-2.4 C
Copenhagen
mandag 17. marts 2025

Kaffebar glæder sig til Sommerrock: Det plejer at være en festdag

0
Foto: AVISEN

Ismail Kurt Ulusoy, indehaver af Kurt’s Kaffebar, ser frem til Sommerrock. Under morgensolens stråler deler han sine planer, som han har lavet sammen med sit personale til kaffebaren.

Sommerrock i Fredericia er en festdag, alle er glade og der er god musik i byen. Det er det første folk på Kurt’s kommer i tanke om, da samtalen falder på fredags “byfest” i Fredericia.

– Jeg glæder mig til Sommerrock. Det plejer at være en festdag, hvor glade mennesker samles i byen og skaber liv og glade dage. Det plejer at være en dag, hvor vi har run på. Det er en rigtig god dag for os, og vi er forberedt ved at have kaldt alt personale på arbejde, så vi er klar til at betjene de forhåbentligt mange kunder, der kommer forbi, siger Ismail Kurt Ulusoy.

Ulusoy mener, at bybegivenheder som Sommerrock er vigtige for livet i byens centrum:

– Jeg synes, det er fedt, når der sker noget i byen. Det er med til at skabe liv for butikkerne, da det tiltrækker folk til at komme ind i byens centrum og bruge byens butikker.

Han deler også, at de vil gøre noget ekstra for denne begivenhed:

– Vi kommer selv til at gøre noget ekstra ud af det med fadølsanlæg udenfor, og vi vil også have drinks. Vi kommer til at lave gin hass, vodka/red bull og rom og cola, slutter han.

Mr. Fredericia melder sig klar til Sommerrock

0

Mr Fredericia er klar med et godt tilbud: Med 20 % rabat. Preben Kidahl Laugesen håber på et godt salf

I forbindelse med Open By Night og Sommerrock er Preben Kidahl Laugesen, fra Mr Fredericia, klar med skarpe tilbud og håber på et godt salg.

– Det er faktisk lidt svært at finde ud af, hvad man skal lave til den her Open By Night, da der også er Sommerrock. Vil folk handle i butikker eller kun hygge sig? udtaler Preben.

Som butik fokuserer Mr Fredericia på omsætningen:- Vi er interesseret i omsætningen, og ikke så meget at der er musik. Vi kommer nok til at tage gadevarer om aftenen, da der vil være meget centreret omkring Rådhuspladsen med mange mennesker. Hvis vi skal have gadevarer ude vil det kræve vi har personale stående udenfor hele tiden, og det gider vi ikke.

Preben påpeger også, at de stadig har den gamle butik kørende med restvarer, hvor folk stadig handler meget:

– Flere har endnu ikke opdaget, vi er flyttet ind i lokalet her i Gothersgade. Vi synes ellers, at vi har gjort meget opmærksom på det, men det er åbenbart ikke alle, der har set det. Jeg håber, at det kommer til at ændre sig.

Til sidst udtrykker han sin forhåbning om en dejlig byfest:

– Vi håber på en dejlig byfest, hvor vi forhåbentligt får godt vejr, en god omsætning og masser af folk i Fredericia centrum.

Hendes Majestæt Dronningen besøger Fredericia – Hip Hip Hurra.

0

Ja det koster, men:

Turisme og økonomi: Et majestætsbesøg vil trække et stort antal besøgende til Fredericia. Dette har en positiv indvirkning på byens lokale økonomi, herunder hoteller, restauranter, butikker og turistattraktioner. Besøgende bruger penge i byen, der stimulerer forretninger.

Medieeksponering: Et besøg af en monark eller regent får stor medieopmærksomhed nationalt. Dette øger Fredericias synlighed og promovere byen som et turistmål, et kulturelt centrum eller et sted for økonomisk vækst.

Kulturel og historisk værdi: Fredericia er en historisk by med en rig arv og kulturel betydning. Et majestætsbesøg bidrager til at styrke byens identitet og stolthed over historien. Det giver mulighed for præsenterer byens kulturelle værdier, traditioner og seværdigheder for den kongelige gæst og besøgende.

Samfundsengagement: Et majestætsbesøg er en begivenhed, der samler samfundet i Fredericia. Det skaber en følelse af fællesskab og stolthed blandt indbyggerne og give dem mulighed for at deltage i ceremonier, parader eller andre fejringer, der er forbundet med besøget.

Og:

Omkostninger: Et majestætsbesøg kan være en dyr affære for både regeringen og byen Fredericia. Der kan være betydelige udgifter forbundet med at organisere og sikre besøget, herunder sikkerhedsforanstaltninger, infrastrukturændringer, ceremonier og gæstfrihed. Disse omkostninger kan belaste byens økonomi og ressourcer.

Trafik og logistik: Et besøg af en monark eller regent kan medføre trafikproblemer og logistiske udfordringer. Veje kan blive lukket eller omdirigeret, hvilket kan forårsage forsinkelser og ulejlighed for både lokale og besøgende. Der kan også være begrænsninger for adgang til visse områder eller attraktioner under besøget.

Ulejlighed for lokale beboere og virksomheder: Majestætsbesøg kan medføre midlertidige ulemper for lokale beboere og virksomheder.

Sikkerhedsrisici: Et besøg af en monark eller regent kan øge sikkerhedsrisikoen i Fredericia. Der er behov for omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte den kongelige gæst og sikre, at besøget forløber uden problemer.

Politisk kontrovers: I visse tilfælde kan et majestætsbesøg blive mødt med modstand eller politisk kontrovers. Nogle kan se besøget som symbol på monarkiets rolle og magt, hvilket kan føre til debat eller demonstrationer. Desuden kan der være bekymringer for, at medieeksponeringen kan overskygge eller aflede opmærksomheden fra andre vigtige spørgsmål eller udfordringer, som Fredericia står overfor.

Liberal Alliance i Fredericia byder Majestæten særdeles velkommen. Koste hvad det vil.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance Fredericia.

Social- og Sundhedsskolen køber Uddannelsescenteret

0
Foto: AVISEN

Social- og Sundhedsskolen forventer at kunne byde indenfor i de nye lokaler til august 2024.

Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har købt de bygninger på Mosegårdsvej, der hidtil har huset Fredericia Kommunes Uddannelsescenter.

– Der har længe været et fælles ønske på tværs af byrådet om at få solgt ud af nogle af kommunens ejendomme, så jeg er virkelig glad for, at vi har kunnet finde en god løsning med Uddannelsescenteret, som Social- og Sundhedsskolen kan se potentiale i. Skolen har stor betydning for både byen og kommunen, og det giver god mening, at de nu bliver samlet med mange andre af vores uddannelsesinstitutioner i Erritsø, siger borgmester Steen Wrist.

Social- og Sundhedsskolen har betalt 18,1 millioner kroner for de bygninger, de køber af kommunen.

Bygningerne skal tilpasses skolens behov

Social- og Sundhedsskolen forventer at kunne tage de nye lokaler i brug den 1. august 2024, med overtagelse tidligere, så der er mulighed for renovering og klargøring af lokalerne. Overtagelsesdatoen forventes derfor at blive sidst i 2023 eller først i 2024 med mulighed for, at Fredericia Kommune kan bruge Uddannelsescenteret frem til udgangen af 2023.

– Vi har over længere tid kigget på muligheder for en god fremtidig placering af skolen, og vi er glade for at være nået i mål med den bedste løsning for Social- og Sundhedsskolen FVH. Vi ser nu frem til at omdanne uddannelsescenteret til en topmoderne social og sundhedsskole. Det skal være tydeligt, at skolen netop er en social og sundhedsskole, der tilbyder eleverne de bedst mulige læringsmiljøer – det fortjener eleverne.

– Skolens kommende placering er tilmed i et område, der åbner muligheder for nye spændende, samarbejder på tværs af en række uddannelsesinstitutioner, siger Søren Larsen, formand for skolens bestyrelse.

Vigtigt med lokale uddannelsestilbud

At Social- og Sundhedsskolen har kunnet finde egnede lokaler er positivt for Fredericia.

– Når man skal vælge uddannelse som ung, så betyder nærhed noget, så jeg er super glad for, at Social- og Sundhedsskolen har fundet deres kommende bygninger i kommunen. At de samtidig bliver en del af et godt uddannelsesmiljø i Erritsø er en ekstra bonus, som uden tvivl er et plus for de studerende. Fremover kommer vi til at have efter- og videreuddannelse samlet i et campus i Kanalbyen, og så har vi de fleste af vores ungdomsuddannelser samlet i Erritsø. Den fordeling er rigtig god og giver nogle stærke miljøer. Vi har brug for, at flere vil tage en uddannelse inden for plejesektoren, så når SOSU-skolen får et stærkt tilbud i Erritsø, så er det positivt for os alle sammen. Det er med til at sikre, at vi også har dygtigt social- og sundhedspersonale i fremtiden, siger Pernelle Jensen, formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.

Kartofler spredt på motorvejen skaber kaos og forsinkelser

0
Foto: Anne-Mette Runge

En uventet hændelse skabte trafikkaos tidligt i morges på den nordgående motorvej mellem Kolding og Skærup. Ifølge vicepolitikommisær Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi, blev en stor mængde kartofler spredt ud over motorvejen kl. 04.43, hvilket førte til betydelige forsinkelser for de tidlige pendlere.

– Man kunne ikke køre der, udtaler Ross. – Mange blev forsinket, og vi har haft oprydning på stedet for at sikre, at vejene igen er sikre at køre på.

Vidneudsagn fra hele Danmark indikerer, at der har været lignende hændelser på andre steder i landet, herunder også på Storebæltsbroen.

– Vi kan ikke udelukke, at der er en sammenhæng mellem disse hændelser, tilføjede Ross.

Forsinkelserne på grund af kartoflerne strakte sig langt tilbage i trafikken. Pendlerne oplevede forsinkelser på op til en time, og køen strakte sig helt til Nr. Bjert. Politiet har rådet folk til at finde alternative ruter eller forberede sig på længere rejsetider.

Hvordan kartoflerne er endt på motorvejen er på nuværende tidspunkt ukendt. Politiet undersøger sagen og opfordrer eventuelle vidner eller folk med informationer til at kontakte dem.

Denne ualmindelige hændelse har skabt betydelige udfordringer for pendlerne og nødtjenesterne. Der arbejdes på højtryk for at rydde op og genåbne vejene, men indtil videre rådes alle til at udvise ekstra forsigtighed, når de kører på de berørte strækninger.

Udskiftning i topledelsen i Middelfart Sparekasse

0

Middelfart Sparekasse får nyt direktionsmedlem, når vicedirektør Peter Møller går på pension pr. 30. september. Den nye sparekassedirektør er Jette Rosenberg, og hun er fundet internt i sparekassen.

Pr. 1. oktober 2023 sker der ændringer i Middelfart Sparekasses topledelse i form af et nyt direktionsmedlem. Det nye ansigt er 50-årige Jette Rosenberg, som i dag er afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasses Kolding-afdeling. Hun skal derefter køre parløb i topledelsen med adm. direktør Martin Baltser, som har været i sparekassen siden 1. januar 2012.

Udnævnelsen sker i forbindelse med, at vicedirektør Peter Møller har valgt at gå på pension. Han har været i Middelfart Sparekasse i over 30 år og har været en del af den daglige ledelse siden 2006.

– Peters betydning for Middelfart Sparekasse kan ikke overvurderes. Han har om nogen været med til at føde og fastholde den kultur, der gør Middelfart Sparekasse til et særligt sted at være for både kunder og kolleger. Han har givet mange, mange timer til Middelfart Sparekasse gennem årene, og det er ham vel undt at nyde sit otium nu, siger Martin Baltser.

En kundeorienteret direktør-kollega

Martin Baltser ser frem til at skulle arbejde sammen med Jette Rosenberg.

– Hun har – ligesom Peter Møller – et meget stærkt kundefokus, og Jettes primære opgave bliver ledelsesansvaret for vores kundeekspederende afdelinger. Hun får et tæt samarbejde med vores dygtige afdelingsdirektører, og hun kender den virkelighed, de arbejder i – hun er jo i den lige nu, pointerer Martin Baltser.

Derudover fremhæver han hendes ledelsesmæssige evner, et stærkt drive og høje ambitioner på både kundernes, medarbejdernes og sparekassens vegne.

Også i Middelfart Sparekasses bestyrelse – som ansætter direktionsmedlemmer – ses der frem til samarbejdet med Jette Rosenberg.

– Vi har mødt Jette i forskellige sammenhænge, og hun udviser stærk faglighed og har mod til at sige tingene, som de er – og så lever hun til fulde efter sparekassens holdning om, at høj medarbejdertilfredshed er forudsætningen for høj kundetilfredshed, siger bestyrelsesformand Flemming B. Nielsen.

Jette Rosenberg ser frem til de nye udfordringer i sparekassen, som hun har været en del af siden 1. marts 2021.

– Jeg er både stolt og beæret over, at jeg har fået denne mulighed. Som inkarneret middelfarter kan det ikke blive meget større end at være en del af ledelsen i netop Middelfart Sparekasse. Som selvejende garantsparekasse har vi mulighed for at tænke og handle lidt anderledes, og de muligheder, det giver, ser jeg frem til at være med til at udfolde i endnu højere grad, siger Jette Rosenberg.

Ud over snart 30 års erfaring i sektoren med både kundebetjening og ledelse har Jette Rosenberg en række relevante efteruddannelser, ligesom hun gennem årene har haft forskellige bestyrelsesposter.

Opgaven med at finde en afdelingsdirektør til Kolding indledes meget snart.

– Det er et fantastisk job at være leder af en stor og velfungerende afdeling som Kolding-afdelingen. Det til trods kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej, da denne mulighed bød sig, siger Jette Rosenberg.

Blå bog – Jette Rosenberg
50 år
Afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Kolding siden 1. marts 2021
30 års erfaring i finanssektoren, heraf 20 år med ledelse
Uddannet civiløkonom, HD(F), Master i ledelse, CBS executive bestyrelsesuddannelse, HD Specialefag fra Aalborg Universitet
Bor i Middelfart
Gift med Thomas, og de har tilsammen fire børn.

Regioner og praktiserende speciallæger styrker indsatsen i psykiatrien

0

En ny aftale for de praktiserende speciallæger kan gøre ventelisterne i psykiatrien kortere.

Det forventer Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Aftalen indebærer bl.a., at klinikpersonale får mulighed for at bidrage til, at de praktiserende psykiatere kan behandle flere patienter.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har netop indgået aftale om en modernisering af de praktiserende psykiateres speciale under overenskomsten. Aftalen beskriver, hvilke voksne psykiatriske patienter, der bedst behandles i speciallægepraksis. Samtidig lægger aftalen op til flere fleksible behandlingsforløb med større brug af klinikpersonale, så speciallægerne kan bruge deres kompetencer dér, hvor behovet er størst. På den måde forventer parterne behandling af endnu flere patienter og dermed kortere ventetid.

Forventningen er kortere ventelister
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Heino Knudsen er glad for den faglige modernisering:

-Vi har lavet en aftale, der sikrer rammerne for, at vi kan behandle flere. Derfor er vigtigt for os, at vi i fællesskab gør det muligt for klinikpersonale at bistå psykiaterne i endnu højere omfang. Det kan frigive ekstra tid til, at speciallægerne behandler nye patienter, og dermed har vi forventning om kortere ventelister. siger Heino Knudsen.

Også FAPS ser positivt på moderniseringen, siger formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier:

-De 138 praktiserende psykiatriske praksis-klinikker behandler årligt godt 59.000 patienter, og de vil fremover kunne hjælpe endnu flere patienter i nærheden af deres bopæl. Det er en stor fordel, for afstand kan være en barriere for patienterne ift. at søge psykiatrisk behandling.

Behandling i fokus
Heino Knudsen og Ann-Louise Reventlow-Mourier lægger også vægt på, at ingen patienter får uhensigtsmæssigt lange forløb:

-Patienterne i speciallægepraksis skal selvfølgelig afsluttes på en god måde, siger Heino Knudsen og fortsætter:

-Nogle patienter kan afslutte deres behandling i speciallægepraksis, mens andre f.eks. skal følges op og færdiggøre behandlingen hos deres egen praktiserende læge. Det vil sikre plads til behandling af nye patienter. Behovet er stort, så det er vigtigt, at der er et fokus på at få behandlet mange patienter hos de praktiserende psykiatere, som regionerne opretter ydernumre til, lyder det fra Heino Knudsen.

Ann-Louise Reventlow-Mourier peger desuden på, at moderniseringen understøtter både den politiske og faglige ti-årsplan for psykiatrien og planerne om at styrke det nære sundhedsvæsen:

-Psykiatriplanen og det nære sundhedsvæsen er begge øverst på både den faglige og den politiske dagsorden, og mange efterlyser handling på områderne. Med aftalen leverer vi et bidrag til at øge psykiatriens behandlingsindsats, samtidig med at vi styrker det nære sundhedsvæsen.

Fakta:

-Aftalen træder i kraft 1/6 2023
-Cirka 29.000 gange årligt opstartes behandling af voksne patienter hos praktiserende psykiatere
-I 2021 blev godt 59.000 patienter behandlet i psykiatrisk speciallægepraksis
-Regionernes overenskomst med FAPS omfatter pt. 107 fuldtidspraksis og 31 deltidspraksis inden for specialet psykiatri (31-12-2023)

Statsministeren besøger Grønland for at tale sikkerhedspolitik

0
Foto: AVISEN

Statsministeren besøger Grønland for at tale sikkerhedspolitikSikkerhedspolitik danner rammen, når statsminister Mette Frederiksen den 6.-7. juni er i Grønland.

Statsministeren deltager tirsdag i møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg sammen med udenrigsministeren, den fungerende forsvarsminister, justitsministeren og deres grønlandske og færøske kolleger.

Fokus vil blandt andet være på den rolle, som Arktis og Nordatlanten har i den geopolitiske virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine, NATO-topmødet i Vilnius, og det kommende forsvarsforlig.

-Ruslands brutale angrebskrig trækker spor i resten af verden, og den sikkerhedspolitiske situation er grundlæggende forandret. Vi skal undgå, at den breder sig til Arktis. Jeg er glad for, at Danmark, Færøerne og Grønland enstemmigt fordømmer Rusland og støtter Ukraines forsvarskamp. Vores helt grundlæggende værdier og principper er på spil. Demokrati, fred og frihed, siger statsminister Mette Frederiksen.

Kontaktudvalget blev etableret den 4. oktober 2021 mellem Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering for at styrke samarbejdet om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Udvalget mødes fast én gang om året i forbindelse med rigsmøde og derudover ad hoc efter behov.

Onsdag holder statsministeren, formanden for Naalakkersuisut og lagmanden rigsmøde og drøfter emner af fælles interesse i rigsfællesskabet.

-Samarbejdet mellem vores tre lande handler om meget mere end udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Bekæmpelse af klimaforandringer, forskning, indsats for udsatte børn og unge, kulturformidling og meget andet. Vi arbejder også i fællesskab for at styrke relationerne mellem EU og Færøerne og Grønland. Kernen i rigsfællesskabet er samarbejde om alle de forhold, der betyder noget for de enkelte lande i riget – for den enkelte færing, grønlænder og dansker, siger statsminister Mette Frederiksen.

Gudmundsson: Mange ting gik galt

0

Den første bronzekamp mellem Fredericia Håndboldklub og Skjern endte med en markant sejr til Skjern på 34-23. FHK’s træner, Gudmundur Gudmundsson, gav i kølvandet på kampen udtryk for sin skuffelse og insisterede på, at holdet må lære fra fejlene og rette op på situationen til søndagens returkamp.

Mundvigene hang ned ad, og skuffelsen var stor i FHK-lejren. Efter at have sundet sig evalurerede Gudmundsson på kampen.

– Mange ting gik galt. Vi startede fint, og der stod 12-12, men vi kunne ikke udnytte det og komme foran, siger Gudmundsson.

Den erfarne træner viste sin bekymring over holdets præstation i den sidste del af første halvleg:

– Den sidste del af første halvleg var forfærdelig i angrebet. Skjern lavede mange kontramål, og vi var utålmodige. Vi lavede mange fejl, forklarer Gudmundsson.

Det blev tydeligt i kampens anden halvleg, hvor FHK trods deres bestræbelser ikke formåede at indhente Skjerns forspring.

– I anden halvleg prøvede vi at komme tilbage, men det lykkedes ikke. Det var en svær kamp for os. Skjern havde haft en uge til at forberede sig, men vi spillede ikke en god kamp,” indrømmede FHK-træneren.

Spørgsmålet om, hvorfor det var så svært for FHK at følge op på deres stærke start, blev også rejst, hvortil Gudmundsson svarer:

– Det er et godt spørgsmål. De lavede syv kontramål på os i første halvleg, så bliver det svært, siger han.

Men trods dette nederlag, er Gudmundsson ikke klar til at opgive. Han lægger vægt på vigtigheden af at rejse sig igen og klare sig bedre i den kommende kamp.

– Vi skal klare at vinde på søndag. Vi skal rejse os igen, fastslår han.

På spørgsmålet om, hvorvidt han tror på, at FHK kan tvinge en tredje kamp i serien, er Gudmundsson optimistisk.

– Ja, jeg tror på, vi kan få det ud i en tredje kamp, siger han.

Søndagens opgør mellem FHK og Skjern spilles klokken 14:00. Vinder fredericianerne opgøret venter der en tredje og afgørende kamp i Skjern.

Den nye verden af telekom: KM Telecom udvider og spreder sig til nye områder

0

KM Telecom, en af Europas førende aktører inden for telekommunikationsinfrastruktur, er ved at skrive et nyt kapitel i virksomhedens historie. Med et stærkt fokus på effektivitet og høj kvalitet er virksomheden i fuld gang med at udvide sit fodaftryk og diversificere sin forretning, både geografisk og i form af nye tjenester.

– Vi er blevet rigtig gode til de her opgraderingsprojekter, som vi eksempelvis laver i Belgien og snart Tyskland. Det er meget effektivt, og vi leverer altid, hvad vi lover, fortæller CEO Michael Hermansen.

KM Telecom har set skriften på væggen og er klar over, at markedet i Danmark ikke er uendeligt. Derfor har de intensiveret deres indsats på at få deres swap-team til at operere i hele Europa. Et swap-setup indebærer, at man skifter gammelt udstyr ud med nyt, men det skal ske hurtigt, fordi mobilnettet er nede, mens udstyret skiftes. Det kræver specialiserede teams, hvor hvert medlem har en unik rolle.

– Herved har vi kunnet optimere rigtig meget og er blevet utrolig dygtige til denne lidt nye verden, hvor projekterne ikke længere er så meget inden for landes grænser, siger Hermansen.

Projektet i Belgien er et godt eksempel på dette, hvor 75% af projektlederne sidder i Danmark og leder arbejdet derfra. Men det er ikke nok at være god på det store plan, KM Telecom ønsker også at være lokale leverandører.

– Vi er vant til, når vi laver noget, så gør vi det for de største, men vi vil rigtig gerne være mere lokale og hjælpe alle de små, tilføjer Hermansen.

KM Telecom udvider også sine tjenester. Virksomheden har udviklet en platform til IOT-infrastruktur, der kan indsamle alle informationer fra eksempelvis en byggeplads. Tjenesten kan hjælpe med at optimere driften ved at holde styr på, hvornår faciliteter som toiletter skal rengøres eller hvornår bestemte maskiner skal have service.

– Tyskland har slet ikke nok infrastruktur. De har slet ikke nok 5G-antenner, siger Hermansen og antyder, at KM Telecom har planer om at hjælpe vores sydlige naboer med at opgradere deres telekommunikationsnetværk.

– På telekom-siden bevæger vi os ud i det her swap-opgraderinger. I Danmark skal vi have flere ben, og det tæller mange områder. Vi har udviklet en IoT-infrastrukturplatform (OAK), der kan indsamle alle typer information fra eksempelvis en byggeplads. Tag for eksempel toilettet, som skal rengøres efter 20 gange brug – vores system kan selv sørge for at tilkalde rengøring på det rette tidspunkt. Eller hvis vi ser på et hotel: Vi kan måle både på hovedmåler og bimålere. På den måde kan vi analysere hvilke gange der benyttes mest, eller hvornår en bestemt kaffemaskine skal have service, slutter Michael Hermansen.

Denne dataindsamling hjælper mange virksomheder med at udarbejde grønne regnskaber, således de har styr på deres CO2-aftryk og herved optimere deres driftsomkostninger.

Ny folketingskandidat fra Dansk Folkeparti satser på socialområdet

0
Sune Nørgaard Jakobsen er netop blevet udnævnt som folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Fredericia. I et interview fortæller han om sin vej ind i...