Fra ungt talent til klubikon

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

28-årige Peter Kristensen har været en central skikkelse i Middelfart Boldklub siden 2016, hvor han skiftede fra Vejle Boldklubs ungdomsafdeling til den lille, men ambitiøse klub. Siden dengang har han været vidne til og en del af en rejse, der har set Middelfart transformere sig fra en lokal klub til en, der har nu har markeret sig på den nationale fodboldscene.

Peter Kristensens historie er en fortælling om mod, vedholdenhed og kærlighed til fodbold, som strækker sig fra hans tidlige dage i klubben til det seneste pokaleventyr, hvor Middelfart har sendt højererangerende klubber som OB og Hobro ud af pokalturneringen.

Da Peter først kom til Middelfart, var han blot en ung dreng med drømme om at spille professionelt fodbold. Han husker tydeligt sin tid i Vejle, hvor han blev en del af en talentfuld gruppe spillere.

– VB er kendt for at skabe dygtige ungdomsspillere, og der var jeg både uheldig og heldig med, at de valgte nogle andre end mig. Tre af mine kammerater fik kontrakt, og jeg fik ingen, så jeg skulle videre, fortæller han.

Det, der kunne have været en skuffelse, blev i stedet en mulighed for Peter.

– Man kan sige, at når man sorteres fra, så må man tage et skridt ned. For mig var det den rigtige beslutning. Hvis jeg skal pege på nogen, der har haft betydning for mig i VB, så er det også Kim Engstrøm, der var en slags fodbold-far for mig og anbefalede mig at skifte til Middelfart, siger Peter Kristensen.

Engstrøm spillede en helt afgørende rolle som mentor for Peter og var ikke kun en støtte i hans karriere, men også en kilde til inspiration og vejledning. Hans anbefaling til at skifte til Middelfart Boldklub blev dermed ikke blot et råd; det var en skelsættende beslutning, der kom til at ændre hele Peters liv og bane vej for en ny og spændende fase i hans fodboldkarriere.

– Ham stolede jeg blindt på, da han sagde det. Han skabte kontakt til Lars Peter Hermansen, der var sportsdirektør på det tidspunkt, og efter én snak fandt vi ud af, at det var den rigtige, siger Peter Kristensen.

At Peter Kristensen har spillet i Middelfart siden 2016 siger også noget om hans person. Han vægter relationerne, fremfor at leve “nu og her” som mange andre.

– Jeg tror, at jeg som menneske adskiller mig fra andre spillere, da jeg er et familiemenneske. Det siger måske også noget, at jeg spillede i VB i 11 år. Jeg er glad, når jeg føler mig tryg. Det indtryk, jeg fik af klubben, da jeg skiftede til dem, stemmer overens med det, der er i dag, siger han.

Denne tryghed har haft en helt afgørende betydning for Peters udvikling i Middelfart, da den har givet ham mulighed for at blomstre som spiller og menneske, samtidig med at han opbygger det nødvendige fundament for at kunne bidrage til klubbens ambitioner om at rykke op i NordicBet Ligaen. Peter har en brændende ønsket om at hjælpe sit hold med at nå dette mål og gøre Middelfart til en konkurrent på højeste niveau i dansk fodbold.

– Jeg er Middelfart-dreng med stort M, og min drøm er, at vi skal være så gode som muligt. Det fortjener klubben og menneskerne omkring. En dag vil vi gerne rykke op, og det er jeg sikker på, at vi kan, fortæller Peter Kristensen.

De store øjeblikke i Middelfart-trøjen

Peters ambition og dedikation er smittende, og han har hurtigt udviklet sig til et idol for de yngre spillere i klubben, der ser op til ham som et forbillede. Det var i denne kontekst, at Peters rejse kulminerede i dette års pokaleventyr.

– Der har været pokalmagi på Middelfarts Stadion. Vi er et sindssygt godt hold. Hvis man kommer her til Middelfart, uanset hvilken række man spiller i, skal man være klar. Ellers vil vi gøre livet svært for vores modstandere, slår Peter Kristensen fast.

Denne attitude har været drivkraften bag Middelfarts imponerende præstationer i pokalturneringen, hvor de har formået at besejre etablerede klubber som OB og Hobro.

– Jeg synes generelt, at vi har spillet mod tre rigtige hold i form af OB, Hobro og Viborg. Det har været rigtig gode pokalkampe, og det er slet ikke ufortjent, at vi kom så langt og var tæt på at slå Viborg, siger Peter Kristensen.
Det er dog ikke kun pokaleventyret i denne sæson, som Peter Kristensen ser tilbage på med stolthed over meritter i Middelfart-trøjen, selvom det er dét, der har givet størst opmærksomhed.

– Jeg tror, det her pokaleventyr er det, der har vækket størst interesse, og som tilskuerne måske har været mest stolte af. Men vi har haft nogle helt vildt flotte sæsoner her i Middelfart, hvor vi også er blevet nummer tre i 2. division. Det er sæsoner, som vi er stolte af, understreger Peter Kristensen.

Kristensen vil ikke anfægte, at sejren over OB, en af Danmarks større klubber, har en særlig plads i hans hjerte.

– Det er klart, at det er rigtig flot, især sejren over OB i kampen mod Fyn. Det er noget, vi er meget stolte af, siger han.

Middelfart er Peters andet hjem

Som Peter ser fremad, er hans drøm ikke kun at opnå succes på banen, men også at give noget tilbage til Middelfart.

– Jeg ser det som mit andet hjem. Da jeg var barn, havde vi masser af plads, og havde to syv mandsmål i haven, og jeg får samme følelse i ‘gryden’ i Middelfart. Det er den fedeste bane at spille på, og det er det hyggeligste stadion i 2. division, fortæller Peter Kristensen.

Denne dybe tilknytning til klubben og byen skinner igennem i hver eneste bemærkning, han kommer med, og det er klart, at Peter Kristensen er mere end bare en spiller; han er et symbol på klubbens værdier og ambitioner.

Med denne passion og beslutsomhed er Peter Kristensen et levende bevis på, hvad det betyder at spille for Middelfart Boldklub. Han har været med på rejsen fra en ung spiller til et klubikon, og er klar til at tage klubben til nye højder, men det gælder ikke kun rejsen på banen. Også udenfor banen er han et forbillede. Efter hver kamp i ‘gryden’ står ungdomsspillere klar med en bemærkning til ham eller vil have en selfie med klubikonet.

Som Middelfart Boldklub fortsætter og arbejder mod nye mål, er Peter Kristensen en uundgåelig del af den fortælling. Med hans erfaring, dedikation og kærlighed til spillet er han en spiller, man kan regne med, og en spiller, der vil fortsætte med at inspirere både sine holdkammerater og klubbens unge talenter i mange år fremover.

På tværs af fløje

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Politik er ofte præget af uenigheder og skarpe fronter mellem forskellige partier, men i Middelfart Byråd har to politikere fundet en uventet og usædvanlig vej til samarbejde og venskab.

Jonas Jensen, der startede sin byrådsperiode som medlem af Nye Borgerlige og nu repræsenterer Danmarksdemokraterne, og Lasse Schmücker fra Enhedslisten, har formået at opbygge et tæt samarbejde. På trods af deres vidt forskellige politiske ståsteder er de blevet nære venner, og de har endda været på charterferie sammen. Men hvordan opstod dette samarbejde?

Første møde – fordomme og forskelligheder

Samarbejdet mellem Jonas og Lasse startede ikke uden fordomme. Lasse husker, hvordan de første gange, de mødte hinanden, var præget af gensidig skepsis:

– Til at starte med kiggede han lidt på mig og tænkte, ‘ham fra Enhedslisten’. Det har han selv sagt. På samme måde tænkte jeg nok om ham som ‘ham fra Nye Borgerlige’ med sit fine tøj, siger Schmücker og griner.

På trods af deres førstehåndsindtryk begyndte de hurtigt at tale sammen og opdagede, at de havde mere til fælles, end de først troede. Lasse fortæller om, hvordan han tidligere havde overvejet et tæt samarbejde med SF for at ændre kulturen i byrådet:

– Jeg havde haft en tanke om at samarbejde tæt med SF for at ændre kulturen i byrådet i Middelfart. Men det viste sig hurtigt, at det ikke kom til at ske. De faldt til “patten” med det samme. De var til et møde, og så kom de ud som nogle helt andre mennesker. Jeg ved ikke, hvad der skete, men noget må have ændret sig. Det er jo politik, når det er værst, siger Lasse Schmücker.

Samarbejdet tager form

Trods de indledende fordomme og udfordringer i deres respektive baglande begyndte Jonas og Lasse hurtigt at samarbejde om konkrete sager. Det, der for alvor satte gang i deres samarbejde, var en sag om Middelfart som Europas mest bæredygtige destination.

– Det, der for alvor satte gang i vores samarbejde, var, da vi lavede en fælles læserbrev om Europas mest bæredygtige destination. Jonas kom til mig og sagde, at han havde hørt, at Middelfart var blevet udråbt som Europas mest bæredygtige destination. Jeg sagde til ham, at det simpelthen ikke kunne passe. Så vi begyndte at undersøge det sammen og fandt ud af, at det ikke var sandt, siger Lasse .

Deres samarbejde blev yderligere styrket, da de gik sammen om at modarbejde et forslag om rengøring for ældre hver tredje uge i stedet for hver 14. dag.

– Det var egentlig lidt tilfældigt, at de havde sat os ved siden af hinanden i byrådssalen, men siden da har vi lavet mange forslag sammen, siger Lasse.

Udfordringer og støtte fra baglandet

Selvom de har opbygget et stærkt samarbejde, har det ikke været uden udfordringer, særligt i forhold til deres baglande.

– Til at starte med var der lidt udfordringer. En enkelt fra bestyrelsen valgte at træde tilbage, fordi de ikke kunne følge med i den nye retning, vi tog. Men det skal man acceptere, når man lægger en ny linje. Ellers har jeg fuld opbakning fra mit bagland, og der har heller ikke været nogen indvendinger fra hovedkontoret, slår Lasse fast.

Jonas understeger, at han har fuld opbakning til det han laver.:

– Så længe jeg arbejder for det, jeg mener, og nogen vil samarbejde med mig om det, skal de have lov til det. Ingen skal bestemme, hvilken strategi jeg bruger for at udføre politik i byrådssalen. Det er mig, der tager de beslutninger, siger han.

Håndtering af politiske forskelle

På trods af deres forskelligheder har Jonas og Lasse fundet en måde at arbejde sammen på, som bygger på respekt og gensidig forståelse.

– Vi har en aftale om, at vi kan være uenige. Hvis vi når til et punkt, hvor vi ikke kan blive enige, accepterer vi det, og så stemmer vi hver for sig. Det er der plads til. Vi har selvfølgelig forskelligheder, især når det kommer til landbrug og udlændingepolitik, men det fylder ikke så meget i lokalpolitik. Det handler ikke om at bestemme, hvad der sker i boligområder med anden etnisk oprindelse eller lignende, siger Jonas.

Det er Lasse enig i. De to har aftalt at adskillige tingene, når de er for langt fra hinanden politisk.

– Jonas og jeg har indgået en gentleman-aftale om, at vi vil en anden politisk kultur, og vi står fast på det. Vi respekterer hinanden og finder fælles løsninger, hvor vi kan. Når vi giver hinanden håndslag på, at vi vil gøre noget sammen, holder Jonas ord, og jeg gør det samme. Ingen andre kan komme og love mig noget, der ændrer det. Når jeg først har sagt ja, står jeg fast, forklarer Lasse.

Fremtiden for samarbejdet

Både Jonas og Lasse ser fremtiden for deres samarbejde som lovende, selvom de er opmærksomme på, at der stadig er mange udfordringer i byrådet.

– Jeg håber, vi begge får et godt valg, fordi vi viser et alternativ til den eksisterende kultur i byrådet. Jeg savner flere forskelligheder i debatten, for lige nu er der ikke meget debat eller uenighed. Mange ting er afklaret på forhånd, og det skyldes, at der har siddet de samme mennesker i alt for mange år, siger Lasse og fortsætter:

– Det viser også, at kommunalpolitik ikke kan sammenlignes med landspolitik. Her stemmer man personligt, ikke partipolitisk, og det tror jeg, mange vælgere overser. Hvis man går op i kultur, bør man stemme på en person, der brænder for det, og ikke nødvendigvis partiet.

Selv om samarbejdet mellem Jonas Jensen og Lasse Schmücker startede på tværs af politiske forskelligheder, har deres relation udviklet sig til et solidt venskab, der strækker sig langt ud over byrådssalen. Et symbol på dette nære venskab var deres fælles charterferie, hvor de sammen nød en pause fra politikens verden. På trods af deres forskellige politiske overbevisninger og baggrunde viser denne ferie, hvordan deres personlige kemi og respekt for hinanden har bygget bro over deres uenigheder

Samarbejdet mellem Jonas Jensen og Lasse Schmücker er et usædvanligt eksempel på, hvordan to politikere fra modsatte politiske fløje kan finde fælles grund, når de deler en passion for deres lokalområde. Deres samarbejde bygger på gensidig respekt, fælles løsninger og en fælles vision om at ændre den politiske kultur i Middelfart Byråd. Selvom de stadig har politiske forskelle, har de formået at skabe en relation, der går ud over politik – en relation, som har udviklet sig til et nært venskab.

Fodboldtalentet løftede ham ind i bankverdenen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Knud Herbert Sørensen har en lang erhvervskarriere bag sig i Middelfart Sparekasse, men det stod ikke i kortene, at han skulle ende i finanssektoren. Hans gamle matematiklærer på handelsskolen rystede på hovedet, da han fortalte, at han havde fået læreplads i en bank.

Knud Herbert Sørensen er 71 år i dag. Han er født i Middelfart, hvor han og familien i de første år boede i Søndergade, men efter nogle år rykkede de op på førstesalen i en villa. Han er vokset op i en familie, hvor begge forældre arbejdede, hvilket ikke var normalt på den tid.

– Min far var VVS’er, og min mor var kontorassistent på statshospitalet, hvor hun sad i omstillingen. Min far havde en periode på ti år, hvor han var selvstændig. Han reparerede blandt andet græsslåmaskiner i hele Syddanmark. Jeg er ud af et stolt arbejderhjem, konstaterer Herbert, som han omtaler sig selv i daglig tale.

– Mine forældre arbejdede hele tiden, og vi manglede ikke noget, men der var ikke udlandsferie og andet, som man ser i dag. Da jeg var omkring fem år, fik min lillesøster på tre år desværre kræft og døde, men jeg kan ikke huske det præcist. Når jeg tænker over det i dag, forstår jeg faktisk ikke, hvordan mine forældre rejste sig fra dette store tab og kom videre, fortsætter han. Men heldigvis har jeg en lillesøster og to brødre, som jeg ser rigtig meget til – ikke mindst på tennisbanen, på fodboldrejser og til koncerter.

Med tiden fik Herbert sit eget værelse, da familien flyttede ud på Brovejen i et rækkehus. Der boede han, indtil han flyttede hjemmefra som 19-årig, hvor turen gik til Vejle og fodboldklubben VB, der havde fået øje på den talentfulde middelfarter.

– Vi sad i februar på handelsskolen, hvor jeg kun havde fodbold i hovedet. Jeg havde rektor til matematik, og han spurgte, om nogen havde fået arbejde til efteråret. Jeg rakte hånden op og fortalte, at jeg skulle starte i Sparekassen Vejle den 1. august. Han rystede på hovedet og sagde ikke mere til det. Det var ikke, fordi jeg var dygtig, men jeg kunne spille fodbold, og så fandt VB en læreplads til mig i byen, siger Herbert og fortsætter:
– Jeg var sparekasseelev af navn, men ikke af gavn i nogle år, men det var fodbolden, der stjal fokus, indtil vores første datter, Heidi, kom til verden i 1976. Jeg mødte min kone i 1971 på en tur til Østrig, hun er tre år yngre end mig, indskyder Knud Herbert Sørensen og fortsætter fortællingen om sin familie:

– Vores søn, Michael, kom til i 1978. På det tidspunkt begyndte jeg at interessere mig for mit arbejde. Noget tændte mig, jeg begyndte at gå meget op i detaljerne og ledelse. Bankmanden Niels Præstegaard fik øje på andet end fodboldspilleren og gav mig et lederjob. Jeg arbejdede med fysiske værdipapirer – det var de jo dengang, men Niels kunne se, at der var noget i mig, der kunne bruges. Jeg havde lederpotentiale, og så skete der noget med mig personligt. Når en person viser tillid til en anden, så blomstrer den person ofte. Jeg begyndte at interessere mig for ledelse og mit arbejde. Nogle af de mennesker i banken, der havde noget at skulle have sagt, begyndte at se, at jeg gjorde det godt, og i 1975 blev jeg udnævnt til chef for 50 medarbejdere. Jeg var 24 år, så det var tidligt med sådan et ansvar. Jeg fik lov til at lede mine kolleger på alternative måder, husker han og tilføjer: Jeg havde studeret forskellige ledelsesformer, blandt andet japanske, hvor man lod ledelsen og ansvaret gå på skift i selvstyrende grupper.

I 1972 blev Sparekassen Vejle en del af Sparekassen Sydjylland, og her skete der i 1978 en forretningsmæssig stor organisationsændring i den måde, kunderne skulle mødes på. I den forbindelse blev Knud Herbert Sørensen tilbudt en rolle som konsulent, som skulle rundt til de forskellige afdelinger og implementere de vedtagne ændringer i samarbejde med den lokale direktør.

– I tre år var jeg rundt i alle afdelingerne og lavede de forandringsplaner, der skulle igangsættes. Det sværeste sted var i Fredericia, hvor afdelingen dybest set helst så alt fortsætte som normalt. Som konsulent havde jeg jo ikke noget beslutningsmandat, så jeg sagde til min chef, at han måtte tage derned og tale med afdelingen, og så faldt det på plads, siger Herbert med et smil.

Meldte fra til fodboldlandsholdet grundet arbejde

Fra en verden, hvor fodbolden fyldte meget – ja mest, ændrede Knud Herbert Sørensen kurs og valgte erhvervskarrieren til.

– Jeg blev fascineret af mit arbejde, og selvom jeg spillede fast på U-landsholdet, fik tre A-landskampe og var med på bænken nogle gange, kunne jeg regne ud, at jeg ikke ville få 50 landskampe. Min prioritet skiftede, og jeg meldte derfor fra til landsholdsfodbold. Et blad, der hed Alt om Sport, skrev en stor historie om mit valg, husker Knud Herbert.

I 1992 tog Herberts erhvervskarriere en ny drejning. Middelfart Sparekasses direktør Hans Erik Brønserud ville have en ny højre hånd, der kunne hjælpe ham, og på den måde blev Knud Herbert headhuntet til at starte hos Middelfart Sparekasse den 1. april 1992.

– Jeg kom i gang, det var fint og meget spændende. Det var helt anderledes i forhold til, hvad jeg var vant til. Hans Erik Brønserud, der var direktør, er og var verdens flinkeste mand, der helst så, at alle var glade og tilfredse; ingen måtte blive kede af det. Der kom jeg så som en hård hund fra fodboldens verden. Jeg sagde, at vi skulle fremad, koste hvad det ville. Vi blev dog ret hurtigt et godt team, der supplerede hinanden suverænt, fortæller Knud Herbert.

– I efteråret 1992, da Sparekassen Sydjylland var blevet overtaget af Bikuben, foreslog jeg Hans Erik, at hvis vi var smarte, så lavede vi en afdeling i Vejle, og jeg kendte folkene, vi skulle bruge. Hans Erik svarede, at han havde tænkt det samme om Kolding, så vi kom sent hjem den aften. Der var bestyrelsesmøde halvanden uges tid efter, at vores ideer blev født. Vi lavede et oplæg og fortalte bestyrelsen om vores tanker. De blev helt paf og spurgte, om vi havde fået en hjerneblødning, men de endte med at give os muligheden for at udvide med Vejle og Kolding. I 1992 lavede vi de to afdelinger, og det buldrede derudad, siger Knud Herbert og fortsætter:

– Vi fik – som forventet – de utilfredse kunder fra andre banker. Det gik med fuld knald derudad. Vi prøvede også i Uldum, for at understrege vores strategi om at være Middelfart og Trekantområdets lokale pengeinstitut. Det sjove var, at vi i Uldum var til et spis-sammen-arrangement. Hans Erik kom ind på mit kontor og spurgte, hvor Uldum er. Vi fandt kortet frem, og jeg pegede på byen. Hele området havde inviteret os til fællesspisning og ville have, at vi startede en afdeling der. De ville ikke miste deres pengeinstitut. Det skulle de heller ikke, så vi åbnede i Uldum. Men det var ikke let; det tog jo tid at få edb-maskiner og systemer op at stå, men en uge senere havde vi startet en afdeling der. Vi blev bombet ned af alle de mennesker, der ville være kunder. Vi var helte i byen. Det var en sjov case og siger noget om, hvad vi betød for byen, siger han.

Over tid ændrede Knud Herbert Sørensen stil. Vindergenet sad og sidder i ham, men de gamle eksperimenter med selvstyrende grupper blev i samarbejde med Hans Erik til en udvikling frem mod selvledende medarbejdere.

– Dybest set er det med at vinde en kultur, der primært stammer fra sportsverdenen, og jeg vil altid holde snuden i sporet, være forberedt, foran og klar. Men med tiden fandt jeg ud af, at en ting er at bestemme på banen med et direkte sprog og lignende, men sådan er det ikke i det virkelige liv. Det gav god mening at skifte kurs. Jeg interesserede mig for de enkelte medarbejdere, deres værdier og hvad der motiverede dem. Det var Hans Erik også optaget af. Vi arbejdede ud fra en erkendelse af, at vi havde direkte indflydelse på vores medarbejdere og formede derfra en kultur, som skulle være en Middelfart Sparekasse-kultur. Kunne vi få det bedste frem i vores medarbejdere og skabe en god arbejdsplads, ville det smitte af på kunderne. Vi investerede i medarbejderudvikling; vi troede på, at investeringen kom tilbage med bedre indtjening, hvilket også var tilfældet, når vi tager højde for, at nogle af de penge, sparekassen tjener, skal tilbage til lokalområdet. En vigtig tillægsgevinst var, at vi ikke behøvede at annoncere efter nye medarbejdere. Vi kunne åbne skuffen med ansøgninger og vælge, siger han.

Mens årene gik, blev Middelfart Sparekasse kåret som Danmarks bedste arbejdsplads, og der kom sportsmanden Knud Herbert frem igen.

– Omkring år 2000 blev Hans Erik kontaktet af en organisation, der kårede Danmarks bedste arbejdsplads, og jeg tænkte, fedt. Det er svært at dokumentere den slags, så det var godt, at vi kunne være med i noget, der ville sætte flere ord og tanker på området. Vi blev kun nummer otte det første år, og det var jeg skuffet over, men det var Hans Erik ikke. Ti år i træk kom vi blandt de tre bedste, og tre gange blev vi Danmarks bedste arbejdsplads. Det gav en masse omtale, og jeg holdt en masse foredrag om Middelfart Sparekasse-kulturen med værdi- og selvledelse, forklarer Herbert.

Nogle år senere havnede Hans Erik i programmet Kontant, da det blev styret af Kåre Quist. Det skete, da der var bankobligationer på markedet, som kunderne blev vejledt til at investere i. Roskilde Bank endte med at gå konkurs, og det endte med at betyde, at Middelfart Sparekasses kunder, der havde købt for over 20 millioner kroner, havde obligationer, der var 0 kroner værd.

– Vi kunne godt se, at vi skulle fortælle kunderne, at de havde mistet deres penge, og vi havde ellers sagt, at det var verdens sikreste. Vi kiggede hinanden i øjnene og mindede hinanden om, at en af vores vigtigste værdier var ordentlighed, og så var det ikke svært at anbefale bestyrelsen at holde kunderne skadesløse. Bestyrelsen drøftede det, men var heller ikke i tvivl. Kunderne fik deres penge tilbage. I offentligheden var der stor debat om alle de penge, kunderne i mange banker ville tabe, og her blev Hans Erik spurgt af Kontant, om det var rigtigt, vi ikke ville lade det gå ud over kunderne, og om Hans Erik derfor ville være med i Kontant sammen med to andre bankdirektører, der holdt fast i deres juridiske ret til ikke at betale pengene tilbage. Vores budskab var, at vores moralske ansvar i denne sag var langt større end det juridiske ansvar, ifølge hvilket kunderne ikke kunne forlange deres penge tilbage. I de følgende måneder var Hans Erik ikke specielt populær blandt sine direktørkollegaer i andre pengeinstitutter, men her stod den flinke mand fast på sparekassens værdi om ordentlighed.

Farvel til Middelfart Sparekasse

I 2008 indtraf finanskrisen, og det kunne også mærkes i banksektoren. Og ikke nok med det, kom der en nedskrivning i Middelfart Sparekasses nye hovedkontor.

– Det kostede rigtigt mange millioner kroner at bygge, men Finanstilsynet kom og sagde, at hvis vi skulle sælge, så ville vi ikke kunne få det samme for bygningerne. Derfor skulle vi nedskrive med millioner af kroner, og det – sammenholdt med de store tab på udlån, hele branchen oplevede – gav underskud for første gang i sparekassens historie. Det var vi vildt ærgerlige over, men vi accepterede det.

Omkring 2007 begyndte Hans Erik at forberede sin pensionering, ligesom bestyrelsesformanden Jørgen Eggert Larsen. De besluttede at søge Hans Eriks afløser via et konsulentfirma, husker Knud Herbert Sørensen, og det blev senere også enden for hans rolle i sparekassen. Det var ikke specielt overraskende for Herbert, for han havde set det samme ske i andre pengeinstitutter, når en direktør stopper, og en ny kommer til. Den nye ønsker at sætte sit eget hold, hvilket ofte betyder, at der skiftes ud i ledelseslaget under direktøren, samtidig med at de eksterne rådgivere og konsulenter, den gamle ledelse havde tillid til, også fyres.

Det var præcis det, der skete, da den nye direktør Martin Baltser med bestyrelsen i ryggen tiltrådte 1. januar 2012. Herbert var den første, der røg i rækken af ledere og konsulenter. Blandt andet røg Herberts lillebror Steen også. Han havde været endnu længere i sparekassen end Herbert. Det var Herbert meget ærgerlig over.

Men han er på ingen måde bitter, sur eller uforstående over for Martins ønske om at sætte sit eget hold, og han udtrykker det på følgende måde:

– Min hjerne forstår udmærket Martins beslutning, men hjertet gjorde lidt ondt i nogle uger derefter. 20 spændende og lærerige år var slut. Jeg mener, at jeg gjorde en forskel. Jeg fik min fratrædelsesaftale og kørte hjem. Når jeg så, hvilke forandringer der blev gennemført i de efterfølgende måneder og år, var det faktisk meget humant at fyre mig, for der var kommet mange kampe, som jeg jo ville have tabt, og det er ikke min spidskompetence, siger han.
Muligheden for at fortsætte i bankbranchen var til stede. Knud Herbert Sørensen fik blandt andet et tilbud om at starte hos Sparekassen Faaborg og etablere en afdeling i Middelfart, men han takkede nej. I stedet blev han anbefalet at søge et job hos rekrutteringsbureauet Frontpeople, der er ejet af Peter Thyssen, der er Middelfartdreng. Det at arbejde med mennesker, se potentialet og udvikle dem, havde tændt en gnist i ham igen, som dengang han blev fascineret af ledelse i sine unge år.

– Efter en samtale på en halv time fik jeg job hos Frontpeople. Jeg var der i fem år. Det var vildt spændende. Der var dog én ting, der var noget lort. Det var også et sælgerjob, hvor jeg selv skulle skaffe egne kunder. Jeg skulle tage mig sammen til at ringe op og sælge mig selv ind. Det duer jeg bare ikke til. Det endte med, at de gjorde det for mig, siger Knud Herbert.

Efter tre år blev han ringet op af Danmarks største grossist i autobranchen med 1.100 medarbejdere, hvor hans anden lillebror Jens var direktør. De skulle bruge en ny kædechef, og senere blev det til mere.

– For et års tid senere fik jeg et opkald fra FTZ, der stod over for et større generationsskifte rundt i organisationen, og de spurgte, om jeg ville hjælpe med dette og arbejde 2-3 dage om ugen som ekstern konsulent. Det sagde jeg ja tak til og aftalte med Peter fra Frontpeople, at jeg fortsatte med at arbejde tre dage om ugen i Frontpeople-regi. Sådan kørte det i halvandet år. Jeg ville gerne lidt ned i tid, så jeg stoppede hos Frontpeople og fortsatte hos FTZ, hvor jeg stadig er i dag, siger han.

– Jeg er pisseglad for at være der og forstår, hvad det er for en størrelse, og hvilken virksomhed det er. Når man kender en virksomhedskultur, mål og visioner, så er det lettere at finde de rigtige mennesker. De faglige kvalifikationer kan man se ud af cv’et, men mennesket er sværere, konstaterer Knud Herbert. Så længe de kan bruge mig, og jeg stadig nyder arbejdet, fortsætter jeg. Det er et privilegie at kunne forlade arbejdsmarkedet på denne måde.

Det kreative familiemenneske

Privat bor Knud Herbert sammen med sin hustru Kirsten. Kirsten, der er uddannet pædagog, er nu på efterløn. I dag har de fire børnebørn. De går meget op i familielivet, hvilket også kan ses på beslutninger, der er taget i de senere år. Det skulle være, så man kunne være mere sammen. Knud Herbert Sørensen erkender også, at hustruen har været hende, der bandt familien sammen og fik børnene til at blomstre. “Jeg har været tilskuer,” som han siger.
– Da jeg blev fyret ved sparekassen, var det slut med direktørgage, og på det tidspunkt havde vi en dejlig villa ud til Strib Nordstrand og et fedt sommerhus på vestkysten. Der var ikke længere råd til begge dele, hvis vi fortsat ønskede at leve det liv, vi kendte. Vi solgte villaen på Nordstranden og beholdt det dejlige sommerhus, vi købte i 2010 med plads til alle tre familier. Her kan vi samles alle 10, og vores børn og deres familier benytter huset meget, og nu er vores to ældste børnebørn begyndt at låne huset med kammerater og kærester. Det var det, vi gerne ville, så det er fedt.

Netop det at være sammen som familie, er for Knud Herbert Sørensen det vigtigste, og derfor har familien også rejst sammen flere gange.

– Vi var på La Santa Sport den første gang i 1989, da jeg var fodboldtræner. En del af min løn skulle være en ferie derned. Jeg var der første gang i 1984 med VB. Dengang var det ingenting, og Lanzarote var noget værre skrammel. Vi har været der næsten hvert år med ungerne siden 1989. I stedet for fødselsdags- og julegaver har de fået gavekort til at tage afsted. Nu tager de også selv derned, så det er fantastisk, siger Knud Herbert og fortæller, at familien drager derned igen i år.

At det er blevet sådan med familien, vil Knud Herbert ikke selv tage æren for.

– Min kone er og har været det samlende punkt i familien, og det er hendes fortjeneste, at det er gået vores børn så godt. Jeg har spillet en mindre rolle på holdet, siger han.

Igennem tiden er det også blevet til en bogudgivelse. Det skete i 2013, da bogen ”Succes på alle bundlinjer” kom på gaden, da forlaget Frydenlund kontaktede Knud Herbert Sørensen. Det er dog ikke kun på den boglige side, at Knud Herbert blev inspireret og fanget til at dele sin viden; også guitar og musik fandt vejen til hans hjerte.

– I 2005 spurgte jeg Leo Vang (musiker, red.), om han kunne lære mig at spille guitar. Det ville han godt, men han satte som krav, at jeg skulle øve mig igen og igen. Det gik jeg med til, og i dag spiller jeg guitar. Der går faktisk ikke en dag, hvor guitaren ikke er fremme. I 2008 sad jeg på en “egoferie” i Sverige og havde min guitar og fiskestang med. Jeg spillede Claptons “Wonderful Tonight” – den er i øvrigt let – men jeg skrev nye linjer til den. Det blev en kærlighedssang til Kirsten. Jeg spillede den for hende; hun kunne lide den, og derfor blev jeg ved. Jeg skrev flere sange og endte med at udgive en cd – Livet er fedt – 12 sange med hjælp fra Poul Krebs og desværre afdøde Poul Martin Bonde. Sågar var en af sangene en bobler på Dansktoppen, men kom ikke videre. Den solgte bestemt ikke stort, men det var sjovt og skønt at lave det, slutter Knud Herbert Sørensen.

Middelfart bygger fremtidens nærhospital

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfart Kommune er i gang med at omdanne Middelfart Sygehus til et moderne nærhospital, som vil rumme nye rehabiliteringspladser. Omdannelsen er et svar på udfordringerne i sundhedsvæsenet og sigter mod at tilbyde borgere mere sammenhængende behandling tættere på hjemmet. Med fokus på tværfagligt samarbejde vil nærhospitalet skabe en central ramme for både kommunale og regionale sundhedsydelser.

På en grå og regnfuld oktobermorgen besøger vi det sted, som snart skal være hjemsted for de nye rehabiliteringspladser i Middelfart Kommune. Kommunen overtog før sommerferien nøglerne til deres del af Middelfart Sygehus, og nu er arbejdet i fuld gang med at omdanne de gamle hospitalsrammer til fremtidens nærhospital. Mens vi går forbi håndværkertrailere og murbrokker, springer en grøn og frodig natur sig foran det, der skal blive et af de nye loungeområder i rehabiliteringspladserne. Vi er gået ind ad bagindgangen på grund af ombygningen. De lange, grønne grene fra træerne udenfor snor sig op langs bygningen, og man kan let forestille sig de kommende gæster og beboere, der en dag vil sidde i det tidligere handicaptoilet, som nu omdannes til et loungeområde, mens de nyder den fredfyldte udsigt. Når det står færdigt, vil Middelfart Nærhospital være et af de første eksempler på, hvordan fremtidens sundhedsforummer kan se ud i Danmark.

Inde i bygningen hører vi lyden af boremaskiner og hammerslag, i takt med at håndværkere arbejder flittigt på at omdanne de gamle sengeafsnit til moderne rehabiliteringspladser. Mathias Lars Hornbæk, der er ansvarlig for projektets tekniske del, tager os med rundt på stedet og fortæller begejstret om transformationen.

– Man skal forestille sig de gamle stuer – lidt ligesom dem, man har set i TV2-serien Sygeplejeskolen, siger Mathias Hornbæk.

– Før husede disse stuer tre til fire senge, men nu bliver de til individuelle rehabiliteringsrum med ét badeværelse pr. stue. Vi arbejder lige nu på at lave 13 rehabiliteringspladser her i det gamle sengeafsnit.

Bygningens indre fremstår stadig råt, med kridhvide LED-lys, kabler hængende fra loftet, og støv, der hvirvler op ved hvert skridt. Det er tydeligt, at der stadig er et stykke vej, før visionen om et moderne nærhospital kan realiseres, men allerede nu begynder rammerne at tage form.

En nødvendig omstilling

Den kommende ombygning af Middelfart Sygehus til nærhospital er ikke bare en tilfældig idé, men et svar på de udfordringer, der længe har præget sundhedsvæsenet – især inden for rehabilitering. Kaj Johansen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune, understreger vigtigheden af at have tidssvarende faciliteter for borgere, der har brug for rehabilitering.

– Vores nuværende rehabiliteringspladser på Kongshøjcentret er simpelthen ikke tidssvarende længere, siger han.
– Det er gamle stuer, som ikke engang er gode nok som plejeboligpladser. Derfor er det nødvendigt at bygge noget nyt, som kan opfylde de behov, vi ser i dag – især når folk bliver udskrevet tidligere fra sygehusene og har brug for mere avanceret pleje.

De nye rehabiliteringspladser vil ifølge Johansen fungere som en central del af det kommende nærhospital. Her vil borgerne kunne modtage behandling og genoptræning tæt på deres hjem og med mulighed for at få flere ydelser samlet på én dag.

– Det er hele idéen bag nærhospitalet, forklarer han.

– At skabe et sted, hvor både kommunale og regionale sundhedsydelser kan spille sammen og tilbyde borgerne en mere sammenhængende behandling.

Og netop dette er noget, som programleder Johanne Østerbye fra Middelfart Kommune i høj grad omfavner. For hende er Nærhospitalet i Middelfart et projekt, der handler om langt mere end blot renovering af bygninger, for det skal nemlig også sigte mod at skabe et nyt sundhedsvæsen, hvor sektorer arbejder tættere sammen og sikrer, at borgerne får en helhedsorienteret behandling.

– Vi vil være mere end et sundhedshus, siger Johanne Østerbye.

– Vi vil skabe et sted, hvor både psykiatri, somatik og kommunale tilbud arbejder tæt sammen for at sikre, at borgerne får den bedst mulige behandling.

Sundhedsreformens fundament

Den nye sundhedsreform, som blev præsenteret af regeringen tidligere i år, har til formål at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne og sikre mere sammenhæng i behandlingsforløbene. Et af nøgleelementerne i reformen er etableringen af nærhospitaler, som skal skabe bedre overgange mellem den kommunale og regionale sundhedssektor. Med fokus på både fysiske og psykiske sundhedsbehov skal nærhospitalerne gøre det lettere for borgerne at modtage flere forskellige former for behandling og rådgivning på én og samme lokation.

Reformen er lavet med baggrund i de udfordringer, som især det danske sygehusvæsen har oplevet de seneste år, hvor presset på både akutte og planlagte behandlingsforløb er steget. Gennem decentralisering og tættere tværfagligt samarbejde mellem sektorerne håber regeringen at skabe et sundhedsvæsen, der i højere grad kan imødekomme borgernes behov lokalt.

Middelfart Nærhospital er et konkret eksempel på, hvordan visionerne i reformen allerede bliver realiseret.
Og en af de væsentligste ændringer på det nye nærhospital bliver netop den tværfaglige tilgang, hvor psykiatri, somatik og rehabilitering som nævnt af Johanne Østerbye, bliver forenet under samme tag. Ifølge projektlederen er det en afgørende faktor for at kunne tilbyde borgerne en mere helhedsorienteret oplevelse.

– Det handler om at sætte borgerne i centrum og gøre det lettere for dem at få flere aftaler på samme dag, så de slipper for at rende rundt til forskellige steder, forklarer hun, og tilføjer:

– Det her projekt spiller direkte ind i den aktuelle sundhedsstrukturreform. Middelfart Kommune svarer på de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, ved at skabe et nærhospital, hvor psykiatri og somatik spiller sammen. Der er nogen, der fylder hele deres Mayland-kalender med aftaler, især kronikere. Her vil der være en mulighed for, at de kan komme ind og få flere aftaler tæt på hinanden, måske endda på samme dag, og så er det meningen, at der skal være tværfagligt samarbejde. Det er noget, vi virkelig ser frem til.

Fremtidens sundhedstilbud

Den omfattende ombygning af Middelfart Sygehus er allerede godt i gang, og selvom der stadig er et stykke vej, før nærhospitalet står færdigt, er der store forventninger til, hvordan det vil ændre sundhedslandskabet i kommunen.

– Vi er i gang med at lave 13 rehabiliteringspladser, og det er kun begyndelsen, siger Mathias Hornbæk.

– Vi regner med at være færdige med første fase i foråret 2025, og derefter går vi videre med at oprette træningssale, sundhedsklinikker og kontorer til de faggrupper, der skal arbejde her.

Ombygningen sker i etaper, og hele projektet forventes færdigt i slutningen af 2025, hvor alle funktioner vil være flyttet ind. Når nærhospitalet står færdigt, vil det rumme alt fra rehabiliteringspladser til lokalpsykiatri og et daghospital, og det vil blive en central del af sundhedstilbuddene i kommunen.

Med projektet håber kommunen og regionen at vise vejen for andre kommuner, der også ønsker at modernisere deres sundhedstilbud.

– Vi er faktisk lidt foran, når det kommer til regeringens sundhedsudspil, forklarer Kaj Johansen

– Det, vi laver nu, er den perfekte ramme for de nye sundhedsråd. Vi får faciliteter, hvor det tværfaglige samarbejde kan udfolde sig, og vi kan afprøve nye løsninger, som kan være med til at forbedre sundhedsydelserne.

Johanne Østerbye er enig i dette, og ser at projektet i Middelfart kan blive en model for andre byer og kommuner:

– Vores mål er at skabe et sted, hvor borgerne får en sammenhængende oplevelse. Vi vil være mere end bare et hospital – vi vil skabe et sundhedscenter, hvor borgerne føler sig set og hørt, og hvor de kan få hjælp til at komme tilbage til livet.
Med nærhospitalet i Middelfart håber både kommunen og regionen at kunne sætte en ny standard for, hvordan sundhedsvæsenet kan udvikles i fremtiden – med borgerne i centrum og et stærkt samarbejde på tværs af sektorerne.

SOSU-direktør ser stort potentiale

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringens nye udspil om den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, har potentiale til at ændre uddannelseslandskabet for unge, der vil kombinere teori og praksis. EPX er tænkt som en ny vej for dem, der ønsker flere muligheder efter grundskolen – en uddannelse, der skal ruste dem til både erhvervsuddannelser og professionsbachelorer. Men hvad betyder denne nye uddannelse for eksisterende tilbud som EUX Velfærd, der i dag er en vigtig indgang til social- og sundhedssektoren?

Jacob Bro, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, ser muligheder i den nye uddannelse, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde det praksisnære fokus, som EUX Velfærd bygger på.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

“Det bliver svært for EUX Velfærd, hvis EPX kommer. Men spørgsmålet er, om det er så problematisk. Det hele afhænger af, hvad EPX’en kommer til at indeholde,” siger han og tilføjer:

“Noget af det vigtigste er, at hvis vi vil gøre uddannelsen erhvervsrettet, som vi gør på SOSU FVH, så handler det om at lære i praksis. Det er ikke nok kun at læse tykke bøger. Det afgørende er, hvordan vi omsætter viden til noget erhvervsrelevant. Hvis vi kan lykkes med det, kan EPX blive en god mulighed.”

Den nye reform har som mål at etablere EPX som en erhvervsrettet gymnasieuddannelse i hele landet. Med fokus på praktisk erfaring skal de unge kunne vælge mellem retninger som ‘velfærd og sikkerhed’ eller ‘håndværk og teknik’. EPX skal give adgang til videregående uddannelser som bioanalytiker, socialrådgiver og sygeplejerske. Jacob Bro anerkender potentialet, men fastholder, at den praksisnære undervisning er nøglen til succes.

“Jeg håber, vi kan tilbyde EPX. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne, især når vi mangler velfærdsmedarbejdere. Vi kan tilbyde den praksisnære undervisning, vi allerede har på SOSU FVH, fra dag ét. Eleverne kan læse hjemme, men det er i praksis, de lærer at omsætte viden. Vi skal bare i gang og lave en god uddannelse,” forklarer Jacob Bro.

På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har kombinationen af teori og praksis vist sig effektiv. EUX Velfærd giver eleverne en studentereksamen og uddannelse som social- og sundhedsassistent – en vej mange unge vælger for at sikre sig både jobmuligheder og videreuddannelse.

“Det ville være naturligt at tilbyde EPX i de fleste af de kommuner, vi dækker. Men det kræver et godt elevgrundlag. Hvis kommunal 10. klasse nedlægges, kunne det skabe en mulighed for at tiltrække flere elever, som ønsker at arbejde inden for velfærdsfagene,” uddyber Jacob Bro.

Han ser reformen som en mulighed for at udvide uddannelsestilbuddet i områderne, hvor skolen allerede er til stede – Fredericia, Vejle, Kolding og Horsens.

“Vi har cirka 100 elever på grundforløb 1, og vi håber, de vil vælge EPX med en velfærdsretning. Det kan også blive en vej for dem, der ønsker at blive folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker og få en praksisrettet tilgang til deres fag,” siger han.

Regeringens forslag om at afskaffe 10. klasse og erstatte EUX med EPX åbner for en ny debat om, hvordan de unge bedst rustes til fremtiden. Jacob Bro er åben for de nye muligheder, men fastholder, at det praksisnære element skal være centralt for at sikre kvaliteten.

“Det hele afhænger af indholdet. EPX skal være erhvervs- og professionsrettet, ikke blot mere af det samme. Det er det, vi skal arbejde med de kommende år,” slutter Jacob Bro.

Brintinfrastruktur omkring Fredericia tager form

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

Energinets markedsdialog om brintinfrastrukturen, der blev afsluttet tidligere i år, har bekræftet det store potentiale for brinttransport i Danmark. På baggrund af dialogen, som omfattede 30 besvarelser fra 15 aktører, herunder projekter i brintklynger omkring Fredericia, Esbjerg og Holstebro, står det klart, at der er et betydeligt behov for brinttransport, især mod eksportmarkederne i Tyskland. Med denne udvikling har Energinet genberegnet bookingkravene for brintinfrastrukturen, og tidsplanen for projektet er blevet opdateret.

Brintprojekterne, der primært omhandler produktion til eksport, er tæt knyttet til områder som Fredericia. Energinets analyser viser et brinttransportbehov på op til 6,9 GW i 2050, mens behovet i 2031 forventes at ligge omkring 4,2 GW, dog afhængig af projekternes modenhed. I denne sammenhæng er Fredericia et centralt punkt på brintbackbone*, som er planlagt til at blive en hovedforbindelse for brinttransport.

Fredericia spiller en væsentlig rolle i vores infrastrukturplaner. Det er her, mange af de danske og internationale projekter samles, da byen ligger strategisk godt placeret i forhold til eksportkorridoren mod Tyskland.

Modenhedsbedømmelse og geografisk inddeling

På baggrund af markedsdialogen har Energinet udarbejdet en modenhedsvurdering, der inddeler projekterne i fire kategorier: arealrettigheder, forsyning, teknik og økonomi. Projekterne har varierende grader af modenhed, men for de mest fremskredne er der allerede nu identificeret transportbehov på 0,8 GW langs den sydlige strækning mod Esbjerg og Tyskland. Hertil kommer 1,3 GW tilknyttet havvindprojekter i Nordsøen, som dog først kan modnes, når havvindudbuddene er afgjort.

Opdaterede bookingkrav og Fredericias rolle

Energinet har nu genberegnet bookingkravene for de enkelte geografiske områder. For strækningen, der inkluderer Fredericia, skal der bookes yderligere 0,1 GW for at udløse denne del af infrastrukturen. Det betyder, at Fredericia er en vigtig brik i det samlede brintbackbone, hvor transportkapaciteten afhænger af markedets efterspørgsel og booking af kapacitet.

Dengeografiske placering og de store industrielle aktører, der allerede har meldt sig på banen i Fredericia, ser vi et stærkt potentiale for, at byen bliver en afgørende hub for brinttransport og -eksport.

Udfordringer og opdateret tidsplan

Selvom markedsdialogen viser en stor interesse for brinttransport, er der udfordringer, der skal løses. Energinet har justeret tidsplanen for projektet, da flere aktiviteter har vist sig at være mere komplekse og tidskrævende end forventet. Planen er nu, at den sydlige strækning til Esbjerg og Tyskland (Nedre T) kan være i drift i 2031, mens forbindelsen til Fredericia og Holstebro først forventes idriftsat i 2032 og 2033.

Tæt samarbejde med Tyskland

Energinet arbejder tæt sammen med den tyske partner Gasunie Deutschland for at sikre, at brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland kan idriftsættes samtidig på begge sider af grænsen. Denne forbindelse er afgørende for det fremtidige brintmarked, og Fredericia vil spille en central rolle i denne udvikling.

Fredericias strategiske betydning

Fredericia er ikke kun en geografisk vigtig placering i Danmarks brintinfrastruktur, men byen har også historisk set været et industriknudepunkt. Med den kommende brintinfrastruktur cementerer byen sin position som et centrum for grøn energi og eksport. Energinet understreger, at rettidig adgang til infrastrukturen er afgørende for, at danske brintprojekter kan blive konkurrencedygtige på det europæiske marked.

Med et klart fokus på fremtidens energiløsninger står Fredericia som en af de centrale byer i Danmarks brintinfrastruktur. Tiden vil vise, hvordan de næste skridt i projektet vil folde sig ud, men potentialet er stort for både byen og de involverede aktører.

*En brintbackbone er et planlagt netværk af rørledninger designet til at transportere brint over store afstande på tværs af lande eller regioner. Dette infrastruktursystem er afgørende for at understøtte den voksende produktion og anvendelse af brint som en grøn energikilde. Formålet med en brintbackbone er at forbinde producenter af brint (fx fra elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende energi som vind eller sol) med forbrugere som industrivirksomheder, transportsektoren og energiforsyningsnettet.

Brintbackbone-netværket er opbygget som et nationalt eller internationalt system, hvor rørledningerne sikrer effektiv og sikker transport af brint fra produktionssteder til brintforbrugende sektorer, ofte på tværs af grænser. Dette netværk er kritisk for at opnå skala og stabilitet i brugen af brint som energibærer, da det kan håndtere store mængder brint, der kan distribueres til de områder, hvor der er størst behov.

I konteksten af Danmark, og særligt Fredericia, spiller brintbackbone-systemet en vigtig rolle, da det forbinder danske produktionssteder med eksportmarkederne i Tyskland og andre dele af Europa. Det er en del af overgangen til mere klimavenlige energikilder og et skridt mod at gøre brint til en integreret del af energiforsyningen, især i industri og tung transport.

Carsten Hänel takker af som CEO for Orkla Danmark

Af
Andreas Andreassen
-
0
Carsten Hänel

Efter 25 år hos Orkla, heraf de sidste seks som CEO for Orkla Danmark, har Carsten Hänel valgt at træde tilbage fra sin stilling for at bruge mere tid med sin familie og forfølge andre interesser. Hänel vil fortsætte i sin rolle frem til slutningen af foråret 2025, mens virksomheden begynder rekrutteringsprocessen efter en ny direktør.

Carsten Hänel har haft en imponerende karriere i Orkla over to perioder. Han startede sin rejse i 1998 som salgsdirektør for KiMs, forgængeren til Orkla Confectionery & Snacks Danmark, og blev senere CEO for virksomheden. Efter en tid som CEO hos Carlsberg Danmark vendte han tilbage til Orkla i 2018 som CEO for Orkla Foods Danmark og blev i 2021 udnævnt til CEO for Orkla Danmark, hvor han har ledet integrationen af Orkla Confectionery & Snacks Danmark og Orkla Foods Danmark.

“Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for Carsten for hans bemærkelsesværdige ledelse og dedikation gennem årene. Hans evne til at levere stærke resultater har ikke blot styrket virksomhedens vækst, men også skabt en stærk og positiv kultur, der mærkes i hele organisationen. Derudover strækker Carstens indflydelse sig langt ud over Orkla Danmark, hvor hans engagement har haft en betydelig indvirkning på både den danske fødevaresektor og Orkla Foods Europe,” udtaler Atle Vidar Nagel Johansen, CEO for Orkla Foods Europe og formand for bestyrelsen i Orkla Danmark.

Under Carsten Hänels ledelse har Orkla Danmark oplevet betydelig vækst og en konsolidering af forretningerne, der har gjort virksomheden til en stærk enhed på det danske marked. Hänel har ligeledes været en vigtig del af ledelsesteamet i både Orkla Foods Europe og Orkla Confectionery & Snacks, hvor han har bidraget med sin store erfaring og strategiske indsigt.

“Vi har været utrolig heldige at have haft Carsten som leder i Danmark, hvor han har ledet vores forretninger igennem mange år. Hans arbejde med integrationen og opbygningen af Orkla Danmark til en stærk enhed, der konsekvent leverer på vores forventninger, er særligt bemærkelsesværdigt. Med sin omfattende erfaring og strategiske indsigt har han været et uvurderligt medlem af vores ledelsesteam, og han vil blive savnet af mig og mange kolleger,” siger Ingvill T. Berg, CEO for Orkla Confectionery & Snacks.

Selv udtrykker Carsten Hänel stor taknemmelighed for sin tid hos Orkla og de muligheder, han har haft for at udvikle forretningen.

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med nogle af de største FMCG-mærker i Danmark gennem min karriere – de sidste 20 år som CEO. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg har også lovet min familie, at jeg ville trække mig tilbage i god tid for at tilbringe mere tid med dem og for at udforske andre interesser. Med en milepælsfødselsdag for døren, føles det som det rette tidspunkt at træffe denne beslutning. Det bliver dog svært at sige farvel til de mange fantastiske kolleger, jeg har arbejdet sammen med i så mange år,” siger Carsten Hänel.

Selvom Hänel træder tilbage som CEO, vil han fortsat være aktiv i sine bestyrelsesroller, herunder som næstformand i DLG-koncernen, hvor hans erfaring og indsigt vil fortsætte med at gøre en forskel.

Orkla Danmark har allerede indledt processen med at finde hans efterfølger, der skal videreføre den stærke udvikling og sikre fremtidige resultater.

En ny fredericiansk politik

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvis der er noget, vi lærte af det forrige kommunalvalg, så var det, hvorledes den hårde kerne i den socialdemokratiske byrådsgruppe, ledet af bagmanden Søren Larsen (A), formåede at vende en umulig situation til endnu en periode med magt. På trods af århundredets skandalesag, hvor Larsen i øvrigt bedyrede sin ‘absolutte uvidenhed’ om stort set alt i forbindelse med skandalerne, på lige fod med alle andre socialdemokrater i byrådet (‘der intet vidste, og intet ansvar havde’), så lykkedes det på mirakuløs vis at få skrabet lige præcis nok stemmer sammen. Knap 250 stemmer gjorde forskellen.

Peder Tind (V) sad fuldstændig lamslået på valgaftenen i 2021 og så på sin telefon, da resultatet tikkede ind fra midtbyen. Han var så forbløffende tæt på at blive borgmester i Fredericia den aften, og selvom Venstre fik et formidabelt valg, så måtte han acceptere, at det var lykkedes socialdemokraterne at lave et decideret scoop. Da Steen Wrist (A) og Søren Larsen (A) dukkede op til valgaftenen i Tøjhuset, virkede de reelt chokerede over, at de endnu sad med magten. De troede, de havde tabt, men det vendte. Men magten havde en høj pris for skatteborgerne i Fredericia. Det havde kostet Fredericias skatteborgere et ukendt, tocifret millionbeløb, brugt på advokater, spindoktorer og diverse andre manøvrer (herunder milliondyre afskedigelser, rokader af topchefer med nye vilde lønforhøjelser, tabt arbejdstid, ekstra juridiske ansættelser m.v), designet til at lade som om, man ‘intet havde vidst om noget som helst’. Dertil kom betragtelige summer fra fagbevægelsen, der nu havde deres egen mand, Steen Wrist, siddende på magten.

Arrogancen var alligevel stor, da man i 2023 besluttede sig for at dolke en af de mest sikre støtter gennem mange år, Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. Under krisen i 2021 havde man flittigt brugt hende til at stå på talerstolen og yde ballast til historien om ‘de uskyldige lam’ i den socialdemokratiske byrådsgruppe, der ‘intet havde vidst om noget som helst’. Inklusiv Steen Wrist og den nuværende borgmester, Christian Bro. Eilersen kunne uden problemer have ladet socialdemokraterne stå alene med sagen. Men hendes tro på, at sagen kunne koste Fredericia dyrt, samt den loyalitet samarbejdet havde for hende, gjorde udfaldet. Under budgetforhandlingerne i 2023 valgte Wrist og Larsen at presse Dansk Folkeparti ud af forliget ved at stå hårdnakket på, at der skulle spares på ældreområdet. Noget man aldrig kunne leve med i Dansk Folkeparti. De ultrakorte forhandlinger havde karakter af nedgørelse, ifølge Susanne Eilersen og partifællen Palle Dahl, der blev præsenteret for nogle regneark, hvor Wrist og Larsen, side om side med forvaltningens chefer forklarede, at de kunne rejse derhen hvor peberet gror eller skrive under.

Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne rasende. Det bekymrede ikke den socialdemokratiske ledelse, for de havde sikret sig til højre og venstre. Som altid med støttepartierne, Enhedslisten og SF, som den kroniske trussel mod de andre partier.

Men regningen kom året efter, i 2024. Wrist forlod borgmesterposten i utide, på trods af adskillige hellige løfter om det modsatte, mens kongemageren Søren Larsen kørte sin nye borgmester i stilling, Christian Bro. Larsen har siden Bjerregaards valg i 2013 været kongemager. Så det var ikke spor usædvanligt. Man regnede med at kunne køre på autopilot, velvidende, at man kunne gå på vandet i Fredericia, som man også gjorde i 2021 efter de vanvittige overskrifter i samtlige medier i Danmark. Men nu skulle der afregnes med Dansk Folkeparti og Susanne Eilersen. Støttepartierne var blevet skubbet ud med, antyder mange kilder, en provokerende forhandlingsmetode og et arrogant snit fra Larsens nye borgmester, Christian Bro. Sidste mulighed var derfor Eilersen.

I stedet for endte det med revolution og opgør med den socialdemokratiske junta (Larsen og nu Bro). Nu håber socialdemokraterne på at de blå partier vil provokere Enhedslisten og SF før eller siden. Det ligger i historien, når man ser tilbage. Men sandheden er, at Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, er en ny magtfaktor i fredericiansk politik. Enhedslisten har brudt med fortiden, og kan nu navigere blandt alle partier for at opnå de resultater, partiet stræber efter. Partiet har ikke dybe bånd til fagbevægelsen, og kan stille konkrete krav til de andre om ikke at spare på partiets vitale mærkesager. Samtidig kan man nu vise vælgerne, at en stemme på partiet er med til at forhindre socialdemokratiske blodbad på kernevelfærden. De blå partier gør klogt i at læse, hvad Schultz skriver eller lytte til, hvad hun siger. Det er på tide, at man tager hende alvorligt, og ikke bare regner hende for stemmekvæg. Hun er grundig og dygtig, også selvom man kan være uenig med hende. Man skal stå tidligt op for at være med. Socialdemokraterne vil også lære denne lektie. Men partiet er ramt af et meget stort problem: Deres tætte samarbejde med dele af forvaltningen og fagbevægelsen, hvor parti og kommune forenes på en problematisk måde, dukker konstant op til overfladen. Det samme hold af socialdemokrater, med Søren Larsen i spidsen, der stod forrest og skulder ved skulder med Bjerregaard, fortsætter med at have sager, der pibler frem. Sager, hvor der må stilles spørgsmål ved deres dømmekraft.

Men fremfor alt en advarsel til cheferne i kommunalforvaltningen om, at de skal til at tænke nyt:

Der er en ny fredericiansk politik på vej.

Eleverne flokkes om skolens nye makerspace på Ullerup Bæk Skolen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På Ullerup Bæk Skolen, afdeling Skjoldborgsvej, har eleverne fået adgang til et helt nyt læringsmiljø fyldt med moderne teknologi, og eleverne strømmer til – ja, selv i frikvartererne.

Makerspace, som rummet kaldes, er et kreativt rum, hvor eleverne kan arbejde med alt fra 3D-print til at designe deres egne t-shirts. Afdelingsleder Jacob Lauritzen har været imponeret over, hvor godt initiativet er blevet modtaget af eleverne. Det har været nødvendigt at lave skemalægning for at sikre, at alle får mulighed for at bruge faciliteterne:

– Det blev så stor en succes, at vi har måttet lave lister for eleverne, så de kan få en tid, fordi vi kunne ikke have hele skolen derinde på én gang. Vi var spændte på, hvordan det ville gå, men eleverne har vist stor interesse, fortæller han.

Teknologi i undervisningen

Makerspace rummet er fyldt med redskaber, der giver eleverne mulighed for at eksperimentere med teknologi på en helt ny måde. Blandt de mange teknologier, der er tilgængelige, finder man 3D-printere, vinylskærere og store formatprintere. Og redskaberne bliver ikke kun brugt i de teknologiske fag, men også i fag som dansk, engelsk og matematik.

– Vi har blandt andet et lille lydstudie, som de bruger i sprogundervisningen, men også i matematik. Eleverne optager indhold, hvor de forklarer og demonstrerer, hvordan man løser et regnestykke, og så klipper de det sammen med videooptagelser, forklarer Jacob Lauritzen.

Pigerne samledes i det nye lydstudie for at dekorere væggen og optage nye lyde.

Han understreger, at metoder som denne gør undervisningen mere levende og giver eleverne en bedre forståelse af stoffet, og så fremhæver han, at en vigtig del af makerspace netopver at give eleverne mod til at eksperimentere.

– Generelt handler det om, at de skal lære at eksperimentere og turde lave fejl. I vores samfund er der ofte fokus på, at vi skal lykkes hele tiden, men når man arbejder med teknologi, handler det om at turde prøve noget nyt, fordi det er sådan, innovation opstår, siger han.

Styrker elevernes motivation

Philip Manojlovic, lærer og tech-vejleder på skolen, er enig i, at teknologierne har en stor effekt på elevernes motivation. Han oplever, at eleverne arbejder mere engageret, når de får lov til at bruge de nye redskaber i undervisningen:

– Det gør undervisningen mere håndgribelig og konkret. Eleverne får opgaver, de kan arbejde med kreativt, og det fanger deres interesse. Jeg oplever altid, at eleverne arbejder meget motiveret her, fordi opgaverne bliver mere relevante for dem, fortæller Philip Manojlovic.

Udover at gøre undervisningen mere interessant, giver makerspace også eleverne mulighed for at udvikle deres kreative og problemløsende evner. Philip Manojlovic forklarer, at målet er at uddanne fremtidens borgere, der kan tænke ud af boksen og finde løsninger på svære problemer:

– Mit mål er, at eleverne udvikler sig og lærer at tænke kreativt og ud af boksen. Jeg vil gerne væk fra tankegangen om, at der kun er én rigtig løsning på et problem. I stedet skal eleverne lære at tænke bredere og finde mange forskellige løsninger, siger han.

Eleverne tager ansvar

En af de særlige tiltag i makerspace er uddannelsen af såkaldte tech-agenter, elever der har fået ekstra oplæring i brugen af teknologierne og som hjælper deres kammerater. Meghan, 11 år og tech-agent, er en af dem, der hjælper andre elever med at komme i gang:

– Som tech-agenter hjælper vi folk med at lave forskellige ting. Vi hjælper dem med at komme i gang og skaber samtidig interesse for det, vi laver. Vi får også selv interesse for det, fordi vi lærer en masse forskellige ting undervejs. Det er rigtig sjovt, og jeg er glad for at se, at folk lærer noget nyt, fortæller Meghan.

Meghan, som er tech-agent, elsker at hjælpe og følge med i projekterne.

Meghan fortæller også om, hvordan hun nyder at være kreativ i rummet og se, hvad andre elever skaber. Hun hjælper ofte med 3D-printeren og klistermærkemaskinerne, som bruges til at lave alt fra figurer til dekorative genstande.

Yasmin på 10 år har også fundet glæde i at bruge makerspace og har lavet et skilt til sin kat, Tofu: 

– Ja, jeg synes også, at det har været så meget hyggeligt, siger Yasmin om projektet.

Fremtiden for makerspace

Jacob Lauritzen ser et stort potentiale i makerspace og håber, at de i fremtiden kan udvide konceptet yderligere. Han nævner muligheden for at etablere et depot med genbrugsmaterialer, som eleverne kan bruge til at skabe prototyper:

– Jeg forestiller mig, at vi fremover kan udvide konceptet med flere lokaler. Det kunne for eksempel blive til et stort depot fyldt med genbrugsmaterialer som plastdunke, kapsler, karton og plexirør, som eleverne kan bruge til at skabe prototyper, siger Jacob Lauritzen.

Udrullet på flere skoler i Fredericia Kommune

Makerspace er ikke kun et tiltag på Ullerup Bæk Skolen. Lignende læringsmiljøer er blevet implementeret på flere skoler i Fredericia Kommune som en del af projektet ‘Makermiljøer for alle’. I løbet af det seneste år er der etableret makerspaces på seks andre skoler, og yderligere otte skoler vil få deres makerspaces klar i løbet af det kommende skoleår. Projektet, som er støttet af Villum Fonden, sigter mod at skabe innovative læringsmiljøer på alle kommunens skoler, hvor eleverne kan arbejde med moderne teknologi som 3D-printere, vinylskærere og lasercuttere. Dette skal være med til at styrke både elevernes faglige færdigheder og kreative tænkning i fag som dansk og matematik.

Genberegning bekræfter: Fire ud af fem boligejere får skattelettelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.

I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.

“Skal være åbenhed”

Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:

– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.

Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.

Manglende dokumentation skabte kritik

Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.

– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.

Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.

1...1.0541.0551.056...2.039Side 1.055 af 2.039
Brand i ventilationsanlæg fik politi og brandvæsen på gaden i Fredericia

Brand i ventilationsanlæg fik politi og brandvæsen på gaden i Fredericia

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede lørdag eftermiddag ud til en brand i Fredericia, efter at en anmeldelse tikkede ind klokken 14.36. Branden var opstået på...
Lokalbrag i Nørreskoven, men kun den ene har noget at spille om

Lokalbrag i Nørreskoven, men kun den ene har noget at spille...

Brand i det fri i Fredericia: Politiet efterforsker antændte træstammer

Brand i det fri i Fredericia: Politiet efterforsker antændte træstammer

Voksen kommet til skade ved brønd nær Lunderskov – stort beredskab på stedet

Voksen kommet til skade ved brønd nær Lunderskov – stort beredskab...

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg