4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

32.000 kan miste dagpengene – Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart blandt de hårdest ramte

Af
Andreas Andreassen
-
0
32.000 kan miste dagpengene – Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart blandt de hårdest ramte

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på, hvor mange danskere der kan miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance får gennemført sit forslag om at halvere dagpengeperioden. I Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart drejer det sig samlet om over 1.500 mennesker.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør nu en analyse, der sætter tal på, hvor mange danskere der vil miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance’s forslag om at halvere dagpengeperioden bliver gennemført. På landsplan drejer det sig om 32.000 personer, og i Trekantområdet alene flere end 1.500.

Dagpengesystemet har gennem årtier været et af de mest omdiskuterede elementer i den danske velfærdsmodel. Systemet blev grundlagt i 1907 med indførelsen af den såkaldte Ghent-model, hvor fagbevægelsen administrerede forsikringen mod arbejdsløshed med støtte fra staten. Det var et kompromis mellem liberal individualisme og social tryghed, som siden blev en af grundpillerne i den moderne arbejdsmarkedsmodel.

I 1960’erne og 1970’erne blev dagpengene udbygget som en del af velfærdsstatens sociale fundament. Kompensationsgraden var høj, og ordningen blev betragtet som en garanti for økonomisk tryghed, hvis uheldet ramte. Men de økonomiske kriser i 1970’erne og 1980’erne ændrede balancen. Stigende ledighed og pres på de offentlige udgifter fik skiftende regeringer til at justere reglerne, så fokus gradvist flyttede sig fra passiv forsørgelse til aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Den første store reform kom i 1990’erne under Poul Nyrup Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev reduceret markant, og nye krav om aktivering og uddannelse blev indført. Målet var at skabe et mere dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige fik pligt til at stå til rådighed for job og opkvalificering.

Den næste skelsættende reform kom i 2010 under Lars Løkke Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Reformen blev gennemført under finanskrisen og fik store konsekvenser for tusindvis af danskere, der mistede dagpengeretten. Kritikerne mente, at reformen underminerede den sociale kontrakt, mens tilhængerne kaldte den nødvendig for at bevare dansk økonomis konkurrenceevne.

I 2015 forsøgte Helle Thorning-Schmidts regering at skabe en ny balance. En modernisering af dagpengesystemet skulle gøre det mere fleksibelt og mindre brutalt. Man indførte en model, hvor de ledige kunne forlænge dagpengeperioden ved at tage småjob undervejs, og hvor ydelserne blev tilpasset mere individuelt.

Siden har den politiske debat igen forskudt sig. Mette Frederiksen-regeringen har kombineret højere dagpenge i starten af ledighedsperioden med en hurtigere nedtrapning, mens Liberal Alliance i dag går i den modsatte retning og foreslår en yderligere halvering af dagpengeperioden.

Historien om dagpengene er i virkeligheden historien om Danmark selv – om den evige forhandling mellem tryghed og ansvar. Systemet er blevet justeret og reformeret mange gange, men det grundlæggende spørgsmål er stadig det samme som i 1907. Hvor meget sikkerhed skal man have som borger, og hvor meget frihed skal arbejdsmarkedet have til at presse den enkelte i beskæftigelse.

Liberal Alliances aktuelle forslag går ud på at forkorte perioden fra to år til ét. Tanken er at skabe et arbejdsmarked, hvor ledige hurtigere vender tilbage i job. Men ifølge AE vil konsekvensen være, at tusindvis af familier mister deres økonomiske sikkerhedsnet, selv i en tid, hvor beskæftigelsen generelt er høj.

»En kortere dagpengeperiode vil skabe økonomisk utryghed for tusindvis af familier i hele landet,« siger vicedirektør i AE, Emilie Damm Klarskov. Hun kalder dagpengesystemet en grundpille i den danske arbejdsmarkedsmodel, fordi det, som hun udtrykker det, er »en forsikringsordning for almindelige danskere, der betaler kontingent for at få tryghed, hvis de mister deres arbejde.«

Hun peger på, at dagpengesystemet historisk har været med til at skabe balance i et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan tilpasse medarbejderstaben uden at sende mennesker ud i økonomisk ruin. »Vi forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance vil udvande en ordning, som gennem mange år har været med til at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Mange rammes i Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart

Analysen bygger på data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistik. Den viser, at omkring 17,5 procent af landets dagpengemodtagere i løbet af 2024 havde brugt mere end ét år af dagpengeperioden. De vil være blandt dem, der mister retten til dagpenge, hvis forslaget bliver virkelighed.

I Fredericia drejer det sig om 280 personer, svarende til 17,3 procent af de ledige. I Kolding er tallet 490 personer, i Vejle 570 personer og i Middelfart 160 personer. Samlet set står dermed flere end 1.500 borgere i Trekantområdet til at miste forsørgelsen, hvis dagpengeperioden forkortes.

AE’s analyse viser også, at seniorer rammes hårdest. Blandt de over 60-årige er det 22,9 procent, mens det blandt de under 30-årige er 10,9 procent. Samtidig peger tallene på, at ledige medlemmer af visse akademiske og frie a-kasser vil blive ramt oftere end medlemmer af mere traditionelle fagforeningskasser.

En debat om arbejdsmarkedets fremtid

Diskussionen om dagpengenes længde handler ikke kun om økonomi, men om, hvordan Danmark ønsker at indrette sit arbejdsmarked. Liberal Alliance har gennem længere tid argumenteret for, at systemet skal belønne hurtigere omstilling, mens mange på den anden side ser dagpengeretten som en nødvendig tryghed, der skaber stabilitet i en omskiftelig tid.

AE’s analyse lægger sig midt i denne debat. På den ene side står ønsket om at øge arbejdsudbuddet, på den anden side frygten for, at kortere dagpenge vil øge uligheden og skabe utryghed i de familier, der allerede kæmper med en presset økonomi.

»Dagpengesystemet er en central del af vores sociale kontrakt,« siger Emilie Damm Klarskov. »Det er netop denne balance mellem fleksibilitet og tryghed, der har gjort den danske model stærk og konkurrencedygtig.«

Et spørgsmål om balancen mellem tryghed og frihed

Analysen fra AE kommer på et tidspunkt, hvor flere partier på Christiansborg diskuterer, hvordan arbejdsudbuddet kan øges uden at skabe social uro. Mens beskæftigelsen er høj, peger mange økonomer på, at Danmark står over for mangel på arbejdskraft, særligt i velfærdssektoren og industrien.

Forslaget om at halvere dagpengeperioden kan derfor blive et af de centrale temaer i den kommende arbejdsmarkedsdebat, hvor grænsen mellem frihed og sikkerhed igen skal trækkes op.

Selv blandt vælgere, der normalt støtter reformer, er spørgsmålet ikke uden følelser. For mange handler dagpengene ikke kun om økonomi, men om tillid. Tillid til, at staten griber dem, hvis de mister arbejdet – og tillid til, at systemet er bygget til både at støtte og stille krav.

Bilist vendte rundt på motorvejen ved Bramming – politiet efterlyser vidner

Af
Redaktionen
-
0
Bilist vendte rundt på motorvejen ved Bramming – politiet efterlyser vidner

Onsdag morgen klokken 7.40 kunne det være gået helt galt på Esbjergmotorvejen ved Bramming.

En patrulje fra Syd- & Sønderjyllands Politi forsøgte at standse en bilist, der havde overhalet højre om i tæt trafik. Men i stedet for at standse, foretog bilisten en farlig manøvre, der satte adskillige trafikanters liv i fare.

»Bilisten bremsede hårdt op foran en blokvogn, kørte ind over en spærreflade og lavede en U-vending op på tilkørselsrampe 72 – mod færdselsretningen. Flere bilister måtte bremse eller undvige for at undgå at blive ramt,« oplyser vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet betegner episoden som yderst farlig kørsel og arbejder nu på at finde frem til føreren.

Der er tale om en sølvgrå Renault Clio, som kørte med stjålne nummerplader.

»Bilisten udsatte mange andre for stor fare, og vi forsøger nu at finde frem til vedkommende. Vi vil meget gerne høre fra andre trafikanter, der var vidne til kørslen eller har optagelser fra dashcam,« siger Søren Vraa Larsen.

Hvis du har set episoden eller har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

Medie: Fredericia henter svensk ligalandsholdsspiller

Af
Redaktionen
-
0
Medie: Fredericia henter svensk ligalandsholdsspiller

Fredericia Håndboldklub opruster markant efter en skuffende start på sæsonen. Ifølge HBOLD.dk har klubben sikret sig den svenske playmaker Adam Ljungquist fra IFK Skövde

Den 22-årige svensker har haft en imponerende sæsonstart i den svenske liga med 52 mål og 26 assists i ni kampe, og han stod for blot en uge siden på banen mod Fredericia i European League. Næste gang de to klubber mødes, den 2. december i Middelfart Sparekasse Arena, bliver det med Ljungquist i den røde FHK-trøje.

Ifølge HBOLD.dk har Fredericia købt Ljungquist fri af sin kontrakt i IFK Skövde med øjeblikkelig virkning. I øjeblikket deltager han på samling med det svenske ligalandshold – samme trup som FHK’s Kasper Palmar – og når samlingen er slut, ventes han officielt præsenteret som ny FHK-spiller.

Med skiftet får Fredericia endnu en stærk profil på playmakerpositionen, hvor Ljungquist skal danne trio med landsmanden William Moberg og Jonas Kruse.

Fredericia ligger i øjeblikket nummer ti i Herreligaen, á point med Skjern på den slutspilsgivende ottendeplads. Efter en sæsonstart præget af skader og cheftrænerskifte har klubben nu for alvor markeret sig på transfermarkedet.

Tidligere på ugen hentede FHK Mads Thymann i Lemvig-Thyborøn, og med tilgangen af Adam Ljungquist sender klubben et klart signal om, at man stadig har store ambitioner for sæsonen.

På portalen eurohandball.com figurerer Ljungquist allerede som spiller for Fredericia Håndboldklub.

LEDER: Forvaltningens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0
LEDER: Forvaltningens valg

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

Fyns Politi afblæser efterlysning af pige i Glamsbjerg – der er ikke sket noget kriminelt

Af
Redaktionen
-
0
Fyns Politi afblæser efterlysning af pige i Glamsbjerg – der er ikke sket noget kriminelt

Fyns Politi har nu afblæst efterlysningen af den pige, der tidligere i dag blev set stige ind i en varebil i Glamsbjerg. Politiet oplyser, at der er skabt fuld klarhed over situationen, og at der ikke er sket noget kriminelt.

»Den omtalte pige blev hentet af en pårørende i en varebil. Pigen var ikke klar over, at det var den pårørende, der skulle hente hende, og derfor virkede hun forvirret,« fortæller Fyns Politi.

Et vidne bemærkede pigens forvirring og antog, at de to ikke kendte hinanden, og kontaktede skolen, som derefter alarmerede politiet.

Politiet understreger, at vidnet handlede helt korrekt.

»Det er vigtigt for os at understrege, at vidnet gjorde det helt rigtige. Der er dermed ikke sket noget kriminelt. Vi takker for de mange henvendelser og sætter stor pris på borgernes engagement,« skriver Fyns Politi.

Politiet retter samtidig en tak til både medier og borgere for hurtigt at dele den oprindelige efterlysning, så situationen kunne blive opklaret.

Fyns Politi leder efter 6-9-årig pige i Glamsbjerg – set stige ind i varebil

Af
Redaktionen
-
0
Fyns Politi leder efter 6-9-årig pige i Glamsbjerg – set stige ind i varebil

Fyns Politi leder tirsdag eftermiddag efter en ung pige, der ifølge et vidne er set stige ind i en varebil i Glamsbjerg. Politiet fik meldingen klokken 14.33, hvor en borger oplyste at have set pigen stige ind i bilen.

»Vi er bekymrede for pigen og har brug for at høre fra forældre, der måtte mangle deres barn eller ikke er i kontakt med deres barn,« lyder det fra Fyns Politi.

Pigen beskrives som 6 til 9 år gammel og med lyst hår, men hun kan også være ældre og have et andet udseende, oplyser politiet.

Alle oplysninger – også dem, der kan afkræfte hændelsen – er vigtige.

»Ring til os på 114, hvis du har den mindste oplysning. Det gælder også, hvis du ved, at dit barn har været ude at køre i en varebil og dermed kan afkræfte episoden,« skriver Fyns Politi.

Politiet er massivt til stede i Glamsbjerg med flere patruljer, droner og helikopter for at lede efter pigen og afklare situationen.

Fra Langeland til Løvestrøget: Kunstner skaber legemiljø i træ

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Fra Langeland til Løvestrøget: Kunstner skaber legemiljø i træ

Et nyt skulpturelt legemiljø tager form midt i Fredericia. I samarbejde mellem Sparekasse Danmark, Fredericia Kommune og trækunstneren Søren Savkunstner fra Langeland bliver Løvestrøget forvandlet til et kreativt rum for både børn, familier og forbipasserende.

Et par gnister fra motorsaven og lyden af træ, der formes til noget helt nyt. Sådan kommer Løvestrøget i Fredericia til at summe af liv, når kunstneren Søren Savkunstner, også kendt som multikunsteren Søren Brynjolf, i november rykker ind for at skabe to skulpturelle legemiljøer i bymidten.

Projektet er resultatet af et samarbejde mellem Sparekasse Danmark Fonden, Fredericia Kommune og Søren Savkunstner, der er kendt for sine håndskårne træværker på Langeland. Sparekassen har doneret 50.000 kroner, mens kommunen bidrager med træ og transport.
Direktør for Sparekasse Danmark i Fredericia, Christian Jungmark, glæder sig over, at idéen nu bliver til virkelighed.

»Vi har i flere år arbejdet med at give Løvestrøget sit eget DNA – et sted, hvor der er plads til både familier, leg og hygge. Vi har fået løverne tilbage, vi har jollerne, og nu bygger vi videre med noget, der både er smukt og brugbart,« fortæller han.

De to skulpturelle legemiljøer bliver en blanding af kunst og funktion. De skal både kunne bruges til leg, ophold og som blikfang i bybilledet.

»Vi kalder det et skulpturelt legemiljø, fordi det netop forener æstetik og aktivitet. Det bliver noget, man kan kravle på, sidde på – og samtidig en kunstgenstand i sig selv,« siger Christian Jungmark.

Søren Savkunstner skærer det grove på sit værksted i Linde på Langeland, inden elementerne transporteres til Fredericia, hvor de færdiggøres på stedet.

Han vil arbejde i to omgange: den 6. og 7. november i den nordlige del af Løvestrøget ud for smøgen ved Det Bruunske Pakhus, og den 13. og 14. november i den sydlige del mellem Mødrehjælpen og Sejersen Din Tøjmand.
Under arbejdet kan forbipasserende følge processen og hilse på kunstneren, der gerne deler ud af sin entusiasme.

»Han er virkelig en spændende type. Han siger selv, at han ikke kan tegne, men han har det hele i hovedet – og så går han bare i gang med motorsaven. Det er imponerende at se, hvordan det vokser frem af træet,« siger Jungmark.

For ham handler projektet ikke kun om kunst, men om at skabe liv og fællesskab.

»Alt, hvad der har med børn, unge, fritid og kultur at gøre, synes jeg er vigtigt. Det er dejligt, at vi kan være med til at skabe noget, som folk får glæde af i hverdagen – og som giver vores bymidte personlighed og varme,« siger han.

Efter halvandet års planlægning er alt nu klar til, at Løvestrøget får sin næste kreative milepæl. De nye skulpturer bliver officielt indviet lørdag den 15. november klokken 11, hvor både lokale politikere og samarbejdspartnere ventes at deltage.

»Det er fedt at se, hvordan idéen bliver til virkelighed, og hvordan samarbejdet mellem kommune, fond og erhverv kan skabe noget, der bliver stående. Det bliver et nyt samlingspunkt for bylivet,« slutter Christian Jungmark.

Derfor bliver det mere af det samme

Af
Poul Rand
-
0
Derfor bliver det mere af det samme

Kommunalvalg i Fredericia begynder efterhånden at ligne et amerikansk præsidentvalg – bare uden glamouren og Air Force One. Her vinder sjældent den bedste kandidat, men ofte den med det største reklamebudget.

I demokratiets lokale version af Super Bowl handler det ikke længere om idéer, men om, hvem der kan købe flest lygtepæle, bannere og annoncer. Og selvfølgelig om dem, der helst ikke vil have forandring – for hvorfor risikere at miste de lette penge fra byrådsposter og udvalgshonorarer?

Man skulle tro, politik handlede om holdninger, ærlighed og vilje til at gøre noget for byen. Men nej – det handler mere og mere om at få trykt sit smil på så mange plakater, at man kan blænde bilister i myldretiden.

Jeg klager ikke for at klage, men for at minde borgerne om virkeligheden: Når pengene taler, tier fornuften. De samme politikere, der har siddet på magten i årevis, undskylder nu alt det, de ikke har gjort – og henviser til partiprogrammer, de dårligt selv kan huske. I debatterne flyver flosklerne, og CO₂-regnskabet lider under al den varme luft de lukker ud.

Så når valgresultatet endnu engang bliver “mere af det samme”, skal vi ikke undre os. Demokratiet er blevet et luksusprodukt – men jeg tror stadig på, at vælgerne ser igennem fernissen.

For i Fredericia, som i resten af verden, gælder stadig: Den der betaler for plakaterne, bestemmer politikken – medmindre borgerne tager magten tilbage.

Simone de Lemos bliver ny Social- og Handicapchef i Kolding Kommune

Af
Redaktionen
-
0
Simone de Lemos bliver ny Social- og Handicapchef i Kolding Kommune

Kolding Kommune har fundet sin nye Social- og Handicapchef. Valget er faldet på Simone de Lemos, som med mange års erfaring fra både driften og de strategiske niveauer skal stå i spidsen for et område, der arbejder tæt sammen med både borgere, medarbejdere og civilsamfund.

Et enigt ansættelsesudvalg pegede på de Lemos som den rette kandidat, og Social- og Arbejdsmarkedsdirektør Nicolai Dupont Heidemann er tilfreds med valget.

»Med Simone får vi en dygtig og erfaren chef, der gennem sit arbejdsliv har bevist, at hun mestrer det at skabe udvikling. Derfor er vi også glade for at kunne tiltrække en kapacitet som Simone. Med hende ansætter vi en chef, der er enormt god til at skabe resultater gennem samarbejde,« siger han.

Simone de Lemos kommer fra en stilling som Skole- og Uddannelseschef i Sønderborg Kommune, hvor hun også har fungeret som konstitueret Ungechef. Hun har arbejdet med både uddannelse, ungeindsatser og tværfaglige samarbejder og ser frem til at vende tilbage til sit oprindelige fagområde.

»Jeg ser frem til at starte i Kolding Kommune, hvor jeg er meget tiltrukket af den tilgang kommunen har til samarbejdet mellem kommune, civilsamfund og politikere. Jeg tror på, at vi opnår de bedste resultater, når vi tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om. Derfor ser jeg frem til at arbejde ud fra borgerens centrum og deler kerneværdier som Selvværd og Sammenhæng med Kolding Kommune,« siger Simone de Lemos.

Hun er uddannet pædagog og har i sit arbejdsliv både stået på gulvet på et bosted og haft lederstillinger i to kommuner. Trods den lange vej fra omsorgsarbejde til chefkontor har hun hele tiden haft Social- og Handicapområdet som sit professionelle omdrejningspunkt.

»Jeg har igennem hele mit arbejdsliv været sikker på, at jeg ville tilbage til Social- og Handicapområdet. For det fylder rigtig meget for mig at være med til at skabe det bedste liv for mennesker, der ikke kan selv. Derfor glæder jeg mig også til at komme i gang med at gøre en forskel sammen med de andre ansatte i Kolding Kommune. Både dem i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dem ude i driften og med de andre forvaltninger. For det er gennem tværfaglige samarbejder, at vi skaber de bedste resultater,« siger hun.

Simone de Lemos er 47 år og bor i Fredericia med sin mand og deres to børn. Hun tiltræder officielt stillingen som Social- og Handicapchef i Kolding Kommune den 1. december.

CLAY Keramikmuseum åbner stor udstilling med Nils Erik Gjerdevik – Mulighedernes rum

Af
Andreas Andreassen
-
0
CLAY Keramikmuseum åbner stor udstilling med Nils Erik Gjerdevik – Mulighedernes rum

Fra den 9. november åbner CLAY Keramikmuseum dørene til den hidtil største udstilling med kunstneren Nils Erik Gjerdevik. Under titlen »Mulighedernes rum« udforskes hans eksperimenterende keramiske værker, hvor rum, form og farve mødes i et univers, der balancerer mellem utopi og dystopi.

Når CLAY Keramikmuseum i Middelfart denne vinter inviterer publikum indenfor til udstillingen »Nils Erik Gjerdevik – Mulighedernes rum«, bliver det en præsentation af en kunstner, der med både dybde og humor udfordrede vores forståelse af rum, materialer og æstetik.

Gjerdevik (1962–2016) var en af sin generations mest originale skikkelser i dansk kunst. Han arbejdede på tværs af medier – fra maleri og tegning til installation og keramik – men det er netop de keramiske værker, der denne gang er i fokus. Med mere end 50 værker giver udstillingen et sjældent og samlet blik på hans kunstneriske univers.

»Han var en kunstner, der i leret insisterede på at udforske de rumlige muligheder i form og farve – i et komplekst og legende formsprog, som stadig taler direkte til vores tid,« siger kurator Anders Kolt Rasmussen.

Et univers mellem utopi og dystopi
Under titlen »Mulighedernes rum« viser CLAY, hvordan Gjerdevik brugte leret som et eksperimenterende rum. Hans keramiske skulpturer bevæger sig i et spændingsfelt mellem det spontane og det nøje planlagte – mellem det, der synes at falde sammen, og det, der åbner sig mod noget nyt.

Gjerdevik var optaget af, hvordan rum kan eksistere både som fysisk form og som tanke. Han kombinerede arkitekturens stringens med kunstens frihed og skabte værker, hvor materialet nærmest får sin egen bevidsthed. Hans arbejde er både undersøgende og poetisk, men også præget af en præcision, der vidner om dyb forståelse for kunsthistorien.

Keramik med energi og fordybelse
Selv om Gjerdevik ofte arbejdede installatorisk og på tværs af medier, rummer hans keramiske værker en særlig energi og intensitet. CLAY ønsker med udstillingen at fremhæve netop denne side af kunstneren – den, hvor fordybelsen i materialet og håndværket får lov at tale for sig selv.

Her mødes alvor og humor, præcision og poesi. Værkerne kredser om rum, bevægelse og balance, men rummer samtidig en menneskelig dimension, hvor kunstnerens egne refleksioner over verden og dens formbarhed bliver synlige.

»Mulighedernes rum« handler ikke kun om form, men også om tanke – om hvordan vi som mennesker forholder os til det, der omgiver os. CLAY beskriver udstillingen som en hyldest til Gjerdeviks evne til at tænke nyt, men også som et billede på vores egen tid, hvor gamle strukturer bryder sammen, og nye muligheder opstår.

Udstillingen kan opleves på CLAY Keramikmuseum i Middelfart fra 9. november 2025 til 31. maj 2026.


1...104105106...1.795Side 105 af 1.795
Solouheld på motorvejen ved Kolding – bilist slap uden skader

Solouheld på motorvejen ved Kolding – bilist slap uden skader

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. En 25-årig kvinde var fredag formiddag involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, men slap uden personskade. Uheldet skete klokken 11.12, hvor kvinden...
Bilist stoppet i Fredericia – sigtet for narkokørsel og besiddelse af stoffer

Bilist stoppet i Fredericia – sigtet for narkokørsel og besiddelse af...

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

Bilist sigtet for spirituskørsel i Fredericia

Bilist sigtet for spirituskørsel i Fredericia

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER