uforudsigelige opførsel.
Dinamo Bucurestis rygte og fodboldkulturens indflydelse
Dinamo Bucuresti, en klub med en stolt tradition inden for både håndbold og fodbold, er kendt for at tiltrække en loyal og til tider kontroversiel fanskare. Mens klubben har en rig historie inden for håndbold, er det især fodboldklubben, der har opbygget et ry som værende berygtet for sine fans’ intense engagement. Det er netop denne fodboldkultur, der nu overføres til aftenens håndboldkamp.
Politiet frygter, at den sædvanlige fodboldstemning med kampråb, og intense følelser vil præge aftenens opgør. Kilder fortæller, at politiets bekymring primært drejer sig om, at de ikke ved om de lokale fans vil behandle de gæstende FHK-fans med gæstfrihed.
Med kampstart planlagt til kl. 18:45 dansk tid er spændingen allerede til at tage og føle på i Bukarest. Fredericia Håndboldklub’s tilstedeværelse i Bukarest markerer en ny milepæl for klubben, men også et møde med en anderledes håndboldkultur, hvor håndboldens popularitet synes at matche fodboldens intensitet. Med politibiler, sirener og en mur af sikkerhedsforanstaltninger står det klart, at Bukarest i aften vil byde på en usædvanlig håndboldoplevelse.
AVISEN er til stede i Bukarest, hvor vi vil opdatere fra opgøret fra klokken 18:30.
Ørsted sætter ambitiøst brændstofprojekt på pause
Energiselskabet Ørsted, som har hovedsæde i Skærbæk, har besluttet at sætte arbejdet med Green Fuels for Denmark, et af Danmarks største projekter inden for produktion af grønne brændstoffer, på pause.
Projektet, der blev lanceret i 2020, har haft til formål at fremstille bæredygtige brændstoffer ved hjælp af teknologien Power to X, hvor grøn energi anvendes til at omdanne vand til ilt og brint – komponenter, der kan bruges direkte som brændstof eller omdannes til e-metanol ved tilsætning af kulstof.
Ørsted har oplyst til Børsen, at de stigende omkostninger og usikkerheden omkring en havvindpark, som skulle levere den nødvendige strøm, har tvunget dem til at sætte projektet i bero. Den oprindelige plan om at etablere en af Danmarks største fabrikker til produktion af grønne brændstoffer er dermed blevet udsat, og Ørsted undersøger nu alternative veje for projektets fremtid.
Projektet Green Fuels for Denmark blev annonceret som en banebrydende satsning med partnere som A.P. Møller-Mærsk, DSV og Københavns Lufthavne. Ambitionen var at skabe grønne brændstoffer til blandt andet skibs- og luftfart, men projektet er nu blevet ramt af de samme udfordringer, som har påvirket andre lignende projekter i den seneste tid.
Stigende omkostninger og økonomisk usikkerhed omkring udviklingen af den havvindpark, som skulle levere den nødvendige grønne strøm til brændstoffabrikken, har ifølge Ørsted været hovedårsagerne til beslutningen om at sætte projektet på pause. I august meddelte Ørsted også, at de droppede et andet Power to X-projekt, og topchef Mads Nipper forklarede, at selskabet ville nedprioritere sin indsats inden for dette område, da markedet for grønne brændstoffer udvikler sig langsommere end forventet.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har udtrykt sin skuffelse til Finans over Ørsteds beslutning.
– Det er skuffende, at et så vigtigt projekt nu sættes i bero, siger han til erhvervsmediet.
Ministeren påpeger, at der har været store bestræbelser på at sikre støtte fra det europæiske IPCEI-program, som skulle fremme projekter af fælles europæisk interesse, herunder Green Fuels for Denmark, som modtog 600 millioner kroner i støtte fra Erhvervsstyrelsen i slutningen af 2022.
Han håber dog, at andre aktører vil fortsætte med at forfølge mulighederne for produktion af grønne brændstoffer.
Selvom Green Fuels for Denmark-projektet nu er sat på pause, understreger Ørsted, at det ikke er blevet droppet. Selskabet vil undersøge, om der kan findes nye veje frem, og de afventer udviklingen i både teknologi og markedet for grønne brændstoffer.
Dedikerede FHK-fans har indtaget Bukarest
Bucharests brostensbelagte gader summer af forventning. I hjertet af Old Town på Jack’s Pub, er der røget en del fadøl ned. Omkring ti af de dedikerede FHK-fans, der har billetter til aftenens historiske kamp mellem Dinamo Bucuresti og Fredericia Håndboldklub, havde indtaget pubben for at mødes til en omgang øl, vand, mad og hyggeligt samvær.
Lidt tilfældigt mødtes FHK-fansene på pubben. To af de medrejsende fans sad der, da en anden gruppe, som var ude at udforske byen, kom gående forbi. Straks blev det til et samlingssted for fansene. Men inden pubben blev fyldt, har fansene været på opdagelse i Bukarests mange facetter. Nogle har besøgt det ikoniske gamle fodboldstadion, der emmer af historie, mens andre har beundret den imponerende parlamentsbygning, der står som et monument over byens politiske landskab. Sammen har de udforsket de snørklede gader i den berømte Old Town, hvor fortidens charme møder nutidens livlige atmosfære.
Blandt de fremmødte er Stephan og Hans Aage Klavsen, far og søn, der i årevis har været en fast del af FHK-fællesskabet. De har fulgt klubbens op- og nedture med urokkelig loyalitet.
Anders Holm, formand for fanklubben HK Ultras, er også til stede på pubben sammen med næstformand René Ditmar. Holm har en dyb passion for håndbolden i Fredericia og har gjort det til sin mission at se så mange udebanekampe som muligt i denne Champions League-sæson.
– Som skolelærer har jeg kun fem fridage om året udover de almindelige ferier, så det skal gå op det hele, siger Holm.
Fanbasen har rejst til Bukarest på forskellige måder. Nogle fløj direkte fra København, mens andre, inklusive Holm, tog en omvej via Warszawa.
– Jeg kunne ikke nå det direkte fly på grund af arbejde, så jeg måtte finde en alternativ rute, forklarer Holm.
Men det har ikke lagt en dæmper på humøret. På pubben går snakken lystigt om kampens opstilling, efter nyheden om at Kasper Palmar ikke vil spille, da han er skadet.
En blanding af nervøsitet og optimisme breder sig blandt fansene, der dog tog det med oprejst pande. Stephan Klavsen meldte sig til at afløse ham.
– Jeg er venstrehåndet, så jeg er en naturlig afløser, sagde Klavsen med et grin inden, at Ditmar slog fast, at han altså ikek ville på banen. Det ville en anden fan, Mads, til gengæld gerne.
Som timerne gik, samlede fansene sig i et fællesskab, der er større end dem selv. Deres stemmer, fyldt med håb og begejstring, blander sig med byens lyde. I aften handler det om mere end en kamp. Det handler om en drøm, der bliver til virkelighed – ikke kun for spillerne på banen, men også for de trofaste fans, der står bag dem i med- og modgang.
Når kampens fløjte lyder torsdag aften klokken 18:45 dansk tid, vil Jack’s Pub ikke længere kunne holde på energien. Den vil eksplodere i Polyvalent Hal, hvor FHK-fansene vil være klar til at lade deres stemmer runge højt og tydeligt, så både spillere og modstandere kan mærke Fredericias tilstedeværelse i arenaen, hvor der er solgt omkring 4.000 billetter.
Den Gamle Lillebæltsbro lukkes igen denne weekend
For anden weekend i træk vil Den Gamle Lillebæltsbro være periodevist lukket som en del af det igangværende vedligeholdelsesarbejde. Lukningerne er planlagt til at finde sted i de sene aften- og nattetimer mellem kl. 19.00 og 5.30, fra fredag den 13. september til mandag den 16. september.
Formålet med lukningerne er at minimere generne for trafikanterne, mens arbejdet udføres. Denne gang omfatter arbejdet installation af nye fuger i fortovet på begge sider af broen. For at kunne udføre opgaven vil broen være lukket for al biltrafik i de nævnte tidsrum. Gående, cyklister og udrykningskøretøjer vil dog stadig have mulighed for at passere, men det skal ske med forsigtighed og i henhold til de anvisninger, som entreprenøren giver på stedet, skriver Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet gør opmærksom på, at arbejdet er vejrafhængigt. Hvis vejret forhindrer gennemførelsen, kan det være nødvendigt at udskyde arbejdet og gentage spærringerne den efterfølgende weekend. Hvis arbejdet bliver færdigt før tid, vil broen blive åbnet igen.
For løbende opdateringer om trafiksituationen og restriktioner på statsvejene kan man følge Vejdirektoratets trafikkort online, og så beklager de, de ulemper, arbejdet måtte medføre, og opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdateret og planlægge deres rejser derefter.
Middelfart har styrken og viser vejen
Middelfart Kommune og borgmester Johannes Lundsfryd fortsætter med at skabe fremgang og energi for borgerne i byen. Det er beundringsværdigt, hvordan byen konstant tales op, samtidig med at de mange aktører støtter op omkring Middelfart.
Samarbejdet på tværs af kommunegrænserne har i perioder været sandet godt og grundigt til. Det skyldes blandt andet den kendsgerning, at kommunerne ligger i hård konkurrence med hinanden, når det gælder om at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder. Derfor har nogle kritikere også kaldt de forskellige samarbejdsorganer for “borgmesterklubber”. Men hvis der er en borgmesterklub for Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart, så må det være borgmesteren i Middelfart, der fører på nuværende tidspunkt.
Udover at Middelfart Kommune har et rigtig godt skattegrundlag, så er byens kulturelle fyrtårne også blevet til markante begivenheder. Ikke mindst den årlige festival, Rock under Broen, henter meget goodwill til Middelfart, men også de mange arrangementer som byens liv er med til at skabe fra Cafe Razz til den årlige jazzfestival. Der sker noget i Middelfart. Mens man på den anden side af vandet for længst har opgivet arrangementer i den størrelse, forsøges det i stedet også i Kolding. Iværksætterne er godt i gang med at finde på i byerne omkring Lillebælt. Men succes kræver, at miljøet og støtten er til stede. I Fredericia har Business Fredericia haft gode resultater med at forene erhvervslivet, mens det kniber med forvaltningens goodwill, der ofte har været præget af interne tankegange. Altså, “det skal vi selv gøre”, fremfor “hvem kan vi få til at gøre det?”
Men i nabokommunen Middelfart er det en helt anden sag. Her har man hentet sejre hjem både nationalt og internationalt, hvor ideen om at skabe et folkemøde for klima har båret frugt. Resultatet skyldes ikke mindst borgmester Johannes Lundsfryds utrættelige indsats gennem flere år for at hverve folk og virksomheder til formålet. Men frem for alt skyldes det også hans evne til at vise handlekraft og vejen frem. Han bruger enhver anledning til at tale om det, han mener, er Middelfarts værdier og centrale fortælling.
Derfor er det også værd at rose. For de folkevalgte skal ikke kun stå model til kritik for beslutninger og eventuelle forvaltningsmæssige problemer. De skal også anerkendes for deres indsats, når det er fortjent.
På et tidspunkt hvor krisen kradser i Fredericia Kommune, er det rart at se, at man ikke skal mere end et stenkast væk for at finde et eksempel på, hvordan man forvandler en kommune til en veldreven maskine, der skaffer turister og nye kulturelle aktiviteter til gavn for byen og dagligdagen.
Læs også
Kraftig regn og skybrud rammer hele landet torsdag
Mandag skyllede sommerstemningen væk i det meste af landet med massive mængder nedbør, og torsdag ser ikke ud til at bringe meget bedre vejr. DMI melder nu, at risikoen for kraftig regn og lokale skybrud, der tidligere kun gjaldt for visse områder, nu dækker hele landet.
Ifølge DMI’s udsigt kan hele Danmark forvente kraftig regn i tidsrummet mellem klokken 12.00 og 21.00. Der er risiko for nedbør på mellem 25 og 35 millimeter over seks timer, samt lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.
Vejrforholdene kan med andre ord være særligt udfordrende, og det er en god idé at følge med i de lokale vejrudsigter og være forberedt på mulige oversvømmelser og trafikproblemer, som kraftig regn og skybrud kan medføre.
Succesfuld tiltrækning af nye borgere
Middelfart Kommune har landet et stærkt budget for 2025-2028, hvor politikerne har formået at skabe et økonomisk råderum, der ikke blot indebærer nødvendige besparelser, men også gør det muligt at foretage betydelige investeringer i borgernær velfærd og udvikling. Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen skyldes den positive økonomiske udvikling især den markante tilflytning, kommunen har oplevet de seneste år, og så er den efter ham heller ikke et resultat af tilfældigheder, men af en målrettet og strategisk indsats for at skabe de bedste rammer for en attraktiv tilflytningskommune.
Middelfart Kommune har gennem de seneste år oplevet en betydelig tilflytning. Ifølge Johannes Lundsfryd har kommunen set en vedvarende stigning i antallet af nye borgere:
– Vi har også kunne se, selvfølgelig med lidt udsving, at vi får 2-3-400 flere borgere om året. Og det har vi fået siden 2017-2018.
Og data fra Danmarks Statistik bekræfter da også denne tendens. I 2022 oplevede kommunen nemlig en nettotilflytning på i alt 191 personer, og i 2023 steg dette tal til 215 personer, hvilket resulterede i en samlet befolkningstilvækst på 358 personer over de to år.
Johannes Lundsfryd peger på flere faktorer, der har været afgørende for Middelfarts succes med at tiltrække nye borgere.
– Vi har satset ret hårdt på at få flere til at flytte hertil, siger han og fortsætter:
– Vores strategiske udfordring som kommune er, at vi ikke har nogen uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at hvert år, omkring denne tid på året, falder indbyggertallet, fordi de unge flytter til storbyerne for at studere. Og hvis vi ikke gør noget aktivt for at få dem til at flytte tilbage, når de er færdige med deres uddannelse, eller tiltrække deres kammerater, så mister vi som kommune.
Målrettede investeringer i natur og infrastruktur
For mange af de nye tilflyttere til Middelfart Kommune er der én faktor, der går igen som den vigtigste grund til deres valg: naturen.
– Når man spørger nye tilflyttere, hvad der er den allervigtigste grund til, at de har valgt at bo i en bestemt kommune, svarer de ofte adgang til naturen, fortæller borgmesteren.
Derfor har en væsentlig del af Middelfarts strategi for at tiltrække flere borgere været at investere i rekreative områder og forbedre infrastruktur, der understøtter en livsstil tæt på naturen. Budgettet for 2025-2028 afsætter således 32,16 millioner kroner til næste etape af kommunens stiplan, hvor flere projekter allerede er vedtaget. Derudover er der afsat 100.000 kroner årligt til vedligeholdelse af både nye og eksisterende stier. Planen skal forbinde bysamfundene og så skal den forbedre mulighederne for cykling og gang. Dette er en klar prioritering fra kommunen for at imødekomme de ønsker, som mange nye tilflyttere har om nem adgang til naturen.
– Hvis man ser ud over Danmarks forhold, så vil man se, at der er mange trekantkommuner med de samme naturgivne fordele. Nogle lykkes med at bruge det, andre lykkes mindre godt. Jeg tror, at noget af det handler om at have fokus, forklarer Johannes Lundsfryd Jensen, der selv er meget begejstret over udviklingen af stierne, som allerede har været i fokus og fortsat vil blive prioriteret:
– Her har vi arbejdet med stier i mange år for at sikre, at man også føler, at man har adgang til naturen.
Kommunens målrettede fokus på at udvikle natur og rekreative områder ses altså i deres budgetprioriteringer. Der er afsat midler til at forbedre faciliteterne i Middelfart Marina, som nu skal være et multifunktionelt, rekreativt mødested for både borgere og gæster. Derudover fortsætter investeringerne i udviklingen af Naturpark Lillebælt, hvor der blandt andet arbejdes på etableringen af et formidlingscenter ved Føns Mølle, et naturskønt område, der skal blive et nyt mødested for forskellige brugere.
– Vi arbejder med Naturpark Lillebæk, vi har etableret Hindsgavl Dyrehave og købt Staurby Skov for at udvikle området, fortæller borgmesteren og understreger:
– Det handler om at gøre det nemmere at komme ud i naturen, når det er noget, der betyder meget for folk.
Fokus på kvalitet i velfærden
Men det er ikke kun naturen, der tiltrækker nye borgere til Middelfart. En høj kvalitet i velfærden spiller naturligvis også en afgørende rolle. Kommunens strategi balancerer derfor mellem at bevare og styrke kvaliteten af velfærdsydelserne og samtidig skabe attraktive rammer for nye tilflyttere. Budgettet for 2025-2028 afsætter 76,3 millioner kroner ekstra til dagtilbud, skoler og ældreområdet over de næste fire år. Ifølge borgmesteren og kommunaldirektør Steen Vinderslev er denne investering i kernevelfærden muliggjort af de øgede skatteindtægter fra de nye borgere, der har valgt at gøre Middelfart til deres hjem.
– Vi har sat os for at være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve, forklarer Johannes Lundsfryd.
– Med stærke fællesskaber og plads til forskellighed. Vi skal samtidig være åbne, ambitiøse og attraktive over for verden omkring os.
Tilflytningen har således ikke kun gavnet de lokale økonomiske forhold, men har også skabt et solidt fundament for at udbygge kommunens velfærdsydelser. Dette er især blevet muligt gennem et målrettet arbejde med attraktivitetsdagsordenen, som Johannes Lundsfryd Jensen uddyber:
– Ud over vores naturgivne fordele har vi sørget for, at der bliver lavet attraktive boligområder og understøttet et aktivt foreningsliv. Det handler også om at gribe de muligheder, der er, og det synes jeg, vi har haft held med.
Langsigtede planer for det lokale
Middelfart Kommunes langsigtede planer om at sikre fortsat vækst og tilflytning inkluderer også andre initiativer som bæredygtig udvikling af lokalsamfund, støtte til lokale udviklingsplaner og forbedringer af bymiljøer. I samarbejde med lokale borgere, foreninger og virksomheder har kommunen arbejdet på at skabe et dynamisk og engageret samfund.
– Vi har siden 2019 haft to strategiske indsatser, siger Johannes Lundsfryd og beskriver nærmere:
– Den ene handler om at bæredygtiggøre lokalsamfund – at sikre attraktive lokalsamfund i hele kommunen ved at udvikle og realisere udviklingsplaner. Den anden handler om at skabe en levende midtby gennem initiativet ‘Brobyggende Middelfart’, som sigter mod at bevare et aktivt handelsliv og undgå, at butikker lukker i gågaden. Det er vigtigt for at skabe en attraktiv by. Det er noget, vi arbejder med i samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder – og det gør vi.
En vedvarende indsats
Middelfart har altså i høj grad nydt godt af den markante tilflytning, som har skabt nye muligheder og økonomisk råderum for kommunen. Borgmesteren er dog også klar over, at tiltrækning af nye borgere kræver en vedholdende indsats.
– Hvis vi vil holde fast i at have mange skoler, et rigt foreningsliv, og at man kan se børn i gadebilledet, så er vi afhængige af, at folk flytter hertil, når de er færdige med at læse i byerne, opsummerer Johannes Lundsfryd.
– Og det har vi arbejdet målrettet med over en lang periode. Det handler om at være et attraktivt sted at leve og bo, afslutter han.
FHK uden nøglespiller i Champions League-kamp
Torsdag aften klokken 18:45 sparker FHK sæsonens første Champions League-kamp i gang på udebane mod Dinamo Bucuresti. Den danske klub skal dog undvære svenskeren Kasper Palmar, som har været en central figur i de indledende kampe af sæsonen.
Palmar, der kom til FHK før sæsonstarten fra Ystad og allerede har gjort sig bemærket med fem mål i den første ligakamp mod TTH Holstebro, er ramt af en skade og vil derfor ikke være på holdkortet. Dette er bekræfter FHK-direktør Thomas Renneberg-Larsen.
På den positive side er Sebastian Henneberg tilbage i spil, da han er med på det offentliggjorte holdkort til denne vigtige Champions League-opgør. Hennebergs tilstedeværelse kan vise sig afgørende, når FHK står over for den udfordrende modstander i den første runde af gruppespillet.
Ung keramik på CLAY
Det er blevet en fast tradition, at CLAY Keramikmuseum i Middelfart hvert år åbner dørene for de talentfulde studerende fra Det Kongelige Akademis professionsbacheloruddannelse ‘Crafts in Glass and Ceramics’ på Bornholm. I år præsenterer museet udstillingen “Bachelor Exhibition 2024,” som byder på en række gribende projekter skabt af de unge kunstnere, der nu er ved at afslutte deres uddannelse.
I år er der særlig fokus på det spirituelle, menneskelige relationer og samspillet mellem mennesker og natur, men også på bæredygtighed og udfordringen ved at skabe keramik med omtanke for miljøet.
Pia Wirnfeldt, daglig leder på CLAY, bød de fremmødte gæster og kunstnere velkommen og understregede udstillingens betydning:
– Kære udstillere fra årgang 2020. Hjerteligt tillykke med jeres flotte udstilling! Vi er meget glade for at kunne huse jer og jeres bachelorprojekter her på CLAY, sagde hun og fortsatte:
– Det er efterhånden blevet en fast tradition, at årets bachelorudstilling fra Bornholm vises her på CLAY, og vi glæder os hvert år til at se, hvad I har fundet på, og til at få indsigt i de tanker, I har gjort jer undervejs i jeres uddannelse som keramikere.
Årets udstilling er en varieret samling af værker, der spænder over mange forskellige teknikker, stilarter og temaer.
Men inden vi fredag bevægede os mod værkerne, åbnede en af de studerende, Anna Maria Sand Jensen, med en varm tak til alle fremmødte:
– Mange tak, og tak fordi I er kommet i dag. Vi er 15 studerende med fem nationaliteter, i alt 30 hænder, som i månedsvis har arbejdet på vores respektive bachelorprojekter. Ud af tanker, hjerter og de 30 hænder er der kommet et bredt udtryk af facetter inden for keramikken, hver med sin egen stemme.
Hun forklarede videre:
– Værkerne viser en længsel efter en verden, hvor øjeblikket får større betydning og en central rolle i livet. De handler om mødet mellem det indre og det ydre univers, både som spænding og som den magi, der omgiver os som mennesker. Værkerne og deres udtryk fortæller historier om at omfavne livet og de følelser, der nogle gange kan føles som et blad i efterårsvinden, lød det i hendes nok så smukke tale.
Personlige fortællinger gennem keramik
Marie-Louise Fenge Birk Nielsen er en af de studerende, hvis værk har fundet vej til CLAY. Hendes projekt, “What We Cannot See,” udforsker de skjulte lag i menneskelige oplevelser gennem det keramiske formsprog.
– Mit værk handler om at skabe en forståelse for det komplekse samspil mellem det indre og det ydre rum, forklarer hun.
– Jeg bruger lerets overflade som en membran til at forbinde og adskille disse to verdener. Ved at manipulere volumen, masse og bevægelse i leret forsøger jeg at skabe en spænding, der både afslører og skjuler en aktiv indre kraft.
Marie-Louise fortsætter med at beskrive sin arbejdsproces:
– Jeg har håndbygget mine skulpturer, primært med pølseteknik, hvor de er runde og lukkede i deres form. Jeg har arbejdet meget med strukturer, som de skulle bygges op omkring, og derefter brændes. Det har været en intens, men også meget givende proces.
Emma Blenker Andersen, en anden studerende, præsenterer værket “Objekter,” der tager udgangspunkt i vores forhold til de ting, vi omgiver os med.
– Min udforskning af objekter og deres betydning har været både en personlig og kunstnerisk rejse, fortæller Emma.
– Det har givet mig mulighed for at reflektere over de dybere betydninger, objekter kan indeholde, og hvordan de kan påvirke vores forståelse af os selv og vores verden.
Emma beskriver sin arbejdsproces som en kombination af teknisk kunnen og intuitiv skabelse:
– Min proces har primært været at dreje. Jeg har drejet nogle større genstande og derefter tilføjet forskellige elementer. Jeg har anvendt en gasbrændingsmetode, som er en anden form for brændingsproces, der giver forskellige farver og udtryk, fortæller hun.
Anna Maria Sand Jensens værk kaldes “Unwasted”, og hendes projekt fokuserer på at skabe keramik med et bæredygtigt udgangspunkt.
– Jeg ønskede at skabe et projekt, der ikke kun handler om æstetik, men også om cirkularitet og materialehåndværk, skriver Anna Maria, der har arbejdet med forskellige affaldsmaterialer som æggeskaller, aske og genbrugskeramik, hvor målet har været at redefinere disse materialer som værdifulde ressourcer.
Hun fortæller at hun tror på filosofien om, at ‘affald ikke er affald, hvis det ikke er spildt’. Derfor består fliserne også af minimum 70% genbrugsmaterialer.
En platform for udforskning og forandring
Pia Wirnfeldt fremhævede også vigtigheden af den platform, som CLAY tilbyder de unge kunstnere.
– Udover den tekniske ballast, som gør os trygge ved, at I har en solid keramisk know-how med i bagagen, kan vi også se, at I alle har noget på hjerte. I årets udstilling er der et særligt fokus på det spirituelle, på menneskelige relationer og på samspillet mellem mennesker og den natur, vi er omgivet af, sagde hun og understregede det sociale og miljømæssige engagement, der præger mange af værkerne.
Emma Blenker Andersen, fortæller ligeledes om den store ære det er, at få lov at udstille på CLAY:
– At få lov til at udstille her på CLAY er en stor ære. Det er en fantastisk mulighed for os som unge kunstnere at vise vores arbejde til et bredere publikum og få feedback fra besøgende.
Marie-Louise Fenge Birk Nielsen tilføjer:
– Jeg håber, at folk kommer og ser udstillingen. Den præsenterer så mange forskellige sider af keramik og aspekter af menneskelige relationer, som man kan reflektere over. Det, synes jeg, er ret unikt.
Udstillingen fortsætter indtil november
Udstillingen “Bachelorudstilling 2024” på CLAY kan opleves frem til 24. november 2024. Her kan besøgende få indblik i de mange forskellige tilgange til keramik, fra de tekniske og materialemæssige udforskninger til de mere filosofiske og konceptuelle overvejelser. Det er en udstilling, der både skal vise, hvad nutidens keramikere kan, men som også peger fremad mod, hvor kunstformen kan bevæge sig hen i fremtiden.
Med 15 unge kunstnere fra fem forskellige nationer er årets udstilling på CLAY blevet en mangfoldig og inspirerende udstilling. Som Anna Maria Sand Jensen udtrykte det sidst i hendes tale:
– Nu er det op til jer at udforske værkerne, og vi ser frem til, at de møder verden og mennesker. Mange tak!
LEDER: Når vagthunden ikke gør
Skandalen i Nyborg er ikke en østfynsk hændelse. Det er en diagnose på et tilsyn, som har glemt, hvad det er sat i verden...
