5.8 C
Copenhagen
onsdag 12. marts 2025

Der er pustet nyt liv i Fredericias håndbold-DNA

0

Når klokken slår 16:00 på lørdag, vil spændingen nå sin bristepunkt for Skjern og Fredericia Håndboldklub, når de går til kamp i bronzeduellen. Med massiv opbakning til FHK, melder klubbens ledelse sig nu klar til at hylde deres spillere, uanset om det ender med en tredje- eller fjerdeplads.

Fredericia Håndboldklubs administration har travlt for tiden. Først spillede klubben slutspil, og det gik så godt, at den kom i semifinalen, hvor det endte i en duel i tre kampe mod Aalborg. Det endte med et nederlag, og så ventede bronzeduellen mod Skjern, som nu også er kommet ud i tre kampe.

Den første kamp endte 34-23 til Skjern, men søndagens kamp i Fredericia vandt FHK med 27-25 og fremtvang en tredje kamp, som lørdag spilles i Skjern. Til det opgør venter der stor opbakning, som det også har været tilfældet i den seneste tid.

– Det er fantastisk at opleve så enorm en opbakning. Det virker som om, at der er blevet pustet nyt liv i vores håndbold-DNA, som måske har ligget lidt i dvale. Nu er det på alles nethinde, at vi leverer håndbold på højt niveau, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen, begejstret.

Thomas Renneberg-Larsen. Foto: AVISEN

På trods af travlhed med sommerbegivenheder som Rock Under Broen, er cirka 350 fans klar til at støtte FHK i Skjern. Dette faktum fylder Renneberg-Larsen med en dyb taknemmelighed og stolthed.

– At så mange vil bakke os op, på trods af alle de andre ting, der sker i øjeblikket, det er vi utrolig stolte over. Uanset om det bliver til en bronze eller en fjerdeplads, vil vi fejre vores spillere. De fortjener det. Derfor fejrer vi spillerne på Urbania Street Food lørdag aften, hvor vi har inviteret vores samarbejdspartnere og fans til at komme, siger Thomas Renneberg-Larsen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

De tidligere bronzekampe mellem Skjern og FHK har været præget af intensitet og nervepirrende øjeblikke. FHK’s spillere har bemærket den massive støtte og føler et pres for at præstere.

– Det er utrolig motiverende med så mange fans. En af de ting, de var mest kede af ved sidste kamp i Skjern, var at skuffe de mange fans ved at tabe stort. De føler et ansvar overfor fansene, der investerer både tid og penge for at støtte dem, forklarer Renneberg-Larsen.

http://adp-as.dk

Renneberg-Larsen pointerer samtidig, at FHK ikke tager noget for givet.

– At stræbe efter toppen er én ting, at forblive der, er en helt anden. Der skal både dygtighed og held til, men vi har ambitioner om at blive i toppen i mange år fremover. At vi er nået hertil lidt før planlagt, er vi kun taknemmelige for. Det giver os nogle værdifulde lærepenge. Opmærksomheden fra både lokale og nationale medier har også været enorm, og vi har lært meget af den proces, siger Renneberg-Larsen.

Timevis af forventning – foran scenen for Rahim

0

Som en symfoni af latter og begejstring, står Clara, Sofie, Alberte, Anna og deres otte venner allerforrest i mængden ved Rock Under Broen. De har taget plads lige foran scenen, indstillede på at få det optimale ud af deres favorit Tobias Rahims optræden. De har ventet siden dørene til festivalen åbnede – kun for Tobias.

Det er ikke bare en tilfældig flok unge mennesker. Det er en gruppe venner, der har fundet hinanden gennem deres fælles kærlighed for Tobias Rahim og hans musik. Trods forskellige baggrunde og hverdagsliv har de alle sammen én ting til fælles – en dyb forståelse for, og en utrolig dub kendskab til, Rahims musik.

Med rødemalede øjne, et hint til Rahims Mucki Bar, skiftevis råber de navnene på de forskellige bandmedlemmer, som om de selv var en del af Rahims musikalske univers. Fra trommeslageren til bassisten, fra guitarist til keyboardspiller, kender de hver enkelt medlem af Rahims band som deres egne venner.

– Når Tobias Rahim optræder, føles det, som om vi alle er en del af noget større. Som om vi, på trods af vores forskellige liv og oplevelser, har et fælles sprog gennem musikken, deler Clara begejstret, mens Sofie nikker i enighed.

Men det er ikke kun Rahim og hans band, de unge fans har fokus på. De nyder også det unikke sammenhold, de har skabt i deres gruppe – et sammenhold, der er blevet styrket gennem deres koncertoplevelser og de utallige snakke om musik.

– Vi har lært hinanden at kende gennem vores fælles passion for Tobias’ musik. Det har bragt os sammen på en helt særlig måde. Det handler om mere end bare musik, det handler om venskab, fortæller Alberte, mens Anna nikker og tilføjer:

– Og vi kan ikke vente med at se, hvad aftenen bringer. Vi kan synge med på hvert eneste nummer.

Og sådan fortsætter de – i munter forventning, fyldt med energi og en umiskendelig kærlighed for musikken. Når Tobias Rahim og hans band træder på scenen, vil de være der, råbe med på hver linje og hylde den musik, der har bragt dem sammen. En gruppe veninder, der har fundet hinanden i et musikalsk univers under broen.

Få minutter senere, sker det magiske. Fra den dunkle bagscene og ud i solens stråler, træder Tobias Rahim på scenen. Hvert hjerteslag i mængden synkroniseres, forventningen, der har været under opbygning hele dagen, når sit absolutte højdepunkt. Luften tykner med spænding.

Et skrig løfter sig over publikummet. Det er et skrig af genkendelse, begejstring og pur glæde.

Tårerne begynder at trille ned ad kinderne på flere af pigerne. Tårer af uforlignelig lykke. De er et vidnesbyrd om, hvor meget dette øjeblik betyder for dem – et øjeblik, hvor deres yndlingsartist står foran dem, klar til at dele øjeblikket med dem.

Rock Under Broen ramt af nedbrud: Koncert blev midlertidigt afbrudt

0

Under åbningskoncerten til Rock Under Broen oplevede publikum pludselig et teknisk nedbrud. Det skete midt under den populære sanger Malte Eberts optræden, hvilket forvandlede den elektriske stemning til en pludselig og uventet stilhed.

Ebert, der er kendt for sine energiske optrædener, havde lige fået publikum op at køre med sin intense og charmerende indledning. Han sagde blandt andet:

– Føler det her er min hjemmebane. Jeg er vokset op lige på den anden side af fjorden og drømt om, hvordan det var at spille her.

Det blev en koncert, der helt sikkert vil stå stærkt i publikums hukommelse – om end af forskellige årsager.

Men musikken stoppede brat, da der skete et teknisk nedbrud. Det blev hurtigt klart, at noget var galt, da lyden pludselig blev afbrudt, og en usædvanlig stilhed sænkede sig over festivalområdet. Publikum blev efterladt i spænding og forvirring, da teknikere febrilsk forsøgte at rette fejlen.

Efter nedbruddet udtrykte Ebert sin skuffelse.

– Rock Under Broen er det, jeg har set mest frem til på min turné. Det er derfor ekstra ærgerligt, at vi oplevede dette tekniske problem, sagde han. Den ellers så elektriske stemning blev midlertidigt dæmpet, mens publikum ventede på, at koncerten kunne genoptages.

Det tekniske nedbrud varede i omkring 10-15 minutter, men for publikum føltes det måske som en evighed. Heldigvis lykkedes det teknikerne at løse problemet, og Malte Ebert kunne fortsætte sin koncert, til stor lettelse og glæde for publikum.

Efter episoden blev koncerten genoptaget med samme intensitet som tidligere. Publikum modtog Ebert med åbne arme, og trods det uventede nedbrud, var publikum og den populære kunstner klar til at give den gas efterfølgende.

Fredericia Kommune hylder FHK: Arrangerer storskærm til afgørende kamp

0

Får FHK bronze eller ej? Svaret kommer lørdag klokken 16:00 når Skjern og FHK mdøes. Har man ikke mulighed for at være til stede i Skjern, arrangeres der gratis storskærmsarrangement i gården på Urbania Street Food.

Fredericia Kommune inviterer byens borgere til at samles og støtte op om deres lokale håndboldhold, FHK, når de i en nervepirrende tredje og afgørende kamp møder Skjern Håndbold på udebane. Kampen, der afgør, hvem der skal tage DM-bronzen hjem, vil blive vist på storskærm.

– Det er en naturlig del at bakke op om vores hold, og vi er utrolig stolte over FHK’s præstation, uanset om det ender med en sejr eller ej. Det har været en forrygende sæson, som vi anerkender. At vi så har en storskærm nu, for dem der ikke kan være i Skjern, er naturligt for os, siger formand i Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune, Peder Tind (V).,

David Gulløv (S), næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune, fortæller om beslutningen om at vise bronzekampen på storskærm:

– Vi bakker op om vores hold og er opmærksomme på, at der skal være økonomi i tingene. Derfor handlede vi ikke hurtigt. Vi håber, der kommer mange, siger han og

Storskærmsarrangementet kommer på et tidspunkt, hvor der er en stigende optimisme i byen, ikke mindst takket være FHK’s succes, men også FC Fredericias gode sæsonafslutning.

– Der er mange positive vibes i byen i øjeblikket, og det er dejligt, at de [FHK] klarer sig godt. Det er også fedt, at FC Fredericia har afsluttet sæsonen godt. Der er masser af optimisme i byen, afslutter Gulløv.

Dansk rocklegende Peter Belli går bort i en alder af 79 år

0

Det danske musiksamfund er dybt berørt af nyheden om rockstjernen Peter Bellis bortgang. Efter en imponerende karriere på den danske musikscene sov sangeren stille ind, kun ti dage før han skulle have fejret sin 80-års fødselsdag.

Target Records, det anerkendte pladeselskab, har bekræftet den triste nyhed om Peter Bellis bortgang. Efter at have kæmpet mod sygdom i en periode sov han stille ind den 8. juni 2023 omgivet af sine nærmeste.

– Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores elskede ægtemand, far, bedstefar og svigerfar, Peter Belli, er gået bort. Ulven har sagt farvel for sidste gang, oplyser Target Records og henviser til Peter Bellis kælenavn.

Pladeselskabet beder om, at familien får tid og ro til at bearbejde deres store tab i denne svære tid.

Peter Belli har gennem mere end fem årtier markeret sig som en af de største figurer på den danske musikscene. Han har leveret utallige koncerter og udgivet over 40 album i løbet af sin imponerende karriere.

Hans sange som “Teddybjørn”, “Bliv Væk Fra Vores Kvarter” og “Ulven Peter” er blevet ikoniske og har sat sig fast i danskernes musikalske bevidsthed. Da Peter Belli trådte frem på musikscenen, skilte han sig ud med sit karakteristiske lange hår og en stemme, der formåede at fange lytternes opmærksomhed.

Allerede som 16-årig debuterede Peter Belli som sanger, og efter fem år med forskellige bands blev han forsanger for Les Rivals, der fik en fast tilknytning til Bakken.

Peter Belli efterlader sig en betydelig musikalsk arv og har bevæget sig i flere forskellige genrer i løbet af sin karriere. Udover sin musik har hans stemme og ansigt også været at finde i tv-serier, film og tegneserier. Børnefamilier vil for eksempel kunne genkende hans stemme som blæksprutten i “Bennys badekar” og Rafiki i “Løvernes Konge”.

I 2013 blev Peter Belli hædret med en ærespris fra IFPI Danmark, musikselskabernes brancheorganisation, som anerkendelse af hans enestående bidrag til dansk musik. Han har også modtaget Smukfests ærespris, Polka Verner Legatet, sammen med Jytte Abildstrøm og Mikael Simpson.

Privat har Peter Belli været lykkeligt gift med sin kone June i over 50 år, og sammen har de tre børn.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mindes den afdøde sanger på Twitter og skriver:

– Peter Belli har i dag draget ‘væk fra vores kvarter’ i en alder af 79 år. Tak for glæden og musikken. Generationer har gjort hans toner til folkeeje. Ære være hans minde.

Vi mindes Peter Belli som en af dansk musiks mest ikoniske figurer og sender vores dybeste medfølelse til hans familie og nærmeste. Hans bidrag til den danske musik vil for altid være uudslettelige.

Udsolgt til Rock Under Broen: Bestyrelsesformand Charlotte Skovby er henrykt

0
Foto: AVISEN

Alle billetter til Rock Under Broen er nu udsolgt, 19.000 billetter fredag og 21.000 lørdag, bestyrelsesformand for festivalen, Charlotte Skovby, er overvældet over opbakningen.

– Det er utroligt rart, og det giver ro i maven. Der kan ikke komme flere, og vi kan ikke sælge flere billetter, siger hun med et smil og fortsætter:

– Det er resultatet af hårdt arbejde og dedikation fra teamet bag festivalen. Det er afspejlingen af en markedsføringsafdeling, der virkelig har knoklet. Peder (musikansvarlig, red.) har gjort en stor indsats for at få de helt rigtige kunstnere ombord.

Hun udtrykker også stor tilfredshed med årets lineup:

– Jeg synes, vi har sammensat vores plakat på en rigtig god måde. Vi havde brug for den kvindelige kunstner. Nu hvor Jada måtte melde afbud, er det bare helt fantastisk, at Tessa kunne rydde sin kalender så hurtigt og træde til.

Når det kommer til forberedelserne til festivalen, er der stadig lidt arbejde at gøre.

– Vi lapper alle de huller, der er lige nu. Vi har en ‘running plan’, hvor alting skal falde på plads. De sidste skraldespande skal ud, der skal sættes lidt hegn op, og så er der brandeftersyn om lidt, forklarer bestyrelsesformanden.

Til trods en presset tidsplan og de sidste opgaver før festivalen, er stemningen høj. Med udsigten til et fuldt hus og et solidt musikprogram, er der noget at glæde sig til for alle deltagere ved dette års Rock Under Broen.

Krydstogtskibet AIDAvida er ankommet til Fredericia

0

Fredag morgen, klokken i ni, blev havneområdet i Fredericia vækket til live, da krydstogtskibet AIDAvida gjorde sin entré i byen, ankommet fra den tyske havneby Rostock, hvor det satte sejl torsdag eftermiddag.

Skibets ankomst blev fejret med en kanonsalut fra Fredericia Kanonlaug, og velkomstmusik der fyldte luften med festlighed. Billedet af det store skib, der trak sig ind mod kajen, blev yderligere forstærket af den tidlige morgensol, der kastede sine første stråler over scenen.

Postorkestret gav en minikoncert. Foto: AVISEN

Fredericias gæstfrihed var tydelig fra det øjeblik, AIDAdiva’s passagerer trådte i land. For at sikre, at alle fik mest muligt ud af deres besøg, holdt der busser klar ved havnen, forberedt til at tage passagererne ud til de mange attraktioner i nærområdet.

I takt med at dagen brød frem, var Fredericia Postorkester et musikalsk højdepunkt. De spillede klassiske numre som “I natten klam og kold – på Fredericia Vold”.

En skoleklasse cyklede forbi. Foto: AVISEN

I den nærliggende hytteby i Kanalbyen, stod hytterne klar til at tage imod gæsterne, der skulle tilbringe dagen i byen. AIDAdiva skal dog ikke være for længe i havn. Skibet satte kursen mod sin næste destination kl. 18.00, men indtil da skal dens passagerer have en dag fyldt med nye oplevelser.

AIDAdiva, indviet i 2007, er kendt for sin luksus og komfort. Ombord kan passagererne bl.a. forlyste sig i de 8 swimmingpools, prøve kulinariske oplevelser i en af de 7 restauranter, nyde en afslappet aften i det store spa-område, besøge kunstgalleriet, feste løs på skibets 12 barer og klubber, eller nyde solens stråler på soldækket.

Skibets specifikationer inkluderer:

  • Idriftsættelse: 2007
  • Antal maksimalt passagerer: 2.050
  • Antal maksimalt besætning: 646
  • Tophastighed: 21,8 knob
  • Længde: 252 meter

67-årig kvinde fanget bag styret på tuk-tuk fuld og påvirket af stoffer

0

I går blev en kvinde anholdt i en usædvanlig trafiksituation. En patrulje stoppede en tuk-tuk, et lille motoriseret køretøj, på Gammel Ribevej. Føreren viste sig at være påvirket af både alkohol og stoffer.

Politikommisær Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi giver detaljerne:

– Klokken 12.54 stoppede en af vores patruljer en tuk-tuk på Gammel Ribevej, en hændelse, der hurtigt udviklede sig til noget usædvanligt. I føresædet sad en 67-årig lokal kvinde. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at hun var påvirket – og ikke bare af alkohol. Kvinden var også under indflydelse af stoffer.

Kvinden blev omgående sigtet og anholdt.

– Denne sag viser, hvor vigtigt det er at være årvågen i trafikken, uanset hvilken type køretøj man fører, udtaler Jensen.

Alkohol- og stofpåvirkning er lige så ulovlig og farlig i en tuk-tuk som i enhver anden bil.

– Lovgivningen gælder for alle køretøjer. Vi arbejder kontinuerligt på at sikre, at vores vejene er sikre for alle, afslutter politikommisær Emil Jensen.

Skarpsindig ejer og politiets hurtige respons bringer rovdrift på biler til standsning

0

En skarp iagttagelse førte i går til opklaringen af flere sager om brugstyveri i Kolding. Anmeldelsen kom kl. 21.37 om et stjålet køretøj, der var blevet set på Værkstedsvej. Det var ejeren af den stjålne bil, som selv havde fundet den og anmeldt sagen.

– Da vores patrulje ankom til stedet, fandt de en BMW, som var blevet påsat tyske nummerplader. De tilhørte dog ikke bilen, og stelnummeret matchede det, anmelder havde oplyst, forklarer politikommisær Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Videoovervågning på stedet viste en person, der forlod det stjålne køretøj og gik ind i en nærliggende garage. Her fandt politiet manden, sammen med endnu et brugstjålet køretøj, denne gang en Mercedes, dog uden nummerplader.

– Personen er nu blevet sigtet for brugstyveri, tilføjer Jensen.

Politikommisær Emil Jensen roser anmelders opmærksomhed og indsats:

– Rigtig godt arbejde af anmelder. Det er med til at sikre opklaringen af flere sager, det viser sig at den stjålne Mercedes stammer fra en sag i Sønderjylland. Bilen kommer nu tilbage til sin retmæssige ejer.

Under indsatsen traf politiet flere personer på stedet, og yderligere efterforskning er nu i gang. Den sigtede er en 21-årig mand.

– Vi arbejder fortsat med sagen for at klarlægge det fulde omfang og eventuelle yderligere relationer til de tilstedeværende personer, afslutter Jensen.

Terrorismebestemmelsen udfordrer retssikkerheden

0
Arkivfoto

Straffelovens bestemmelse om terrorisme er fra dag ét blevet kritiseret for at være for uklar, og heller ikke retspraksis efterlader et entydigt billede af, hvad man som borger dømmes for. Det konkluderer Nanna Grønning-Madsen i ny bog baseret på sin ph.d.-afhandling.

I kølvandet på terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 fulgte et stort internationalt fokus på terrorisme både i FN og EU.

Senere samme år gik EU-landene sammen om at udforme en fælles terrorismebestemmelse, som definerer en terrorhandlings særlige kendetegn, og som skulle implementeres i de nationale lovgivninger. Danmark valgte stort set at kopiere EU-formuleringen ind i en ny paragraf 114 i straffeloven, selvom loven allerede dengang mødte kritik for at efterlade for meget til fortolkning.

Et centralt spørgsmål er, om retspraksis har bidraget til at skabe større klarhed på området, siden terrorismebestemmelsen trådte i kraft i 2002, og det satte Nanna Grønning-Madsen sig blandt andet for at undersøge i sin ph.d. på Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Stadig på uklar grund
Hun har både gransket de enkelte ord i terrorismebestemmelsen og undersøgt, hvordan domstolene har behandlet 69 domsafsigelser for at se, hvordan domstolene fortolker og anvender elementerne i paragrafferne 114 og 114 b-e.

Og hendes konklusion er klar:

– Selvom der er gået over 20 år siden bestemmelsens indførelse, og domstolene har behandlet en række sager, så står vi fortsat på uklar grund i forhold til at forstå ordlyden i paragraf 114, og hvordan den skal bruges i praksis, fortæller Nanna Grønning-Madsen.

Hun husker da også tydeligt sin egen reaktion, da hun som specialestuderende stødte på bestemmelsen for ca. 10 år siden.

– Jeg blev ret provokeret, fordi jeg forstod ikke særlig meget af, hvad der stod i bestemmelsen, og når jeg læste forarbejderne til loven, blev jeg heller ikke meget klogere. Min tanke var, at når bestemmelsen er uklar for mig, hvordan kan man så som borger indrette sig efter den?, lyder det retorisk fra Nanna Grønning-Madsen.

Hun tilføjer:

– Det er et problem for retssikkerheden, for hvis det er uklart, hvad der står i bestemmelsen, så har loven et meget bredt anvendelsesområde, og du kan blive dømt for ”for meget”. Og det strider mod legalitetsprincippet, der netop fastslår, at du som borger skal vide, hvad du kan straffes for.

Hun savner blandt andet en præcisering af, hvornår en skade mod et land eller en international organisation kan anses for at være alvorlig. Men også hvad der skal forstås ved formuleringerne ”at skræmme en befolkning i alvorlig grad” og ”en grundlæggende struktur”.

Uensartet praksis fra domstolenes side

Gennemgangen af de 69 domme, der efter godt og vel 20 år med terrorismebestemmelsen har været for domstolene, har, ifølge Nanna Grønning-Madsen, heller ikke skabt større klarhed.

– Jeg er kommet frem til, at domstolene i påfaldende grad ikke har behandlet bestemmelsen på en ensartet og konsekvent måde, pointerer hun.

– Når man læser ordlyden, så er det f.eks. ikke tydeligt, om gerningspersonen ved udøvelsen af selve handlingen (f.eks. ved drab, bombesprængning og grov vold) skal have forsæt til at tilføje alvorlig skade til et land eller en international organisation. Og når man gennemgår retspraksis, viser det sig, at begrundelserne ikke er konsekvente, i forhold til om der anvendes et forsætskrav eller ej.

Domstolene mangler klarhed
SDU-forskeren peger på, at en del af problemet kan føres tilbage til, at bestemmelsens formulering oprinder fra EU. Det har krævet kompromisser mellem landene at nå til enighed og resulteret i en bestemmelse med en vag ordlyd, der er blevet tilføjet, som den er i dansk strafferet.

– For mig at se skyldes den uensartede behandling af sagerne, at domstolene også oplever, at bestemmelsen er uklar og heller ikke kan hente megen hjælp i forarbejderne, når de skal fortolke loven. Så når domstolene skal træffe afgørelse i en sag, kan det gå lidt i øst og vest, siger Nanna Grønning-Madsen.

I sin ph.d.-afhandling retter hun dog også kritik mod domstolene – og især Højesteret – for ikke i tilstrækkelig grad at forholde sig til bestemmelsen.

Fortolker nødigt
En af de sager, der nåede Højesteret, er Westergaard-sagen, hvor en mand angreb tegneren Kurt Westergaard med en økse i 2010. Manden blev efter drabsforsøget tiltalt og dømt for forsøg på terrorisme.

– I Højesteret gik der blandt andet en diskussion på, om drabet på én mand kunne tilføje alvorlig skade til Danmark, og i den diskussion savnede jeg, at Højesteret præciserede, hvad de forstår ved alvorlig skade, men det skete aldrig. Og det er generelt kendetegnende for Højesteret og de andre retsinstanser, at de er tilbageholdende med at foretage en generel fortolkning på indholdet i paragraf 114, siger Nanna Grønning-Madsen og fortsætter:

– Jeg mener, at domstolene, og særligt Højesteret, har haft flere muligheder for at påvirke fortolkningen af terrorismebestemmelsen, men har undladt at gøre det. Og det er uheldigt, for tilbage har vi en uklar retsstilling og borgere, der mangler retssikkerhed, fordi det er uklart, hvad de kan dømmes for.

Til slut påpeger Nanna Grønning-Madsen, at paragraf 114 er et eksempel på et meget uheldigt samspil mellem lovgiver og domstole.

– Lovgiver har indsat en uklar bestemmelse i straffeloven og overladt opgaven med at fortolke den til domstolene. Domstolene foretager så en uensartet behandling af de konkrete sager pga. manglende fortolkningshjælp og er samtidig tilbageholdende med at stå for den generelle retsudvikling. Resultatet er, at paragraf 114 efter mere end 20 års levetid befinder sig i en form for limbo – den finder praktisk anvendelse, men forbliver grundlæggende uklar.

Nanna Grønning-Madsens ph.d.-afhandling og anbefalinger er netop udkommet som bog ”Terrorismeforsættet – En analyse af straffelovens § 114” på Karnov Group.

Fire veje til større retssikkerhed
Ifølge Nanna Grønning-Madsen kan fire retspolitiske tiltag skabe større klarhed og forudsigelighed om fortolkningen og anvendelsen af paragraf 114 – og dermed styrke borgernes retssikkerhed.

1) Ændre formuleringen af paragraf 114 fra ”med forsæt til” til ”med direkte forsæt”. I dag er anvendelsesområdet for paragraf 114 i kraft af dens uklare ordlyd meget bredt, og ved at ændre kravet til direkte forsæt indsnævres anvendelsesområdet. Analysen har i den forbindelse vist, at et kendetegn ved terrorismeforsættet er, at gerningspersonen allerede ved de indledende handlinger har en plan/en hensigt – dvs. direkte forsæt – om at opnå et nærmere bestemt mål. Derudover vil det stille Danmark på linje med retsstillingen i andre lande som Holland, Sverige, Finland og Norge.

2) Ændre formuleringen og konstruktionen i paragraf 114, så dét at tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade skal være det endelige mål for handlingen. Forslaget indebærer, at gerningspersonen skal have udøvet handlingen med (direkte) forsæt til eksempelvis at skræmme en befolkning i alvorlig grad ”for at” tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade. Forsættet til at skræmme en befolkning i alvorlig grad bliver derved et middel til at opnå det endelige mål: At tilføje alvorlig skade.

3) Tilføje flere fortolkningsbidrag i forarbejderne til bestemmelsen, så domstolene får et bedre grundlag at fortolke ud fra. Man kunne f.eks. hente inspiration fra Norge, hvor forarbejderne er mere udbyggede og forklarende, og der er fortolkningsbidrag til, hvad man skal forstå ved alvorlig skade, hvad der ligger i at destabilisere nogle strukturer, og hvad ordet struktur betyder. Jo flere konkrete eksempler, desto bedre vejledning får domstolene til at forstå ordlyden i bestemmelsen.

4) Ændre kompetencen til at rejse terrorsager til rigsadvokaten frem for justitsministeren. Selvom det er anklagemyndigheden og politiet, der foretager efterforskninger og rejser sager i forbindelse med terror, kræver det justitsministerens underskrift at få sagen til domstolene. Men fordi terrorsager altid får stor samfundsmæssig og politisk bevågenhed, er det problematisk, at det er et politisk organ, der beslutter, om der skal rejses sag eller ej. Var det i stedet op til rigsadvokaten – og dermed en juridisk organisation uden politiske motiver – at træffe den beslutning, ville det være til større gavn for retssikkerheden. Selv en sigtelse for terrorisme kan have stor betydning for det enkelte menneske, og derfor er det vigtigt, at såvel en sigtelse som en tiltale sker på et gennemsigtigt grundlag.

Gik ind i tom lejlighed, endte i grundlovsforhør

0
En 29-årig mand fra Fredericia bliver tirsdag kl. 11.45 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for en række forhold begået...