5.9 C
Copenhagen
mandag 15. december 2025

Den geopolitiske situation gør EU-valget endnu vigtigere

0

Med bare få uger til, at EU’s borgere skal i stemmeboksen den 6.-9. juni, viser en ny Eurobarometermåling en stigende tendens, når det gælder flere vigtige valgindikatorer. Undersøgelsen er den sidste inden valget.

Interessen for valget og viden om, hvornår det finder sted, samt tilbøjelighed til at stemme, er alle i stigning sammenlignet med den seneste måling i efteråret 2023. Stigningerne er endnu mere påfaldende sammenlignet med målingen fra foråret 2019 (tre måneder før det seneste EU-valg).

60 procent af de adspurgte EU-borgere svarer nu, at de er interesserede i valget i juni (+3 procentpoint sammenlignet med efteråret 2023 og +11 procentpoint sammenlignet med februar/marts 2019). Det samme fortæller 63 procent af danskerne.

71 procent af EU-borgerne fortæller, at de sandsynligvis vil stemme (mellem 7 og 10 på en skala fra 1-10), hvilket er tre procentpoint flere sammenlignet med efteråret 2023 og 10 procentpoint flere sammenlignet med februar/marts 2019. Her ligger det danske resultat på 87 procent. Resultaterne indikerer, at EU’s indbyggere er meget opmærksomme på vigtigheden af det kommende valg i dagens internationale situation, og otte ud af 10 (81%) af de adspurgte er da også enige i, at situationen gør det at stemme endnu vigtigere. Store flertal i alle medlemslande er enige i det udsagn, og i Danmark ligger tallet på 93 procent.

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har følgende kommentar til undersøgelsens resultater:

– Europæerne er klar over, at der er meget på spil ved stemmeurnerne, og at det gør det endnu vigtigere at stemme i den nuværende geopolitiske situation. Jeg opfordrer vores borgere til at stemme til det kommende EU-valg, til at styrke det europæiske demokrati og til at forme Europas fremtid.

Mens denne mandatperiode lakker mod enden, svarer 81 procent af de adspurgte EU-borgere, at de har en positiv eller neutral opfattelse af Europa-Parlamentet (i DK 92%, hvilket er det højeste i EU), og kun 18% har en negativ holdning til det (i DK 6%, hvilket er det laveste i EU). Derudover ønsker et flertal i EU (56%), at Europa-Parlamentet spiller en mere betydningsfuld rolle (i DK 34%), mens kun 28% procent ønsker det modsatte (i DK 26%), og 10% ønsker, at det beholder sin nuværende position (i DK 33%).

Roberta Metsola tilføjer:

– Parlamentet og den Europæiske Union har leveret som aldrig før i de seneste år. Vi har arbejdet under helt særlige og udfordrende omstændigheder, men det har kun gjort os stærkere og mere forenede end før. Parlamentet har været og vil fortsætte med at være borgernes stemme og direkte talerør i EU.

De europæiske borgere ser gerne, at bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse (33% i EU) samt offentlig sygesikring/sundhedsvæsen (32% i EU) bliver de vigtigste emner, der skal diskuteres under valgkampen. Støtte til økonomien og skabelsen af nye jobs samt EU-forsvar og -sikkerhed lander begge på en tredjeplads på europæisk plan (31% i EU). For danskerne ligger EU’s forsvar og sikkerhed på en førsteplads (56%), mens økonomiske bekymringer fylder mindre. Indsatsen mod klimaforandringerne (50%) og Europas fremtid (40%) kommer ind på en anden- og tredjeplads over de emner, som danskerne først og fremmest mener bør diskuteres under den kommende valgkamp.

EU’s borgere synes i stigende grad, at EU’s forsvar og sikkerhed er vigtigt. Det skal særligt ses i lyset af Ruslands storskalainvasion af Ukraine. Det bliver nu nævnt som et af de emner, der ifølge borgerne først og fremmest bør diskuteres under valgkampen med de højeste tilkendegivelser i Danmark (56%), Finland (55%) og Litauen (53%).

Når EU’s borgere ser fremad, er det med forsvar og sikkerhed (37% i EU, 50% i DK) som de vigtigste emner, EU bør fokusere på for at styrke sin position i verden fremover. Det efterfølges af energispørgsmål og fødevaresikkerhed/landbrug (begge 30% i EU, hhv. 32 og 13% i DK). Hvor fire ud af 10 borgere svarer, at EU’s rolle i verden er blevet vigtigere i løbet af de seneste år (seks ud af 10 i DK), mener 35%, at den ikke har ændret sig (27% i DK), og 22% oplever, at den er blevet mindre betydningsfuld (10% i DK). På nationalt niveau svarer relative flertal i 15 lande, at EU’s rolle er blevet mere vigtig gennem årene, som eksempelvis 67% i Sverige, 63% i Portugal og 60% i Danmark. Derimod er slovenske og tjekkiske borgere mere tilbøjelige til at svare, at EU’s rolle er blevet mindre vigtig (henholdsvis 32% og 30%).

Knap tre fjerdedele af borgerne (73%, +3 procentpoint sammenlignet med efteråret 2023) mener, at EU’s indsatser har indflydelse på deres dagligdag (77% i DK), hvoraf en femtedel (20% i EU, 22% i DK) svarer, at de ’i høj grad’ har indflydelse. Derudover er et stort flertal af europæerne enige i, at deres land, alt i alt, har gavn af EU-medlemskabet (71% i EU, 89% i DK). Det ligner generelt resultaterne fra målingen i efteråret 2023, som fortsat viser høje niveauer på tværs af hele EU.

De samlede resultater kan findes her.

Baggrund

Europa-Parlamentets Eurobarometermåling for foråret 2024 er blevet foretaget af analysebureauet Verian (tidl. Kantar) fra den 7. februar til den 3. marts i alle 27 EU-medlemslande. Rundspørgen blev gennemført ansigt-til-ansigt med computerassisterede videointerviews (CAVI) brugt som supplement i Tjekkiet, Danmark, Finland og Malta. Der blev gennemført 26.411 interviews i alt (1.003 i DK). EU-resultaterne er vægtede i forhold til befolkningsstørrelsen i det enkelte land.

  • Mere end otte ud af 10 europæere (81%) mener, at den geopolitiske situation gør det endnu vigtigere at stemme. Tallet er 93% for danskerne.
  • Seks ud af 10 borgere (60%) interesserer sig for det kommende EU-valg, som foregår på tværs af EU mellem den 6.-9. juni, hvilket er 11 procentpoint mere sammenlignet med samme tidspunkt før det forrige valg i maj 2019. For Danmark er tallet 63%.
  • 73% af borgerne svarer, at EU-tiltag har indflydelse på deres hverdag. Det samme mener 77% af danskerne.
  • EU-forsvar og -sikkerhed er tiltagende vigtige emner at sætte fokus på.
  • Kampen mod fattighed og social udelukkelse (33% for EU, 25% for DK) lige så vel som offentlig sygesikring/sundhedsvæsen (32% for EU, 13% for DK) er nogle af de emner, der er højest på vælgernes dagsorden på europæisk plan.

Borgmester har fået nyt job

0

Steen Wrist har fået nyt job og stopper derfor senere på måneden som borgmester for Fredericia Kommune

Tidligere på året meddelte borgmester Steen Wrist, at han ikke genopstiller ved næste kommunalvalg. Udgangspunktet var at sidde perioden ud, men det rigtige jobmatch gør, at Steen Wrist stopper før tid. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

– Det er både med vemod og glæde, at jeg nu kan fortælle, at jeg har fået et nyt job. Den 1. maj starter jeg som forstander på kursus- og konferencecenteret Laugesens Have A/S. Det betyder samtidigt, at jeg har bedt om, at byrådet bliver indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde, hvor jeg vil anmode om at træde ud af byrådet og dermed også af borgmesterhvervet. Efter ti gode år i byrådet, de sidste tre som borgmester, bliver det vemodigt at stoppe i Fredericia Byråd. Da jeg tidligere på året meddelte, at jeg ikke genopstillede til det kommende kommunalvalg, sagde jeg samtidig, at jeg som udgangspunkt sad perioden ud. Men jeg ved, at det er det rette for både kommunen og mig at stoppe nu. Jeg glæder mig til nye udfordringer, og kommunen får så samtidig en borgmester med et længere sigte end mig, siger borgmester Steen Wrist og fortsætter:

– Jeg vil sige tusind tak til alle dem, der har stemt på mig ved tre valg, de mange samarbejdspartnere, jeg har mødt, og alle kollegaer i byrådet for med- og modspillet og ikke mindst for samarbejdet. Og ikke mindst kæmpe tak til hver og en af kommunens medarbejdere og ledere.

Der er indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde den 23. april 2024, og godkender byrådet Steen Wrists anmodning om at træde ud, så bliver den nye borgmester samtidigt indstillet til at overtage borgmesterkæden.

– Det er vigtigt for mig, at det sker nu. Budgetprocessen starter med det første seminar samme dag som det ekstraordinære byrådsmøde og løber frem til midten af oktober. Jeg mener, at det er bedst, at det bliver med en gennemgående borgmester som forhandlingsleder hele vejen. Samtidig står den kommende tid også på bl.a. ansættelse af en ny direktør for det vigtige familie- og børneområde, og den proces skal min afløser sidde for bordenden af – ikke mig. Lige nu glæder jeg mig til mit nye virke på Laugesens Have, som er et fantastisk sted i Vestjylland med et dygtigt og engageret personale i nogle attraktive rammer, som emmer af kvalitet, service og højt til loftet, slutter Steen Wrist.

Øget kokainsmugling kræver strammere grænsekontrol i EU

0

Siden 2005 har Europa været vidne til en kæmpe stigning i indsmuglingen af kokain fra Sydamerika. Rekordstore mængder lastes om bord på containerskibe i Santos, Brasilien, med kurs mod de store europæiske havne som Antwerpen, Rotterdam og Hamburg.

Den 16. marts 2024 blev 840 kilo kokain opdaget på land, herunder ved Sejerø Bugt i Danmark. Øresund fungerer som et primært indsmuglingsområde for Skandinavien, idet København, Malmø og Stockholm udgør betydelige markeder for kokainhandel.

At præcist fastlægge omfanget af kokainindsmuglingen i Norden er en udfordring, men analyser af spildevandsprøver udført af EMCDDA giver indikationer herom. Disse prøver indikerer en markant stigning i kokainforbruget, i København, hvor forbruget er tredoblet over en 10-årig periode og yderligere steget med 20 procent sidste år. Desværre viser prøverne også, at det europæiske marked nu er på niveau med det amerikanske, hvilket har medført øget tilgængelighed, potent og lavere priser på kokain. 

Med valget til Europa-Parlamentet den 9. juni, hvor vi repræsenterer Dansk Folkeparti, er en af vores mærkesager en genindførelse af permanent grænsekontrol og etablering af en kystvagt med tilstrækkelig maritim kapacitet til effektiv bekæmpelse af søsmugling.

Mens vores nabolande investerer i flådeudstyr for at imødegå denne udfordring, står vi tilbage med åbne grænser, hvilket gør os sårbare. 

Dette fordrer, at vi træder ud af EU’s Schengen-samarbejde.

Toldstyrelsens beslaglæggelse af 3 tons narkotika i 2023 og beslaglæggelse af over 1.000 ulovlige våben samt rejste sigtelser i forbindelse med disse, understreger nødvendigheden af en stærk grænsekontrol for Danmarks sikkerhed. 

Det er bydende nødvendigt, at vi har kontrol over, hvad og hvem der kommer ind i Danmark, hvilket ikke er muligt med åbne grænser.

Du kan stemme på os til Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni. Vi er nummer 4 og nummer 7 på liste O.

Med venlig hilsen

Sune Nørgaard Jakobsen, misbrugsrådgiver i behandlingssystemet

Hans Blaaberg, Politibetjent 

SF tænker kun grønt

0

Connie Jørgensen fra SF udtaler, at Teknisk Udvalg burde tage en ommer, når udvalget tænker på at fremme bylivet i Fredericia.

Det kan godt være, at SF kunne tænke sig en grøn by, men hvad hjælper det, hvis Fredericia bliver til en stille landsby, helt uden erhvervsliv?

Når nu Teknisk Udvalg traf en beslutning, som gik lidt imod anbefalingerne fra konsulentfirmaet, som arbejdede med ideer til fremtidens midtbystrategi, var det med tanke på både byens borgere og erhvervsliv,

Der blev lyttet til forretningsindehaverne og borgerne, der blev analyseret og så blev der udarbejdet et forslag, som kunne gavne flest mulige.

Hvad hjælper det udelukkende at tænke grønt, lede trafikken udenom byen, for så at lade enkelte borgere vandre hvileløst rundt i en ”død” by.

Der er blevet udarbejdet en plan, som skal forsøge at komme flest borgere til gavn, trafikken åbnes op i Danmarksgade på forsøgsbasis, og ikke mindst Gothersgade holdes åben fra nord til syd.

Det koster ikke byen store summer, og det grønne indtryk kan stadig komme til sin ret, hvis man laver køreretningen om i enkelte gader til ensrettet. Det giver mulighed for skråparkering, og derved kunne der plantes træer ved parkeringsbåsene.

SF kunne komme med på vognen, og give forslaget en chance, i stedet for at dømme forslaget ude.

Med venlig hilsen
DF byrådsmedlem

Palle Dahl

Medlem af Teknisk Udvalg

Fredericia Kommune.

Fredericia’s evige dans med regler og undtagelser

0

Man skulle tro, at en by så dedikeret til at støtte det lokale foreningsliv ville have en mere stringent tilgang til reglerne, når man støtter foreninger uden behørig aktivitet og regler siger ” Der skal være aktivitet i din forening for, at der kan gives tilskud til husleje, lys og varme”

Peder Tind (V), Karsten Byrgesen (løsg.) og David Gulløv (S) sagde stop for dispensationer, men i samme åndedræt citeres Peder Tind for ” Hvis der er foreninger, der får problemer, så skal vi nok hjælpe dem, siger formand for udvalget Peder Tind (V).”

Bente Ankersen forstår ikke beslutningen, når der forsat bevilges. Det gør vi i Liberal Alliance heller ikke. Moralen må være: Lad os hellere holde os stringent til reglerne, selvom vi faktisk ikke gør det.

Det er som at fortælle børnene, at de kun må spise slik, hvis de først spiser deres grøntsager, for derefter give dem slik alligevel, hver gang de græder lidt. Hvorfor så have grøntsags reglen, Fredericia?

En laissez faire slingre kurs, der viser de involverede holdning til overholdelse af regler og hvordan de bruger kommunale kroner som skjult valgkamp. Et regelsæt der tydeliggør dødskriteriet for foreningen, skal ikke negligeres for at de i udvalget senere kan promovere sig med, vi reddede dem, vi stod på mål, hånden på kogeplade og de sædvanlige floskler visse kommunalpolitiker fører sig frem med.

Dårligt politisk håndværk og uforsvarlig omgang med offentlige midler, intet mindre.

Prøv hvordan det hele fungerer uden dispensationer og afvigelser fra reglerne, måske vil i opdage, at foreningerne magisk vil trives uden støtte. Måske ”de kan godt” med de liberale slang ord til hjælp.

Når det er nemmere at kalde på moders eller den rige onkels hjælp bliver man aldrig selvstændig. Uforståelige fleks regler hjælper ingen og bliver til usynlig støtte der måske hjælper de forkerte.

Byrgesens og Venstres kurs er her som Gnags sangen Slingre ned af Vestergade, I Fredericia tilfælde slinger ned af Vendersgade.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Seniorrådet åbner debat om næste års budget

0
(Foto: AVISEN)

Der er mere end seks måneder til byrådet skal godkende budgettet for 2025. Men allerede nu åbner Seniorrådet i Fredericia en debat om budgettet. Det sker på et budgetmøde tirsdag den 30. april kl. 16-18 i Seniorhuset I.P. Schmidt.

Ifølge nøgletal fra Kommunernes Landsforening “Kend din Kommune” brugte Fredericia 56.025 kr. i udgifter til pleje og omsorg for 67+ årige i 2022. Det placerer Fredericia på en 79. plads blandt landets 98 kommuner.

Om det er godt eller skidt, er der mulighed for at få vished for, når Seniorrådet sætter fokus på Fredericias ældreøkonomi 2025 og de vilkår og udfordringer, som allerede er kendte på nuværende tidspunkt.

Seniorrådet har fået stabschef for økonomi og it, Rune Helms, Fredericia Kommune til at komme og give en orientering om kommunens budgetvilkår for 2025 og de følgende overslagsår. (Privatfoto)

Seniorrådet har fået stabschef for økonomi og it, Rune Helms, fra Fredericia Kommune til at komme og give en orientering om kommunens budgetvilkår for 2025 og de følgende overslagsår.

Efter Rune Helms’ orientering vil der være lejlighed til at stille spørgsmål og lægge op til debat og diskussion.

Budgetmødet afsluttes behørigt med et gratis måltid varm mad. Menuen består af ribbensteg med rødkål, hvide og brunede kartofler og sauce. Drikkevarer er for egen regning.

Inviteret er alle seniorer 60+, men der er maksimalt plads til 100 deltagere i Seniorhuset, og det foregår efter først-til-mølle-princippet med frist senest fredag den 19. april kl. 12.

Tilmelding på mail til carsten.jorgensen@fredericia.dk eller på telefon 3027 2789.

To mistænkelige mænd kørte rundt i en stjålen varebil

0

Et mistænkeligt forhold blev anmeldt på Erritsø Bygade tirsdag eftermiddag.

En borger så nogle mistænkelige mænd gå rundt i området ved 17-tiden, og da politiet kom frem, så de en varebil køre fra stedet. Den blev bragt til standsning og viste sig at være brugsstjålet.

I bilen, hvor der var to mænd, var den 35-årige chauffør fra Horsens påvirket af stoffer og havde heller ikke nogen førerret. Derfor blev han sigtet for dette samt brugstyveri.

4000 gange sidste år skulle der ryddes op efter bilister på vejene

0

Sidste år måtte Vejdirektoratet sende en afspærringsvogn ud og rydde op flere end 4000 gange, fordi tabt gods havde skabt en trafikfarlig situation på vejene. Og de mange sager om tabt gods har både en stor økonomisk omkostning og er til alvorlig fare for trafikken og medarbejdere, lyder advarslen fra Lene Rasmusssen, der er skadedirektør i Gjensidige.

Foråret og varmen giver travlhed på landets genbrugscentre, hvor mange danskere afleverer alt det affald, der er dukket op i forbindelse med oprydning i hjemmet og haven. Men grundigheden i oprydningen afspejler sig ikke altid, når affaldet skal fastspændes på traileren, og derfor ender affald og andet gods flere tusinde gange årligt med at blive tabt på statsvejene, hvor det risikerer at føre til alvorlige ulykker blandt andre trafikanter.

Statsveje er motorveje, motortrafikveje og mange landeveje, og de afvikler omkring halvdelen af al trafik, selvom de kun udgør cirka fem procent af det samlede vejnet. Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Gjensidige.

Alene sidste år måtte Vejdirektoratet 4.183 gange rykke ud med medarbejdere og en afspærringsvogn, fordi tabt gods blev vurderet som værende så farligt for trafikken, at det skulle fjernes omgående.

Men en stor del af de mange sager kunne formentlig være undgået, hvis bilisterne i højere grad blev opmærksomme på deres gods, inden de kører ud på vejene, lyder vurderingen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.

– Det kan skabe farlige situationer både for andre trafikanter, der kan blive ramt eller forsøger at undvige de tabte genstande, men også for de medarbejdere, der skal ud og fjerne dem fra vejen. Og derfor er det meget vigtigt, at man bruger den tid, det kræves for at sikre tingene på bilen eller traileren, inden man kører, siger hun.

De mange opkald til Vejdirektoratet dækker både over tabte genstande fra erhvervskøretøjer og private, og derfor omfatter de mange tabte ting alt lige fra større ting som byggematerialer og cykler til mindre ting som spande og værktøj.

For det er ikke kun størrelsen på de tabte genstande, der er afgørende for, om de kan skabe farlige situationer i trafikken, og derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at man sikrer sine ting ordentligt – uanset om de er store eller små.

– Selv mindre ting på kørebanen kan få bilister til at undvige eller bremse så hårdt op, at der sker sammenstød, og derfor skal man også sikre sine ting, selvom der er tale om mindre ting som eksempelvis spande og værktøj, siger hun.

Ifølge Rigspolitiet kan tabt gods føre til en bøde og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af kørekortet.

Hvis du oplever tabt gods på en statsvej, og du ikke har mulighed for selv at fjerne det, skal du kontakte Vejdirektoratets Trafikcenter på telefon 80202060.

Motorveje med flest sager om tabt trafikfarligt gods i 2023. Ved denne liste er der forbehold for at motorvejene har forskellige længder, og derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte.

  1. Østjyske Motorvej, 465
  2. Fynske Motorvej, 384
  3. Sønderjyske Motorvej, 307
  4. Nordjyske Motorvej, 284
  5. Sydmotorvejen, 263
  6. Holbækmotorvejen, 255
  7. Herningmotorvejen, 211
  8. Motorring 3, 176
  9. Silkeborgmotorvejen, 160
  10. Køge Bugt Motorvejen, 159

Dødsfald Middelfart den 17. april 2024

0

Sejer Juul Fohlmann, Middelfart, 2005-2024
Arne Birks Jensen, Middelfart, 1943-2024

https://gardeniablomster.dk/

Dødsfald Fredericia den 17. april 2024

0

Irene Maria Madsen, Fredericia, 1947-2024

https://gardeniablomster.dk/

Mand fundet død i skov nord for Fredericia

0
En mand blev søndag fundet død i et shelter i et skovområde nord for Fredericia. Det skriver tvSyd. Fundet blev gjort i forbindelse med hundetræning...