Fredag nat klokken 00:16 blev en 32-årig mand fra Fredericia sigtet for spirituskørsel.
Han blev stoppet af politiet på Holstensvej, hvor det blev konstateret, at hans promille var over det tilladte.
Fuld mand væltede på knallert to gange
Fredag klokken 01:46 blev politiet tilkaldt til Snaremosevej, hvor en anmelder havde observeret en mand, der gentagne gange forsøgte at køre en knallert.
Ifølge anmelderen væltede manden to gange, og der var mistanke om, at han var beruset. Anmelderen forsøgte at tilbageholde den 66-årige mand, indtil politiet ankom. Ved anholdelsen viste det sig, at mandens promille var over det tilladte, og han blev sigtet for spirituskørsel.
Fredericia skal op mod genfødt storklub
Efter flere år med krise og ustabilitet er Esbjerg fB begyndt at genfinde formen. Den vestjyske storklub, der i en længere periode har kæmpet med sportslige og ledelsesmæssige udfordringer, er nu begyndt at skabe momentum. Når de lørdag møder FC Fredericia, står de over for et hold, der kæmper for at fastholde deres position i toppen af NordicBet Ligaen.
Fra Superliga-nedrykning til genopbygning
Esbjergs nedtur begyndte for alvor i 2020, da klubben rykkede ned fra Superligaen til NordicBet Ligaen. Det markerede starten på en turbulent tid for klubben, der traditionelt har været en fast del af Superligaen. Den amerikanske ejerkreds, Pacific Media Group (PMG), tilførte klubben yderligere ustabilitet med en række kontroversielle beslutninger, der hæmmede klubbens udvikling.
En af de mest omdiskuterede beslutninger var ansættelsen af tyske Peter Hyballa som cheftræner i sommeren 2021. Hans ophold blev dog kortvarigt, da hans markante trænerstil hurtigt skabte interne konflikter, hvilket førte til hans afskedigelse tidligt i sæsonen. Esbjerg endte sæsonen skuffende og rykkede ned i 2. division, hvilket var et historisk lavpunkt for den engang så stolte klub.
Vejen tilbage
Efter nedrykningen i 2022 begyndte en vanskelig genopbygning for Esbjerg. Det stod hurtigt klart, at klubben ikke blot kunne rette op på situationen ved at ansætte nye trænere eller købe dyre udenlandske spillere. Klubben skulle genfinde sin identitet. Efter en sæson mere i 2. division lykkedes det Esbjerg at sikre oprykning tilbage til NordicBet Ligaen.
I denne sæson har Esbjerg formået at skabe en solid base og demonstrerer nu, hvorfor de stadig betragtes som en storklub. Holdet, der tidligere har været afhængig af udenlandske profiler, består nu af en kerne af lokalforankrede spillere, hvilket har skabt en stærk kollektiv enhed. Et eksempel på dette er Andreas Lausen, der efter et ophold i FC Fredericia er vendt tilbage til Esbjerg og nu er en central del af klubbens genopbygning. Lausen er et symbol på den nye tilgang, hvor lokale talenter prioriteres over dyre udenlandske stjerner.
Topopgør mod FC Fredericia
Når FC Fredericia lørdag gæster Blue Water Arena klokken 13:00, bliver det en kamp mellem to tophold i NordicBet Ligaen. Fredericia indtager lige nu andenpladsen, mens Esbjerg ligger på tredjepladsen. Det er dermed en topkamp, hvor begge hold kæmper om ikke kun point, men også om at etablere sig som favoritter til oprykning.
Selvom Esbjerg historisk set har haft bedre økonomiske ressourcer og faciliteter, har Fredericia i de seneste sæsoner formået at matche selv de største hold i ligaen. Deres evne til at tilpasse sig modstanderne og udnytte deres chancer har gjort dem til en seriøs udfordrer i toppen af tabellen. Lørdagens kamp bliver derfor en vigtig test for begge mandskaber.
Esbjergs fremtid ser lys ud
Selvom FC Fredericia fortsat er en stærk modstander, har Esbjerg potentialet til at overhale dem på sigt. Med større økonomiske ressourcer og faciliteter har Esbjerg fundamentet til at vende tilbage til Superligaen og etablere sig som en af de dominerende klubber i dansk fodbold. Den nuværende ledelse har vist vilje til at opbygge en mere bæredygtig klubmodel, hvilket kan sikre dem en lys fremtid.
Det er dog vigtigt at understrege, at fodbold handler om mere end penge og faciliteter. Fredericia har i mange år formået at præstere over forventning og udvikle stærke spillere. Deres holdånd og organisation gør dem til en konstant udfordrer, uanset hvem de møder.
En afgørende kamp venter
Lørdagens opgør mellem Esbjerg og Fredericia bliver mere end blot en kamp om tre point. Det er en indikator for, hvor begge klubber står i deres respektive udviklinger. Esbjerg er på vej tilbage, mens Fredericia fortsætter med at udfordre de store hold i rækken. Hvis Fredericia kan tage sejren, vil det være endnu et bevis på, at de kan konkurrere med ligaens største klubber.
Fredericia er en fodboldby
Der er noget i luften over Monjasa Park. FC Fredericia spiller med en sjældent set gejst, der sender dem tættere på toppen af dansk fodbold, end vi har set i mange år. Det er ikke bare en sæson med tilfældige gode kampe – det er en sæson, der kan skrive sig ind i klubbens historie som en af de mest bemærkelsesværdige.
Under cheftræner Michael Hansens ledelse har FC Fredericia vist, at de kan matche toppen af 1. division. Ikke med store stjerner, som man finder i OB eller AC Horsens, men med en ungdommelig energi og en sult efter at bevise sig. Denne blanding af vilje og mod gør, at holdet gang på gang overrasker – og arbejdet bag kulisserne begynder for alvor at vise resultater.
Efter de første 12 runder ligger FC Fredericia på en imponerende andenplads i 1. division, og de er nu en del af den lille kreds af klubber, der realistisk kan sigte mod Superligaen. Oprykning ville være en milepæl for både klubben og byen – Fredericia har aldrig haft et hold i den bedste række, men nu er chancen tættere på end nogensinde. Der er god grund til optimisme og tro på, at drømmen kan blive til virkelighed.
Men en udfordring står stadig: Hvor er tilskuerne? Monjasa Park har plads til omkring 4.000 mennesker, men på en almindelig kampdag er der kun knap 1.000 på tribunerne. Det er en problematik, som klubben og byen må tage alvorligt. For et hold, der præsterer på dette niveau, fortjener at mærke en solid opbakning fra sine omgivelser. Jeg håber derfor også, at flere finder vejen til Monjasa Park for det, der sker på banen er værd at se på.
FC Fredericia spiller noget af det mest underholdende fodbold i landets næstbedste række, og det er tydeligt, at klubben er i gang med noget specielt. Spørgsmålet er, hvordan man får flere tilskuere til at dele den oplevelse. Skal der lokkes med gratis øl, vand eller pølser for at få folk ud af stuerne? Det burde ikke være nødvendigt, for det, der sker på banen, burde være trækplastret i sig selv.
Fredericia er en fodboldby. Fodbold er den største sportsgren i byen målt på antallet af aktive spillere, og der er et stærkt engagement i sporten, fra de yngste børn til de voksne frivillige i klubberne. Fodbold er i Fredericias DNA, og det mærkes, når man bevæger sig rundt i byen.
Men den passion skal kanaliseres mod Monjasa Park. FC Fredericia har brug for, at byen står bag dem, hvis Superliga-drømmen skal blive til virkelighed. Fodbold er mere end bare sport – det er en kultur, og den kultur skal have en plads på stadion, hvor spillerne kan mærke byens opbakning. Når tribunerne fyldes, vil det ikke blot være et boost for holdet, men for hele byen.
Der er flere ting, man kan gøre for at tiltrække flere tilskuere. Klubben og byen skal samarbejde om at skabe større opmærksomhed om kampene. Eventuelle arrangementer eller aktiviteter kan forvandle kampdage til festdage for hele familien. En tættere relation mellem FC Fredericia og de lokale fodboldklubber vil også hjælpe – de mange unge spillere og deres familier skal føle, at det er en naturlig forlængelse af deres engagement at tage til kampene.
I sidste ende handler det om stolthed. Stolthed over byen og over holdet. Og der er god grund til at være stolt. FC Fredericia spiller med hjerte og vilje, og det bør få hele byen til at komme ud på stadion og støtte op. Det er nu, man har chancen for at være en del af noget stort – at være en del af det hold og den by, der måske snart kan kalde sig en Superliga-klub.
Lad os få sat det på plads: Fredericia er også en fodboldby. Nu er det tid til at vise det – både på og udenfor banen. Hvis vi står sammen som by og bakker op om vores hold, er der ingen grænser for, hvad FC Fredericia kan opnå.
Indbrud på Fredensgade
Torsdag aften blev der anmeldt et indbrud på Fredensgade i Gelsted i Middelfart Kommune.
Ifølge politiets oplysninger er indbruddet sket ved, at gerningspersoner har aflistet en rude i en dør for at skaffe sig adgang til boligen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet fra stedet. Politiet er i gang med at undersøge sagen og opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig, hvis de har set mistænkelig aktivitet i området omkring Fredensgade i løbet af torsdagen.
To års stilstand og ingen handling
I over to år har spørgsmålet om et muligt forbud mod spilreklamer i Fredericias offentlige transport hængt i luften uden nogen klarhed over, hvad der er sket siden sidste politiske behandling. Politikerne ønskede, at Sydtrafik fik klar besked. Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen ved dog ikke, hvad der skete siden det møde, og Sydtrafik kan umiddelbart ikke finde en henvendelse.
Flere steder i landet har lignende forbud mod spilreklamer i det offentlige rum allerede fundet vej til trafikselskabernes beslutningsborde, men i Fredericia er sagen gået i stå.
Teknisk Udvalg drøftede spilreklamer på busserne tilbage den 19. september 2022. Her blev der enstemmigt besluttet at sende en klar besked til Sydtrafik: Stop for reklamer for pengespil på busserne i Fredericia. Men på trods af denne beslutning er der endnu ikke sket noget synligt, og uvisheden om sagens status breder sig blandt både politikere og borgere.
Spilreklameforbuddet i Fredericia hænger i luften
Tilbage i juni 2022 sendte SF et forslag om at forbyde spilreklamer på offentlige transportmidler til behandling i byrådet. Forslaget var baseret på rapporter fra Sundhedsministeriet og Center for Ludomani, som pegede på en bekymrende stigning i antallet af ludomaner – særligt blandt unge under 25 år. Målet var klart: at mindske eksponeringen for spilreklamer, som mange børn og unge dagligt støder på i busserne.
Efter byrådets behandling blev sagen sendt videre til Teknisk Udvalg, der har ansvaret for kollektiv trafik i Fredericia Kommune. Udvalget besluttede at kontakte Sydtrafik for at få stoppet reklamerne for pengespil. Men nu, to år senere, står sagen stille, og status er fortsat uafklaret.
Politisk uklarhed om forløbet
AVISEN har talt med flere af de politikere, der sidder i Teknisk Udvalg, men ingen af dem kan forklare, hvorfor der ikke er sket noget, og man stadig kan se spilreklamer på byens gule busser. Der er udtrykt vilje til at undersøge sagen nærmere, men der er ingen klarhed om, hvorfor den politiske beslutning ikke er blevet fulgt op.
Denne uvished rejser spørgsmål om, hvordan en sag som denne kan falde mellem stolene og får mange til at overveje, om der er et mere grundlæggende problem med opfølgning på politiske beslutninger.
René Olesen oplyser, at han har forsøgt at undersøge sagen gennem forvaltningen, men de relevante medarbejdere er på ferie.
– Jeg kan ikke lige se, hvad der er sket i sagen. Dem, der måske ved noget, er først tilbage fra ferie mandag, skriver René Olesen i en SMS til AVISEN.
Stigende pres mod spilreklamer
Mens Fredericia afventer svar, har flere andre kommuner og trafikselskaber rundt om i landet allerede taget handling. Senest har Fynbus besluttet at stoppe reklamer for betting og casinoer på deres busser. Flere kommuner som Aarhus, Svendborg, København og Frederiksberg har ligeledes indført lignende forbud, og trafikselskaber som Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab har fulgt trop.
I en artikel fra TV2 den 15. oktober 2024 blev det fremhævet, at flere større byer allerede har indført forbuddet, hvilket har skabt yderligere pres på politikere og trafikselskaber for at tage et standpunkt mod spilreklamer – særligt med fokus på at beskytte unge og sårbare grupper.
Hvad med Sydtrafik?
På trods af de fremskridt, der er gjort i andre dele af landet, er det stadig uklart, hvad der er sket i Fredericia. Sydtrafik, som står for busdriften i området, slår fast, at der ikke er indført et forbud mod spilreklamer i deres busser. Kommunikationskonsulent Louise Christine Rasmussen fra Sydtrafik oplyser, at et forbud mod spilreklamer i deres busser kræver en politisk beslutning i deres bestyrelse.
– Vi er ikke nævnt i TV2s artikel, fordi vi pt. ikke har noget forbud mod spilreklamer i eller uden på vores busser. Et eventuelt forbud ville være en politisk beslutning i vores bestyrelse, forklarer Louise Christine Rasmussen.
Dermed står det klart, at Sydtrafik endnu ikke har taget skridt mod at stoppe reklamer for pengespil, selvom Teknisk Udvalg i Fredericia angiveligt har sendt sagen videre til dem helt tilbage i 2022. Fredericia kunne altså have været firstmover.
En afklaring er nødvendig
René Olesen arbejder, som skrevet, på at få forvaltningen til at kigge nærmere på sagen, når de relevante medarbejdere er tilbage fra ferie, og flere udvalgsmedlemmer fortæller til AVISEN, at de nu vil undersøge sagen.
Indtil da må Fredericia vente lidt endnu på en endelig afklaring om, hvorvidt reklamerne for pengespil på busserne snart vil forsvinde – eller om sagen fortsat vil hænge i luften.
Holm Trio: En charmerende kvartet forklædt som trio
Holm Trio er et af de bands, der for alvor har slået rødder i Middelfarts musikscene. På trods af navnet består trioen af fire medlemmer – en detalje, der ofte skaber både undren og smil hos publikum. Men netop denne lille kuriositet er blevet en del af bandets charme.
Bandet består af de fire rutinerede musikere: Louise Holm, Søren Lundsfryd, Jesper Kaae og Flemming Koch, som hver især bringer deres personlige historier og musikalske baggrund ind i gruppens fællesskab. Hver af dem har fundet en balance mellem det lokale hverdagsliv og musikkens krav, og de ser det som en stor styrke.
Holm Trio startede som en simpel duo mellem Louise Holm og Jesper Kaae. De spillede mindre jobs rundt omkring i Middelfart og omegn, men som årene gik, voksede projektet. De første spæde skridt mod en trio blev taget, da Søren Lundsfryd blev en del af bandet. Mødet med Søren var nærmest tilfældigt, men det skabte en musikalsk kemi, som bandet hurtigt kunne mærke.
– Vi fik nogle jobs på et sted i Fredericia, hvor Søren spillede den ene dag, og jeg spillede den anden dag. Vi kendte ikke hinanden på det tidspunkt, men vi begyndte at tale sammen, og så kunne vi lige så godt få det til at fylde lidt mere med tre personer, siger Jesper.
Men Holm Trio voksede snart til fire, da Flemming Koch sluttede sig til bandet. For Flemming var det at blive en del af Holm Trio ikke kun et musikalsk valg, men også en personlig beslutning om at blive mere involveret i det lokale kulturliv.
– Jeg har spillet rigtig meget i mange år over hele landet, men jeg havde ikke rigtig noget lokalt. Jeg følte, at det var en god mulighed for at finde noget lokalt forankret musik og samtidig have det sjovt med det. Og så tænkte jeg, at det var sjovere end at begynde at gå til madklub eller padeltennis, forklarer Flemming med et grin.
Navnet ‘Holm Trio’ er derfor ikke kun et musikalsk varemærke – det er nemlig også blevet en del af deres identitet som et band, der tør lege med konventionerne.
– Vi har efterhånden spillet sammen i ti år, og vi er blevet ret glade for navnet. Det har skabt mange sjove samtaler med publikum, fortæller Flemming.
En del af Middelfarts musikliv
Selvom Holm Trio ikke længere er en del af det mere aktive musikmiljø med unge bands, føler de sig stadig forankret i Middelfart. De spiller regelmæssigt til lokale arrangementer og er altid glade for at se velkendte ansigter i publikum.
– Vi har spillet mange steder her i byen, som Guldkronen, Kolibrien og Nytorv. Når vi slår noget op, kommer folk for at høre os, og det er vildt hyggeligt. De lokale støtter virkelig op om os, fortæller Louise Holm.
Hendes forbindelse til byen er tydelig, idet vi snakker med hende, og hun beskriver det som en stor gave, at de altid bliver mødt med varme og opbakning, når de spiller.
– Vi er måske blevet lidt ældre, og vi har ikke så meget med de andre bands at gøre længere, men vi er dybt forankrede i Middelfart. Folk kender os, og vi er en del af byens musikscene, siger Jesper Kaae.
Søren Lundsfryd tilføjer, at bandets nære forbindelse til publikum er noget, der skaber en særlig stemning.
– Der er tit genkendelige ansigter i publikum, når vi spiller, og det skaber en tæt, intim atmosfære. Det betyder meget for os.
Økologisk musik og en fleksibel arbejdsrytme
Holm Trios musikstil beskrives bedst som jordnær, og selv beskriver de den som “økologisk.” Det betyder ikke nødvendigvis miljøvenlig musik, men er snarere en metafor for en nærværende og specielle lyd.
– Vores musik er akustisk baseret. Jesper spiller keyboard, Søren akustisk guitar, jeg spiller cajón, og Louise synger. Det giver en meget nærværende lyd, og vi kalder det økologisk musik, fordi det føles naturligt og simpelt, forklarer Flemming Koch.
Holm Trio har også en afslappet tilgang til deres øvetider.
– Vi er ikke et band, der øver hver uge. Vi øver op til et job, og så giver vi den gas i de dage, vi har sat af til det, fortæller Søren.
Det er et bevidst valg, som gør det muligt for bandet at fastholde den nødvendige fleksibilitet, der passer ind i deres travle liv.
– Vi går ikke til torsdagsøvning som mange andre bands, men når vi samles, arbejder vi intenst og målrettet, tilføjer han.
Mindeværdige øjeblikke
Holm Trio har gennem årene haft mange mindeværdige optrædener, men et af de arrangementer, der står klarest i Louise Holms erindring, er “Mad i Middelfart.”
– Det var virkelig hyggeligt. At spille på gaden i vores egen by og mærke opbakningen fra folk – det var en helt særlig oplevelse.
Flemming er enig og tilføjer:
– Når alt fungerer – fra god lyd til samspil med publikum – går man fra koncerten med en enormt tilfreds følelse. Det er de øjeblikke, vi altid søger som musikere.
Selvom Holm Trio har spillet sammen i mange år, ser de stadig frem til at skabe mere musik og bringe endnu mere liv til Middelfarts bymidte.
– Vi håber at kunne være med til at bringe mere musik og liv til byens centrum. Det er fantastisk at være en del af byens musikliv, siger Flemming.
Søren afslutter med et smil:
– Hvis vi kan være med til at inspirere dem, der booker musik, til at kigge mere lokalt, så føler vi, at vi har gjort noget godt.
Partiforening har haft dialog med Turan Savas
Socialdemokratiets partiforening har haft sagen med Turan Savas og Fredericia Tyrkisk Kulturforening oppe at vende. Lokalformand Karsten Cordtz fortæller, at Savas har gjort partiforeningen anbefalede.
Sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening og foreningens modtagelse af kommunale tilskud har vakt stor opmærksomhed i Fredericia. Det blev tidligere afsløret, at foreningen, som Turan Savas er formand for, havde haft rod i regnskaberne og ført ét fælles regnskab for to separate juridiske enheder – Fredericia Tyrkisk Kulturforening og Fredericia Moské. Forvaltningen anbefalede et skærpet tilsyn, og Savas har nu valgt at betale pengene tilbage og trække sig som formand for moskéen.
Socialdemokratiet i Fredericia har fulgt sagen tæt, og lokalformand Karsten Cordtz udtaler, at han mener, Savas har handlet ansvarligt ved at træde tilbage og tage skridt til at rette op på situationen.
– Vi har naturligvis talt med Turan om situationen, og vi mener, han har truffet en god beslutning ved at distancere sig fra rollen som formand for moskéen. Hvis der er sket en fejl omkring tilskuddet, og han har valgt at betale pengene tilbage, så er det, som det skal være. Det synes vi er en fornuftig beslutning, siger Cordtz.
Cordtz understreger, at sagen for nuværende er afsluttet, medmindre der skulle komme nye oplysninger frem. Han ser ingen grund til yderligere handling fra partiets side:
– Det kan jeg ikke se på nuværende tidspunkt. Hvis der skulle opstå noget nyt, som vi ikke er bekendt med endnu, vil vi selvfølgelig forholde os til det, siger Karsten Cordtz.
Selvom regnskabsrodet har skabt bekymring, er Cordtz tilfreds med den måde, Turan Savas har håndteret situationen og forsøgt at skabe klarhed. Han ser det som en indsats for at rydde op i en problematisk sag:
– Jeg synes, han har gjort en god indsats for at rydde op i noget, der var problematisk. Det er min opfattelse, og det synes jeg er fint. Han har hjulpet med at få styr på situationen, og det er jeg tilfreds med, fortæller Karsten Cordtz.
Ifølge Cordtz er der intet, der indikerer, at sagen vil udvikle sig yderligere, og han ser den som afsluttet:
-Jeg kan ikke umiddelbart se, hvad der skulle komme yderligere, eller hvad der ellers kunne opstå. Jeg ser ikke noget, der giver anledning til videre handling, siger den lokale partiformand.
Selvom der har været rod i regnskaberne, understreger Cordtz, at der ikke umiddelbart er noget ulovligt ved sagen. Han peger dog på, at forløbet har været forvirrende, og at det kan være svært at gennemskue, hvor ansvaret ligger:
– Jeg er ikke jurist, og jeg har ikke set alle sagens bilag, men ud fra hvad jeg ved, ligner det ikke noget ulovligt. De har modtaget tilskud, og der har været rod i regnskaberne, og de har valgt at betale pengene tilbage for ikke at skade deres omdømme. Så det er en afsluttet sag, som jeg ser det. Det kan dog være svært at gennemskue, om det er forvaltningen, der har begået en fejl, eller om det ligger et andet sted. Jeg synes, det har været et rodet forløb, slutter Karsten Cordtz.
Socialdemokratiet i Fredericia afventer nu, om der kommer yderligere oplysninger frem, men for nuværende betragter de sagen som afsluttet. Cordtz understreger, at partiet er tilfreds med, hvordan Turan Savas har håndteret situationen, og ser ingen grund til yderligere diskussion internt i partiet.
Klogt kulturforening erkender fejl
Tommy Rachlitz Nielsen (C) fortæller, at det er klogt at Fredericia Tyrkisk Kulturforening ikke længere vil modtage kommunal støtte.
Fredericia Tyrkisk Kulturforening har besluttet at tilbagebetale de kommunale midler og trække sig som folkeoplysende forening, efter at det blev afsløret, at foreningen og moskéen havde ført fælles regnskab på trods af at være to separate juridiske enheder. Denne beslutning har skabt reaktioner fra flere politikere i Fredericia, og Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, ser foreningens erkendelse som en nødvendig, men forsinket, handling.
– Det er jeg glad for, at Den Tyrkiske Kulturforening har erkendt. Jeg har også bemærket, at de ikke vil ansøge fremadrettet og ikke længere vil være en folkeoplysende forening. Det må man tage til efterretning. Man skulle nok have tænkt over det lidt tidligere og sørget for at adskille tingene, så vi kunne have undgået denne situation. Men jeg er tilfreds med, at de selv er kommet til den konklusion – det synes jeg er klogt, siger Rachlitz.
Rachlitz fremhæver, at der i denne type sager, hvor der er en risiko for økonomisk sammenblanding, skal være ekstra opmærksomhed. Han understreger, at risikoen kan være mindre i andre typer foreninger, men når der er en mulighed for interessekonflikter, skal procedurerne være særligt skarpe.
– Ja, især i sager som denne, hvor man vidste, der kunne være en risiko. Der er nok mindre risiko for sammenblanding af midler i en fodboldklub eller lignende foreninger, men i tilfælde, hvor der kan være interesse i en sammenblanding, skal man selvfølgelig være ekstra opmærksom. Det regner jeg også med, man vil være fremadrettet, siger Tommy Rachlitz.
Selvom han er tilfreds med, at pengene nu bliver tilbagebetalt, undrer Rachlitz sig over, at sagen ikke blev opdaget tidligere. Han peger på, at der er en tilsynspligt fra kommunens side, når midler udbetales, og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke blev grebet ind før.
– Jeg undrer mig dog lidt over, at det ikke blev opdaget tidligere. Jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke blev opdaget før. Når man udbetaler midler, har man jo en tilsynspligt, så det undrer mig lidt, at det overhovedet har kunnet ske. Men jeg noterer mig, at pengene nu kommer tilbage til kommunen. Jeg håber, at vi fremover har lært at være mere grundige i vores procedurer, siger Rachlitz.
Rachlitz ser sagen som en læring for fremtiden og mener, at den understreger behovet for øget opmærksomhed på økonomisk gennemsigtighed, når der udbetales midler fra kommunen til foreninger med komplekse strukturer.
Tilbagebetaling viser selverkendelse
Løsgænger Karsten Byrgesen ser tilbagebetalingen som et tegn på, at foreningen erkender, at der er mere i sagen, end Fredericia Tyrkisk Kulturforening har villet indrømme.
Fredericia Tyrkisk Kulturforening har været genstand for stor politisk opmærksomhed efter afsløringer om rod i regnskaberne og en mulig sammenblanding af økonomi mellem foreningen og Fredericia Moské. Foreningen har nu besluttet frivilligt at tilbagebetale de kommunale tilskud og trække sig som folkeoplysende forening – en beslutning, som har vakt reaktioner i Fredericia Byråd.
– Som jeg ser det, signalerer det, at de ikke har den bedste samvittighed. Hvis alt var i orden, kunne de have bevist det og forsvaret sig. Det er selvfølgelig positivt, at de betaler pengene tilbage, men det viser samtidig en form for selverkendelse. Hvis der intet var galt, hvorfor så betale noget tilbage? Vi lever trods alt i en retsstat, siger Byrgesen.
Byrgesen finder det bemærkelsesværdigt, at foreningen har valgt at tilbagebetale midlerne uden at forsvare sig ordentligt og mener, at det rejser spørgsmål om, hvorvidt pengene er blevet brugt efter hensigten.
– Man betaler ikke noget tilbage, hvis man har brugt pengene korrekt. Hvis de havde bilagene i orden, ville der ikke være noget at komme efter, og så skulle de selvfølgelig beholde pengene. Men det faktum, at de betaler tilbage, peger på, at der er noget galt. Hvis der intet problem var, så ville vi ikke stå her nu, siger Byrgesen.
For Byrgesen er sagen ikke kun et spørgsmål om penge, men om principperne bag håndteringen af offentlige midler. Han understreger, at manglen på en ordentlig forklaring fra foreningens side er et tydeligt tegn på, at der har været uregelmæssigheder.
– Hvis de virkelig havde en ren samvittighed, ville der ikke være nogen grund til at betale pengene tilbage. De blev jo bedt om at forklare sig, men det har de ikke formået. Det er tydeligt, at de ikke har kunnet forsvare sig på en måde, der viser, at der intet er galt, fortsætter Byrgesen.
Han understreger, at det for ham ikke blot handler om de tilbagebetalte midler, men om de principper, der er på spil. Tilbagebetalingen ser han som en bekræftelse af, at noget har været problematisk i foreningens håndtering af tilskuddene.
– Det her handler ikke kun om pengene. Det handler om princippet i, at de har modtaget midler, de ikke har kunnet forsvare. At de ikke kan forklare sig, bekræfter, at der er noget om sagen, afslutter Byrgesen.
Nu afventer sagen den endelige afgørelse fra Fredericia Kommune om, hvorvidt godkendelsen som folkeoplysende forening formelt trækkes tilbage, og om der skal tages yderligere skridt. Karsten Byrgesen vil følge udviklingen nøje.
Vold, hærværk og spritbilister: Travl weekend for Fyns Politi
KRIMI. Fyns Politi har haft hænderne fulde fra fredag til lørdag, hvor en lang række sager har trukket betjente ud i hele politikredsen. Især...
