SOSU-direktør ser stort potentiale

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringens nye udspil om den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, har potentiale til at ændre uddannelseslandskabet for unge, der vil kombinere teori og praksis. EPX er tænkt som en ny vej for dem, der ønsker flere muligheder efter grundskolen – en uddannelse, der skal ruste dem til både erhvervsuddannelser og professionsbachelorer. Men hvad betyder denne nye uddannelse for eksisterende tilbud som EUX Velfærd, der i dag er en vigtig indgang til social- og sundhedssektoren?

Jacob Bro, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, ser muligheder i den nye uddannelse, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde det praksisnære fokus, som EUX Velfærd bygger på.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

“Det bliver svært for EUX Velfærd, hvis EPX kommer. Men spørgsmålet er, om det er så problematisk. Det hele afhænger af, hvad EPX’en kommer til at indeholde,” siger han og tilføjer:

“Noget af det vigtigste er, at hvis vi vil gøre uddannelsen erhvervsrettet, som vi gør på SOSU FVH, så handler det om at lære i praksis. Det er ikke nok kun at læse tykke bøger. Det afgørende er, hvordan vi omsætter viden til noget erhvervsrelevant. Hvis vi kan lykkes med det, kan EPX blive en god mulighed.”

Den nye reform har som mål at etablere EPX som en erhvervsrettet gymnasieuddannelse i hele landet. Med fokus på praktisk erfaring skal de unge kunne vælge mellem retninger som ‘velfærd og sikkerhed’ eller ‘håndværk og teknik’. EPX skal give adgang til videregående uddannelser som bioanalytiker, socialrådgiver og sygeplejerske. Jacob Bro anerkender potentialet, men fastholder, at den praksisnære undervisning er nøglen til succes.

“Jeg håber, vi kan tilbyde EPX. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne, især når vi mangler velfærdsmedarbejdere. Vi kan tilbyde den praksisnære undervisning, vi allerede har på SOSU FVH, fra dag ét. Eleverne kan læse hjemme, men det er i praksis, de lærer at omsætte viden. Vi skal bare i gang og lave en god uddannelse,” forklarer Jacob Bro.

På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har kombinationen af teori og praksis vist sig effektiv. EUX Velfærd giver eleverne en studentereksamen og uddannelse som social- og sundhedsassistent – en vej mange unge vælger for at sikre sig både jobmuligheder og videreuddannelse.

“Det ville være naturligt at tilbyde EPX i de fleste af de kommuner, vi dækker. Men det kræver et godt elevgrundlag. Hvis kommunal 10. klasse nedlægges, kunne det skabe en mulighed for at tiltrække flere elever, som ønsker at arbejde inden for velfærdsfagene,” uddyber Jacob Bro.

Han ser reformen som en mulighed for at udvide uddannelsestilbuddet i områderne, hvor skolen allerede er til stede – Fredericia, Vejle, Kolding og Horsens.

“Vi har cirka 100 elever på grundforløb 1, og vi håber, de vil vælge EPX med en velfærdsretning. Det kan også blive en vej for dem, der ønsker at blive folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker og få en praksisrettet tilgang til deres fag,” siger han.

Regeringens forslag om at afskaffe 10. klasse og erstatte EUX med EPX åbner for en ny debat om, hvordan de unge bedst rustes til fremtiden. Jacob Bro er åben for de nye muligheder, men fastholder, at det praksisnære element skal være centralt for at sikre kvaliteten.

“Det hele afhænger af indholdet. EPX skal være erhvervs- og professionsrettet, ikke blot mere af det samme. Det er det, vi skal arbejde med de kommende år,” slutter Jacob Bro.

Brintinfrastruktur omkring Fredericia tager form

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

Energinets markedsdialog om brintinfrastrukturen, der blev afsluttet tidligere i år, har bekræftet det store potentiale for brinttransport i Danmark. På baggrund af dialogen, som omfattede 30 besvarelser fra 15 aktører, herunder projekter i brintklynger omkring Fredericia, Esbjerg og Holstebro, står det klart, at der er et betydeligt behov for brinttransport, især mod eksportmarkederne i Tyskland. Med denne udvikling har Energinet genberegnet bookingkravene for brintinfrastrukturen, og tidsplanen for projektet er blevet opdateret.

Brintprojekterne, der primært omhandler produktion til eksport, er tæt knyttet til områder som Fredericia. Energinets analyser viser et brinttransportbehov på op til 6,9 GW i 2050, mens behovet i 2031 forventes at ligge omkring 4,2 GW, dog afhængig af projekternes modenhed. I denne sammenhæng er Fredericia et centralt punkt på brintbackbone*, som er planlagt til at blive en hovedforbindelse for brinttransport.

Fredericia spiller en væsentlig rolle i vores infrastrukturplaner. Det er her, mange af de danske og internationale projekter samles, da byen ligger strategisk godt placeret i forhold til eksportkorridoren mod Tyskland.

Modenhedsbedømmelse og geografisk inddeling

På baggrund af markedsdialogen har Energinet udarbejdet en modenhedsvurdering, der inddeler projekterne i fire kategorier: arealrettigheder, forsyning, teknik og økonomi. Projekterne har varierende grader af modenhed, men for de mest fremskredne er der allerede nu identificeret transportbehov på 0,8 GW langs den sydlige strækning mod Esbjerg og Tyskland. Hertil kommer 1,3 GW tilknyttet havvindprojekter i Nordsøen, som dog først kan modnes, når havvindudbuddene er afgjort.

Opdaterede bookingkrav og Fredericias rolle

Energinet har nu genberegnet bookingkravene for de enkelte geografiske områder. For strækningen, der inkluderer Fredericia, skal der bookes yderligere 0,1 GW for at udløse denne del af infrastrukturen. Det betyder, at Fredericia er en vigtig brik i det samlede brintbackbone, hvor transportkapaciteten afhænger af markedets efterspørgsel og booking af kapacitet.

Dengeografiske placering og de store industrielle aktører, der allerede har meldt sig på banen i Fredericia, ser vi et stærkt potentiale for, at byen bliver en afgørende hub for brinttransport og -eksport.

Udfordringer og opdateret tidsplan

Selvom markedsdialogen viser en stor interesse for brinttransport, er der udfordringer, der skal løses. Energinet har justeret tidsplanen for projektet, da flere aktiviteter har vist sig at være mere komplekse og tidskrævende end forventet. Planen er nu, at den sydlige strækning til Esbjerg og Tyskland (Nedre T) kan være i drift i 2031, mens forbindelsen til Fredericia og Holstebro først forventes idriftsat i 2032 og 2033.

Tæt samarbejde med Tyskland

Energinet arbejder tæt sammen med den tyske partner Gasunie Deutschland for at sikre, at brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland kan idriftsættes samtidig på begge sider af grænsen. Denne forbindelse er afgørende for det fremtidige brintmarked, og Fredericia vil spille en central rolle i denne udvikling.

Fredericias strategiske betydning

Fredericia er ikke kun en geografisk vigtig placering i Danmarks brintinfrastruktur, men byen har også historisk set været et industriknudepunkt. Med den kommende brintinfrastruktur cementerer byen sin position som et centrum for grøn energi og eksport. Energinet understreger, at rettidig adgang til infrastrukturen er afgørende for, at danske brintprojekter kan blive konkurrencedygtige på det europæiske marked.

Med et klart fokus på fremtidens energiløsninger står Fredericia som en af de centrale byer i Danmarks brintinfrastruktur. Tiden vil vise, hvordan de næste skridt i projektet vil folde sig ud, men potentialet er stort for både byen og de involverede aktører.

*En brintbackbone er et planlagt netværk af rørledninger designet til at transportere brint over store afstande på tværs af lande eller regioner. Dette infrastruktursystem er afgørende for at understøtte den voksende produktion og anvendelse af brint som en grøn energikilde. Formålet med en brintbackbone er at forbinde producenter af brint (fx fra elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende energi som vind eller sol) med forbrugere som industrivirksomheder, transportsektoren og energiforsyningsnettet.

Brintbackbone-netværket er opbygget som et nationalt eller internationalt system, hvor rørledningerne sikrer effektiv og sikker transport af brint fra produktionssteder til brintforbrugende sektorer, ofte på tværs af grænser. Dette netværk er kritisk for at opnå skala og stabilitet i brugen af brint som energibærer, da det kan håndtere store mængder brint, der kan distribueres til de områder, hvor der er størst behov.

I konteksten af Danmark, og særligt Fredericia, spiller brintbackbone-systemet en vigtig rolle, da det forbinder danske produktionssteder med eksportmarkederne i Tyskland og andre dele af Europa. Det er en del af overgangen til mere klimavenlige energikilder og et skridt mod at gøre brint til en integreret del af energiforsyningen, især i industri og tung transport.

Carsten Hänel takker af som CEO for Orkla Danmark

Af
Andreas Andreassen
-
0
Carsten Hänel

Efter 25 år hos Orkla, heraf de sidste seks som CEO for Orkla Danmark, har Carsten Hänel valgt at træde tilbage fra sin stilling for at bruge mere tid med sin familie og forfølge andre interesser. Hänel vil fortsætte i sin rolle frem til slutningen af foråret 2025, mens virksomheden begynder rekrutteringsprocessen efter en ny direktør.

Carsten Hänel har haft en imponerende karriere i Orkla over to perioder. Han startede sin rejse i 1998 som salgsdirektør for KiMs, forgængeren til Orkla Confectionery & Snacks Danmark, og blev senere CEO for virksomheden. Efter en tid som CEO hos Carlsberg Danmark vendte han tilbage til Orkla i 2018 som CEO for Orkla Foods Danmark og blev i 2021 udnævnt til CEO for Orkla Danmark, hvor han har ledet integrationen af Orkla Confectionery & Snacks Danmark og Orkla Foods Danmark.

“Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for Carsten for hans bemærkelsesværdige ledelse og dedikation gennem årene. Hans evne til at levere stærke resultater har ikke blot styrket virksomhedens vækst, men også skabt en stærk og positiv kultur, der mærkes i hele organisationen. Derudover strækker Carstens indflydelse sig langt ud over Orkla Danmark, hvor hans engagement har haft en betydelig indvirkning på både den danske fødevaresektor og Orkla Foods Europe,” udtaler Atle Vidar Nagel Johansen, CEO for Orkla Foods Europe og formand for bestyrelsen i Orkla Danmark.

Under Carsten Hänels ledelse har Orkla Danmark oplevet betydelig vækst og en konsolidering af forretningerne, der har gjort virksomheden til en stærk enhed på det danske marked. Hänel har ligeledes været en vigtig del af ledelsesteamet i både Orkla Foods Europe og Orkla Confectionery & Snacks, hvor han har bidraget med sin store erfaring og strategiske indsigt.

“Vi har været utrolig heldige at have haft Carsten som leder i Danmark, hvor han har ledet vores forretninger igennem mange år. Hans arbejde med integrationen og opbygningen af Orkla Danmark til en stærk enhed, der konsekvent leverer på vores forventninger, er særligt bemærkelsesværdigt. Med sin omfattende erfaring og strategiske indsigt har han været et uvurderligt medlem af vores ledelsesteam, og han vil blive savnet af mig og mange kolleger,” siger Ingvill T. Berg, CEO for Orkla Confectionery & Snacks.

Selv udtrykker Carsten Hänel stor taknemmelighed for sin tid hos Orkla og de muligheder, han har haft for at udvikle forretningen.

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med nogle af de største FMCG-mærker i Danmark gennem min karriere – de sidste 20 år som CEO. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg har også lovet min familie, at jeg ville trække mig tilbage i god tid for at tilbringe mere tid med dem og for at udforske andre interesser. Med en milepælsfødselsdag for døren, føles det som det rette tidspunkt at træffe denne beslutning. Det bliver dog svært at sige farvel til de mange fantastiske kolleger, jeg har arbejdet sammen med i så mange år,” siger Carsten Hänel.

Selvom Hänel træder tilbage som CEO, vil han fortsat være aktiv i sine bestyrelsesroller, herunder som næstformand i DLG-koncernen, hvor hans erfaring og indsigt vil fortsætte med at gøre en forskel.

Orkla Danmark har allerede indledt processen med at finde hans efterfølger, der skal videreføre den stærke udvikling og sikre fremtidige resultater.

En ny fredericiansk politik

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvis der er noget, vi lærte af det forrige kommunalvalg, så var det, hvorledes den hårde kerne i den socialdemokratiske byrådsgruppe, ledet af bagmanden Søren Larsen (A), formåede at vende en umulig situation til endnu en periode med magt. På trods af århundredets skandalesag, hvor Larsen i øvrigt bedyrede sin ‘absolutte uvidenhed’ om stort set alt i forbindelse med skandalerne, på lige fod med alle andre socialdemokrater i byrådet (‘der intet vidste, og intet ansvar havde’), så lykkedes det på mirakuløs vis at få skrabet lige præcis nok stemmer sammen. Knap 250 stemmer gjorde forskellen.

Peder Tind (V) sad fuldstændig lamslået på valgaftenen i 2021 og så på sin telefon, da resultatet tikkede ind fra midtbyen. Han var så forbløffende tæt på at blive borgmester i Fredericia den aften, og selvom Venstre fik et formidabelt valg, så måtte han acceptere, at det var lykkedes socialdemokraterne at lave et decideret scoop. Da Steen Wrist (A) og Søren Larsen (A) dukkede op til valgaftenen i Tøjhuset, virkede de reelt chokerede over, at de endnu sad med magten. De troede, de havde tabt, men det vendte. Men magten havde en høj pris for skatteborgerne i Fredericia. Det havde kostet Fredericias skatteborgere et ukendt, tocifret millionbeløb, brugt på advokater, spindoktorer og diverse andre manøvrer (herunder milliondyre afskedigelser, rokader af topchefer med nye vilde lønforhøjelser, tabt arbejdstid, ekstra juridiske ansættelser m.v), designet til at lade som om, man ‘intet havde vidst om noget som helst’. Dertil kom betragtelige summer fra fagbevægelsen, der nu havde deres egen mand, Steen Wrist, siddende på magten.

Arrogancen var alligevel stor, da man i 2023 besluttede sig for at dolke en af de mest sikre støtter gennem mange år, Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. Under krisen i 2021 havde man flittigt brugt hende til at stå på talerstolen og yde ballast til historien om ‘de uskyldige lam’ i den socialdemokratiske byrådsgruppe, der ‘intet havde vidst om noget som helst’. Inklusiv Steen Wrist og den nuværende borgmester, Christian Bro. Eilersen kunne uden problemer have ladet socialdemokraterne stå alene med sagen. Men hendes tro på, at sagen kunne koste Fredericia dyrt, samt den loyalitet samarbejdet havde for hende, gjorde udfaldet. Under budgetforhandlingerne i 2023 valgte Wrist og Larsen at presse Dansk Folkeparti ud af forliget ved at stå hårdnakket på, at der skulle spares på ældreområdet. Noget man aldrig kunne leve med i Dansk Folkeparti. De ultrakorte forhandlinger havde karakter af nedgørelse, ifølge Susanne Eilersen og partifællen Palle Dahl, der blev præsenteret for nogle regneark, hvor Wrist og Larsen, side om side med forvaltningens chefer forklarede, at de kunne rejse derhen hvor peberet gror eller skrive under.

Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne rasende. Det bekymrede ikke den socialdemokratiske ledelse, for de havde sikret sig til højre og venstre. Som altid med støttepartierne, Enhedslisten og SF, som den kroniske trussel mod de andre partier.

Men regningen kom året efter, i 2024. Wrist forlod borgmesterposten i utide, på trods af adskillige hellige løfter om det modsatte, mens kongemageren Søren Larsen kørte sin nye borgmester i stilling, Christian Bro. Larsen har siden Bjerregaards valg i 2013 været kongemager. Så det var ikke spor usædvanligt. Man regnede med at kunne køre på autopilot, velvidende, at man kunne gå på vandet i Fredericia, som man også gjorde i 2021 efter de vanvittige overskrifter i samtlige medier i Danmark. Men nu skulle der afregnes med Dansk Folkeparti og Susanne Eilersen. Støttepartierne var blevet skubbet ud med, antyder mange kilder, en provokerende forhandlingsmetode og et arrogant snit fra Larsens nye borgmester, Christian Bro. Sidste mulighed var derfor Eilersen.

I stedet for endte det med revolution og opgør med den socialdemokratiske junta (Larsen og nu Bro). Nu håber socialdemokraterne på at de blå partier vil provokere Enhedslisten og SF før eller siden. Det ligger i historien, når man ser tilbage. Men sandheden er, at Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, er en ny magtfaktor i fredericiansk politik. Enhedslisten har brudt med fortiden, og kan nu navigere blandt alle partier for at opnå de resultater, partiet stræber efter. Partiet har ikke dybe bånd til fagbevægelsen, og kan stille konkrete krav til de andre om ikke at spare på partiets vitale mærkesager. Samtidig kan man nu vise vælgerne, at en stemme på partiet er med til at forhindre socialdemokratiske blodbad på kernevelfærden. De blå partier gør klogt i at læse, hvad Schultz skriver eller lytte til, hvad hun siger. Det er på tide, at man tager hende alvorligt, og ikke bare regner hende for stemmekvæg. Hun er grundig og dygtig, også selvom man kan være uenig med hende. Man skal stå tidligt op for at være med. Socialdemokraterne vil også lære denne lektie. Men partiet er ramt af et meget stort problem: Deres tætte samarbejde med dele af forvaltningen og fagbevægelsen, hvor parti og kommune forenes på en problematisk måde, dukker konstant op til overfladen. Det samme hold af socialdemokrater, med Søren Larsen i spidsen, der stod forrest og skulder ved skulder med Bjerregaard, fortsætter med at have sager, der pibler frem. Sager, hvor der må stilles spørgsmål ved deres dømmekraft.

Men fremfor alt en advarsel til cheferne i kommunalforvaltningen om, at de skal til at tænke nyt:

Der er en ny fredericiansk politik på vej.

Eleverne flokkes om skolens nye makerspace på Ullerup Bæk Skolen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På Ullerup Bæk Skolen, afdeling Skjoldborgsvej, har eleverne fået adgang til et helt nyt læringsmiljø fyldt med moderne teknologi, og eleverne strømmer til – ja, selv i frikvartererne.

Makerspace, som rummet kaldes, er et kreativt rum, hvor eleverne kan arbejde med alt fra 3D-print til at designe deres egne t-shirts. Afdelingsleder Jacob Lauritzen har været imponeret over, hvor godt initiativet er blevet modtaget af eleverne. Det har været nødvendigt at lave skemalægning for at sikre, at alle får mulighed for at bruge faciliteterne:

– Det blev så stor en succes, at vi har måttet lave lister for eleverne, så de kan få en tid, fordi vi kunne ikke have hele skolen derinde på én gang. Vi var spændte på, hvordan det ville gå, men eleverne har vist stor interesse, fortæller han.

Teknologi i undervisningen

Makerspace rummet er fyldt med redskaber, der giver eleverne mulighed for at eksperimentere med teknologi på en helt ny måde. Blandt de mange teknologier, der er tilgængelige, finder man 3D-printere, vinylskærere og store formatprintere. Og redskaberne bliver ikke kun brugt i de teknologiske fag, men også i fag som dansk, engelsk og matematik.

– Vi har blandt andet et lille lydstudie, som de bruger i sprogundervisningen, men også i matematik. Eleverne optager indhold, hvor de forklarer og demonstrerer, hvordan man løser et regnestykke, og så klipper de det sammen med videooptagelser, forklarer Jacob Lauritzen.

Pigerne samledes i det nye lydstudie for at dekorere væggen og optage nye lyde.

Han understreger, at metoder som denne gør undervisningen mere levende og giver eleverne en bedre forståelse af stoffet, og så fremhæver han, at en vigtig del af makerspace netopver at give eleverne mod til at eksperimentere.

– Generelt handler det om, at de skal lære at eksperimentere og turde lave fejl. I vores samfund er der ofte fokus på, at vi skal lykkes hele tiden, men når man arbejder med teknologi, handler det om at turde prøve noget nyt, fordi det er sådan, innovation opstår, siger han.

Styrker elevernes motivation

Philip Manojlovic, lærer og tech-vejleder på skolen, er enig i, at teknologierne har en stor effekt på elevernes motivation. Han oplever, at eleverne arbejder mere engageret, når de får lov til at bruge de nye redskaber i undervisningen:

– Det gør undervisningen mere håndgribelig og konkret. Eleverne får opgaver, de kan arbejde med kreativt, og det fanger deres interesse. Jeg oplever altid, at eleverne arbejder meget motiveret her, fordi opgaverne bliver mere relevante for dem, fortæller Philip Manojlovic.

Udover at gøre undervisningen mere interessant, giver makerspace også eleverne mulighed for at udvikle deres kreative og problemløsende evner. Philip Manojlovic forklarer, at målet er at uddanne fremtidens borgere, der kan tænke ud af boksen og finde løsninger på svære problemer:

– Mit mål er, at eleverne udvikler sig og lærer at tænke kreativt og ud af boksen. Jeg vil gerne væk fra tankegangen om, at der kun er én rigtig løsning på et problem. I stedet skal eleverne lære at tænke bredere og finde mange forskellige løsninger, siger han.

Eleverne tager ansvar

En af de særlige tiltag i makerspace er uddannelsen af såkaldte tech-agenter, elever der har fået ekstra oplæring i brugen af teknologierne og som hjælper deres kammerater. Meghan, 11 år og tech-agent, er en af dem, der hjælper andre elever med at komme i gang:

– Som tech-agenter hjælper vi folk med at lave forskellige ting. Vi hjælper dem med at komme i gang og skaber samtidig interesse for det, vi laver. Vi får også selv interesse for det, fordi vi lærer en masse forskellige ting undervejs. Det er rigtig sjovt, og jeg er glad for at se, at folk lærer noget nyt, fortæller Meghan.

Meghan, som er tech-agent, elsker at hjælpe og følge med i projekterne.

Meghan fortæller også om, hvordan hun nyder at være kreativ i rummet og se, hvad andre elever skaber. Hun hjælper ofte med 3D-printeren og klistermærkemaskinerne, som bruges til at lave alt fra figurer til dekorative genstande.

Yasmin på 10 år har også fundet glæde i at bruge makerspace og har lavet et skilt til sin kat, Tofu: 

– Ja, jeg synes også, at det har været så meget hyggeligt, siger Yasmin om projektet.

Fremtiden for makerspace

Jacob Lauritzen ser et stort potentiale i makerspace og håber, at de i fremtiden kan udvide konceptet yderligere. Han nævner muligheden for at etablere et depot med genbrugsmaterialer, som eleverne kan bruge til at skabe prototyper:

– Jeg forestiller mig, at vi fremover kan udvide konceptet med flere lokaler. Det kunne for eksempel blive til et stort depot fyldt med genbrugsmaterialer som plastdunke, kapsler, karton og plexirør, som eleverne kan bruge til at skabe prototyper, siger Jacob Lauritzen.

Udrullet på flere skoler i Fredericia Kommune

Makerspace er ikke kun et tiltag på Ullerup Bæk Skolen. Lignende læringsmiljøer er blevet implementeret på flere skoler i Fredericia Kommune som en del af projektet ‘Makermiljøer for alle’. I løbet af det seneste år er der etableret makerspaces på seks andre skoler, og yderligere otte skoler vil få deres makerspaces klar i løbet af det kommende skoleår. Projektet, som er støttet af Villum Fonden, sigter mod at skabe innovative læringsmiljøer på alle kommunens skoler, hvor eleverne kan arbejde med moderne teknologi som 3D-printere, vinylskærere og lasercuttere. Dette skal være med til at styrke både elevernes faglige færdigheder og kreative tænkning i fag som dansk og matematik.

Genberegning bekræfter: Fire ud af fem boligejere får skattelettelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.

I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.

“Skal være åbenhed”

Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:

– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.

Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.

Manglende dokumentation skabte kritik

Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.

– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.

Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.

Stor glæde over budget i fyldt byrådssal

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandag aften bliver budgetforliget for Fredericia vedtaget på byrådsmødet, og mens der er stor tilfredshed blandt forligspartierne, er der også skuffelse over Socialdemokratiets rolle i processen.

Venstres politiske ordfører, Peder Tind, lægger ikke skjul på sin kritik af Socialdemokratiets opførsel under forhandlingerne, men fremhæver samtidig det positive i den samlede budgetaftale og den stærke opbakning fra forligspartierne.

Klar kritik af Socialdemokratiet

Peder Tind er klar i mælet, når han reflekterer over forløbet og Socialdemokratiets rolle. Han retter skarp kritik mod partiets borgmester og viceborgmester for deres håndtering af budgetforhandlingerne:

– Generelt synes jeg, det var godt og på sin plads at adressere det, Socialdemokratiet forsøgte at sige – især de løgne, der har præget mødet. Derfor var jeg flere gange på banen for at påpege, når de kom med usandheder. Det var ikke i orden. Derfor er jeg skuffet over borgmesteren og viceborgmesteren. Det er tydeligt, at Socialdemokratiet er splittet; nogle har haft fokus på samarbejde med forligspartierne, mens borgmesteren og viceborgmesteren har haft en helt anden tone. Det er ærgerligt, især når man har så stort et ansvar som dem. De formår ikke at samle partiet eller anerkende deres egne fejl – og komme videre. Flere i Socialdemokratiet formår dog at gøre det, og det har jeg kvitteret for, siger Peder Tind.

Tind udtrykker sin frustration over, hvad han ser som splittelse i Socialdemokratiet og manglende ansvarstagen fra ledelsens side.

Budgettet sikrer Fredericias fremtid

På trods af Socialdemokratiets manglende opbakning til budgetforliget, er Peder Tind tilfreds med det resultat, der bliver nået. Han fremhæver, at budgetaftalen styrker visionen for Fredericia og sikrer stabilitet i de kommende år:

– Det er utilstedeligt og mærkeligt at fremlægge et ærligt socialdemokratisk budget, bruge tid på at regne sig frem til konklusioner og glæde sig over, at man er ‘frisat’ til det. Deres eget budget tømte i øvrigt kommunekassen hurtigere, og alligevel beskylder de os for at være uansvarlige. Det er dybt ironisk. Jeg gjorde det meget klart i går, at det er op til Socialdemokratiet at kravle ned fra træet, tage arbejdshandskerne på og fokusere på det, der virkelig tæller. Hvis den socialdemokratiske byrådsgruppe var blevet frisat, havde de fleste nok stemt for det forlig, der blev vedtaget. Men de undlod at stemme, og det er ærgerligt, siger Tind.

En stor oplevelse med et solidt resultat

Mandagens byrådsmøde bliver også en positiv oplevelse for Peder Tind, som beskriver glæden ved at være en del af processen og se så stor deltagelse fra borgerne. Han understreger, at den demokratiske debat i byrådet er vigtig for udviklingen af Fredericia:

– Det var en stor oplevelse at deltage. Det var en god følelse, fordi vi har arbejdet intenst med dette, særligt fordi det blev til i en konstruktiv proces med lydhørhed og nysgerrighed for at finde løsninger og tænke på Fredericia først. Det var en stor glæde at se fuldt hus i salen og så mange mennesker deltage i byrådsmødet. Jeg elsker demokratiets centrum, hvor debat og meningsudveksling er i højsædet, og hvor tilhørere kan stille spørgsmål. Det gav en fantastisk ramme, og jeg var glad, da jeg kørte hjem, siger Tind.

Tind ser tilbage på byrådsmødet som en vigtig milepæl for Fredericia, både politisk og demokratisk.

Respekt for TrekantBrand

Selvom fokus er på budgettet, fremhæver Peder Tind også den opmærksomhed, som brandmændene fra TrekantBrand bringer på en sag. Han understreger, at deres input er værdifuldt og vil blive taget alvorligt:

“Respekt til TrekantBrand. De gjorde opmærksom på en sag, og det er præcis det, man har demokratiets centrum til. Det blev også sagt, at vi har vedtaget budgettet og givet håndslag på at følge det tæt. Derfor er det klart, at hvis der er brug for at tage noget af det op, som brandmændene nævnte, så må vi forholde os til det. Det sagde Tommy Rachlitz fra De Konservative også i går.”

På trods af Socialdemokratiets kritik og afvisning af forliget, er Peder Tind fast besluttet på at fokusere på de mange positive elementer i budgetaftalen. Han ser fremad med optimisme og fremhæver den styrkede vision og de vigtige investeringer, der vil sikre stabilitet i Fredericia de kommende år.

Danmarksdemokraterne og Enhedslisten stemmer for budget

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På byrådsmødet i dag, mandag, har det overraskende vist sig, at både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten har valgt at støtte Middelfart Kommunes budgetaftale for 2025.

Dette sker på trods af deres tidligere skarpe kritik af skoleaftalen samt den omfattende kritik af forhandlingsprocessen, som har skabt intern splid blandt partierne

Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne tog ordet under mødet og forklarede beslutningen, der kom som en overraskelse for mange. Ifølge Danmarksdemokraten har skoleaftalen været en “fuldkommen splittende” faktor, men på trods af det vælger partiet alligevel at støtte det samlede budget. Kritikken har især været rettet mod, hvordan midlerne til skolerne er blevet prioriteret, særligt i forhold til de specialiserede områder. Flere havde forventet, at Danmarksdemokraterne ville trække sig fra forliget på grund af denne uenighed. Jonas Jensen forklarede dog, at selvom partiet har været stærkt uenige omkring skoleaftalen, har de fundet budgettet samlet set tilstrækkeligt godt til, at de kan stå bag det.

Danmarksdemokraten rettede desuden kritik mod selve forhandlingsprocessen, som han beskrev som værende langt fra reel forhandling. Han udtrykte, at processen føltes som et ultimatum og omtalte et uformelt gruppemøde, hvor der blev lagt pres på partierne. Han bemærkede også, at informationer manglede hos Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, hvilket yderligere påvirkede forløbet. Selvom Danmarksdemokraterne stemmer for budgettet, fyldte store dele af hans tale med en skarp kritik af processen.

Enhedslisten, der også tidligere har været kritiske over for skoleaftalen, stemte ligeledes for budgettet, dog med en klar utilfredshed over, hvordan midlerne til specialundervisningen er blevet prioriteret. Lasse Schmücker fra Enhedslisten kommenterede under mødet, at specialområdet “betaler prisen” i budgettet og rettede også kritik mod KL og forhandlingsprocessen, som han kaldte udemokratisk og præget af manglende debat.

Til trods for denne kritik støttede både Enhedslisten og Danmarksdemokraterne budgettet, hvilket resulterede i en enstemmig vedtagelse af budgetaftalen for 2025.

Udlicitering – Mærkesag for Ø og SF

Af
Lars Rasmussen
-
0

At Ø og SF, for at indgå budgetforlig i Fredericia har de måtte give køb på at der nu kan konkurrenceudsættes på kommunale arbejdspladser med deres stemmer. Tænk at de nok mest røde, iflg. dem selv, partier i byrådet nu blåstempler at de ansatte ved kommunen skal ud og konkurrerer på deres løn og arbejdsvilkår. Det tror jeg de færreste havde set komme, men i politik kan alt ske.

Det jeg så ikke kan læse, i budgetforliget, er hvor der skal sættes ind for at spare kr. 5 mill.?

Det vil være interessant for mange, specielt de kommunalt ansatte, at vide hvor de mange millioner kan hentes, det svar venter vi på at få fra Ø og SF.

Er det på Rengøringen ved de ældre?

Er det hele den kommunale rengøring som skal konkurrenceudsættes?

Er det kørslen med syge og ældre borgere som skal konkurrenceudsættes?

Er det Entreprenørgården som skal sælges?

Er det de kommunale Genbrugspladser?

Eller noget helt andet?

Vil Ø og SF sikre at de kommunalt ansatte kommer til at konkurrerer på lige vilkår? Har Ø og SF sikret sig at der udarbejdes et regelsæt for konkurrenceudsættelse?

Om det er indlicitering eller udlicitering er ensbetydende med at der skal konkurreres på løn og arbejdsvilkår med stor risiko for et dårligere arbejdsmiljø til følge.

Jeg venter spændt på et svar fra Ø og SF i Fredericia på de mange spørgsmål i deres nye mærkesag på den politiske bane, konkurrenceudsættelse af kommunale arbejdspladser.

Jeg har spurgt SF og Ø hvilke områder der er på tale til konkurrenceudsættelse og det tætteste jeg er kommet er at Ø mener at der kan hjemtages opgaver til reparation af kommunale cykler og SF vil helt og holden overlade det til forvaltningen at finde egnede steder!

Se bare Enhedslisten, for ikke så længe siden mente de, at offentligt ansatte i den grad fik for lidt i løn og løber alt for stærkt i det daglige.

Mindre end 6 mdr. efter skal der spares kr 5000000,- på løn og arbejdsvilkår ved at der skal udliciteres og konkurrenceudsættes i Fredericia Kommune.

Lars Rasmussen

Der var engang….

Af
-
0

Sådan starter alle gode eventyr, fortællingen fortsætter som regel med, at hovedpersonen går grueligt meget ondt igennem for til sidst at nå den lykkelige afslutning.

Det er skønt at bo i Fredericia, men et eventyr kan man næppe kalde det, for med det nye budget for Fredericia er der ikke udsigt til leve lykkeligt i al fremtid, eller dvs. det er svært at gennemskue for der er stadig rigtig meget som er uafklaret.

Men et er klart, vi skal bruge ca. 8,8 millioner kroner til gratis buskørsel for alle, det synes jeg  godt nok er mange penge. Jeg er helt med på, at vi alle skal gøre noget for den grønne opstilling, og netop derfor var der lagt op til at busruterne skulle omlægges, så der ikke køres med næsten tomme busser. Se det ville være med til at skåne vores miljø. 

Og helt ærligt, så synes jeg at de ca. 8,8 millioner kroner, kunne bruges meget bedre på den borgernære omsorg, der kunne købes rigtig mange times omsorg til vores ældre, vores udsatte og vores børn.

Jeg kender til brugere af vores ældreomsorg, og de personaler som kommer hos dem, gør det godt, men nøj hvor kunne der bruges flere timer her f.eks. til lidt mere rengøring.

Vores børnehaver kunne sagtes bruge noget mere personale, og vores skoler, tænk hvad så mange penge kunne gøre af forskel, der kunne være rigtig mange timer med to lærere tilstede – og jeg tror ikke, at det er gået nogens næse forbi, at der er rigtig meget mistrivsel blandt børn og unge. 

Måske kunne ordningen, med at man stopper i børnehaven i april samme år hvor man skal starte i skole, rulles tilbage, så vores børn fik lov til at være børn bare lidt længere. 

Personligt tror jeg ikke på, at Fredericia bliver et mere eventyrligt sted at bo fordi der nu er udsigt til at alle kan køre gratis med bus, men jeg tror, at hvis vi i stedet havde brugt de mange penge på at opgradere vores borgernære omsorg, ville vi være godt på vej – tænk hvis vi kunne brande os på det, i stedet for gratis busser. 

Gitte Vetter

1...1.0541.0551.056...2.038Side 1.055 af 2.038
Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

Andreas Andreassen - 0
Middelfart Boldklub fik fredag aften en sjælden sejr med hjem fra Aalborg Portland Park, da holdet besejrede AaB med 3-1 i Betinia Ligaens 29....
Voldsom brand: Røgsøjler kan ses langt væk

Voldsom brand: Røgsøjler kan ses langt væk

Politiet rykkede ud med flere patruljer i Vejle: 35-årig mand udsat for kvalificeret vold

Politiet rykkede ud med flere patruljer i Vejle: 35-årig mand udsat...

Fredericia BeerWalk åbner sæsonen lørdag med fælleswalk gennem byen

Fredericia BeerWalk åbner sæsonen lørdag med fælleswalk gennem byen

Lars Løkke vil have Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger

Lars Løkke vil have Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger