Elektronik skråt, inkl. træbøjle. Borgerne gider ikke sorterer. Foto: AVISEN.
Frank Møller, indehaver af FM Elektronik og Hvidevarer, oplever dagligt, hvordan udviklingen inden for elektronik og reparationer har ændret sig drastisk de seneste ti år. Med elektronikpriser, der er faldet, og lønninger til teknikere, der er steget, bliver småreparationer ofte fravalgt til fordel for nye produkter.
Den hastige udvikling inden for teknologi og elektronik har ændret vores forbrugsmønstre i stor stil. I dag står mange danske hjem fyldt med elektroniske apparater, der hurtigt udskiftes, når de går i stykker, snarere end at blive repareret. Og det er den samme tendens Frank Møller, oplever tæt på i sin dagligdag. Han ser, hvordan prisfald på nye elektroniske produkter og stigende omkostninger ved reparationer har skabt en kultur, hvor det ofte er billigere og nemmere at købe nyt end at reparere det gamle.
– Det er klart, at prisen på elektronik er faldet inden for de sidste ti år, mens lønnen for en tekniker i Danmark er steget tilsvarende. Når vi skal sende noget til service, måske en mindre ting, der skal repareres, og hvis den er langt uden for garantien, og varen er under 1000-1200 kroner, bliver den ofte smidt ud. Man bruger simpelthen ikke tiden på det. Det er det, vi oplever. Og så bliver der jo bare købt mere elektronik, end der blev for ti år siden, fordi det er blevet billigere. Derfor er bunken af elektronikaffald også vokset, forklarer Frank Møller, mens han peger på de praktiske udfordringer, der følger med denne udvikling.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er priserne på mange elektroniske produkter faldet med op til 20 procent over de sidste ti år. Samtidig er gennemsnitslønnen for en tekniker i Danmark steget med cirka 15 procent i samme periode. Danmark genererer årligt over 100.000 ton elektronikaffald, og dette tal er steget med 30 procent over de sidste ti år.
Mere affald på skrotpladserne
Når flere danskere vælger at smide deres defekte apparater ud i stedet for at få dem repareret, øger det presset på vores skrotpladser og miljøet generelt. Frank Møller har gennem sin tid i branchen set, hvordan mængden af elektronikaffald følger udviklingen. Han mener, at selvom der er en positiv udvikling i forhold til genanvendelse, er den stigende mængde affald bekymrende.
– Jeg tænker, at det medfører mere affald på skrotpladserne, men uden at vide det med sikkerhed, tror jeg også, at de er blevet bedre til at genanvende produkterne i forhold til for mange år siden. Vi har ofte defekte produkter retur, som vi bruger tid på at reparere. Man kunne måske få en vaskemaskine til at virke, hvis man brugte en masse tid på det, men i et samfund, hvor tid opvejes i kroner og øre, bruger man ikke penge og tid på det, forklarer han og fortsætter:
– Det fører bestemt til mere affald, men jeg tror heller ikke, folk vil ofre ret meget, når garantien er udløbet. Jeg tror heller ikke, at produkterne er bedre lavet i dag end for ti eller tyve år siden. Det er også derfor, at alt muligt elektronik er blevet billigere, fordi man hurtigt kan smide det ud. Vi bruger dem ikke ret meget, og når det kun har kostet 100 eller 200 kroner, smider vi det ud, fordi der hverken er garanti eller stor anskaffelsesværdi på det, siger han.
Økonomisk støtte til reparationer
I flere EU-lande har man allerede taget konkrete skridt for at fremme reparationer frem for at købe nyt. I Frankrig har man for eksempel indført en model, hvor producenter og forhandlere bidrager til en fond, der gør det muligt for forbrugerne at få refunderet op til 90 euro for reparation af en computer. Sverige har halveret momsen på reparationer, hvilket gør det økonomisk mere attraktivt for forbrugerne at reparere deres produkter i stedet for at erstatte dem. Frank Møller tror da også selv på at faste timepriser og tilskud til reparationer kunne gøre det mere attraktivt for forbrugerne at vælge reparation frem for at købe nyt.
– Det ville være en god idé, hvis man kunne få en fast timepris for reparationer og sige, ‘okay, hvis man kan undgå at smide produktet ud og få en time til at reparere det’.
Han ser dog også nogle problematikker ved denne tilgang.
– Jeg ved ikke, hvor meget der skal afsættes, men det er en teknikers timeløn, der skal dække det, og det er nok svært at få til at gå op. Men man kan håbe, at det kunne blive muligt, fordi vi vil gerne reparere mange ting, hvis det kan gøres til en rimelig pris. Jeg tror generelt, at folk gerne vil reparere lidt større ting som vaskemaskiner og større fjernsyn, hvis prisen er til at betale, påpeger indehaveren.
Refurbished produkter som et alternativ
Hos FM Elektronik og Hvidevarer har man allerede taget skridt i retning af at tilbyde mere bæredygtige løsninger til deres kunder, som de også håber kan tiltrække lidt. En af disse løsninger er salg af refurbished elektronik, hvor brugte produkter bliver genoprettet til næsten ny stand og solgt med garanti. Frank Møller fortæller, at konceptet har vist sig at være en god løsning, især for dyrere elektronik som telefoner og computere.
– Da vi flyttede hertil, havde vi allerede en leverandør, som gav samme garanti på det, man kalder ‘refurbished’, som er et koncept med telefoner, der har været på værksted og er blevet tjekket igennem. Så giver vi to års garanti på produktet. Det har vi fortsat med og udvidet en del, så vi har en del ‘refurbished’ telefoner, altså brugte, men med samme garanti. Det er primært på telefoner og computere, at markedet er nu, og det kan godt være, at det flytter sig til noget andet på et tidspunkt, men lige nu er det der, fokus ligger, fordi det er lidt dyrere produkter, forklarer han.
Ved at tilbyde refurbished produkter med garanti, forsøger FM Elektronik og Hvidevarer at give forbrugerne et alternativ til at købe nyt, samtidig med at de bidrager til at reducere elektronikaffaldet. Strategien passer godt ind i en model med en stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger, hvor kunderne i højere grad netop er begyndt at efterspørge produkter, der har en længere levetid og mindre miljøpåvirkning.
Teknologien går hurtigt fremad
Selvom mulighederne for reparation og køb af refurbished produkter eksisterer, erkender Frank Møller, at den hastige udvikling inden for teknologi ofte frister forbrugerne til at købe nyt. Den konstante strøm af nye, forbedrede produkter på markedet betyder, at mange vælger at udskifte deres gamle elektronik, selvom det stadig fungerer.
– Teknologien udvikler sig så hurtigt, at jeg godt kan forstå, at man vil have noget nyt, siger han erkendende.
Selvom erfaringerne fra andre EU-lande kan give inspiration, er der ingen lette løsninger på udfordringen med det voksende elektronikaffald. Frank Møller ser en fremtid, hvor teknologiens udvikling fortsætter med at accelerere, og hvor der måske bør overvejes mere i beslutningsprocessen.
– Man kan godt føle, at selvom man smider noget ud, som andre kan bruge, eller som man kunne bruge lang tid på at reparere, så går teknologien bare rigtig stærkt i dag, afslutter Frank Møller til sidst.
I Kolding er der i løbet af weekenden blevet rapporteret om tre tilfælde af graffiti-hærværk, hvor tags med teksten “Free Palestine” er blevet malet på forskellige steder i byen.
Hærværket fandt sted på Nicolaiplads, Låsbygade og Låsbybanke mellem fredag og lørdag. Politiet har oplyst, at der er overvågning på nogle af de berørte steder, og de gennemgår nu materialet som en del af efterforskningen
En hændelse, der fandt sted den 7. september, er nu blevet anmeldt til Fyns Politi. En passager, der rejste med toget fra Middelfart mod Fredericia, fik stjålet sin lille sorte kuffert, som indeholdt beklædning og diverse personlige plejeartikler.
Tyveriet skete, mens passageren sad ved et bord i toget med kufferten placeret under bordet. Da passageren skulle forlade toget, opdagede de, at kufferten var væk. Tyveriet blev først anmeldt denne tirsdag, den 24. september kl. 13.20.
Hændelsen fandt sted i toget, der afgik fra Jernbanegade i Middelfart, og Fyns Politi opfordrer nu eventuelle vidner eller personer med oplysninger om tyveriet til at kontakte Fyns Politi.
På Kryb i Ly Kro har Anders Løkkegaard Madsen været en central figur i den fortsatte udvikling af kroen. Han er ikke blot hoteldirektør – hans engagement strækker sig langt ud over det sædvanlige. Ifølge ham er det ikke bare et arbejde, men en livsstil, som han brænder for.
På Kolding Landevej i Fredericia Kommune ligger den historiske Kryb i Ly Kro. Anders Løkkegaard Madsen fortæller med passion om stedet, der endte med at give ham store livsoplevelser.
Anders Løkkegaard Madsen i Pejsestuen.
– I 2007 mente jeg, at jeg skulle gå i tjenestelære, og jeg var ude på to steder for at forsøge at få en læreplads. Jeg kom blandt andet til Kryb i Kro. Det var fedt. Jeg husker, at jeg skulle lære at flambere en god peberbøf. Da jeg oplevede det, tænkte jeg, at det var et sted, jeg skulle i lære. Det var naturligvis ikke bøffen, der gjorde udslaget, det var hele pakken. Men det særligt det udgangspunkt, at her kom man for at lære, som jeg blev draget af. Jeg søgte hertil, og jeg fik pladsen som tjenestelærling, husker Anders Løkkegaard Madsen.
Han er vokset op med en naturlig forbindelse til hotel- og restaurationsbranchen, da hans mor i mange år har arbejdet som tjener. Anders’ opvækst i Egtved har været præget af at se, hvordan service og arrangementer blev afholdt, hvilket har formet hans syn på branchen. På trods af overvejelser om en karriere som revisor, ligesom hans far, var det passionen for at skabe oplevelser og glæde for folk, der trak ham i en anden retning.
– Jeg kommer oprindeligt fra Egtved. Hvorfor denne branche? Det skal ikke være nogen hemmelighed. Min mor er tjener – ikke uddannet, men hun har været tjener på VINGSTED hotel & konferencecenter i 30-40 år snart. Jeg havde egentlig overvejet at blive revisor – det var min far. Men passionen for at yde service og hjælpe folk ved begivenheder som bryllupper, hvor man ser deres glæde og begejstring – den oplevelse, man kan give dem – det var dét, der trak mig til faget, fortæller Anders.
Tiden som lærling
Anders Løkkegaard Madsen ser tilbage på sin tid som tjenestelærling med et klart billede af de udfordringer, han mødte. Selvom han i starten havde en følelse af at kunne klare det hele, blev han hurtigt konfronteret med virkeligheden. Læretiden i 2007 var præget af en anden tilgang til oplæring, hvor det var nødvendigt at blive robust fra begyndelsen og hurtigt tage ansvar.
– Jeg startede i lære i 2007. Det var en hård tid. Jeg troede, jeg var verdensmand og kunne det hele. En verdensmand, jeg kunne alt. Ingen kunne fortælle mig noget som helst. Men det kunne de alligevel. Dengang var det en anderledes måde at blive oplært på og at være elev. Man blev robust fra starten, og man lærte hurtigt, at man skulle kunne håndtere selskaber alene. Man skulle kunne tage ansvar, siger Anders Løkkegaard Madsen.
Tiden som lærling var ikke blot en periode med faglig udvikling, men også en tid, hvor Anders blev konfronteret med både personlige og professionelle udfordringer. At stå som ung overfor erfarne direktører og ledere krævede, at man hurtigt måtte lære at tage ansvar og vise modenhed, uanset alder eller køn. Anders tænker tilbage på , hvordan denne tid formede ham og gav ham vigtige erfaringer, både i forhold til service og i at navigere i en til tider hård branche.
– Hvis du står der som 17- eller 18-årig, og der står en direktør på 40 eller 50 år overfor dig, så er du nødt til at vise, at du er voksen nok til at klare opgaven – uanset om du er mand eller kvinde. Ellers bliver du trådt på. Det oplevede man ikke så meget dengang, for man lærte hurtigt tricksene. Jeg lærte dem også, fordi jeg havde en god læreplads, siger Anders.
Han beskriver en anderledes tid, hvor det var tilladt at ryge indenfor, og hvordan hans læreplads gik gennem en række ejerskifter, samtidig med at finanskrisen ramte. På trods af de mange forpagtere, køkkenchefer og restaurantchefer, han arbejdede under, var det en lærerig tid for Anders, som blot bekræftede hans valg om at blive i branchen.
– Jeg kan fortælle mange anekdoter fra læretiden. De fleste husker nok, at man måtte ryge inde i restauranten dengang. 2007 og en håndfuld år frem var også præget af stor usikkerhed, finanskrisen ramte året efter, jeg startede. I min læretid havde jeg vel tre forpagtere og otte køkkenchefer. Jeg ved ikke, hvor mange restaurantchefer, der var, men der var mange. Alligevel, trods usikkerhed og skiftende chefer, var det en fed tid, og man lærte meget – både fagligt og praktisk, siger hoteldirektøren.
Et af de minder, der står klart for Anders, er branden på motellet overfor, som endte i aviserne.
– For eksempel brændte motellet overfor i 2008, og der blev lavet en avisartikel om, at ‘Tjenerleveren reddede kokkeelev ud af brændende motel.’ Den historie kan jeg rigtig godt huske, siger Anders, der havde en personlig oplevelse i forbindelse med branden:
– Det var mig, der løb over til min daværende kæreste og fik resten ud også. Så der er rigtig meget af den læretid, der betyder noget for mig, siger Anders.
Tilknytningen til Kryb i Ly Kro startede
Hans tilknytning til Kryb i Ly Kro endnu større betydning, da han mødte sin kommende kone, der også arbejdede på kroen som tjener. Deres forhold blomstrede, og i dag er de gift og har to børn, hvilket gør stedet til mere end blot en arbejdsplads for Anders – det er en del af hans livshistorie.
– I 2009 blev min kone ansat herude som tjener, og det var dér, jeg mødte hende. Efterfølgende, da vi begge var stoppet, fandt vi sammen, og i dag er vi gift og har to børn. Hold da op. Så man kan sige, at Kryb i Ly Kro betyder rigtig meget for mig på mange planer, siger han.
Selvom Anders stoppede på Kryb i Ly Kro i 2010, havde han egentlig ingen intentioner om at vende tilbage. På trods af de gode minder var forholdene dengang ikke noget, der tiltalte ham. Han besluttede derfor at søge nye udfordringer og uddannede sig til brandmand, samtidig med at han fortsatte med at arbejde som tjener på andre hoteller og konferencesteder.
– Da jeg stoppede i 2010, havde jeg egentlig sagt, at jeg ikke ville komme tilbage igen. Det havde været en fed tid, for at være helt ærlig, så havde jeg ikke lyst til at arbejde under de daværende ejere igen. Så jeg gik i beredskabet og blev uddannet brandmand. Samtidig arbejdede jeg også på Munkebjerg som tjener og på VINGSTED hotel & konferencecenter, siger Anders.
Anders Løkkegaard Madsens karriere har været en lang rejse gennem forskellige stillinger i hotel- og restaurationsbranchen, hvor han har arbejdet sig op fra flaskedreng til restaurantchef. Med mere end 20 års erfaring bag sig har Anders haft hænderne i alt fra opvask til ansvarstunge ledelsesopgaver. Hans erfaring spænder bredt, og han har undervejs været i kontakt med mange forskellige sider af branchen, hvilket har givet ham en uvurderlig indsigt i både service og ledelse.
– Før jeg startede her, det kommer jeg tilbage til. Men jeg har været i branchen i over 20 år. Først som flaskedreng, derefter som opvasker og tjener – det hele. Efter beredskabet var jeg kort på Munkebjerg, og derefter kom jeg til Restaurant Den Gyldne Hane i Kolding som tjener. Her fik jeg lidt flere ansvarsopgaver, især da ejeren, Liselotte Kirkely, blev alvorligt syg. Vi tog alle en ekstra tørn for at hjælpe igennem, forklarer Anders.
Hans rejse fortsatte til Opus i Horsens, hvor han arbejdede som tjener, indtil en bekendt ringede med en spændende mulighed. Tilbuddet om at blive restaurantchef på Brededal Kro blev et nyt kapitel for Anders, hvor han også tog ansvaret for hoteldelen. Hans tid som restaurantchef gav ham værdifuld ledelseserfaring og styrkede hans evne til at tage ansvar i komplekse situationer.
– Så rejste jeg videre til Opus i Horsens, hvor jeg arbejdede som tjener i omkring et år. Det var her, jeg fik en opringning fra en god bekendt, der spurgte, om jeg ville være restaurantchef på Bredal Kro. Bredal Kro ligger mellem Horsens og Vejle. Jeg arbejdede der i omkring et år som restaurantchef og fik også ansvaret for hoteldelen, da hotelchefen trådte lidt tilbage. Jeg var der i halvandet år, og da den tid sluttede, tænkte jeg, at jeg skulle prøve noget nyt, siger Anders.
Efter sin tid på Bredal Kro besluttede Anders sig for at prøve kræfter med noget helt andet – han blev sælger. Denne nye udfordring gav ham en helt ny indsigt i forretningsverdenen og hvordan man bygger relationer på den anden side af bordet.
– Jeg besluttede mig for at blive sælger og arbejdede som sælger i et år for B2B Supply i Vejle. Det var en spændende tid, hvor jeg prøvede at sidde på den anden side af bordet – både at sælge produkter og opleve, hvordan man bliver modtaget som sælger, siger Anders.
Karrieren for Anders tog en ny retning, da han stødte på et opslag, hvor der blev søgt en hotelchef til Hotel Norden i Haderslev. Selvom han ikke umiddelbart havde forventet at få stillingen, viste både regiondirektøren og koncernen hurtigt tillid til ham, og han blev ansat i oktober 2019. Dette blev begyndelsen på en ny rejse, hvor Anders gradvist fik mere ansvar og til sidst overtog driften af hotellet.
– Det var også i denne periode, jeg så et opslag, hvor de søgte en hotelchef til Hotel Norden i Haderslev. Jeg søgte stillingen, selvom jeg ikke troede, jeg ville få den, men regiondirektøren og koncernen mente, at jeg var den rette til jobbet. Så jeg blev ansat 1. oktober 2019 som hotelchef på Hotel Norden i Haderslev, siger Anders.
Hans ansvar voksede hurtigt, og i november 2020 overtog han også den daglige drift af hotellet. Efter to år og nogle måneder overgav han driften til sin souschef, hvorefter han selv trådte ind i rollen som direktør. Denne udvikling viser Anders’ evne til at tilpasse sig og vokse i sine roller.
– 1. november 2019 overtog vi hotellet, og 1. november 2020 overtog jeg også driften af hotellet. Jeg drev det i små to år og nogle måneder, hvorefter jeg overlod det til min souschef. Jeg fik herefter titlen direktør i stedet for hotelchef her på stedet, hvor jeg sidder i dag, siger Anders.
En livsstil
For Anders er det dog mere end blot et arbejde – det er en livsstil. Hans engagement og glæde for branchen er tydelig, og han beskriver, hvordan det at arbejde som direktør i hotelbranchen er en del af, hvem han er. Denne dedikation har været en konstant drivkraft i hans karriere, og det er også derfor, han er blevet ved i denne verden.
– Jeg har ikke et arbejde – jeg har en livsstil. Det har jeg altid følt. Jeg havde ikke engang været ansat i en måned, før jeg fik et krus, hvor der stod: ‘Dette er ikke et arbejde, det er en livsstil.’ Og man kan sige, hvis jeg ikke var glad for at være her, så var jeg heller ikke blevet. Men jeg er glad for at være her, fordi jeg har en koncern bag mig, som tror på det, jeg laver, forklarer hoteldirektøren.
Da Anders Løkkegaard Madsen startede som direktør på Kryb i Ly Kro i 2020, blev han hurtigt kastet ud i en af de største udfordringer, som hotelbranchen har stået overfor – corona-pandemien. At træde ind i en ny rolle og samtidig skulle lukke hotellet ned igen kort efter, var en hård prøvelse. Men for Anders var støtten fra koncernen og hans kollegaer afgørende for at komme igennem den svære tid. Det er denne sammenholdsfølelse, der adskiller Kryb i Ly Kro fra andre steder.
– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at i 2020 – ja, der startede jeg her. Og så kom coronaen, som vi alle kender. Så jeg begyndte, men lukkede hotellet ned for anden gang. Det var en hård tid, men når man har en koncern bag sig, der støtter én, og nogle fantastiske kollegaer, der er med til at tage en ekstra tørn, når det er nødvendigt, så betyder det alt, siger Anders.
For Anders handler det ikke kun om at være direktør for en virksomhed – det handler om at lede en familie. Det stærke bånd mellem medarbejderne kom tydeligt til udtryk, da hotellet i 2022 skulle være vært for en stor samling for koncernen. Alt skulle være i perfekt stand, men barstolene var i dårlig forfatning. Det var dog ingen hindring, for sammen løftede medarbejderne opgaven i fællesskab, hvilket viser, hvordan de arbejder på kryds og tværs for at hjælpe hinanden.
– Jeg plejer at sige, at jeg ikke er direktør for en virksomhed, jeg er direktør for en familie. Det bedste eksempel på det var, da vi i 2022 skulle holde en samling her på stedet for vores koncern. Alt skulle selvfølgelig være i tiptop stand, for alle aktionærer og bestyrelsesmedlemmer skulle komme, samt alle direktører fra koncernen. Men det eneste, vi ikke havde haft tid til at kigge på, var vores barstole – de var alle i stykker. Så kommer vores to morgendamer og vores spiller og siger: ‘Det skal bare ordnes.’ Det viser bare, hvor langt vi går for hinanden herude. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs, siger Anders.
Kryb i Ly Kro i dag
I dag står Anders i spidsen for en kro, der er i konstant udvikling, men som samtidig holder fast i sin sjæl og historie. Det har ikke altid været nemt, især under coronatiden, hvor forventningerne og realiteterne ofte kolliderede, hvilket førte til flere udskiftninger blandt personalet, især i køkkenet. Men på trods af disse udfordringer har Kryb i Ly Kro formået at udvikle sig og modernisere, samtidig med at man fastholder den unikke charme, der gør stedet så særligt.
– Vi startede jo også med en del udskiftninger, desværre. Jeg har skiftet mange køkkenchefer, især under coronatiden, hvor nogle af de forventninger, vi havde, ikke kunne blive indfriet. Men det er en kro i udvikling, med en old-school stil. Vi vil gerne udvikle og forbedre stedet, og det arbejder vi stadig på, fra da vi startede til nu, siger Anders.
Den løbende udvikling har inkluderet store investeringer i bygningernes vedligeholdelse og modernisering, som for eksempel udskiftning af taget på både hovedbygningen og andre bygninger. Samtidig har man skiftet fra olie til fjernvarme, og mange af vinduerne er blevet udskiftet – alt sammen med et stort fokus på bæredygtighed og økologi.
– Der er blevet skiftet tag på hovedbygningen og på en af vores andre bygninger. Og det skal understreges, at det ikke er billigt at skifte sådan noget – det er det virkelig ikke. Vi er gået fra olie til fjernvarme, og vi har fået skiftet mange vinduer, blandt andet i vores skovhaver og andre steder. Vi er blevet økologimærket i sølv, og vi har opnået Green Key-certificering, forklarer Anders.
Denne grønne omstilling er ikke bare en tilfældig trend for Anders og hans team – det er en essentiel del af kroens identitet og fremtidige udvikling. Med et stærkt fokus på danske produkter, økologi og bæredygtighed, arbejder Kryb i Ly Kro mod at udvikle sig på den rigtige måde uden at gå på kompromis med kvaliteten.
– Så man kan sige, at det er en kro i udvikling. Vi vil gerne udvikle os på den rigtige måde – med fokus på bæredygtighed, økologi og danske produkter. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Vi laver fejl, det gør vi, for vi er heldigvis kun mennesker, men vi bliver bedre hver gang. Det er en kro med charme og sjæl, siger Anders.
Samtidig er det vigtigt for Anders at bevare den historie og sjæl, der ligger i bygningerne. Kroen har patina – noget, der ses i møblerne, væggene og hele atmosfæren. Og det er en del af charmen, som han ikke vil fjerne, blot for at modernisere alt.
– Vi indrømmer gerne, at nogle af vores møbler – for eksempel den sofa, du sidder i – har patina. Præstestuen har masser af patina. Det står vi ved. Vi kunne sagtens modernisere alt, som andre steder gør, og fjerne de røde murstensvægge, hvor man kan se de forskellige tidsperioder – fra da den første fløj blev bygget til den seneste. Man kunne vælge at udjævne det hele og male alt over, men vi vil holde fast, siger Anders.
Pandemi var ikke sjov
Det er denne kombination af udvikling, bæredygtighed og respekt for historien, der gør Kryb i Ly Kro til noget særligt. Selvom det koster penge, og corona-pandemien har gjort det vanskeligt for branchen, fortsætter Anders og hans team med at tage tingene skridt for skridt og bevare det originale i stedet for at erstatte det med noget, der blot er moderne.
– Det er ingen hemmelighed, at det koster penge at drive stedet, og corona var ikke en sjov tid for vores branche. Så vi tager mange ting ad hoc, slår Anders fast
Anders Løkkegaard Madsen fortsætter med at fremhæve Kryb i Ly Kros udvikling og fornyelse, hvor et af de seneste tiltag har været en tiltrængt renovering af gulvet i køkkenet. Det gamle gulv var blevet slidt ned til det punkt, hvor det absolut måtte udskiftes, og tilbud om renovering, der stammer helt tilbage til 1997, viser, hvor lang tid det har været undervejs. Men nu sker der en reel forandring, og kroen bevæger sig fremad – både i renoveringer og i deres lokale engagement.
– I januar i år fik vi skiftet gulvet i køkkenet. Det kunne simpelthen ikke mere. Det skulle have været skiftet for 15 år siden. Vi fandt tilbud fra dengang – faktisk helt tilbage fra 1997 – på både taget og gulvet i køkkenet. Men nu sker der noget. Det er en fordel, og vi kan se, at kroen er i udvikling, siger Anders.
Kroen støtter aktivt lokale initiativer og virksomheder, hvilket er en central del af deres filosofi. De bidrager til både sportsklubber og producenter i området, og mange af de materialer, som kroen benytter, kommer fra lokale leverandører, hvilket skaber en stærk forbindelse til nærområdet.
– Det er en kro, der vælger at støtte det lokale – både håndbold, fodbold og den lokale tagklub. Vi støtter også lokale producenter. For eksempel leverer naboen bænke til os til vores græsarealer, og vi køber vin fra Længely. Vi har en lokal æggeproducent, som vi bruger, og lige nu får vi også lokale grøntsager. Så vi gør så meget som muligt for at støtte det lokale, så vidt vi kan. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger, men vi gør, hvad vi kan, siger Anders.
Historien om stedet er populær
En af de mest unikke aspekter ved Kryb i Ly Kro er deres evne til at sælge mere end blot en overnatning eller et måltid – de sælger historien om stedet. Deres Kryb i Ly Kro-ophold inkluderer en oplevelse, hvor gæsterne ikke blot nyder gastronomi, men også får indsigt i kroens rige historie gennem personlige fortællinger fra personalet.
– Det er vores Kryb i Ly Kro-ophold. Her kommer man og får kaffe og kage klokken 15, og så kommer enten en tjener, en fra restauranten, eller jeg selv ind og fortæller historien om Kryb i Ly Kro. Herefter serverer vi en 5-retters menu med tilhørende vine, og der er overnatning til næste dag. Så man kan sige, at vi simpelthen fortæller historien som en del af oplevelsen, siger Anders.
Anders Løkkegaard Madsen understreger, at formidlingen af Kryb i Ly Kros historie er blevet en integreret del af gæsternes oplevelse. Flere af kroens medarbejdere, som for eksempel restaurantschef Fie, bidrager til denne fortælling med deres egne perspektiver, hvilket skaber en mangfoldig og engagerende oplevelse. Fie har endda udviklet et særligt ’tilbage til oprindelsen’-ophold, hvor hun dykker endnu dybere ned i historien, især for at give de nye ansatte en grundig introduktion til kroens rige fortid.
– Det varierer, hvem der fortæller historien. For eksempel vores restaurantschef Fie, som har lavet et ’tilbage til oprindelsen’-ophold, hvor hun går endnu dybere ind i historien, især for vores nye ansatte. Vi har alle vores egne versioner af historien, som vi gerne vil fortælle, forklarer Anders.
Nogle dele af historien er dog så personlige, at kun Anders selv kan formidle dem, som for eksempel den dramatiske episode med branden på motellet. Disse øjeblikke er en del af kroens nyere historie og er svære at overlevere på samme måde, da de er oplevet førstehånds af Anders.
– Der er visse dele, som kun jeg kan fortælle, for eksempel historien om branden på motellet, fordi det er svært for andre at formidle det på samme måde – de var jo ikke der dengang, siger han.
Efterspørgslen efter historiefortælling er vokset markant, og kroen har oplevet stor succes med at indarbejde deres historie i konferencer og andre arrangementer. Gæster og konferencegrupper er fascinerede af Kryb i Ly Kros lange historie, der går helt tilbage til 1610, hvor stedet blev grundlagt.
– Vi har virkelig oplevet fremdrift på dette område. Folk vil gerne ud og høre en historie. Vi har endda solgt os ind til enkelte konferencer, hvor vi tager en time og fortæller historien om Kryb i Ly Kro. Det går helt tilbage fra kongens besøg og hestevognstiden. Vi går så langt tilbage som til 1610, hvor Kryb i Ly Kro blev grundlagt. Det er altså helt tilbage til før vores tid, slutter hoteldirektør Anders Løkkegaard Madsen.
Fredericia Håndboldklub og Anders Kragh Martinusen er blevet enige om at forlænge samarbejdet frem til sommeren 2027.
Martinusen kom til FHK i sommeren 2020 efter i en årrække at have spillet i Århus. I FHK har højrebacken udviklet sig sammen med holdet, og nu er parterne blevet enige om en kontraktforlængelse.
– Anders har været en af profilerne de seneste år og en kulturbærer i klubben, og seneste sæson har været hans bedste i klubben. Derfor er det også en god dag i FHK, at vi kan fortsætte det videre arbejde med at nå nye mål, og der er Anders en vigtig brik i den plan. Han sikrer kontinuitet på holdet. Med Anders og Kasper Palmar på højre back de kommende sæsoner, har vi en duo, som supplerer hinanden utrolig godt og er en af de bedste i ligaen, siger direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.
31-årige Anders Martinusen ser det som naturligt at have sat underskriften på en ny aftale.
– Projektet i Fredericia er lovende, og den rejse, vi har været på, har været rigtig fin, og jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre med den. Det giver mig ro i maven at være i noget, man kender til, med omgivelserne, folkene bag, og omklædningsrummet, siger Martinusen.
På den private front passer det også godt ind i Anders Martinusens planer at forblive i den røde FHK-trøje.
– Det hænger rigtig godt sammen, når man ser på min boligsituation med to børn og en kæreste, så er det godt at kunne køre til Fredericia og samtidig få det til at gå op med familielivet, siger Anders Martinusen.
Martinusen glæder sig over sidste sæsons DM-sølv, som var en stor oplevelse for ham og holdet, der nu betyder, at holdet deltager i denne sæsons Champions League.
– Det var fantastisk i sidste sæson. Det har været fedt at opleve det i karrieren for mig, og nu vil jeg prøve mere, og det tror jeg er muligt i Fredericia. Det er også derfor, at jeg har forlænget aftalen med klubben, slutter Anders Martinusen.
I denne sæsons første tre ligakampe har Anders Martinusen været velspillende. Det er blevet til 19 mål, hvilket placerer ham som den femtemest scorende spiller. I sidste sæson var Martinusen ligeledes en af de bedste spillere i ligaen målt på både mål- og assistsfronten. I alt lavede Martinusen 181 mål, hvilket gjorde, at han blev nummer seks på topscorerlisten, og i sidste sæsons 38 ligakampe blev det til 209 assists. Det gjorde ham til den spiller i ligaen med klart flest målgivende afleveringer.
Socialdemokratiet er ikke med i årets budgetforlig i Fredericia. Historisk. De besidder dog borgmesterposten. Men går Socialdemokratiet med i budgettet og hvordan oplevede borgmesteren sidste uges udvikling.
Forud for budgetforliget, der blev indgået i fredags, tegnede der sig et billede af, at Socialdemokratiet skulle være med for borenden. Sådan gik det ikke. De andre partier samlede sig, uden at nævne det for Socialdemokratiet, i et mødelokale på Sundhedshuset.
– Jeg vil sige, da jeg stod nede i forhandlingslokalet, hvilket jeg gjorde klokken 19:40 eller sådan noget, blev jeg faktisk i tvivl om DF ville komme til klokken 20:00, som vi havde bedt dem om. Fredericia Dagblad havde misforstået og troede, at alle skulle komme kl. 19.30. Det var ikke tilfældet. I forhandlingerne med DF havde vi planlagt at mødes kl. 20, og vi havde i hvert fald bedt nogle af de andre partier om at komme lidt senere. Da jeg ikke kunne få fat i Susanne Eilersen, og vi ikke kunne få kontakt til Cecilie Roed Schultz eller nogen af de andre, kunne vi godt se, at der var noget under opsejling, forklarer Bro og beskriver den begyndende frustration.
Denne frustration blev yderligere forstærket, da Bro begyndte at få indblik i det budget, som de øvrige partier havde strikket sammen uden Socialdemokratiets deltagelse.
– Det var frustrerende, kan jeg roligt sige. Men når jeg ser det budget, de har strikket sammen, er jeg lidt overrasket, fordi der faktisk ikke er ret meget, der adskiller os. Det er finansieringen, der adskiller os. Og jeg må sige, det undrer mig stadigvæk, at konkurrenceudsættelse og fyringer af administrationen blev fremhævet. Ikke mindst fordi HMU jo har sukket efter mere ledelse i felten. Det overrasker mig lidt, siger han.
Borgmesteren forholder sig til, at der har været tilbagemeldinger fra de andre partier om, at forhandlingsklimaet har været udfordrende, men det er ikke noget, Bro selv har oplevet.
– Som jeg har oplevet det, og som jeg har snakket med Søren Larsen om, har det ikke været anderledes end de øvrige år, slår borgmesteren fast.
På trods af de udfordringer, der opstod under forhandlingerne, understreger Bro, at Socialdemokratiet ikke har presset noget ned over de andre partier.
– Bortset fra selvfølgelig, at vi i år havde mindre at give af, da vi gik ind i forhandlingerne.
Så det er ikke fordi, I (Socialdemokratiet, red.) har trykket noget ned over de andre?
– Nej, tværtimod. Vi har jo lyttet til, hvad de sagde. Men vi var nødt til at se, om vi kunne finde en løsning, forklarer Bro.
Det var især forskellene i finansieringsstrategierne, der gjorde det svært at finde en fælles retning, fortæller Bro.
– Når nu to partier – og jeg nævner ingen navne, det må de selv gøre – finansierer meget med udlicitering, mens et andet parti går i den stik modsatte retning og vil hæve skatten og genindføre dækningsafgift, kan du godt se, at det bliver svært at finde et kompromis, siger Bro.
Bro uddyber videre, at dette forsøg på at finde fælles grundlag var årsagen til, at forhandlingerne trak ud, og at der opstod frygt for, at situationen kunne eskalere.
– Det var egentlig det, vi var i fuld gang med at undersøge, om vi kunne finde et fælles grundlag. Og det var derfor, vi ikke gik i plenum tidligere, fordi jeg var lidt bange for, at der ville udbrudt borgerkrig. Men det modsatte skete, og det kan man lære af, siger Christian Bro.
Nu, hvor forhandlingerne er overstået, og Socialdemokratiet står uden for budgetforliget, beskriver Bro stemningen i sin egen gruppe som præget af refleksion.
– Vi havde faktisk et rigtig godt møde, da vi udarbejdede og færdiggjorde vores eget budgetforslag. Men det er klart, at nu skal vi samle os igen og tænke lidt over det. For det nytter ikke noget, at vi bruger alle kræfter på at være dem, der samler, og egentlig er loyale over for de oplæg, vi får fra forvaltningen, forklarer Christian Bro.
Når det kommer til fremtiden og den retning, byen skal tage, understreger Bro nødvendigheden af at forholde sig til situationen, hvis det ikke lykkes at samle byrådet om en fælles løsning.
– Hvis det ikke lykkes at samle byrådet om det, skal byen i en helt anden retning, og det må vi forholde os til, påpeger Christian Bro.
Bro medgiver, at det har været en udfordrende proces, især når det kommer til kommunikationen med de andre partier. Borgmesteren mener ikke, at flere partier svarede på hans henvendelser i den afgørende fase torsdag aften.
– Det gør mest ondt, at de ikke svarede, da vi rakte ud, siger han.
Cecilie Roed Schultz (fra Enhedslisten, red.) siger, at du ikke har ringet til hende?
– Nej, jeg har sms’et hende, siger Bro.
Cecilie Roed Schultz udtalte til pressemødet fredag til AVISEN, at hun havde fået at vide, at der ikke ville ske mere efter torsdag klokken 16:30.
– Det eneste, vi var enige om, var, at vi skulle mødes kl. 8 til fælles morgenmad om fredagen. Det var alle partier, der blev indkaldt til, bekræfter Christian Bro.
Fredag klokken 15:30 underskrev forligspartierne budgettet. Kort tid forinden havde Socialdemokratiet præsenteret deres eget budget.
– Det, der skiller os, er blandt andet den kollektive trafik, hvor vi har fjernet de tomme busser og finansieret seniorbusser og set på den mobilitetsrapport, vi har lagt frem, med tanke på at ændre ruterne. Der ønskede nogle en anden løsning, som er dyrere, siger han.
Til trods for uenighederne ser Bro fremad og mener, at livet går videre.
– Det er, som det er, og livet går videre, slår borgmesteren fast.
Formelt set skal budgettet nu godkendes på det næste byrådsmøde. Hvorvidt Socialdemokratiet kommer til at stemme for har gruppen endnu ikke taget stilling til.
– Vi har ikke drøftet det endnu, men store dele af budgettet kan vi jo genkende fra vores eget. Det kan man tolke, som man vil, men det er noget af det, der har været drøftet i forhandlingsrummet, som vi har været sammen om. Der er ingen af forslagene, der ikke har været igennem forhandlingsrummet, og som vi ikke har diskuteret. Når jeg siger, at vores budgetforslag på 90 procent måske passer med det, der formentlig ender med at blive vedtaget, kan man selv fundere over, hvor meget der reelt skilte os. Når de taler om forhandlingsklimaet og lignende, giver det ikke mening for mig. Men finansieringsdelen var nok det, der for alvor adskilte os, slutter Christian Bro.
Tirsdag morgen lød meldingen fra Sydøstjyllands Politi, at den 21-årige mand, der søndag eftermiddag var ude for et alvorligt uheld i Fredericia Svømmehal, stadig er alvorligt tilskadekommen, dog uden for livsfare.
Mandag kom meldingen fra politiet, at den 21-årige var uden for livsfare, men fortsat var indlagt med alvorlige skader.
Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi er der tirsdag morgen ingen ændring i mandens tilstand.
Efter ulykken ydede livreddere førstehjælp, og svømmehallens gæster blev evakueret. Svømmehallen var lukket resten af dagen, og fra søndag sen eftermiddag blev der tilbudt krisehjælp til de gæster, der havde behov for det.
Mandag havde et par personer taget imod tilbuddet om krisehjælp, oplyste Kasper Findahl, kultur- og idrætschef i Fredericia. Selvom svømmehallen genåbnede mandag, forblev vippetårnet lukket, indtil det kunne gennemgås og tjekkes onsdag i henhold til sikkerhedsprocedurerne.
Venstres politiske ordfører, Peder Tind, fortæller, hvordan en demokratisk dialog førte til et historisk budgetforlig i Fredericia. Ifølge Tind skete gennembruddet, da man overvandt det vanskelige forhandlingsklima, som Socialdemokratiet havde stået i spidsen for.
Det er stolt politisk ordfører for Venstre i Fredericia Byråd, der gæster AVISEN mandag eftermiddag. Han har fået sovet, og har et større overskud end i weekenden, hvor Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og løsgænger Karsten Byrgesen indgik et to-årigt budgetforlig.
Interviewet blev optaget på STATIONEN mandag d. 23. september 2024 – tre dage efter pressemødet.
– Der er mange refleksioner. Det er klart, at man ikke sover så meget i de dage, og man er meget koncentreret om opgaven og at løse den. Men jeg må sige, at jeg er utrolig stolt over både indholdet af forliget og måden, det blev lavet på, siger Peder Tind.
Ifølge Tind har forligspartierne arbejdet sammen og respekteret hinanden gennem processen, og skabt et nyt forum for politisk budgetdiskussioner, som Venstremanden finder frugtbar.
– Forligspartiernes måde at handle over for hinanden, hele formen og dialogen, synes jeg, var imponerende. Hvis man reflekterer lidt over måden, pressemødet også blev eksekveret på, så er det jo egentlig sådan, at hvert parti ikke står, som man ellers plejer at sige: ‘Vi har fået det igennem, vi har fået det igennem.’ Selvfølgelig har partierne kunnet se sig selv i indholdet, men det var ikke det centrale. Det vigtigste var, at vi fik lavet et budget, der passer på velfærden i Fredericia, og at vi bøjede os ind mod hinanden. Og selvfølgelig fik partierne nogle forskellige ting med. Sådan er det jo. Men det vigtigste var måden, vi gjorde det på, og det synes jeg også, pressemødet vidnede om, forklarer Peder Tind.
Den nye forhandlingsproces adskilte sig markant fra tidligere erfaringer, især når man sammenligner med Socialdemokratiets tilgang:
– Jeg tror, der var mange faktorer. Der er ingen tvivl om, at den måde, som Socialdemokratiet valgte at gribe deres forhandlinger an på, gav anledning til en masse frustrationer, forklarer Peder Tind.
Han bruger en metafor til at illustrere forskellen mellem Socialdemokratiets tilgang og den atmosfære, som de øvrige forligspartier stræbte efter:
– Et godt billede er, at man kommer ind til et eksamensbord, hvor der sidder en borgmester og en forhandler i det team. Bagved sidder direktionen med computere, skriver og lytter. Det er et lidt specielt rum at gå ind i. Jeg har prøvet det nogle gange før. Det rum, vi skabte i fællesskab oppe på Sundhedshuset, var et demokratisk rundbord, hvor vi sad og havde samtaler om budgettet og de mange ting, der lå foran os. Det var ikke sådan, at et parti skulle ud og snakke med hinanden og sig selv. Det er fordelen med det rum, og det synes jeg egentlig er et godt billede på det klima, der var omkring forhandlingsorganisationen, siger Tind.
Foto: AVISEN
Han fortsætter med at forklare, hvordan forhandlingsklimaet i sidste ende blev afgørende for det succesfulde resultat:
– Det var et eksamensbord overfor et demokratisk bord, hvor vi havde denne diskussion i plenum. Det er tydeligt for mig at se, hvad der virkede bedst, og det gjorde det sidste. Og så har jeg det også sådan, at vi ville to forskellige veje. Der var ingen tvivl om, at der ikke var vilje til at rykke sig på ret vigtige områder. Så er det godt, hvad man siger bagefter: ‘Nå, men det ville vi,’ men det var ikke det, vi oplevede. Det er også det, alle partierne på hver deres måde udtrykker, når man kommer ud derfra. Det var én fælles oplevelse. Der synes jeg, at man også må ønske Socialdemokratiet det, at de reflekterer over den måde, de forhandler på, forklarer Peder Tind.
Tind fremhæver, at der var flere uoverensstemmelser i Socialdemokratiets kommunikation under forhandlingerne, hvilket skabte frustrationer:
– Den måde, hvorpå man ikke imødekommer partierne. Efterfølgende er der flere ting, der ikke helt holder stik, for eksempel nogle af de ting, man siger. Det synes jeg er ærgerligt, fordi jeg glæder mig over indholdet. Jeg glæder mig over, hvor god en aftale dette er. Men når man går ud og siger, at alle partierne var inviteret til at forhandle torsdag aften kl. 19.30, så er det jo direkte løgn. For vi blev ikke inviteret til at forhandle. Og der var en refleksion efterfølgende, frem for at kigge indad. Så handlede det om, at man følte sig dolket i ryggen. Man mødte ikke op. Man kan jo ikke møde op til noget, man ikke er inviteret til. Så jeg synes egentlig to ting: Lad os glæde os over indholdet, og lad dem, som ikke kom med i dette forlig, reflektere lidt over, hvad der gik galt. Hvorfor var det forhandlingsklimaet? Hvorfor var det, man ikke var villig til at rykke sig? Det kalder på eftertanke hos dem, siger Venstre-manden.
En afgørende del af processen fandt sted, da et flertal uden om Socialdemokratiet begyndte at tage form, hvilket Tind uddyber:
– Jeg havde en fornemmelse i løbet af torsdag. Vi har selvfølgelig dialog med de andre partier undervejs, som også har været inde og have foretræde og været ved eksamensbordet. Da vi sidder oppe på Sundhedshuset og ringer til kommunaldirektøren og siger, at der er et flertal uden om Socialdemokratiet, der kiggede vi hinanden i øjnene. Der var stadig ting, der skulle regnes på, og ting, vi ikke var helt enige om eller skarpe på. Men der var en vilje. Og da vi så ringer til kommunaldirektøren, var der ingen tvivl om, at dette var noget, vi også turde satse på. For når man involverer en kommunaldirektør og siger, at der er et flertal uden om Socialdemokratiet, så fanger bordet jo også langt hen ad vejen. Jeg synes også, det er et billede på, at når kommunaldirektøren kommer op til os på Sundhedshuset, så er der jo også en forvaltning, der er med til at understøtte os.
– Det er et godt billede, fordi som parti, når man ikke sidder på borgmestergangen, føler man jo også, at man ikke altid har den samme indsigt. Det blev bekræftet den aften, fordi det var først senere på aftenen, da kommunaldirektøren kom op, at vi faktisk fandt ud af, at der var 20 millioner mere, vi havde mulighed for at bruge. KL havde meldt en ramme ud, som samlet set i alle kommuner under ét kunne bruges. Men hvis der er kommuner, der ikke bruger hele deres serviceramme, tilgår den ramme så andre kommuner. Det betyder, at de kommuner, som har en kassebeholdning til at bruge flere penge, også må bruge flere penge. Der har vi så tilkæmpet os, i forhold til at KL gav os lov til at bruge 20 millioner mere. Men det vidste vi ikke, da vi forhandlede med Socialdemokratiet. Da vi sad om eftermiddagen og havde forhandlinger, var vi ikke klar over, at der var 20 millioner mere at forhandle om.
– Det blev først klart for os senere. Det betyder selvfølgelig meget, når man kigger på et sparekatalog, hvor man virkelig skal ud og spare på kernevelfærd. Vi kom i mål på mange måder, blandt andet ved selv at komme med finansieringsforslag, tage noget fra kataloget, men også aktivere disse 20 millioner, fordi vi generelt mener, at pengene skal ud og arbejde i vores samfund, frem for at vi skal være bank. Når man kigger på år 4 i dette budget i overslagsårene, er der 250 millioner i kassebeholdningen. Det er 100 millioner mere end vores økonomiske politik siger, som er 150 millioner. Så vi er ansvarlige, men vi siger også, at det ikke giver mening at lukke fritidsklubber eller ophæve minimumsnommeringerne, fordi vi skal have flere penge i kassen. Når vi så kunne bruge flere penge, altså disse 20 millioner, så gav det jo en hjælp hen ad vejen. Det løste ikke alle udfordringerne, men vi var gode til at finde finansieringsforslag. Det er bare et godt billede på, hvorfor vi ikke fik det at vide. Hvorfor skulle vi først have et alternativt flertal, før vi fik at vide, at vi havde den mulighed? Det synes jeg er uretfærdigt, og ikke princippet at forhandle med, fortæller Peder Tind.
Tind understreger de konkrete forbedringer, som budgetforliget vil medføre for borgerne i Fredericia:
– Man kan se mange ting. Først og fremmest kan man se, at mange af de besparelser, de sorte skyer, der lå over Fredericia og vores velfærd, er fjernet på ældreområdet. For eksempel med rengøring, hvor det nu bliver udvist, at det faktisk er hver 14. dag. Det er konkret politik. Vores fritidsklub- og SFO-tilbud kan fortsætte. Minimumsnummeringerne kan fortsætte. Vi kan endda give en kvote for, hvor mange der skal være i en klasse, fra 0. klasse, fra årgang 25-26, altså allerede fra næste sommer, at der er et loft på 24 elever. Så der er mange ting, som er helt nede i det nære, som Fredericianerne vil kunne mærke. Du vil kunne mærke, at der er 24 elever i klassen. Du vil kunne mærke, at der er et fritidstilbud til dit barn i hele kommunen. På den måde fritholder vi mange besparelser og løser opgaven. Det var en af de vigtige ting for Forligspartiet, at løse den opgave. Og så er der selvfølgelig også mulighed for at investere i nogle ting, som noget af det, vi fortalte på pressemødet, at der bliver gratis bybusser og busser til alle, siger Peder Tind.
For Tind er visionen klar: Fredericia skal bindes sammen på en måde, hvor alle borgere får glæde af kommunens udvikling:
– Vi vil binde hele kommunen sammen. Det skal være muligt for Fredericianerne at hoppe på en bus og køre fra A til B uden, at det koster noget. Selvfølgelig koster det mere, fordi vi betaler skat, men vi mener, det giver rigtig god mening, at vi styrker den kollektive trafik, at vi gør alt, hvad vi kan for at binde hele kommunen sammen og give mulighed for, at man faktisk kan bruge bybusserne mere. Så når du hopper på en bus engang i 2025, vil du kunne tænke på, at det var noget, der blev til i vores forlig. Vi kommer også til at investere i midtbyen, i den grønne omstilling, der ligger i en styrkelse af bosætning af Business Fredericia, fordi vi har lavet en vision om, at vi vil være børnefamiliernes første valg.
– Vi vil gerne være grøn i verdensklasse. Vi vil gerne have oplevelser 365 dage om året. Det er noget af det, vi også har lagt ned over dette budget og forlig. Så synes jeg også, at der er en fin præmis, at vi har et toårigt budget. Forvaltningen bruger meget tid på at forberede sådan en budgetproces, og selvfølgelig vil vi justere undervejs. Men det faktum, at vi har lagt et budget for to år, tror jeg, giver mere ro og stabilitet, og der er sat en politisk retning for, hvad vi vil. Vi vil passe på den nære velfærd, og det er noget af det, vi har lagt ned over. Derfor hedder det også, ‘Vi passer på velfærd,’ fordi det var det, vi var truet på i dag. Det var, at nogen ville tage en masse velfærd, siger Peder Tind.
Afslutningsvis reflekterer Tind over den politiske pligt, som han føler, forligspartierne har indfriet ved at tage ansvar og handle på Fredericias vegne:
– Som politiker, valgt af borgerne, har vi en pligt til at skabe de bedste løsninger. Vi i forligspartierne mener, at de bedste løsninger ligger i dette forlig, hvor vi passer på velfærden, hvor vi tør investere i vores visioner, hvor vi er ambitiøse, og hvor vi også lægger hånden på kogepladen. Der er flere steder, hvor vi skal gøre det godt for at nå i mål, men det er også en presbold, vi har lagt til os selv. Det synes jeg er rimeligt, at vi er ambitiøse og tør tage skridt, som er ambitiøse. Blandt andet har vi nedskrevet borgerpolitikken, vi har sagt, at vi skal løse udfordringerne på familieområdet en gang for alle, fordi de seneste år har vi virkelig oplevet, hvordan økonomien er dernede, hvor borgere har brug for hjælp, men hvordan strukturerer vi familieafdelingen? Hvordan kan vi organisere det? Vi har skrevet, at vi vil kuglegrave hele området. Vi har også sagt, at vi vil gøre endnu mere på beskæftigelsesområdet end det, der var lagt op til, siger Tind.
Tind afslører, at forliget også indebærer ambitiøse mål for beskæftigelsen, som han mener vil styrke kommunens økonomi:
– Fordi vi gerne vil have flere i arbejde, der er med til at gøre den økonomiske kage, vi alle deler, større ved at få endnu flere i beskæftigelse. Vi har lagt nogle ambitiøse mål. Så jeg synes, vi har været ambitiøse, og som politiker oplever jeg, at i det forligskredsrummet, uanset hvilket parti man kommer fra, har man været ambitiøs og lagt hånden på kogepladen. Vi tør godt være modige, selvom vi giver os selv en presbold. Og det er noget, jeg som politiker oplevede, uanset hvilket parti jeg kommer fra. Det var de fælles værdier og den fælles tro på, at vi tør godt være ambitiøse, siger Peder Tind.
Han afslutter med at understrege vigtigheden af fortsat politisk samarbejde og opfølgning på forligets beslutninger:
– Noget, der er vigtigt, er, at vi i forligskredsen også har aftalt, at vi skal mødes månedligt for at følge op på alt dette. For én ting er at vedtage et budget, men som politikere sidder vi jo ikke helt nede i det enkelte, hvor det skal udmøntes og arbejdes med. Der er et ønske om, at vi politisk skal lede denne proces så tæt på som muligt. Derfor ønsker vi også at være tæt på processerne og holde fast i den gejst, tro og ånd, der er omkring dette budget, understreger Peder Tind.
Med en stærk tro på fremtiden og en følelse af stolthed over det opnåede resultat, ser Tind frem til at følge udviklingen i Fredericia:
– Det, vi tager med os derfra, er, at man kommer lidt højt ud af den proces, fordi det var en rar følelse. Vi tog nogle alvorlige beslutninger, nogle vigtige beslutninger, som er vigtige både for velfærden i dag og for velfærden i morgen. Men følelsen af, at vi gjorde dette på den måde, vi gjorde det, og at vi gjorde det sammen, og det klima, der var, og det resultat, der kom ud af det, gør, at jeg er en stolt fredericiansk politiker, der har mod på fremtiden, og som er glad for, at vi gjorde det, vi gjorde, og jeg glæder mig til at følge denne proces og dette forlig helt til dørs, siger Peder Tind.
Peder Tind afslutter med at understrege, hvordan borgernes respons på forliget har givet ham yderligere tillid til, at de trufne beslutninger vil skabe en positiv udvikling i kommunen:
– Vi har lagt hjerteblod i det, vi har brugt mange timer på det, og jeg tror, dette forlig bliver rigtig godt. Det er også det, jeg oplever nu, hvor du indledte med at sige, at det er nogle dage siden, vi breakede det. Jeg har fået mange henvendelser fra borgere, som er glade, som roser forligskredsen, og som siger tak, fordi vi turde tage disse beslutninger. Så jeg tror, at der er mange fredericianere, der i virkeligheden fredag morgen vågner op til et mindre chok over, at Socialdemokratiet ikke er med i budgetforliget, men som samtidig tænker, at dette nok skal blive godt. Og det er det, jeg også vælger at tro på. Dette skal nok blive godt, slutter Peder Tind.
Fredericia Musicalteater har været nødt til at aflyse en af deres anmelderroste WICKED-forestillinger på grund af uventede byggetekniske problemer. Skaden blev opdaget i weekenden gennem teatrets sikkerhedsprocedurer, som afslørede en kritisk skade på en af spærene over scenen. Denne skade har gjort det nødvendigt at tage øjeblikkelige forholdsregler for at sikre både publikums og de medvirkendes sikkerhed.
Teatret, der ligger i en ældre bygning, arbejder tæt sammen med Fredericia Kommune, som ejer bygningen, for at udbedre skaden så hurtigt som muligt. Trods det intensive arbejde har teatret været nødt til at aflyse den planlagte forestilling onsdag den 25. september 2024 kl. 19.30. Det forventes, at WICKED vil være tilbage på programmet fra lørdag den 28. september 2024.
For at imødekomme de berørte gæster har Fredericia Musicalteater åbnet for ekstra forestillinger af WICKED og har automatisk flyttet billetter fra den aflyste forestilling til onsdag den 6. november 2024 kl. 19.30. Gæsterne behøver derfor ikke foretage sig noget, medmindre den nye dato ikke passer.
