Tirsdag og onsdag i uge 23 gennemførte Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd en målrettet kontrolaktion mod varebiler omkring Vejle og på Nordvest Fyn. I alt blev 53 varebiler kontrolleret, og 31 sager blev skrevet.
Ved kontrollerne blev varebilerne undersøgt for overholdelse af en række regelsæt, fx om farligt gods, overlæs, og om chaufførerne havde de rette tilladelser og uddannelser mv.
Ved en af kontrollerne viste det sig, at en varebilsvognmand, der ikke selv havde en varebilstilladelse havde ”lånt” en tilladelse af en anden varebilsvognmand. Overtrædelsen gav anledning til en nærmere undersøgelse, der herefter resulterede i flere sigtelser for kørsel uden tilladelse, manglende ansættelsesforhold og udlejning af køretøjer med manglende lejekontrakt.
Resultat af kontrollen
Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd sigtede chauffører og firmaer for følgende overtrædelser
Overtrædelser
Fejl og mangler 4
Varebil – kørsel uden tilladelse (11 kg) 4
Kørsel uden førerret 1
Manglende navn og cvr 8
Manglende lejekontrakt 2
Udlån af varebilstilladelse 1
Overlæs 2
Ej medbragt kørekort 1
Manglende ansættelse 1
Manglende tilknytning af varebilstilladelse 1
Brug af håndholdt mobiltelefon 3
Synsindkaldelse 1
Regler om farlig gods 1
Manglende varebilschaufføruddannelsesbevis 1
Tirsdag den 6. juni blev kontrollerne gennemført på Nordvest Fyn Onsdag den 7. juni blev kontrollerne gennemført ved Vejle
Grænsekontrolenheden fra Billund deltog i kontrollen onsdag, hvor 10 dokumenter blev undersøgt (pas, id-kort, opholdstilladelser mv.). Tre varebilschauffører blev sigtet for ikke at medbringe deres pas, da man som 3. landsstatsborger altid skal medbringe sit pas.
Der er mandag flere aflyste tog på Sjælland, og det skyldes arbejdsnedlæggelse. Mellem Aarhus og Fredericia kører der lige nu ingen grundet et overgravet kabel.DSB oplyser ligeledes at de ikke kan skaffe togbusser nok.
DSB oplyser, at det skyldes en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt klargøringspersonalet, og henviser at til at tjekke dinstation.dk for at se afgangene fra den enkelte station.
I et opslag på Facebook fra Jernbanearbejdernes Landsklub kan man læse, at mandag byder på strejker.
– Kære passagerer. Vi beklager den gene, som I oplever, grundet, DSB har bragt os medarbejdere i en situation, hvor vi har måtte gå til denne handling, skriver de i opslaget.
Opslaget er underskrevet “Lokomotivførere i materielforsyning og stationspersonalet I DSB”.
– Vi har flere gange appelleret til DSB om at komme til fornuft og udvise rettidig omhu. Dette har DSB afslået og derved fremtvunget denne situation, står der forsat.
Se hele opslaget herunder:
DSB selv bekræfter oplysningen og skriver på sin hjemmeside, at der kører færre tog og er aflysninger på Sjælland.
Desuden fører et overgravet kabel mellem Hovedgaard og Skanderborg til længere rejsetid og færre tog mellem Aarhus og Fredericia foreløbig til klokken 9. Der kører togbusser mellem Fredericia og Aarhus H.
Regionaltog til og fra Esbjerg kører ikke mellem Aarhus H og Fredericia, og internationale tog til og fra Tyskland kører ikke mellem Aarhus H og Fredericia.
– Der kører Togbusser mellem Fredericia og Aarhus H – desværre kan vi ikke få så mange, som der er behov for. Busserne kører mellem Aarhus, Skanderborg, Horsens, Vejle og Fredericia, skriver DSB.
DSB skriver ligeledes at der kan være fejl på Rejseplanen.
Det er sommer, solen skinner, og vi er midt i juni måned, men det hindrer ikke filmelskere i at strømme til Panorama Biograferne i Fredericia. For selvom det er varmt udenfor, vil folk gerne i biografen.
Covid-19 pandemien har haft en mærkbar indvirkning på biografbranchen. Selve pandemien var hård, men det er faktisk den efterfølgende, manglende strøm af nye film som har ramt Panorama og andre biografer hårdest. Men nu, hvor ny udgivelse af stort ventede film som “James Bond” og “Top Gun” er i gang, forudser Helle Broen, ejer af Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart, et opsving.
– Når de store filmhits udkommer, ser vi en reel storm af publikum mod biografen. Det er som om, at en kombination af store filmnavne og den rette tid på året kan skabe den perfekte kombination for billetsalget. Nogle gange, er det faktisk i sommermånederne, som nu i juni og juli, at vi oplever vores bedste måneder. Det kommer lidt bag på mange, da det er højsæson for udendørsaktiviteter, men det viser bare, at biografoplevelsen stadig har en stærk tiltrækningskraft, forklarer hun.
Interessant nok ser Helle ikke streamingtjenester som Netflix og HBO, som en trussel, men som en medvirkende faktor til at øge interessen for biografer.
– Der har været meget snak om, at streamingtjenesterne ville tage over og gøre biograferne overflødige. Men vores erfaring viser faktisk noget helt andet. Vi ser ikke, at vores gæster begynder at gå mindre i biografen bare fordi vi nu har adgang til film og serier døgnet rundt i vores eget hjem. Tværtimod ser vi, at vores gæster bliver mere engagerede og opmærksomme. De kender flere skuespillere, de følger med i hvad der sker inden for filmverdenen, og de er begejstrede for at opleve de store produktioner på det store lærred. Streamingtjenesterne har i virkeligheden hjulpet med at øge interessen for film generelt, og det gavner os i biograferne. De har gjort film og serier til en endnu større del af vores dagligdag, og det ser vi tydeligt, uddyber Helle Broen.
Til trods for den forøgede interesse for film og de omkring 120.000 gæster, der årligt besøger Panorama, er omkostningerne ved at drive en biograf i byens centrum høje.
– Huslejen for vores lokaler er enorm, men vi ville ikke være noget andet sted. Vi ligger i hjertet af byen og det er vigtigt for os. Vi ønsker at være et centralt mødested for byens borgere og besøgende, et sted hvor man kan komme og opleve kulturen tæt på. Vi er byens hus og det betyder, at vi skal være lettilgængelige for alle. Desuden så er det, det hele værd, når vi ser glæden og begejstringen hos vores gæster. At være en central del af byens kulturliv er det, der driver os, forklarer Helle med et smil.
For at holde udgifterne nede har Panorama indført en række tiltag, herunder strømovervågning og justering af temperaturen i salene.
– Vi har indført nye tiltag for at effektivisere vores energiforbrug. Vi har sat målere op på alle vores elektriske apparater, så vi nøje kan overvåge vores energiforbrug og dermed finde områder, hvor vi kan reducere vores omkostninger. Det har allerede båret frugt. Et af de steder, vi har kunnet spare, er på opvarmning. Vi har opdaget, at ved at øge temperaturen i vores biografsale fra 21 til 22 grader, kan vi gøre en betydelig besparelse. Og det bedste er, at vores gæster ikke har bemærket denne lille ændring. De små justeringer hjælper os med at holde vores omkostninger nede, uden at det påvirker vores gæsters oplevelse, siger Broen.
En anden nøgle til succes er at have et dedikeret og effektivt team. Biografen er optimeret til at kunne betjenes meget let, det er essentielt for Helle.
– Vi er faktisk kun én fuldtidsansat, og så har vi ungarbejdere. Alting kan styres af meget få mennesker, det er også en fordel for os, forklarer hun.
På trods af den digitale revolution inden for filmindustrien, forbliver Panorama tro mod sine rødder.
– Det er virkelig interessant at se den teknologiske udvikling, vi har været vidne til i filmindustrien. Da vi først byggede biografen, var vi lige på kanten af det digitale skifte. Det var en tid, hvor film kom på store spoler, som vi manuelt skulle arbejde med. Der kunne være op til 3-4 kilometer film på disse spoler, og vi skulle nøje lægge dem på plads for at sikre, at filmen ville køre glat. Men nu? Det er som nat og dag. Med den digitale teknologi trykker vi nu mest bare ‘start’, og så kører forestillingen. Det har virkelig revolutioneret vores arbejdsprocesser og gjort det meget lettere at drive en biograf, fortæller Helle Broen.
Panorama skal forblive et bredt hus. De vil fortsætte med at præsentere en mangfoldighed af film, herunder også mindre mainstream-produktioner og dokumentarfilm. Helle nævner en nyligt afholdt dokumentarfilmsfestival som en stor succes, og hun ser frem til at fortsætte disse slags initiativer i samarbejde med kommunen.
– Vi ser en bred aldersgruppe af mennesker, der kommer og ser film hos os. Både ældre og yngre publikum finder vej til vores sale. Mange af vores gæster meldte sig ind i Biografklub Danmark, da vi åbnede her i byen for 12-13 år siden. At være en del af en biografklub er en fantastisk måde at sikre sig, at man kommer ud og får nogle unikke oplevelser i stedet for bare at blive hjemme. Her hos os kan man virkelig mærke, at der er et fælleskab. Det er noget, der er unikt for biografoplevelsen, og det er noget, man ikke får ved streaming. Det sociale aspekt af at se film sammen, at dele reaktioner og diskutere filmen bagefter, er en væsentlig del af hvad vi tilbyder her hos Panorama, uddyber Broen.
Så selvom solen skinner og stranden kalder, vil Panorama Biograferne i Fredericia være mere end bare et attraktivt alternativ for alle filmelskere denne sommer. Helle Broen understreger, at det er mere end bare mørke sale og store skærme – det er en hel oplevelse. Fra det øjeblik du træder ind i lobbyen, duften af frisk popcorn, summen af forventningsfulde stemmer, den komfortable fornemmelse af biografsædet under dig, og til det øjeblik hvor lysene dæmpes, og filmen starter – det er alt sammen en del af den magi, der er ved at gå i biografen.
Med en stærk filmplan for sommermånederne, ligger Panorama Biograferne i Fredericia klar til at tage imod alle, der trænger til en pause fra sommersolen, og i stedet ønsker at fordybe sig i filmens verden.
Blandt funktionærer i den private sektor tjente mændene i 2019 næsten 20 pct. mere end kvinderne. En lønforskel, der er væsentligt højere end for den samlede private sektor.
For første gang analyseres de kønsmæssige lønforskelle specifikt for den store gruppe af personer, der er ansat som funktionærer i den private sektor. Analysen, som VIVE har lavet for HK Privat og HK Handel, viser, at bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd i 2019 var på 19,7 pct. for alle privatansatte efter funktionærloven. Det dækker primært personer, der arbejder inden for handel, kontor, lager og visse tekniske og kliniske områder. Til sammenligning lå bruttolønforskellen for den samlede private sektor på 12,3 pct.
Analysen viser også, at forskellen er størst i toppen. Blandt funktionærer med ledelsesansvar er den kønsmæssige bruttolønforskel omtrent dobbelt så stor sammenlignet med dem, der arbejder i kategorien ’almindeligt kontor- og kundeservicearbejde’.
– Det er bemærkelsesværdigt, at der for de funktionæransatte i den private sektor er så store kønsmæssige lønforskelle. For tiden er der stor fokus på lønulighed i den offentlige sektor, hvor alle reelt er ansat på funktionærlignende vilkår. Men for de funktionæransatte i den private sektor ser vi altså også en høj lønmæssig ulighed, som der indtil nu ikke har været tilsvarende fokus på, siger Mette Verner, seniorforsker i VIVE, der står bag undersøgelsen.
Lidt over halvdelen af lønforskellen er uforklaret Analysen viser, at knap halvdelen af lønforskellen skyldes kønsforskelle i målbare karakteristika. Det handler især om, at kvinder og mænd er ansat i forskellige arbejdsfunktioner, og at mændene oftere har stillinger med højere status.
For den uforklarede del af lønforskellen viser resultaterne, at mænd alt andet lige får mere i løn end kvinder, når de har sammenlignelig uddannelsesretning, erhvervserfaring og arbejdsfunktion. Omvendt får kvinder lønmæssigt mere ud af at have en given uddannelseslængde, end mænd gør, hvilket reducerer den uforklarede lønforskel, sådan at det samlet lander på, at lidt over halvdelen af bruttolønsforskellen er uforklaret.
Om undersøgelsen Rapportens analyser er baseret på administrative registerdata fra Danmarks Statistik for 2019. Datamaterialet omfatter ansættelser på hele arbejdsmarkedet bortset fra landbrug og fiskeri samt private virksomheder med mindre end 10 fuldtidsbeskæftigede. Datamaterialet er afgrænset til ansatte i alderen 25-59 år år og dækker over ca. 675.000 ansættelser. Personer med flere ansættelsesforhold i løbet af et år indgår mere end én gang i datamaterialet for det pågældende år. Hovedfokus er på funktionæransættelser i den private sektor. 2019 er valgt som år for analysen for at undgå de uregelmæssigheder, der måtte være opstået i data i årene præget af coronapandemien.
Når danskerne er på boligjagt, er det vigtigt med adgang til et velfungerende internet på den fremtidige hjemmeadresse. Det er især muligheden for hjemmearbejde og for streaming af tv og film, som er vigtig for danskerne – og manglende adgang kan påvirke både salgspris og -tid ved et boligsalg. Det fastslår en ny undersøgelse foretaget af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og Dansk Ejendomsmæglerforening (DE).
Den digitale hverdag er virkelighed for de fleste danskere. Aula tjekkes, skoleopgaver uploades og hjemmearbejdspladsen passes. Når dagen er slut, smækkes benene op på sofaen, mens film og serier ruller over tv-skærmene fra favorit-streamingtjenesten. Alt imens ungerne måske gamer på teenageværelserne.
For at få den digitale hverdag til at fungere har danskerne brug for et velfungerende internet. Det er boligsøgende danskere tydeligvis opmærksomme på, når de jagter deres kommende bolig. I en ny spørgeskemaundersøgelse blandt danske ejendomsmæglere svarer 87 pct. af mæglerne således, at adgang til et velfungerende internet har betydning for boligkøbers valg af bolig.
Det resultat overrasker ikke boligøkonom Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter:
-Ejendomsmæglerne har ramt hovedet på sømmet her. Det er i dag helt afgørende, at man kan koble sig op på internettet, blandt andet på grund af hjemmearbejde. Og det betyder også noget for børnene. For 5-10 år siden havde det ikke den samme betydning, som det har i dag.
Konsekvenser når boligen skal sælges
Hvis en ejendom mangler et velfungerende internet, kan det få betydning, når ejendommen en dag skal sælges. Mere end halvdelen af ejendomsmæglerne bemærker, at manglende adgang til et velfungerende internet kan mærkes på salgsprisen. Det samme er tilfældet for salgstiden. Dette overrasker heller ikke Curt Liliegreen.
-Vi kan allerede se, at afstand til fysisk infrastruktur har betydning for salgspriser, så det kommer ikke bag på mig, at ejendomsmæglerne peger på, at manglende adgang til den digitale infrastruktur har betydning for salgspris- og tid. Jeg forventer, at det kun vil få endnu større betydning de næste par år. Hvis der ikke er god dækning, kan boligejere få svært ved at sælge deres bolig. Derfor er det afgørende, at adresser uden internet kobles på.
Hjælp at hente
Hvis du er en af de danskere, som endnu ikke har adgang til et velfungerende internet, kan der være hjælp at hente.
Telebranchens investeringer i udrulning af digital infrastruktur er rekordhøje i disse år. Det er ikke sikkert, at du selv føler et behov for et bedre internet, end det du har i dag. For at sikre et fremtidigt salg af din bolig kan det dog være en god idé at hoppe med på vognen, hvis et teleselskab har planlagt at udrulle hurtigere internet til din adresse.
Derudover er det muligt at søge om tilskud fra statens bredbåndspulje, hvis man er blandt danskerne med dårlig dækning.
En brand er søndag eftermiddag brudt ud hos Elgiganten i Vejle, og en vej er blevet spærret i forbindelse med brandbekæmpelsen. Sydøstjyllands Politi råder borgere i Vejle til at holde sig væk fra området, lukke døre og vinduer, og respektere politiets afspærringer. Dette blev meddelt via politiets Twitter-konto.
Brandens omfang er endnu ukendt, men politiet har bekræftet over for TV 2, at de er til stede ved brandstedet.
Kilder rapporterer, at branden udsender mørk røg, der kan ses over hele området. Avisen angiver, at branden ser ud til at være startet på en terrasse på taget af bygningen, men har siden spredt sig til forretningens indgangsparti. Dette er blevet bekræftet af vagtchef Søren Liisberg fra Sydøstjyllands Politi.
Vi har patruljer fremme til brand ved Elgiganten i Vejle. Vi anbefaler, at borgerne holder sig ude af røgen og lukker døre og vinduer, samt respekterer vores afspærring. #politidk
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) June 11, 2023
I rækken af overbevisninger og forestillinger, som lederen med fordel kan tage med ind i sin lederstil og daglige lederadfærd, er vi kommet til de næste tre. Denne artikel handler om menneskers modstand, ikke-kommunikation og adfærd.
Menneskers modstand er tegn på utilstrækkelig rapport
Når vi leder andre mennesker, altså når vi ønsker at få andre til at gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort, støder vi ofte på modstand. Vi taler tit om modstand mod forandring, og hvad den består i, men sjældent taler vi om, hvad modstanden egentligt er tegn på.
Leder vi med den overbevisning, at menneskers modstand er tegn på utilstrækkelig rapport, så skaber vi, som ledere, en anden og mere kreativ betydning for og anvendelse af menneskers modstand. Begrebet rapport (t’et udtales ikke) oversættes ofte med begreberne ”tillid”, ”respekt”, ”accept” og ”kemi”. At skabe rapport betyder, at du, som leder, opbygger en tillidsfuld interaktion med og relation til andre. En utilstrækkelig rapport skaber derimod ikke en tilstrækkelig åben mental tilstand hos de mennesker, som du kommunikere med. Det vil resultere i en vis modstand mod det budskab, som du forsøger at overbringe via din kommunikation. Omvendt skaber en god rapport en åben dialog, paraderne sænkes/er nede, og eventuel modstand nedbrydes undervejs, den forsvinder måske helt og udvikler kreativitet i stedet.
En god og effektiv måde at skabe rapport på er, at lederen tage udgangspunkt i den model og opfattelse af verden, som de mennesker har, som lederen kommunikere med. En af de overbevisninger, som jeg har skrevet om tidligere. For når du tager udgangspunkt i den andens model af verden (og Pacer vedkommende i den) bliver det langt sværere for de mennesker at oparbejde modstand, når du vender ”tidevandet” og reframe´r konteksten over i din model af verden.
Eksempel: Du har måske også oplevet, at træde ind ad døren til din chef og med det samme se på chefens ansigtsudtryk, høre på chefens stemme og fornemme, at det her bare fra starten var en dårlig sag, og hun garanteret siger NEJ? Og/eller du har måske også oplevet, at en mødeleder, mellem flere skarpe modstandere, har indledt mødet med snak om løst og fast for at bløde situationen op. Tage mødedeltagernes model af verden, som udgangspunkt, og dermed skabe en indledende rapport, som blev vedligeholdt og udbygget undervejs igennem hele mødet, hvor modstanden i stedet blev til en kreativ katalysator for en endnu bedre fælles løsning.
Du kan ikke – ikke kommunikere
Så længe vi lever, kommunikerer vi. Ja, faktisk også før vi er født og efter døden, men så dybt går jeg ikke i denne artikel . Med andre ord så kan du ikke stoppe hverken din verbale eller din non-verbale kommunikation. Din kommunikation vil fortsætte, også bag lukkede døre, hvor du ikke fysisk er tilstede. Din ikke-deltagelse til et inviteret møde, reception eller en begivenhed udsender også en kommunikation fra dig. Både ved ikke at reagere og respondere udsender du kommunikation, som bliver opfattet af andre og tolket gennem deres personlige mentale filtre. Og tolkningen sker ofte forskelligt.
Leder vi med den overbevisning, at vi ikke kan ikke-kommunikere, så tilsætter vi en ny dimension til lederens kommunikationsevne. Det vi før oplevede som pauser og pinlig tavshed i kommunikationen bliver til en fuld integreret del af lederens og andres kommunikation. Betydningen af og udnyttelse af den non-verbale kommunikation forstærkes og knyttes endnu tættere til og synkroniseres med den verbale kommunikation. Lederens sansefiltre forfines, og evnen til at skabe rapport forstærkes. Lederen får mulighed for at skabe et endnu bedre flow i den gensidige kommunikation med andre mennesker.
”Hvorfor lukker chefen altid døren til sit kontor og gemmer sig bag den? Er han bange for at tale med os og se os i øjnene omkring de forandringer, vi står over for? Jeg synes egentlig også, at han er konfliktsky og hvad har han egentlig gang i?” Ja, forestillingerne kan være mange, og lederen kan –gennem den lukkede dør – sende mange forskelligt opfattede budskaber. Derfor er lederens evne til, at forklare og begrunde sine måder at kommunikere på, afgørende for at opnå medarbejdernes følgeskab i de beslutninger, som lederen har ansvaret for at træffe og efterfølgende gennemføre sammen med medarbejderne.
Mennesker gør det, som de bedst kan og er i stand til. Min nuværende adfærd har været den bedste indtil nu!
Denne overbevisning er nok den sværeste at få til at give mening, og den er bestemt ikke altid gældende. Men ud fra de mål og forventninger, som det enkelte menneske har, og den motivation, som derved genereres, samt de ressourcer, som den enkelte har mulighed for at sætte ind, så gør det enkelte menneske det bedste, han eller hun kan i dén konkrete situation. Andre behøver bestemt ikke at være enige i den pågældendes adfærd. Men ved at, du som leder, bliver bedre til at forstå og anvende motivationen bag andres adfærd, så skaber du et bedre fundament og udgangspunkt til at ændre den pågældendes adfærd.
Udtryk og tanker som ”Jeg kunne ikke gøre mere i situationen”, ”Hvis jeg bare havde vidst dét, så …” og ”I bagklogskabens krystalklare lys, så ved jeg, at jeg skulle have gjort det anderledes i dag” understøtter overbevisningen. Men hvad kan lederen gøre med den.
Lederen kan benytte denne overbevisning til selv at blive opmærksom på medarbejdernes ønsker, mål, forventninger og motivationsfaktorer. Lederen kan bringe dem i samklang med virksomhedens ønsker, mål og forventninger. Medarbejdernes egen bevidstgørelse om dette udløser ofte uforløste potentialer og skaber fornyet kreativitet.
Fairplay, disciplin, respekt, sammenhold og passion. Når du bevæger dig hen mod EGIF Rugbys klubhus, møder disse fem budskaber dig med stor tydelighed. I dag råder klubben over moderne faciliteter, der tidligere dannede rammen for EGIF Fodbolds stadion, men klubbens historie begyndte et helt andet sted tilbage i 1984.
Grillen er tændt op. På tribunen sidder ungdomsspillere og ser til, og på banen kæmpes der om sejrens sødme.
Allan Pertti Frandsen, formand for EGIF Rugby, står og styrer måltavlen under en kamp mellem EGIF Rugby og Aarhus RK. Imens deler han historien om EGIF Rugby med AVISEN.
– Klubben blev stiftet i 1984, og vi spillede ved Erritsø Centralskole. Den blev stiftet af mig selv og en række unge mennesker. Paul Kjærgaard var også med til det, fortæller Pertti.
Paul Kjærgaard er stadig en aktiv del af klubben og kan ofte ses med favnen fuld af flag, når en kamp er ovre.
– Paul var københavner, men flyttede til Erritsø for at blive skolelærer på Lillebæltskolen. Han var ked af at miste sin tilknytning til landsholdspladsen. På en tur over Storebælt mødte Paul Peter Rohde, der også var flyttet fra københavnsområdet, dog til Hundested. De blev enige om at starte deres egen rugbyklub, og begge klubber eksisterer stadig den dag i dag, siger Pertti.
Kampen på banen følges nøje. Foto: AVISEN
Hundested har sidenhen haft stor succes med at vinde DM-bronze og pokalen. EGIF Rugby har også haft deres del af succesen, men ikke uden nogle lærerige tilbageslag.
– Vi tabte pokalen i 1997 på hjemmebane, og der har været mange fjerdepladser. De første par gange spillede jeg selv, siger Pertti.
Pertti mindes, hvordan klubben fik sin begyndelse med et smil på læben.
– Vi fik en artikel i dagbladet om, at træningen var startet, og så tog det ene det andet. Vi kom i gang, og det var sådan man gjorde tingene dengang, siger han.
Allan Pertti Frandsen under kampen EGIF Rugby og Aarhus RK. Foto: AVISEN
Allerede kort tid efter klubbens stiftelse blev de kastet ud i det.
– Vi spillede i 2. division vest på dispensation. Efter tre uger spillede vi et internationalt stævne i Aarhus. Vi fik tæsk. Men efter tre måneder spillede vi vores første kamp mod Aarhus og tabte kun med 13 point, siger Pertti.
Klubben har siden vokset sig større, og har i dag omkring 180 medlemmer.
– En tredjedel er aktive spillere, en tredjedel er old boys, og en tredjedel er støttemedlemmer, uddyber Pertti.
EGIF Rugby har igennem årene udviklet sig til mere end bare en sportsklub. Det er en klub, der symboliserer sammenhold, fællesskab og passion, og det er disse værdier, der styrer klubben på og uden for banen.
Allan Pertti Frandsen i jubel. Foto: AVISEN
Når det kommer til fremtiden, er formanden optimistisk.
– Vi vil fortsætte med at dyrke vores fællesskab og værdier og samtidig stræbe efter at gøre vores bedste på banen, siger han.
EGIF Rugbys historie handler om sejre, sammenhold og stolthed. Fra deres begyndelse i 1984 ved Erritsø Centralskole til deres nuværende hjemmebane, har klubben bevaret deres fokus på rugbysportens kerneværdier. Som de ser fremad, forbliver de tro mod deres rødder og fortsætter med at fejre det fællesskab, de har bygget op over årene.
DANVAs medlemmer appellerer til omtanke ved brugen af vand. På grund af den historiske tørke opfordres kunderne til ikke at bruge vand til badebassiner og havevanding. Der er drikkevand nok til alle, når blot man viser omtanke og efterlever eventuelle restriktioner fra vandværkerne.
DMI meddeler, at Danmark er ramt af tørke. Den betyder, at vandværkernes pumper arbejder på højtryk for at følge med det merforbrug af vand, som kunderne efterspørger. Men der er grænser for, hvor meget vandværkerne kan pumpe op, hvorfor danskerne skal bruge vand med omtanke.
-Der er vand nok til alle, hvis man efterlever de restriktioner, som vandværkerne melder ud. Der er ingen grund til at vande græsset. Selvom det er vissent, så bliver det grønt igen, når vi en gang får regn. Og der er heller ingen grund til at fylde havebassinet op med vand. For der skal være vand nok til dem, der har brug for det til f.eks. deres dyrehold, siger fagleder for drikkevand i DANVA, Dorte Skræm.
Nogle vandværker har udstedt restriktion, hvor de appellerer til at holde igen med vandingen.
-Reelt set er der masser af vand i jorden. Men der er grænser for, hvor meget vandværker kan og må indvinde. Det skyldes både, at deres pumper og anlæg er begrænset af en vis kapacitet, der passer til mængden af kunder, samtidig med at der skal tages hensyn til grundvandsressourcen. Hvis vandværker pumper for meget vand op, kan vandstanden i søer og vandløb falde og dermed skade det økologiske system, forklarer Dorte Skræm.
Nogle af de helt store havebassiner kan indeholde så store mængder vand, at det svarer til halvdelen af det gennemsnitlige årlige vandforbrug for en enkelt dansker. Skal blomsterne vandes, anbefaler DANVA, at man bruger en vandkande, og at vandingen ikke foregår om dagen, når fordampningen er størst.
Vandkunder kan gå ind på deres lokale vandværks hjemmeside og se, om der er indført restriktioner på vandet.
Fakta:
Lad være med at vande din græsplæne! Den kan sagtens klare sig uden
Saml (hvis muligt) regnvand fra taget i en regnvandstønde – så kan du bruge det til at vande med, i stedet for at bruge drikkevand til blomsterne. Læg et låg på regnvandstønden, så vandet ikke fordamper.
Brug en vandkande når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker – vandslangen er en vandsluger, som bruger 12 liter vand pr. minut
Lad være med at vande om dagen, hvor det meste vand fordamper, før det når planterødderne.
Store soppebassiner og pools bruger rigtig meget vand. Vandballoner, vandpistoler og et badekar til de mindste er gode erstatninger. Eller tag til sø, strand og friluftsbad med hele familien.
Sune Nørgaard Jakobsen, Skolebestyrelsesformand på Frederiksodde Skole og medlem af Dansk Folkeparti i Fredericia, præsenterer et stærkt og engageret budskab om, hvordan vi som samfund kan tackle de udfordringer, der påvirker vores ungdom. Hans budskab er klart og tydeligt: Det kræver et betydeligt forældreansvar.
I en tid, hvor visse adfærdsmønstre og sundhedsrisici blandt unge er i stigning, står spørgsmålet om forældreansvar mere presserende end nogensinde før. Sune Nørgaard Jakobsen lægger vægt på forældrenes rolle i bekæmpelsen af disse problemstillinger. Med en dybfølt bekymring for nutidens unge og det pres, de står overfor, argumenterer han for, at forældrene skal være mere aktive og påtage sig et større ansvar for deres børns liv.
– En afgørende kvalitet ved en god ven er tillid. Man skal kunne dele alt med hinanden, udtaler Jakobsen og fortsætter:
Men er man virkelig en god ven, når man dækker over kriminel adfærd? Eller er man en god ven, når man trækker grænsen og siger: ‘Det her skal du ikke gøre’?
Ifølge Jakobsen ligger en betydelig del af ansvaret hos forældrene:
– Vi skal tale med vores børn og hinanden om disse udfordringer,” påpeger han. Han erkender, at nutidens børn har mere fritid end nogensinde før, samtidig med at mange forældre er optaget af deres arbejde. Dette efterlader børnene sårbare over for at blive involveret i situationer, der kan have negative konsekvenser.
Han er bekymret over den voksende problematik omkring “puff bars” – e-cigaretter, der sælges ulovligt til mindreårige.
– Puff bars har potentialet til at blive det nye indgangsstof. Desuden er der en ufattelig stærk anti-stikker kultur i det her miljø. Det kunne lige så vel ligne et kriminelt miljø, men forskellen er, at vi her taler om børn på kun 12 og 13 år, advarer Jakobsen, og drager paralleller til sin egen ungdom, hvor hash var det såkaldte gateway-stof.
Disse varer er jo ulovlige, hvilket betyder, at de, der sælger dem, allerede er en del af det kriminelle miljø, tilføjer Jakobsen.
Han er især bekymret over, hvordan dette miljø påvirker børnene og skaber en kultur, hvor det er uacceptabelt at stikke hinanden, selv når venner er involveret i ulovlige aktiviteter.
For Jakobsen er en god ven en, der påtager sig ansvar.
– Man viser sandt venskab, når man tager hånd om en kammerat, der har det svært, eller når man ser en ven træde ved siden af. Selvom det kan være en udfordring at tage ordet selv, er det essentielt at tale med sine forældre. Forældrene har en vigtig rolle i at reagere – ikke ved at isolere deres barn, men ved at gå i dialog med andre forældre og samarbejde om at finde en løsning på problemet.
Jakobsen påpeger også, at de sociale medier har bidraget til at forværre problemet.
– De skaber en fiktiv virkelighed, hvor usande påstande kan blive accepteret som sandheder. Han mener, at dette forstærker ungdommens tendens til at blive fanget i et “ekkokammer” af ensidige holdninger.
Jakobsen har også bemærket en tendens til en kultur præget af perfektionisme blandt de unge, hvor alle føler sig tvunget til konstant at præstere.
– Men hvad er det vigtigste? Er det ikke at være gode mennesker og behandle andre med venlighed? spørger han.
Hans budskab er klart. Det er på tide, at forældrene træder ind i kampen mod disse udfordringer:
– Vi må være mere årvågne over for, hvad vores børn foretager sig. Vore børn er kloge, men i takt med at byen vokser, udvider deres sociale netværk og opholdssteder sig. Det gør det essentielt, at vi påtager os et større ansvar. Invester mere tid i at være sammen med dine børn og engagér dig i dialog med dem.
Sune Nørgaard Jakobsen opfordrer forældre til at være engagerede og gøre en forskel for deres børn og samfundet som helhed.
Oplev Jon Batiste live 18. juni 2025 når han bringer sine innovative fortolkninger af Beethoven til scenen i DR Koncerthuset, Koncertsalen.
Den femdobbelte Grammy Award-vindende...
