Trekantbrand har været indsat for at håndtere et kemikalieudslip på Platinvej i Kolding. Situationen er nu under kontrol, men indbyggerne bedes fortsat holde sig på afstand af området.
Udslippet der skete omkring kl. 06.20 i morges, hvis årsag endnu er ukendt, udløste en øjeblikkelig indsats fra Trekantbrand. Mandskabet på stedet har arbejdet for at minimere risikoen og håndtere situationen.
– Indsatsen er nu ved at være afsluttet, og vi er igang med en endelig oprydning på stedet, skriver operationschefen hos Trekantbrand, han tilføjer:
– Vi forventer, at afspærringerne i området vil blive ophævet i løbet af den næste time.
Borgere opfordres til at holde sig orienteret og fortsat undgå området, indtil det er erklæret sikkert. Der er på nuværende tidspunkt ingen rapporter om skader eller sundhedsrisici forbundet med udslippet, men som en sikkerhedsforanstaltning er det bedst at undgå området.
#Trekantbrand er i øjeblikket indsat til håndtering af et kemikalieudslip på Platinvej i Kolding. Situationen er under kontrol, men folk bedes holde sig på afstand af området. @operationschefen pic.twitter.com/Qj8UHEGsTy
— TrekantområdetsBrand (@TrekantBrand) June 14, 2023
Arbejdsnedlæggelser blandt DSB’s værkstedsmedarbejdere har skabt omfattende forstyrrelser i togdriften, hvilket har ført til aflysninger på de danske jernbaner. Onsdag morgen den 14. Juni er der fortsat aflysninger, dette forventes at fortsætte de næste dage.
– Situationen bliver værre og værre, som tiden går. Vi har færre og færre togsæt til rådighed, siger DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau.
Det er endnu uvist, hvor længe arbejdsnedlæggelsen vil vare.
– Vi ved jo ikke, om håndværkerne møder på arbejde enten senere i dag eller i morgen tidlig. Men selv hvis de gjorde, ville der være et stort efterslæb, tilføjer han.
Arbejdsnedlæggelserne har ført til, at DSB forventer aflysninger, nedformeringer og kortere tog på en række strækninger i hele landet, herunder Helsingør-Nivå-København, Næstved-København, Esbjerg-Kolding-Fredericia, Kalundborg-Holbæk-København og Odense-København. Ifølge oplysninger fra DSB, kan der også opstå sporadiske aflysninger og kortere tog på S-togslinjerne.
Strækningerne mellem København og Holbæk samt København og Nykøbing F. forventes at blive særligt ramt af aflysninger onsdag, mens DSB vil køre med kortere togsæt i resten af landet.
Passagerer opfordres til at holde sig opdaterede om aflysninger og ændringer i togdriften på Rejseplanen.
Ifølge den faglige organisation FO Jernbaner er medarbejderne utilfredse med de lønforhandlinger, der tidligere har været med DSB. Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig.
På mandag, blev der afholdt et møde mellem de to parter i Arbejdsretten. Efter dette møde udtalte DSB’s kommunikationschef, Niels-Otto Fisker, at han forventede, at medarbejderne ville vende tilbage til arbejdet.
Det er jo sådan, at vi tror på den danske model og gennem forhandlinger skal nå løsninger på uenigheder og ikke arbejdsnedlæggelser, sagde han.
Dette fremhæver de fortsatte udfordringer, DSB står overfor. I de kommende dage vil rejsende skulle forberede sig på mulige ændringer i deres rejseplaner.
Ifølge et opslag på Facebook fra Jernbanearbejdernes Landsklub, vendte det strejkende personale tilbage til arbejdet tirsdag.
– Vi har med vores handling ville vise DSB vores frustration over deres måde at føre forhandling på, stod der i opslaget, underskrevet af “Lokomotivførere i materielforsyningen i DSB og stationspersonalet”.
Forbered jer på mulige ændringer i rejseplanen og hold øje med opdateringer fra DSB, hvis I skal ud at rejse med tog i de kommende dage.
Connie Maybrith Jørgensen (SF) og Kirsten Hassing Nielsen (C) havde sat hinanden stævne forleden, til en snak om en række problematikker, centreret omkring langtidsledighed, begge parter er fast besluttede på at reducere antallet af personer på kontanthjælp i Fredericia. Mens de to repræsentanter har forskellige holdninger til løsninger, er de enige om problemets omfang og det presserende behov for handling.
Hver dag vågner næsten 400 borgere op til endnu en dag uden arbejde, uden mål og uden en følelse af formål. Det er en saga, der strækker sig over generationer, med familier, der fanges i en cyklus af kontanthjælp. Mens denne problematik fortsætter med at vokse, tages der initiativ til handling. Connie Maybrith Jørgensen påpeger, endnu engang problemet med at man i mange tilfælde kan tale om en nedarvet problematik. For hende er uddannelse svaret på at afhjælpe dette:
– Uddannelse er ikke bare en nøgle, det er den uundgåelige adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Hvis du ikke kan læse eller ikke taler dansk, bliver mulighederne for beskæftigelse dramatisk indskrænket – du kan ikke fungere som montør eller gøre rent, fordi forståelsen for instruktioner mangler. Vores samfund er designet på denne måde. Derfor er der et presserende behov for at sikre grundlæggende uddannelse, herunder sprogundervisning, til vores mest sårbare borgere. De job, der for nuværende tilbydes denne gruppe, mener jeg simpelthen, de ikke er klar til at håndtere. Vi er nødt til at møde dem, hvor de er, og ikke hvor vi ønsker, de skulle være, fastslår Jørgensen.
Kirsten Hassing Nielsen, derimod, ser tingene i et lidt andet lys, hendes fokus er på en virksomhedsrettet tilgang og hunfastholder, at det bedste for denne gruppe mennesker ville være at erhverve rigtige job via virksomheder. Selvom hun erkendte, at mange af de berørte individer står langt fra arbejdsmarkedet på grund af forskellige sociale udfordringer, forbliver hun overbevist om, at arbejde er den mest effektive løsning:
– Vi står overfor flere forskellige segmenter af ledige, hvor vores indsats skal være fokuseret og specifik. Jeg nærer en dyb tro på, at virksomhedsorienteret intervention kan være en gamechanger. På trods af de betydelige sociale udfordringer, mange af disse individer kæmper med, er jeg stadig overbevist om, at vejen frem er gennem samarbejde med virksomheder og formidling af substantielle, meningsfulde jobs. Vi har brug for at levere mere end blot et job – vi har brug for at tilbyde veje til integration, inklusion og selvrealisering, understreger Nielsen.
Begge politikere er enige om, at problemet kræver handling, Nielsen tilføjer med alvorlig mine:
– I Fredericia er vi i en situation, hvor næsten 400 individer står udenfor arbejdsmarkedet, selvom de kunne arbejde. Dette dybt forankrede ledighedsproblem har eksisteret gennem adskillige år, og det er et antal, der ikke længere kan ignoreres. Den sociale og økonomiske byrde, det repræsenterer, er ganske enkelt for stor. Vi må ændre det.
Undervejs i diskussionen fremlagde Jørgensen et tidligere projekt som et eksempel på en effektiv løsning. Her arbejdede hun med udviklingshæmmede borgere og samarbejdede med virksomheder, herunder Føtex, hvilket resulterede i en stor succes. Nielsen er enig i behovet for mere forarbejde og opfordrede til flere “pionervirksomheder”.
Ser man fremad, giver begge politikere udtryk for støtte til sociale virksomheder og drøftede mulighederne for at tiltrække flere af disse til byen.
– Det er vores ansvar og udfordring at skabe en så gunstig og indbydende miljø, at det bliver attraktivt for netop disse virksomheder at slå rødder her. Vores vision er at gøre Fredericia til et frugtbart og givende sted for sådanne virksomheder, som kan gøre en forskel i vores fælles kamp mod langtidsledighed, påpeger Kirsten Hassing Nielsen. Connie svarer hertil:
– Vi er nødt til at erkende, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Den tid, hvor ‘gå til hånde’ jobs var almindelige, er forbi. I dag er uddannelse oftest en forudsætning for beskæftigelse. Heldigvis er der mange effektive korte uddannelser, som kan hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet. Det er vores opgave at finde den rette model, der kan tilbyde disse uddannelsesmuligheder og dermed være med til at løfte vores borgere fra langtidsledighed til beskæftigelse.
Begge politikere udtrykte bekymring for de mange børn og unge, der ikke går i skole, og understregede behovet for bedre dataindsamling for at forstå og adressere problemet.
– Brugen af data er afgørende for vores arbejde. Når vi har disse data, skal vi bruge den klogt, reflekteret og med indblik. Vi er nødt til at dykke dybere ned i tallene, trække de essentielle indsigter ud og handle på dem. Det er en proces, vi begge er enige om, er nødvendig, fremhæver Connie Maybrith Jørgensen og Kirsten Hassing Nielsen i samklang.
De to politikere er trods deres uenigheder, fast besluttede på at tackle problemet med langtidsledighed, selvom deres foreslåede løsninger varierer. De udtrykte begge en vilje til at samarbejde på tværs af partiskel for at finde løsninger og forbedre situationen for dem, der står længst fra arbejdsmarkedet.
– Vi ønsker at markere tydeligt, at den nuværende situation ikke kan vedblive. Vores uenigheder i udvalget er faktisk blevet en drivkraft for forandring, for det skaber bevægelse og udfordrer os til at undersøge emnet dybere. Vores uenighed fremmer faktisk vores indsats for forandring, konkluderer de to politkere.
Ny VIVE-rapport kortlægger udviklingen på plejehjemmene gennem de sidste 10 år. Rapporten konkluderer bl.a., at der på landets plejehjem er et stort ledelsesspænd.
Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet viser, at ledelsesspændet på landets plejehjem er stort. I gennemsnit har lederne et personaleansvar for 55 medarbejdere. To ud af tre ledere fortæller, at deres nuværende ledelsesspænd er passende, mens hver tredje leder mener, at det er for stort eller alt for stort. Rapporten viser også, at det kun er halvdelen af lederne, der oplever at blive inddraget i udviklingen af ældreområdet i deres kommune.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
”God ledelse er afgørende for, at en arbejdsplads fungerer. Derfor synes jeg, det er bekymrende, at plejehjemslederne fortæller, at de har ledelsesvilkår, der vanskeliggør at lykkes godt med opgaven. Samtidig ærgrer jeg mig over, at så få af lederne oplever at blive inddraget i udviklingen af ældreområdet i deres kommune. For lederne er jo nogle af dem, der oplever konsekvenserne af politikken i hverdagen.
-Mette Kierkgaard
I rapporten fremgår det, at antallet af plejehjem i Danmark er faldet fra 955 i 2014 til 941 i 2021, mens plejehjemmene, målt på antal beboere, er blevet en smule større. Undersøgelsen viser også store geografiske forskelle, generelt er plejehjemmene i hovedstadskommunerne næsten dobbelt så store som i landkommunerne. Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
-Rapporten viser, at der fra plejehjem til plejehjem og fra landsdel til landsdel er relativt store forskelle på, hvordan man bygger og organiserer sig. Derfor er det vigtigere at have for øje, at man på plejehjemmene skal kunne tilbyde de ældre en god omsorg og pleje og samtidigt skabe et attraktivt miljø at arbejde i, hvor ledere og medarbejderne kan bruge deres faglighed og være der for de ældre.
-Mette Kierkgaard
Rapporten kortlægger udviklingen i antallet af plejehjem de seneste 10 år. Derudover fokuserer rapporten på ledelse og ledelsesvilkår på de danske plejehjem, og i hvilket omfang plejehjemmene er demensvenligt indrettet.
Lønstrukturkomitéen har leveret inputs til de offentlige parter. De skal bruges, når der fremover forhandles overenskomstfornyelser, hvilket næste gang sker i forbindelse med OK24.
Lønstrukturerne på det offentlige område har stort set været uændrede over en lang årrække. Det viser den grundige og længe ventede afrapportering fra Lønstrukturkomitéen. Komitéen peger på, at aftaleparterne på det offentlige område har haft svært ved at blive enige om løsninger, som indebærer, at lønudviklingen udvikler sig forskelligt mellem faggrupper.
Komitéen peger derfor på en række elementer, der kan udvikle dynamikken i løndannelsen. De bliver nødvendige for at løse udfordringerne med at tiltrække medarbejdere. Og også i forhold til få løst de opgaver, som borgere og patienter har brug for – både nu og i fremtiden. Det siger Heino Knudsen, som er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), efter offentliggørelsen af lønstrukturkomitéens rapport om lønudviklingen i den offentlige sektor.
– Lønstrukturkomitéens arbejde viser, at vi har meget fastlåste lønstrukturer. Alle faggrupper får stort set samme lønudvikling, og det er vi nødt til at ændre på, når vi skal kunne levere løsninger, der kan være med til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. De gør det anderledes i den private sektor. Her udvikler lønnen sig meget forskelligt, og de har langt færre konflikter. Måske kan vi lære noget af det, siger Heino Knudsen.
Løndannelsen skal fremtidssikres
Lønstrukturkomitéens afrapportering viser, at aftaleparterne på det offentlige område har været gode til at håndtere en lang række problemstillinger og til at sikre, at velstandsfremgangen i Danmark også er kommet offentligt ansatte til gode. Grundlæggende følger lønudviklingen for de offentligt ansatte den private lønudvikling.
Heino Knudsen glæder sig imidlertid over, at komitéen nu har præsenteret et idékatalog med 15 konkrete idéer til at udvikle løndannelsen.
– Vores kerneopgave er til enhver tid, at vi skal give borgerne den bedst mulige pleje, behandling og omsorg. For at løse den opgave skal vi også kunne belønne de mennesker, som løser de opgaver, vi allesammen har brug for, bliver løst. De opgaver er ikke nødvendigvis de samme i morgen, som de var i går, siger Heino Knudsen.
RLTN-formanden understreger, at der er brug for udvikling, og at han er glad for idéerne, som komitéen har præsenteret i idékataloget.
– Nu glæder jeg mig til, at vi sammen med organisationerne skal i gang med at forberede OK24. Det er i særdeleshed vigtigt for mig, at vi sammen kan finde nogle løsninger, så vi kan sikre den udvikling, der skal til, siger Heino Knudsen.
Fyns Politi har i løbet af de seneste uger modtaget tre anmeldelser om en mand, der med sin adfærd skaber utryghed i bydelen Hjallese i Odense.
Politiet vil gerne i kontakt med manden, der kører på et el-løbehjul og beskrives som:
Mand
30-50 år
almindelig til kraftig af bygning
talende dansk og engelsk – begge dele med accent
kørerende på et sort el-løbehjul
Manden har blandt andet grebet fat i, forskrækket og eller antastet de forurettede.
Politikommissær Morten Ravn-Christoffersen fra Fyns Politi siger:
– Vi vil rigtig gerne tale med den her mand, for han har en opførsel, som skaber utryghed og som potentielt kan skabe farlige situationer. Vi vil også gerne tale med borgere som evt. kender til manden eller har oplysninger, der kan bringe os tættere på, hvem han er.
Fyns Politi kan som altid kontaktes på telefon 114
Der er udsigt til høje temperaturer i den vestlige del af Danmark de kommende dage. Der er udsendt varsel om hedebølge, varmen har nemlig meldt sin ankomst fredag, lørdag og søndag, ifølge meteorolog Erik Hansen fra DMI.
– Hedebølge betyder, at midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over 3 sammenhængende dage forventes at overstige 28 grader, forklarer Erik Hansen.
Varmen skyldes et højtryk over Nordsøen med en svag højtryksryg, der strækker sig hen over den Skandinaviske halvø.
– Det giver generelt ret svage vinde over Danmark, så luften gradvis opvarmes, og temperaturerne fra fredag kan overstige kriteriet for hedebølge for dele af landet, uddyber meteorologen.
Dog kan der torsdag lokalt være mulighed for en enkelt byge. Desuden udvikles et mindre lavtryk over Polen, som fra fredag og gennem weekenden forventes at give perioder med lidt skyer og mulighed for lokale byger.
Bygerne kan være med torden, men vil sandsynligvis kun kaste regn i signifikante mængder af sig på Bornholm, tilføjer Erik Hansen.
Hedebølgen synes ikke at omfatte hele landet i samme grad. Skyerne fra lavtrykket vil sandsynligvis sørge for, at den østlige del af landet oplever knap så høje temperaturer.
Et forvarsel for hedebølge kan gælde op til 5 dage frem, og at det efter de nuværende prognoser sandsynligvis vil blive forlænget til mandag, udtaler Hansen.
Dette understreger, at vi står over for en betydelig periode med høj varme, der kan have indvirkning på både hverdag og weekendplaner. Så husk at drikke rigeligt med vand, søge skygge og passe på hinanden i varmen.
Efter at have arbejdet 33 år som kranfører kan Lars Hansen fortælle mange historier. Han har set skift i både teknologi og arbejdsforhold og er vidne til de mange forandringer, som branchen har gennemgået.Han har været på havnen, cirka lige så længe som den ældste kran.
Lars startede sin karriere på byggepladserne som forskallingstømrer i 1980’erne, men fandt hurtigt ud af, at det var hårdt arbejde. En ændring var nødvendig, og han fandt sin niche som kranfører. I dag er han en integreret del af ADP’s hold af specialiserede medarbejdere, som får haven i Fredericia til at løbe rundt.
Dagen efter vi mødes på havnen vil Lars og hans team kl. 18.30 begynde arbejdet på et skib, som ankommer til havnen. Det tager næsten et døgn at losse skibet, og teamet bestående af tre personer arbejder skiftevis, så to er i gang, mens én er på pause.
– I dag er kranførere ikke længere afskåret fra omverdenen. Mobiltelefonernes indtog har skabt en konstant forbindelse til både familie og kolleger, uanset tidspunktet på dagen. Vi er i konstant dialog og deler vores daglige oplevelser, forklarer Lars.
De kraner, Lars arbejder med, har ændret sig over årene. Selvom de generelt har den samme opbygning, er de blevet opdateret med ny styring og en helt anden håndtering af gods.
Containertidsalderen er for alvor sat ind, og det har omdannet vores branche radikalt. Alt transporteres i dag i containere, fra mad og vin, til legoklodser, skrot, korn, øl, byggematerialer og endda maskiner. At vi tilpassede os denne udvikling tidligt, har vist sig at være en klog beslutning, udtaler Lars.
Denne transformation har medført betydelige ændringer i Lars og hans kollegaers arbejdstidsmønstre. I stedet for den traditionelle arbejdsdag, er de nu dybt indflettet i en 24/7-operationscyklus, der typisk tager sin begyndelse med skibets ankomst. Men det er værd at bemærke, at krankørsel faktisk kun udgør cirka en tredjedel af Lars’ samlede arbejdstid.
Lars kigger tilbage på sine oplevelser som kranfører, og hans erindringer er en farverig samling af særlige øjeblikke.
– Jeg ankom tidligt en sommermorgen, hvor solens første stråler svævede over et spejlblankt hav, der svagt klukkede mod kajen. En sæl, måske drevet af nysgerrighed eller bare morgenvaner, popper op fra vandet for at hilse på den nye dag. Det er øjeblikke som dem, der gør det helt særligt at være på havnen.
Men der er også de mere dramatiske øjeblikke, der brænder sig fast i hans erindring. Vinternætter, hvor vinden flænser havet og pisker bølger op i hidsige krusninger.
– Vejret kan blive vildt og uforudsigeligt, og jeg vil ikke undvære Harboørehabitten. Vi er også engang sejlet ud i høje bølger for at fortøjre et skib, mens vinden hujede og bølgerne kaster sig mod skroget. Det er i disse intense stunder, hvor det hjælper at have oparbejdet nogen færdigheder og noget dømmekraft, gennem en masse år ved vandet.
Lars har haft mange mindeværdige øjeblikke i løbet af sin karriere. Nogle af de mest bemærkelsesværdige inkluderer stormen i 1999 hvor alt var kaos og vandet stod op over kajen, branden og tanken der kollapsede i 2016 til bevågenhed fra hele landet, og tiden med sækkebådene, dem der altså ikke sejlede med containere og tog evigheder og at laste. Men også COVID-19 pandemien har sat sine spor.
– Coronapandemien udgjorde en udfordring uden fortilfælde for os alle, og her på havnen indførte vi hurtigt en række forholdsregler for at sikre, at operationerne kunne fortsætte. Det blev hurtigt klart for os, at nøglen til at navigere gennem denne krise var at beskytte kranførerne. Vi blev set som vitale aktiver, og der blev truffet særlige foranstaltninger for at skabe et sikkerhedsnet omkring os. Dette sikrede, at vi altid havde personale klar til at betjene kranerne, hvilket var helt afgørende for vores evne til at holde hjulene i gang under de usædvanlige omstændigheder, fortæller Lars.
Arbejdet som kranfører er meget rutinepræget, men i øjeblikket er Lars i gang med at oplære nye folk.
– Som en del af vores team har vi flere lærlinge under uddannelse. Jeg tror på, at det er afgørende for os alle at bidrage aktivt til deres læreproces. Det handler ikke kun om at lære dem de faglige kompetencer, men også om at forme deres forståelse for vores arbejdskultur, vores fællesskab, og den måde, vi engagerer os på. Det er en integreret del af vores arbejde, og noget vi alle bør prioritere højt, uddyber Lars Hansen.
Lars Hansen, Kranfører. Foto: AVISEN
Selv efter 33 år i jobbet går Lars stadig på arbejde med troen på, at hver dag bliver den bedste. Men det er ikke kun arbejdet, der er vigtigt for Lars
– At interagere og samarbejde med unge mennesker og lærlinge tilfører en unik dynamik og energi i vores arbejdsgruppe. Jeg vil opfordre dem til at deltage aktivt – både internt i vores arbejdsplads, men også i bredere kontekster som fagforeninger og i lokalsamfundet. Søg at involvere andre, når du kan, og gør det med bevidsthed. Forstå vigtigheden af havnen for vores by, dens indflydelse er omfattende og mærkes på mange områder. Men husk også at byens betydning for havnen er mindst lige så afgørende. Dette er en gensidig afhængighed, vi skal værdsætte, og som vi alle er en del af, uddyber Lars engageret.
Efter over tredive år inden for branchen har Lars fået meget indsigt, som er blevet finpudset gennem årene og uden tvivl gavner det hans yngre kolleger. Men, som han bemærker så er de unge mindst lige så vigtige:
– De holder virkelig liv i os, de unge bringer en god mængde dynamik, som vi gamle sjæle ivrigt trækker på. Tag for eksempel vores uskrevne regel om ikke at medbringe frokosten op i kranen. Vi insisterer på at tage pausen nede på jorden og derefter kravle op igen. Det holder os ikke bare i bevægelse, men det holder os også forbundet med resten af teamet, fortæller Lars.
Lars er en del af et større fællesskab, et væv af individer, som hver især bidrager med deres unikke styrker og evner. Hver medarbejder på havnen har sin rolle at spille, og det er denne kollektive indsats, der driver denne dynamiske og livsvigtige industri.
For det er netop denne fortsatte strøm af læring og overførsel af viden, der sikrer havnens fremtidige succes og relevans. Og i denne strøm finder vi også fremtidens Lars’er – de næste generationer af kranfører, der vil præge og forme dette spændende erhverv i de kommende årtier.
Helle Hee Degaardt. Vitulus III 2023. Foto Ole Akhøj
Udstillingen Keramisk Konglomeratviser fire individuelle afgangsprojekter af Mia Roar Damsted, Jette Sørensen, Dorthe Hedegaard Jacobsen og Helle Hee Degaardt fra Aarhus Kunstakademi.
Titlen, hentet i geologies begrebsverden, henviser til ‘en blanding af unsartede elementer, som er indlejret i en finkornet masse.’ De udstillede veerker tager afsat i definitionen og viser forskellige tilgange til materialer, form og komposition. Med respekt for lerets iboende egenskaber, det skabende håndværk og vores fælles kulturarv går de keramiske værker i dialog med samtiden.
Mia Roar Damsted er optaget af lerets iboende sprog. Næsten dogmatisk sammensætter og undersøger hun tre lertyper og sand. Hun udnytter materialernes forskellige egenskaber i en balance mellem det kontrollerbare og det tilfældige. Værkserien består af sanselige keramiske søjler samt materialefascinerende formdannelser.
Jette Sørensens projekt tager afsat i den keramiske arketype, kanden, og dansk pottemagertradition – og tager livtag med det uddøende håndværks ‘tavse viden’. Den æstetiske kompleksitet i kandens hank, tud, tyngdepunkt og funktion er omdrejningspunkter i hendes undersøgelser.
Jette Sørensen, Lyserød_stor_tud. Del af hanken og tuden 2022, Foto Ole Akhøj
Dorthe Hedegaard Jacobsen hylder træet. Med sine hænder som det primære værktøj, omsættes kroppens intuitive sansninger af skovens træer til skulpturer. Udtrykket placerer sig mellem det abstrakte og det naturalistiske. I Dorthes søgen efter en dybere mening tilstræber hun at skabe forbindelse mellem kunstens verden og den konkrete verden.
Dorthe Hedegaard. Lys brun trærod med bobler. 2023. Foto Ole Akhøj
Dyrevelfærdens problematikker ligger Helle Hee Degaardt særligt på sinde. Hun arbejder skulpturelt med dyrekroppen, og med en kalvekrop, der ligger på ryggen som symbol, viser hun det nyfødte dyrs usikre vej ind i et effektiviseret, moderne landbrug.
Helle Hee Degaardt. Vitulus III 2023. Detalje. Foto Ole Akhøj
Udstillingen er afslutningen pa fire ars studier og fordybelse – et øjebliksbillede, som giver beskueren mulighed for at mærke, hvad der rører sig hos de fire kunstnere.
Otte energihandlere, der blev varetægtsfængslet i en sag om formodet markedsmanipulation, er blevet løsladt.
Alle otte mænd er sigtet for uberettiget fortjeneste på et trecifret millionbeløb ved at manipulere med energihandel, ifølge forsvarsadvokaterne involveret i sagen, skriver Berlingske.
Mændene, herunder tre direktører og fem medarbejdere hos et energihandelsfirma, blev anholdt i slutningen af april. Deres varetægtsfængsling, der oprindeligt blev forlænget fra den 17. maj til den 13. juni, ophørte dog i sidste uge, da de blev løsladt.
Anholdelserne fandt sted under politiaktioner på adresser i både Nordsjælland og Aarhus-området. Ved det indledende grundlovsforhør blev det afsløret, at de otte personer er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 299d om markedsmisbrug. Overtrædelse af denne paragraf kan medføre en straf på op til seks års fængsel. Alle mænd nægter skyld i sagen.
Den pågældende sag, som internt hos politiet er blevet døbt “Operation Bonus”, er fortsat under efterforskning af National Enhed for Særlig Kriminalitet, som specialiserer sig i efterforskning af organiseret og økonomisk kriminalitet.
Advokat Jan Schneider, der repræsenterer én af de sigtede, udtaler i forbindelse med løsladelsen til Ritzau: “Vi vil nu være mere aktive i at anfægte de synspunkter, der er fremsat, da min klient nu har mulighed for at analysere data og lignende”.
Både de otte mænd og det implicerede selskab er underlagt navneforbud, som forbyder offentliggørelse af oplysninger, der kan lede til deres identifikation. Afgørelsen om varetægtsfængsling blev oprindeligt truffet af Retten i Aarhus i april, og blev efterfølgende kæret af flere til Vestre Landsret, der dog stadfæstede byrettens kendelse.
Efter FHK’s 37-32-nederlag til Dinamo Bucuresti afsluttede holdet deres debut i Champions League med et samlet pointtal på tre. Træner Gudmundur Gudmundsson satte på...
