Mette Gjerskov, der er tidligere minister, er død i en alder af 56 år.
Gjerskov blev valgt til Folketinget i 2005, og har blandt andet været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
I 2021 blev Mette Gjerskov langtidssygemeldt grundet alvorlig sygdom, men hun kom tilbage i maj 2022, og blev genvalgt til Folketinget for den igangværende periode.
Nu bekræfter familien til Ritzau, at Mette Gjerskov er død.
Fugle og dyr i naturen lider under den vedvarende knastørke, der har plaget os de seneste tre uger. For at hjælpe vores dyreliv har naturvejleder Bjarne Christensen en simpel, men effektiv løsning: at stille en lille skål med vand ud.
I sit eget hjem har Bjarne et fuglebad, der tiltrækker masser af dyr som krager, pindsvin og andre af naturens skabninger. Han opfordrer alle til at tage del i at pleje vores dyreliv ved at tilbyde dem vand blot via en simpel skål.
– Et mindre fad med sten er til insekter, så de nemt kan komme ned i vandet og en lidt større og dybere skål til fugle, pindsvin og andre dyr. Så er der plads til, at de både kan bade og drikke, forklarer Bjarne.
Han anbefaler at fylde skålen op med vand 1-2 gange om dagen for at sikre, at dyrene har nok at drikke og at vandet ikke bliver for varmt.
– I disse tider, hvor vi alligevel ikke kan bruge vores bålfade til hygge og grille skumfiduser, er det oplagt at bruge dem til at fylde vand i. Det er en enkel måde at udnytte de ressourcerne vi har og hjælpe dyrelivet. Der er intet behov for at gå ud og købe noget, en margreteskål eller et lille fad er helt perfekt, uddyber Naturvejlederen.
Bjarne fortæller en historie om en snak han havde med en borger, som tidligere i dag havde givet vand til nogle ænder.
– Ænderne havde desperat opsøgt hende for at slukke deres tørst. Hun fik et klart indtryk af at de kom til hende i desperation. Man kan selvfølgelig siger at, “ænder kan flyve ned til volden og drikke vand”, men hvis de har ællinger er det ikke muligt, for de kan ikke flyve. Bevæger man sig rundt i naturen er det er tydeligt og se, hvordan fuglene rundt omkring står og gaber efter luft på grund af den ekstreme varme, simpelthen for at køle sig ned, forklarer Bjarne.
Med en potentiel hedebølge i weekenden understreger Bjarne vigtigheden af at tage dette initiativ. Ved at stille vand til rådighed for dyrene i naturen kan vi bidrage til deres velbefindende og overlevelse.
Samtidig får man også muligheden for at se lidt nærmere på vores dyreliv.
– Hvis man vil nyde synet af de smukke dyr og samtidig hjælpe dem, er det en god idé at stille noget ud som dyrene kan slukke tørsten med. Det er en enkel gestus, der kan gøre en stor forskel i vores dyrelivs kamp mod tørken, slutter han.
I en ny politisk udvikling har det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, meldt sig ind i Nye Borgerlige. Dette blev annonceret af Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i et nyhedsbrev.
Pernille Vermund skriver blandt andet nyhedsbrevet:
– Jeg tror på, at Martin med sin borgerlige snusfornuft, sin jordnære attitude og sin store erfaring fra Folketinget vil være et aktiv for vores parti.”
Vermund ser ud til at være optimistisk omkring Henriksens indflydelse på Nye Borgerlige, idet hun fremhæver hans politiske erfaring og pragmatiske tilgang.
Martin Henriksen har tidligere siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti, men han forlod partiet i kølvandet på interne uroligheder, der opstod i forbindelse med formandsvalget. Henriksen, der var en af modkandidaterne, forlod partiet efter Morten Messerschmidts sejr i formandsvalget.
I en chokerende afsløring hævder den svenske fodboldspiller Nilla Fischer, at hun og hendes holdkammerater blev tvunget til ydmygende kønstests ved VM i kvindefodbold i 2011.
Fisker, der har haft en lang og bemærkelsesværdig karriere med 194 landskampe for Sverige, fortalte i et interview med The Guardian, at spillerne blev bedt om at vise deres kønsorganer for en læge for at bevise, at de var kvinder.
Ifølge Fischers beskrivelse blev de svenske spillere bedt om ikke at barbere sig “der forneden” i de kommende dage og derefter vise deres kønsorganer for en læge. Dette skete i forbindelse med VM-turneringen i 2011 i Tyskland efter anklager fra flere hold, inklusive Nigeria, Sydafrika og Ghana, om at Equatorial Guineas hold indeholdt mænd.
“Vi tænkte, ‘hvordan er det kommet hertil?'”, fortalte Fischer. “Hvorfor bliver vi tvunget til dette nu, når der må være andre måder at gøre det på? Vi ønskede ingen af os at sætte vores mulighed for at spille i en VM-turnering på spil, så vi var bare nødt til at få det overstået, uanset hvor sygt og ydmygende det føltes.”
I et efterfølgende interview med den svenske avis Aftonbladet uddybede Fischer processen. Efter at have vist deres kønsorganer kunne holdets læge bekræfte, at det svenske kvindelandshold kun bestod af kvinder. Fischers beskrivelse af oplevelsen fremstår som en beretning om en dybt ubehagelig situation.
To uger før starten på VM i 2011, udsendte Fifa sine nuværende regler om kønsanerkendelse, der kræver, at hvert hold underskriver en erklæring om, at deres spillere er “af passende køn”.
Det er stadig uklart, hvorfor Sverige’s hold blev underlagt disse kønstests, når en DNA-test ved hjælp af en kindpind, en billig og ikke-invasiv metode, har været anvendt bredt i årtier til at bestemme køn.
Mats Börjesson, der var Sveriges holdlæge i 2011, forklarede at testene blev udført, efter at Fifa krævede det, da rygter begyndte at cirkulere om det Equatorial Guineanske hold.
Fifa har udtalt, at de har “bemærket de seneste udtalelser fra Nilla Fischer om hendes oplevelser og kønsverifikationstest, der blev udført af det svenske kvindelandshold ved VM i 2011”.
Lønningerne i det offentlige er resultatet af overenskomstaftalerne igennem årene, slår Lønstrukturkomiteens rapport endegyldigt fast. Dét er den danske model, og den er vigtig at holde fast i, lyder det fra KL’s udvalgsformand.
Lønstrukturkomiteen, som i dag har offentliggjort sin rapport, konkluderer, at lønstrukturerne er resultatet af overenskomstforhandlingerne igennem årene, og ikke af centralpolitiske tiltag og reformer.
Lønstrukturerne afspejler derfor de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Derudover viser rapporten, at lønudviklingen for offentlige ansatte er fulgt med de privatansattes lønninger.
– Lønstrukturkomiteens rapport viser, at ansvaret suverænt ligger hos os parter. Dét er den danske model, og den skal vi værne om. Men analysen viser samtidig, at vi som centrale parter har en udbredt tendens til at aftale de samme lønstigninger til alle faggrupper. Det låser systemet og gør det langt mere rigidt end fx på det private område. Det betyder så også, at det er os parter, der har nøglen til at låse systemet op, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, og fortsætter:
– Fx er det os parter, der kan beslutte, om lønsystemet skal være mere fleksibelt og om der er særlige opgaver og funktioner som kræver et særligt fokus rent lønmæssigt. Det lykkedes vi fx med ved overenskomstforhandlingerne i 2018 og 2021, hvor vi med rekrutteringspuljerne formåede at flytte nogle særlige grupper opad lønmæssigt – blandt andet social- og sundhedsassistenterne.
Lønstrukturkomiteen peger på en række ting, parterne kan gøre anderledes fremover, som kan sikre et mere fleksibelt lønsystem, der ikke nødvendigvis giver samme lønstigning til alle. Det skal vi drøfte videre med parterne, understreger udvalgsformanden.
– Det er virkelig nyttigt, at vi nu har fået gennemlyst denne problemstilling grundigt. Rapporten viser fx, at vi på det offentlige område overordnet ser, at uddannelsesniveau og lønniveau hænger tæt sammen. Samtidig ser vi, at de offentlige ansattes lønudvikling følger de privatansattes. Så samlet set er lønudviklingen i den offentlige sektor fornuftig, siger Michael Ziegler.
– Men vi er selvfølgelig åbne for at kigge på, om vi skal skabe mere dynamik i løndannelsen, så vi i højere grad kan tilgodese de forskellige behov og balancer, som altid skal afvejes i en overenskomstforhandling. Vi ser derfor frem til at drøfte Lønstrukturkomiteens rapport mellem parterne.
DSB forventer aflysninger, nedformeringer og kortere tog på en del strækninger flere steder i landet i dag tirsdag den 13. juni. Det skyldes overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på DSB’s værksteder.
Togdriften i de kommende dage forventes også at blive påvirket af dagens arbejdsnedlæggelser.
Det er særligt på disse strækninger, DSB foreløbig har aflyste tog:
Lønstrukturkomitéen præsenterer i dag ved et pressemøde deres hovedresultater og konklusioner om lønforholdene i den offentlige sektor.
Lønstrukturkomitéen blev nedsat september 2021 og fik bl.a. til opgave at
Lønstrukturkomitéen har afsluttet sit arbejde og afrapporterer via en række baggrundsrapporter, eksterne analysebidrag samt en interaktiv, digital lønvisualisering, der opsummerer de deskriptive opgørelser af lønstrukturerne. De centrale perspektiver fra al komitéens arbejde fremgår af komitéens hovedrapport, mens de mere tekniske opgørelser og dybere nuancer fremgår af baggrundsrapporterne.
Komitéen præsenterer deres hovedresultater og konklusioner ved et pressemøde, der afholdes den 13. juni 2023 kl. 10 i Eigtved Pakhus.
Lønstrukturkomitéen er blevet ledet af professor Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Derudover har komitéen bestået af eksperter og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
Et tyveri af brændstof blev mandag rapporteret på en byggeplads på Mejerivej 2 i Vamdrup, Kolding.
Omkring 150 liter brændstof blev stjålet fra gravemaskiner og en gummiged mellem søndag kl. 10 og mandag kl. 6, som angivet i døgnrapporten offentliggjort af politikommisær Susanne Hviid.
En 42-årig mand blev mandag anholdt af politiet i Fredericia efter et forsøg på indbrud i et skur. Manden, der ikke er lokal, blev pågrebet kl. 16:02, omkring 20 minutter efter hans angivelige forsøg på at stjæle et el-løbehjul fra skuret, der er beliggende i Kongensstræde.
Episoden blev offentliggjort i dagens døgnrapport fra politikommisær Susanne Hviid. Ifølge rapporten er den pågældende mand en kendt person for politiet. Han blev efterfølgende afhørt og løsladt igen.
Belastninger i barndommen fører til dårligere sundhed og mistrivsel blandt børn, og senere i livet kan det føre til kroniske sygdomme. To nye rapporter peger på, hvad det er der skaber ulighed i sundhed og trivsel allerede i barndommen og giver inspiration til, hvad kommunerne kan gøre for at sætte ind blandt børn i indskolingen.
Nogle børn har væsentligt dårligere forudsætninger for sundhed og trivsel, og det kan følge børnene videre i livet. Social ulighed i sundhed viser sig allerede inden børn bliver født eller i deres tidlige barndom. En ny rapport om ”Veje til social ulighed i børn og unges sundhed” viser, hvad der fører til uligheden i børns sundhed.
– Vi har bedt Statens Institut for Folkesundhed om at give os mere viden om, hvad der skaber dårlig sundhed og mistrivsel allerede i barndommen. Forhold som for eksempel betyder, at nogle senere i livet får langt flere sygdomme end andre, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.
Rapporten peger særligt på tre forhold, der påvirker børns sundhed og trivsel negativt; materielle forhold som manglende adgang til god bolig, mad, tøj, hjælpemidler i skolen og mulighed for deltagelse i fritidslivet; psykosociale forhold som mindreværd, underlegenhed, og social eksklusion. Det tredje forhold er de adfærdsmæssige forhold som forældres egen sundhed, deres opdragelsesstil samt vennernes sundhedsadfærd. Forældrenes sociale position har betydning for alle tre forhold, og børns sundhed og trivsel er afhængig af deres levevilkår, det boligområde de vokser op i og mulighederne for skolegang og uddannelse.
– Der er mange muligheder for at sætte ind, og gerne på tværs af fagområder som familieområdet, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, fritid og kultur. Der vil nok altid være en form for ulighed, men vi kan sagtens gøre en bedre indsats i vores velfærdssamfund for at kompensere for noget af uligheden. Der er for eksempel flere muligheder for at hjælpe udsatte børn og forældre via tværgående indsatser, siger Niels Sandø.
I den anden rapport har Sundhedsstyrelsen bedt Statens Institut for Folkesundhed gennemgå indsatser mod ulighed i sundhed blandt 6 – 11 årige. Rapporten viser, hvilke afprøvede indsatser, der bl.a. modvirker skolefravær, styrker kognitive og motoriske færdigheder, fokuserer på betydningen af personaletæthed i skoler og dagtilbud nær udsatte boligområder og fremmer deltagelse i fritidslivet.
– Vi ved ikke særlig meget om hvilke tiltag i indskolingen, der fremmer sundheden, så det vil vi gerne vide mere om. I et forebyggelsesperspektiv er børn i indskolingsalderen meget interessante. Her begynder skole- og foreningslivet, og her bliver man i stigende grad opmærksom på og påvirket af andre sociale relationer end forældrene. Rapporten peger på 15 gode indsatser, men en del af konklusionen er også, at vi generelt skal blive bedre til at følge børns sundhed og trivsel i denne vigtige alder af deres liv, siger Niels Sandø.
