Har du et nødlager derhjemme?

0

En ny undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Rambøll i samarbejde med Dansk IT viser, at hele seks ud af ti danskere ikke har fulgt Beredskabsstyrelsens anbefalinger om at oprette et nødlager i hjemmet.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag, belyser danskernes beredskab og peger på et potentiale for øget oplysning om vigtigheden af at være forberedt på krisesituationer som strømsvigt og naturkatastrofer.

Flertal mangler nødlager

Beredskabsstyrelsen har anbefalet, at befolkningen i Danmark bør have et nødlager, der kan sikre, at man kan klare sig selv i mindst tre døgn uden hjælp udefra. Trods denne opfordring er det ifølge undersøgelsen kun 40 procent af danskerne, der har taget de nødvendige forholdsregler. Resten mangler et beredskab, der kunne hjælpe dem i en nødsituation.

– Vi ser, at mange ikke oplever et akut trusselsbillede, og derfor har de heller ikke forberedt sig på krisesituationer, siger Nina Blom Andersen, docent ved Københavns Professionshøjskole, der forsker i borgerberedskab og kommunikation til Ritzau. Hun påpeger, at motivationen for at oprette et nødlager afhænger af, om folk oplever en umiddelbar fare.

Unge er mindre opmærksomme

Et af de mest bemærkelsesværdige resultater fra undersøgelsen er, at halvdelen af unge under 36 år slet ikke er bekendt med myndighedernes kriseanbefalinger. Den manglende viden blandt yngre generationer kan ifølge eksperter være med til at forværre situationen i en fremtidig krise.

Regeringen har anerkendt udfordringen og oprettede i august et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Venstres Torsten Schack Pedersen i spidsen. Ministeren erkender, at det vil tage tid at ændre danskernes tilgang til kriseberedskab.

– I vores samfund står vi overfor en stor opgave, når det kommer til at styrke vores beredskab. Det vil kræve langsigtede tiltag og løbende initiativer at sikre, at flere danskere bliver forberedt på potentielle kriser, skriver Torsten Schack Pedersen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen understreger derfor, at der er et presserende behov for bedre oplysning og kampagner, der kan gøre danskerne mere opmærksomme på nødvendigheden af at have et nødlager. Ifølge Beredskabsstyrelsen bør et nødlager blandt andet indeholde mad, vand, batterier og medicin, så man kan klare sig selv i de op til tre døgn, hvis forsyningerne svigter.

– Vi er afhængige af teknologi i dag, og et strømsvigt kan få alvorlige konsekvenser for vores hverdag. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at danskerne tænker på deres personlige beredskab, udtaler Dansk IT i forbindelse med undersøgelsen.

Selvom regeringen og Beredskabsstyrelsen gør en indsats for at skabe øget opmærksomhed, viser tallene, at der er et stykke vej igen, før flertallet af danskere har taget budskabet til sig.

Lang vej mod bedre beredskab

Med kun fire ud af ti danskere, der har et nødlager, fremhæver undersøgelsen et potentiale for en national indsats, der kan styrke befolkningens kriseberedskab. Minister Torsten Schack Pedersen understreger, at man vil overveje yderligere initiativer for at udbrede kendskabet til vigtigheden af forberedelse på krisesituationer.

– Vi kan ikke forvente, at der sker en forandring fra den ene dag til den anden, men vi vil fortsat arbejde målrettet med at gøre danskerne bedre forberedt på nødsituationer, udtaler han.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn uden hjælp udefra. Dette indebærer blandt andet, at man har tre liter vand per person per dag, samt tilstrækkelige forsyninger af mad og medicin.

Danske kongeørne går frem

0

Efter flere års stilstand har den danske bestand af kongeørne fået et løft i år. Med syv unger på vingerne fra seks ynglepar vækker dette stor optimisme blandt ornitologer, der ser fremgangen som et positivt tegn for artens fremtid i Danmark.

Det viser nye tal fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn, som overvåger og indsamler data om kongeørnens udvikling i Danmark.

Hans Christophersen, redekoordinator i Projekt Ørn, udtrykker stor begejstring for årets resultater:

– Efter fem-seks år, hvor bestanden har stået stille, har ørnene i år taget et stort spring fremad, både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson, siger han i en pressemeddelelse.

Flere territorier – flere unger

Årets optælling viser, at der i alt har været otte besatte territorier, hvoraf seks har været beboet af etablerede ynglepar. Parene har tilsammen opfostret syv unger, hvilket ifølge Hans Christophersen er et klart signal om, at kongeørnene trives i de danske landskaber.

Kongeørnen etablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1998, og siden da har udviklingen været langsom, men stabil. Efter flere år med blot to til fem ynglepar er der nu håb om yderligere vækst i bestanden. I alt har 68 unge kongeørne forladt de danske reder siden artens første yngleforsøg i slutningen af 1990’erne.

– Med flere fugle i flokken, samt en øget tolerance over for kongeørnene, ser vi nu en fremgang. Tidligere var der episoder med forgiftninger og nedskydninger af ørne, men dialogen har hjulpet, og det er med til at sikre bestandens fremgang, forklarer Christophersen.

Enkel fødetilgang og øget dialog

Kongeørne søger ofte mod områder med udsætning af fasaner, som giver en stabil og tilgængelig fødekilde. Dette har ført til interessekonflikter mellem fasanjægere og ornitologer, men ifølge Hans Christophersen er dialogen blevet bedre.

– I disse områder har vi fået skabt en forståelse for kongeørnene, selvom der er forskellige interesser på spil. Dialogen har gjort, at vi nu ser færre konflikter og dermed en øget tolerance for ørnene, siger han.

DOF vurderer, at der i Danmark er plads og føde nok til omkring 20 ynglepar af kongeørne. Til sammenligning er bestandene i nabolandene betydeligt større. I Sverige skønnes der at være omkring 800 ynglepar, mens Norge og Finland har henholdsvis 1200 og 500 par.

På trods af de større bestande i resten af Skandinavien har de danske kongeørne en højere ynglesucces, hvilket ifølge Christophersen skyldes den nemme fødetilgang i Danmark.

– Selvom der er færre øde områder herhjemme end i vores nabolande, sikrer fødemængden en høj ynglesucces for de danske fugle, siger han.

Med syv unger i år er håbet nu, at fremgangen fortsætter, så Danmark i fremtiden kan rumme en sund og stærk bestand af kongeørne.

Borgere skal betale i morgen

0

Flere danske bilister bør tjekke deres digitale postkasser en ekstra gang. Motorstyrelsen har nemlig ved en fejl sendt forkerte opkrævninger for CO2-baseret ejerafgift ud til et ukendt antal borgere og virksomheder, og nogle af disse regninger har betalingsfrist i morgen.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Fejl i systemet

Fejlen, der fandt sted 1. oktober, har ført til, at flere har modtaget den samme opkrævning to gange, mens andre har fået rykkere for beløb, de ikke skylder. Motorstyrelsen er i øjeblikket i gang med at afdække omfanget af problemet, men kan endnu ikke oplyse, hvor mange der er berørt.

– Motorstyrelsen undersøger lige nu, hvor mange borgere og virksomheder, der er berørt af fejlen, og vi vil orientere de ramte, så snart vi har overblik, skriver styrelsen i et svar til DR Nyheder.

En af de forkerte rykkere er sendt ud den 7. oktober, og betalingsfristen er allerede i morgen, den 17. oktober. Motorstyrelsen lover dog, at hvis nogen ved en fejl betaler en forkert opkrævning, vil de få pengene tilbagebetalt hurtigst muligt.

Risiko for nummerpladeklip

Betalingsopkrævningerne kan have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke betales til tiden. I de forkerte rykkere, som DR Nyheder har set, fremgår det, at manglende betaling kan resultere i, at politiet klipper bilens nummerplader. Desuden risikerer man, at Gældsstyrelsen inddriver beløbet.

Tidligere problemer hos Motorstyrelsen

Det er ikke første gang, at Motorstyrelsen har været ramt af fejl i forbindelse med opkrævninger. Tilbage i juli sendte styrelsen en pressemeddelelse ud om en lignende hændelse, hvor der blev opkrævet forkert grøn ejerafgift på en række ældre køretøjer.

Motorstyrelsen opfordrer borgere, der er i tvivl om deres opkrævning, til at kontakte styrelsen for at afklare, om de skal betale regningen eller ej.

Færre overlever hjertestop i almene boligområder

0

Beboere i almene boligområder har en lavere overlevelsesrate ved hjertestop uden for hospitalet sammenlignet med resten af landet, ifølge et nyt studie fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Forsker Anne Juul Grabmayr fremhæver, at overlevelsesraten er væsentligt lavere blandt beboere i almene boligområder, hvilket har fået myndighederne til at sætte nye tiltag i gang.

– Vi ser dels en høj forekomst af hjertestop i disse områder, men også en markant lavere overlevelse, udtaler Grabmayr ifølge pressemeddelelsen.

Kun 8,5 procent af beboere i almene boligområder er i live 30 dage efter hjertestop, mens tallet på landsplan ligger på 14,9 procent.

Selv i tyndtbefolkede områder er overlevelsesraten højere – her overlever 11 procent. Dette er ifølge studiet en bekymrende tendens, der er forbundet med flere faktorer, såsom sproglige barrierer og manglende adgang til genoplivningsudstyr.

Sprogbarrierer forsinker hjælpen

Ifølge forskerne skyldes den lavere overlevelse blandt andet sproglige barrierer, da mange i de almene boligområder har anden etnisk baggrund og kan have svært ved at kommunikere med alarmcentralen.

– Mange ringer til netværk fremfor 112, hvilket forsinker hjælpen. Det er kritisk for overlevelsen, forklarer Grabmayr.

Hovedstadens Akutberedskab arbejder nu på at afhjælpe problemet ved at arrangere genoplivningskurser i almene boligforeninger og rekruttere lokale instruktører, der kan undervise naboer og bekendte i brug af hjertestartere og hjertemassage.

– Vi håber, at kunstig intelligens på sigt kan hjælpe med simultantolkning på alarmcentralen, så personer, der ikke taler dansk eller engelsk, kan få den hjælp, de har brug for, siger Grabmayr i pressemeddelelsen.

Ophavsretssag om brunsvigerbilleder behandles nu i landsretten

0

En opsigtsvækkende sag med rødder på Fyn er nu nået til Østre Landsret.

Claus Skytte, også kendt som DJ Harske Hubbi, skal endnu en gang forsvare sig mod anklager om brud på ophavsretten i en sag, der handler om brugen af billeder i en hyldestvideo til det fynske bagværk, brunsvigeren.

Sagen opstod, da Claus Skytte under corona-pandemien i 2022 streamede en video på Twitch, hvor han brugte billeder af brunsviger. Billederne tilhører madblogger Lene Tranberg, som mener, at Claus Skytte krænkede hendes ophavsret ved at anvende dem uden tilladelse.

Frikendt i byretten, men sagen anket

I september 2023 blev Claus Skytte frikendt af Retten i Svendborg, hvor dommeren vurderede, at der ikke var sket nogen krænkelse af ophavsretten. Lene Tranberg blev samtidig dømt til at betale sagsomkostningerne på 20.000 kroner. Men hun har valgt at anke dommen, hvilket har ført sagen videre til landsretten, der nu behandler den.

Ifølge Claus Skyttes advokat falder billederne ind under rammerne for satire, mens Lene Tranbergs advokat fastholder, at der er tale om en krænkelse af ophavsretten.

Der forventes at falde dom i sagen torsdag.

Håndboldkoryfæ er gået bort

0
Fredericia KFUMs hold anno 1978/79. Foto venligst udlånt af FHK

Bjarne Jeppesen, en af Fredericia KFUM’s store håndboldlegender fra 1970’erne, er død i en alder af 70 år efter at have lidt af Alzheimers. Det bekræfter Fredericia HåndboldKlub, der har fået meddelelsen, til AVISEN.

Jeppesen, der oprindeligt kom fra Albertslund, blev hurtigt en integreret del af Fredericia-samfundet, da han flyttede til byen og slog sig ned som en af de bærende kræfter på Fredericia KFUM’s dominerende håndboldhold.

Sammen med andre legendariske spillere som Anders Dahl Hansen og Mogens “Muggi” Jeppesen spillede Bjarne Jeppesen en afgørende rolle i det berømte KFUM-hold, der i 1970’erne satte sig tungt på dansk klubhåndbold. Holdet nåede hele vejen til Europa Cup-finalen mod Banja Luka, hvilket cementerede deres plads i dansk håndboldhistorie.

Bjarne Jeppesen repræsenterede også Danmark på internationalt niveau og spillede både ved OL i 1980 og ved VM i 1982, hvor han bidrog til at fremme dansk håndbold på den internationale scene.

Bjarne Jeppesen havde en imponerende håndboldkarriere, der strakte sig over flere klubber. Han startede sin rejse i Albertslund IF, hvor han begyndte at udvikle sit talent. Herefter flyttede han til Fredericia KFUM, hvor han fik sin storhedstid og var en del af det legendariske 70’er hold, der opnåede stor succes både nationalt og internationalt. Efter sin tid i Fredericia fortsatte han karrieren i Kolding IF, hvor han igen viste sit værd på håndboldbanen. Senere i karrieren spillede han også for TMS Ringsted, hvilket afsluttede en betydningsfuld håndboldkarriere i flere af landets fremtrædende klubber.

Udover sin karriere på håndboldbanen var Bjarne Jeppesen en kendt skikkelse i Fredericia som skolelærer. Han underviste først på Lyng Skole og siden på Erritsø Centralskole. Efter en lang karriere inden for undervisning og vejledning gik Jeppesen på pension i 2017 fra sin stilling som ungdomsvejleder i Fredericia Kommune.

De seneste år var præget af sygdom, men hans bidrag til sporten og samfundet vil leve videre i Fredericia. På trods af at han ikke oprindeligt var fra byen, blev han hurtigt en af “gutterne” og en respekteret skikkelse i både sportens og undervisningens verden.

Fredericia Håndboldklubs direktør, Thomas Renneberg-Larsen, oplyser, at klubben endnu ikke har taget stilling til, om Bjarne Jeppesen vil blive mindet ved klubbens hjemmekamp på søndag mod TMS Ringsted.

Bjarne Jeppesen efterlader sig sin hustru Jette, syv børnebørn og sin mor, der er 94 år gammel.

Svaner forvilder sig ud på Fynske Motorvej

0

En svanefamilie på Fynske Motorvej syd for Odense har tidligere i dag skabt udfordringer for trafikken, der hurtigt blev betydeligt langsommere, da en svanefamilien forvildede sig ind på motorvejen.

Vejdirektoratet oplyser, at en af svanerne desværre er kommet til skade under episoden.

For at sikre situationen blev der sendt en redder fra Falck samt en skiltevogn til stedet, hvor vejen blev afspærret efter behov.

Ifølge rapporter fra TV 2 Fyn var Fyns Politi også til stede for at hjælpe med at få svanefamilien sikkert væk fra motorvejen og minimere risikoen for yderligere skader.

Tyrkisk Kulturforenings beslutning er klog og ansvarlig

0

Venstres Peder Tind har forståelse for, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening har valgt ikke at ville være en folkeoplysende forening mere, og at de betaler deres kommunaltildelte midler tilbage.

Sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening har i flere uger skabt debat i Fredericia. Det blev afsløret, at foreningen og moskéen, som begge holder til på Korskærvej, havde ført fælles regnskab på trods af at være to separate juridiske enheder med hver deres CVR-nummer. Dette førte til et skærpet tilsyn fra Fredericia Kommune, hvor forvaltningen indstillede, at godkendelsen som folkeoplysende forening skulle trækkes tilbage, og at midlerne skulle tilbagebetales.

Foreningen har nu valgt frivilligt at tilbagebetale de kommunale midler og trække sig som folkeoplysende forening. Peder Tind, Venstres politiske ordfører og formand for Kultur- og Idrætsudvalget, udtrykker sin respekt for foreningens beslutning og mener, at den afspejler et ansvarligt valg:

– Jeg synes, det virker som en rigtig klog beslutning, og den har jeg stor respekt for. Man kan sige, at spørgsmålet er, om vi ikke var kommet frem til samme beslutning om halvanden uge, når vi skulle mødes i Kultur- og Idrætsudvalget. Det var i hvert fald den indstilling, forvaltningen havde fremlagt. Og hvis der ikke var kommet nye oplysninger i mellemtiden, er jeg ret overbevist om, at det ville være den beslutning, udvalget også ville have truffet, uden at jeg kan vide præcis, hvad de andre ville sige. Men jeg havde i hvert fald selv planer om at følge forvaltningens indstilling. Så det, at de ligesom er kommet os i forkøbet og i virkeligheden har fulgt forvaltningens indstilling, synes jeg er rigtig godt, siger Tind.

Sagen har skabt spørgsmål om foreningens økonomiske praksis, særligt om hvorvidt midlerne er blevet brugt korrekt. Tind påpeger, at tvivl om regnskaber og manglende adskillelse af økonomien mellem foreningen og moskéen var centrale problemer:

– Jeg tror, det, man skal huske på her, er, at det vigtigste er, at man skal kunne adskille tingene. Hvis der opstår nogen form for tvivl… Jeg har ikke selv haft mulighed for at gennemgå regnskaberne, men i det øjeblik, der kan stilles spørgsmål eller opstår tvivl, så er man nødt til at handle, så der er en konsekvens, siger Peder Tind.

Særligt det forhold, at der har været ét regnskab for to CVR-numre, har skabt grundlag for beslutningen om tilbagebetaling. Tind ser det som et afgørende element i problematikken:

– Det faktum, at der har været ét regnskab for to CVR-numre, er hele problematikken her. Der kan stilles spørgsmålstegn ved det, og derfor synes jeg også, det er klogt, at de træffer denne beslutning, netop fordi der kun har været ét regnskab. Det er de også selv enige i, forklarer Peder Tind.

For Peder Tind er det vigtigt, at foreningen selv er nået frem til denne konklusion og har handlet, inden udvalget skulle træffe en beslutning:

– Derfor synes jeg, det er en klog beslutning, og jeg har stor respekt for, at de når til denne konklusion, inden vi skulle træffe en beslutning i udvalget. For det er sandheden, at der er ét regnskab og to CVR-numre, og det kan der stilles spørgsmålstegn ved, siger Tind.

Tind fremhæver, at det har været afgørende for Kultur-. og Idrætsudvalget og forvaltningen, at hele processen er blevet håndteret korrekt, og at der har været et godt samarbejde med foreningen undervejs:

– Det, der har været vigtigt for os, er, at processen blev håndteret ordentligt. Det vil sige, at der var tid og plads til at frembringe eventuelle nye oplysninger. Så selvom konklusionen måske var blevet den samme, er det vigtigt, at man ikke kan sætte en finger på processen, fortæller Peder Tind.

Han afslutter med at rose foreningens samarbejdsvillighed:

– Jeg vil også gerne understrege, at når jeg lytter til forvaltningen, har det været en proces, hvor Den Tyrkiske Kulturforening har været meget samarbejdsvillig i forhold til at fremlægge de ønskede oplysninger. Der har været et godt eksempel på en konstruktiv dialog, og det er jeg rigtig glad for. Selvom situationen har været vanskelig, og jeg tror ikke, nogen synes, det har været en sjov konklusion, så kan man sige, at begge parter har leveret det, der blev forventet af både forvaltningen og Kulturforeningen. Det er jeg glad for, slutter Peder Tind.

Begrænsning af byggegrunde truer valgfriheden i Middelfart

I byrådet arbejder vi i øjeblikket med Kommuneplan 2025, og her lægges der op til at sætte begrænsninger på størrelsen af nye byggegrunde, der fremover kan købes i Middelfart og Strib by. Helt nøjagtigt foreslås det, at nye byggegrunde der fremover kan købes, maksimalt skal have en størrelse på 500-600 kvadratmeter. 

Vi Konservative er imod denne form for begrænsning og detailstyring, og mener derimod at der skal være plads til forskellige grundstørrelser og boligtyper. Vi har også en vision i kommunen, der hedder at Middelfart Kommune skal være et af de mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve, og den vision holder ikke, hvis vi mindsker folks valgfrihed.

Morten Weiss-Pedersen og Christian Lynggaard Pedersen, byrådsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune

Fremtid uden direkte nedrykker i håndboldligaen?

0

Divisionsforeningen i håndbold har fremsat et nyt forslag til en ændret turneringsstruktur, der skal gælde for både herre- og kvindeligaen samt 1. division for både mænd og kvinder.

Forslaget, der er sendt i høring hos de danske klubber, markerer en væsentlig ændring i håndboldens økosystem i Danmark, med særligt fokus på at justere antallet af hold i ligaerne og ændre nedrykningsstrukturen. Klubberne har indtil 1. november til at indsende deres kommentarer, hvorefter Udvalget for Professionel Håndbold skal tage den endelige beslutning.

Herreligaen fortsætter med 14 hold

For herreligaen foreslås det at fastholde de nuværende 14 hold i turneringen. Strukturen med et slutspil, hvor de bedste otte hold fra grundspillet går videre, bibeholdes. Slutspillet opdeles i to puljer, hvor holdene rangeret som nummer 1, 3, 6 og 8 danner én pulje, mens nummer 2, 4, 5 og 7 danner den anden.

Holdene, der slutter på placeringerne 9-14 i grundspillet, vil deltage i et nedrykningsspil – kaldet kvalifikationsspillet – hvor alle hold møder hinanden ude og hjemme. Holdene begynder kvalifikationsspillet med de point, de optjente i grundspillet. Det hold, der slutter sidst i kvalifikationsspillet, rykker direkte ned i 1. division, mens næstsidste hold skal spille en playoff-serie bedst af tre kampe mod det næstbedste hold fra 1. division.

En vigtig ændring i forhold til tidligere er, at playoff-serierne fremover vil blive afgjort bedst af tre kampe, og ikke efter princippet ’først til tre point’, som det er i dag. Dermed skal alle kampe i en playoff-serie afgøres på dagen, eventuelt med forlænget spilletid eller straffekast, hvis stillingen er uafgjort efter ordinær spilletid.

Kvindeligaen reduceres til 12 hold

En af de mest markante ændringer i det nye forslag omhandler kvindeligaen, som foreslås reduceret fra de nuværende 14 hold til 12 hold. Ligesom i herreligaen vil slutspilsstrukturen fortsætte med to puljer, men puljeinddelingen vil blive ændret. Nummer 1, 3, 6 og 8 fra grundspillet vil udgøre den ene slutspilspulje, mens nummer 2, 4, 5 og 7 udgør den anden.

Holdene, der slutter som nummer 9-12 i grundspillet, skal spille et nedrykningsspil, hvor alle møder hinanden ude og hjemme. Holdene starter kvalifikationsspillet med de point, de har optjent i grundspillet. Det hold, der slutter sidst i kvalifikationsspillet, rykker ned i 1. division, mens næstsidste hold skal spille en playoff-serie bedst af tre kampe mod det næstbedste hold fra 1. division.

Ændringer i 1. division for kvinder

division for kvinder skal fortsætte med 12 hold, og holdene vil møde hinanden ude og hjemme over 22 kampe i grundspillet. Derefter opdeles turneringen i to dele. Nummer 1-6 spiller et oprykningsspil, hvor alle igen møder hinanden ude og hjemme, og de point, som holdene har optjent i grundspillet, tages med over i oprykningsspillet. Det hold, der slutter som nummer 1 i oprykningsspillet, rykker direkte op i ligaen, mens nummer 2 skal spille en playoff-serie bedst af tre kampe mod det næstbedste hold fra kvalifikationsspillet i kvindeligaen.

Nummer 7-12 i grundspillet spiller et kvalifikationsspil, hvor alle møder hinanden ude og hjemme, og også her tages pointene fra grundspillet med over. De to hold, der slutter sidst i kvalifikationsspillet, rykker ned i 2. division.

Ændringen vil blive indfaset over to omgange. I sæsonerne 2026/2027 og 2027/2028 vil kun de fire bedste hold spille oprykningsspil, mens nummer 9-12 spiller nedrykningsspil.

Ændringer i 1. division for herrer

For herrernes 1. division foreslås det også at reducere antallet af hold fra 14 til 12. Holdene vil møde hinanden ude og hjemme over 22 kampe, hvorefter turneringen opdeles. Nummer 1-6 spiller et oprykningsspil, hvor alle point fra grundspillet tages med over, og holdene møder hinanden igen ude og hjemme. Det hold, der slutter som nummer 1 i oprykningsspillet, rykker direkte op i ligaen, mens nummer 2 skal spille en playoff-serie bedst af tre kampe mod det næstsidste hold fra kvalifikationsspillet i herreligaen.

Nummer 7-12 spiller kvalifikationsspil, hvor alle møder hinanden ude og hjemme med pointene fra grundspillet med overført. De to hold, der slutter sidst i kvalifikationsspillet, rykker ned i 2. division.

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

Middelfart Boldklub vandt 3-1 over AaB i Aalborg

0
Middelfart Boldklub fik fredag aften en sjælden sejr med hjem fra Aalborg Portland Park, da holdet besejrede AaB med 3-1 i Betinia Ligaens 29....