Fyns Politi har modtaget en anmeldelse om en varebil på Østre Houvej i Middelfart, hvor begge bagdæk er blevet ødelagt på mistænkelig vis.
Ifølge politiet tyder spor og omstændigheder på, at dækkene sandsynligvis er blevet skåret op med en skarp genstand som f.eks. en kniv.
Hændelsen blev anmeldt kl. 22.30 og menes at være sket mellem mandag og tirsdag.
Assensvej i Middelfart blev tirsdag morgen kl. 06.35 åstedet for et indbrudsforsøg i en privat bolig, meddeler Fyns Politi.
Til trods for det ubudne besøg lykkedes det dog ikke for indbrudstyven at stjæle noget af værdi.
Det er dårlige nyheder for dansk festivalkultur, når den populære Langelandsfestival nu ser ud til at gå konkurs.
Ledelsen bag Langelandsfestivalen har indgivet en begæring om konkurs til Sø- og Handelsretten i København, som bekræfter dette tirsdag overfor Ritzau.
Allerede i december meddelte Langelandsfestival, at festivalen ikke ville blive afholdt i 2023 på grund af økonomiske problemer. Fyens Stiftstidende melder om et planlagt retsmøde onsdag kl. 10.30, hvor selskabet forventes at blive erklæret konkurs.
Regnskabet for 2022 er endnu ikke blevet offentliggjort, men i forbindelse med aflysningen sidste år, blev det oplyst at festivalen forventede et “stort millionunderskud”.
Siden da har festivalejer Allan K. Pedersen forsøgt at finde en køber til Langelandsfestival. Dette fremgår af et brev dateret 3. marts til Langelands Kommune, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i. “Ligeledes arbejder jeg stadig på at finde en ny drifter/ejer af festivalen,” skriver Allan K. Pedersen i brevet.
Men det er ikke kun økonomiske problemer, der plager festivalen. Der er også uenighed mellem festivalejeren og kommunen om nogle økonomiske spørgsmål. Kommunen hævder, at Langelandsfestival skylder 313.125 kroner for manglende leje de tre foregående år, mens Allan K. Pedersen hævder, at kommunen skylder festivalen 1,3 millioner kroner for manglende betaling af markedsføringstilskud, skriver TV2 Nyheder.
Langelandsfestivalen, der blev afholdt for første gang i 1991, har været et samlingspunkt for festivalgængere i mange år. Hvert år har omkring 3000-4000 frivillige bidraget til at stable festivalen på benene, og under festivalen bliver indbyggertallet på Langeland tredoblet. Nu er fremtiden for festivalen usikker, og det efterlader et stort tomrum i det danske festivallandskab.
Jakob Frederiksen har fået muligheden for at fortsætte karrieren i en anden ligaklub, og den mulighed vil FHK ikke stå i vejen for.
Frederiksen, som tidligere var planlagt til at overgå til en rolle som spillende træner for klubbens 2. divisionshold, har i stedet valgt at fortsætte sin håndboldkarriere på højt niveau i en anden ligaklub.
– Trods den tidligere melding om at Jakob skulle fortsætte i FHK i en anden rolle i den kommende sæson, er vi glade for at kunne annoncere, at Jakob fortsætter hans håndboldkarriere på højt niveau, siger Thomas Renneberg-Larsen, administrerende direktør i FHK.
Til næste sæson får FHK tilgang af Fredrik Mossestad, og derfor var Jakob Frederiksen kommet i overskud. Frederiksen og FHK indgik derfor en aftale om, at han i næste sæson ville overgå til en anden rolle i klubben. I den henseende ville FHK dog ikke stå i vejen, hvis en ligaklub bød sig til.
– Som vi har lovet Jakob, ville vi ikke stå i vejen, hvis der opstod en mulighed for at fortsætte i håndbolden. Vi er meget glade for, at det lykkedes for ham, siger Thomas Renneberg-Larsen og slutter:
– Vi ønsker Jakob alt muligt held og lykke med de nye udfordringer og ser frem til gensyn i thansen ARENA. Jakob har givet meget til FHK, og vi ser frem til at følge hans fortsatte udvikling på højt niveau, afslutter Renneberg-Larsen.
Onsdag morgen blev beboere i Fredericia vækket til synet af en ødelagt telefonbutik. Repair Lab i Danmarksgade, blev natten til onsdag hærget af en mystisk brand, der hurtigt opslugte butikkens indre.
Det var en af politiets patruljer, der opdagede flammerne, de var kaldt til forretning da en tyverialarm var gået, de ankom til Danmarksgade 02.42 og kunne straks se flammerne.
– Vores patrulje blev hurtigt opmærksom på alarmen og kørte straks til stedet. Allerede ved ankomst var det tydeligt, at situationen var alvorlig – ilden havde taget fat i butikken. Vi kontaktede omgående Trekantbrand, som reagerede hurtigt og effektivt på vores opkald, forklarer Vicepolitikommisær Mikkel Ross, fra Sydøstjyllands Politi.
På trods af TrekantBrands hurtige indsats, led butikken betydelige skader. En tyk røg væltede ud fra butikken, og ilden, der havde taget fat lige inden for døren, havde allerede forvandlet mobiltelefonudstyr til uigenkendelige, sammensmeltede former. Brandfolkene måtte bære de skadede genstande ud og efterlade dem i en stor bunke på gaden. Denne bunke indgår nu i efterforskningen.
Politiet er i øjeblikket i gang med en grundig efterforskning af brandårsagen. Vicepolitikommisær Mikkel Ross udtaler:
– På nuværende tidspunkt er det for tidligt at udelukke muligheden for, at branden kunne være påsat. Vi har indledt en grundig brandundersøgelse, og i mellemtiden har vi valgt at afspærre området for at sikre en ubesværet efterforskning.
Afspærringerne omkring butikken tyder på, at politiet tager muligheden for en påsat brand alvorligt.
Ud over bunken med smeltet og brændt mobiludstyr vil politiets teknikere også undersøge de spor, der er på selve brandstedet i Danmarksgade. Ethvert spor, der kan bidrage til at afsløre brandårsagen, er af stor betydning. Butikken forbliver spærret af, indtil politiet er færdige med at sikre alle nødvendige beviser.
Beboere og virksomheder i området opfordres til at kontakte politiet, hvis de har oplysninger, der kan hjælpe efterforskningen. En hver detalje kan være afgørende i opklaringen af denne uhyggelige hændelse, der har efterladt en lokal virksomhed i ruiner.
Trekantbrand har været indsat for at håndtere et kemikalieudslip på Platinvej i Kolding. Situationen er nu under kontrol, men indbyggerne bedes fortsat holde sig på afstand af området.
Udslippet der skete omkring kl. 06.20 i morges, hvis årsag endnu er ukendt, udløste en øjeblikkelig indsats fra Trekantbrand. Mandskabet på stedet har arbejdet for at minimere risikoen og håndtere situationen.
– Indsatsen er nu ved at være afsluttet, og vi er igang med en endelig oprydning på stedet, skriver operationschefen hos Trekantbrand, han tilføjer:
– Vi forventer, at afspærringerne i området vil blive ophævet i løbet af den næste time.
Borgere opfordres til at holde sig orienteret og fortsat undgå området, indtil det er erklæret sikkert. Der er på nuværende tidspunkt ingen rapporter om skader eller sundhedsrisici forbundet med udslippet, men som en sikkerhedsforanstaltning er det bedst at undgå området.
Arbejdsnedlæggelser blandt DSB’s værkstedsmedarbejdere har skabt omfattende forstyrrelser i togdriften, hvilket har ført til aflysninger på de danske jernbaner. Onsdag morgen den 14. Juni er der fortsat aflysninger, dette forventes at fortsætte de næste dage.
– Situationen bliver værre og værre, som tiden går. Vi har færre og færre togsæt til rådighed, siger DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau.
Det er endnu uvist, hvor længe arbejdsnedlæggelsen vil vare.
– Vi ved jo ikke, om håndværkerne møder på arbejde enten senere i dag eller i morgen tidlig. Men selv hvis de gjorde, ville der være et stort efterslæb, tilføjer han.
Arbejdsnedlæggelserne har ført til, at DSB forventer aflysninger, nedformeringer og kortere tog på en række strækninger i hele landet, herunder Helsingør-Nivå-København, Næstved-København, Esbjerg-Kolding-Fredericia, Kalundborg-Holbæk-København og Odense-København. Ifølge oplysninger fra DSB, kan der også opstå sporadiske aflysninger og kortere tog på S-togslinjerne.
Strækningerne mellem København og Holbæk samt København og Nykøbing F. forventes at blive særligt ramt af aflysninger onsdag, mens DSB vil køre med kortere togsæt i resten af landet.
Passagerer opfordres til at holde sig opdaterede om aflysninger og ændringer i togdriften på Rejseplanen.
Ifølge den faglige organisation FO Jernbaner er medarbejderne utilfredse med de lønforhandlinger, der tidligere har været med DSB. Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig.
På mandag, blev der afholdt et møde mellem de to parter i Arbejdsretten. Efter dette møde udtalte DSB’s kommunikationschef, Niels-Otto Fisker, at han forventede, at medarbejderne ville vende tilbage til arbejdet.
Det er jo sådan, at vi tror på den danske model og gennem forhandlinger skal nå løsninger på uenigheder og ikke arbejdsnedlæggelser, sagde han.
Dette fremhæver de fortsatte udfordringer, DSB står overfor. I de kommende dage vil rejsende skulle forberede sig på mulige ændringer i deres rejseplaner.
Ifølge et opslag på Facebook fra Jernbanearbejdernes Landsklub, vendte det strejkende personale tilbage til arbejdet tirsdag.
– Vi har med vores handling ville vise DSB vores frustration over deres måde at føre forhandling på, stod der i opslaget, underskrevet af “Lokomotivførere i materielforsyningen i DSB og stationspersonalet”.
Forbered jer på mulige ændringer i rejseplanen og hold øje med opdateringer fra DSB, hvis I skal ud at rejse med tog i de kommende dage.
Connie Maybrith Jørgensen (SF) og Kirsten Hassing Nielsen (C) havde sat hinanden stævne forleden, til en snak om en række problematikker, centreret omkring langtidsledighed, begge parter er fast besluttede på at reducere antallet af personer på kontanthjælp i Fredericia. Mens de to repræsentanter har forskellige holdninger til løsninger, er de enige om problemets omfang og det presserende behov for handling.
Hver dag vågner næsten 400 borgere op til endnu en dag uden arbejde, uden mål og uden en følelse af formål. Det er en saga, der strækker sig over generationer, med familier, der fanges i en cyklus af kontanthjælp. Mens denne problematik fortsætter med at vokse, tages der initiativ til handling. Connie Maybrith Jørgensen påpeger, endnu engang problemet med at man i mange tilfælde kan tale om en nedarvet problematik. For hende er uddannelse svaret på at afhjælpe dette:
– Uddannelse er ikke bare en nøgle, det er den uundgåelige adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Hvis du ikke kan læse eller ikke taler dansk, bliver mulighederne for beskæftigelse dramatisk indskrænket – du kan ikke fungere som montør eller gøre rent, fordi forståelsen for instruktioner mangler. Vores samfund er designet på denne måde. Derfor er der et presserende behov for at sikre grundlæggende uddannelse, herunder sprogundervisning, til vores mest sårbare borgere. De job, der for nuværende tilbydes denne gruppe, mener jeg simpelthen, de ikke er klar til at håndtere. Vi er nødt til at møde dem, hvor de er, og ikke hvor vi ønsker, de skulle være, fastslår Jørgensen.
Kirsten Hassing Nielsen, derimod, ser tingene i et lidt andet lys, hendes fokus er på en virksomhedsrettet tilgang og hunfastholder, at det bedste for denne gruppe mennesker ville være at erhverve rigtige job via virksomheder. Selvom hun erkendte, at mange af de berørte individer står langt fra arbejdsmarkedet på grund af forskellige sociale udfordringer, forbliver hun overbevist om, at arbejde er den mest effektive løsning:
– Vi står overfor flere forskellige segmenter af ledige, hvor vores indsats skal være fokuseret og specifik. Jeg nærer en dyb tro på, at virksomhedsorienteret intervention kan være en gamechanger. På trods af de betydelige sociale udfordringer, mange af disse individer kæmper med, er jeg stadig overbevist om, at vejen frem er gennem samarbejde med virksomheder og formidling af substantielle, meningsfulde jobs. Vi har brug for at levere mere end blot et job – vi har brug for at tilbyde veje til integration, inklusion og selvrealisering, understreger Nielsen.
Begge politikere er enige om, at problemet kræver handling, Nielsen tilføjer med alvorlig mine:
– I Fredericia er vi i en situation, hvor næsten 400 individer står udenfor arbejdsmarkedet, selvom de kunne arbejde. Dette dybt forankrede ledighedsproblem har eksisteret gennem adskillige år, og det er et antal, der ikke længere kan ignoreres. Den sociale og økonomiske byrde, det repræsenterer, er ganske enkelt for stor. Vi må ændre det.
Undervejs i diskussionen fremlagde Jørgensen et tidligere projekt som et eksempel på en effektiv løsning. Her arbejdede hun med udviklingshæmmede borgere og samarbejdede med virksomheder, herunder Føtex, hvilket resulterede i en stor succes. Nielsen er enig i behovet for mere forarbejde og opfordrede til flere “pionervirksomheder”.
Ser man fremad, giver begge politikere udtryk for støtte til sociale virksomheder og drøftede mulighederne for at tiltrække flere af disse til byen.
– Det er vores ansvar og udfordring at skabe en så gunstig og indbydende miljø, at det bliver attraktivt for netop disse virksomheder at slå rødder her. Vores vision er at gøre Fredericia til et frugtbart og givende sted for sådanne virksomheder, som kan gøre en forskel i vores fælles kamp mod langtidsledighed, påpeger Kirsten Hassing Nielsen. Connie svarer hertil:
– Vi er nødt til at erkende, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Den tid, hvor ‘gå til hånde’ jobs var almindelige, er forbi. I dag er uddannelse oftest en forudsætning for beskæftigelse. Heldigvis er der mange effektive korte uddannelser, som kan hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet. Det er vores opgave at finde den rette model, der kan tilbyde disse uddannelsesmuligheder og dermed være med til at løfte vores borgere fra langtidsledighed til beskæftigelse.
Begge politikere udtrykte bekymring for de mange børn og unge, der ikke går i skole, og understregede behovet for bedre dataindsamling for at forstå og adressere problemet.
– Brugen af data er afgørende for vores arbejde. Når vi har disse data, skal vi bruge den klogt, reflekteret og med indblik. Vi er nødt til at dykke dybere ned i tallene, trække de essentielle indsigter ud og handle på dem. Det er en proces, vi begge er enige om, er nødvendig, fremhæver Connie Maybrith Jørgensen og Kirsten Hassing Nielsen i samklang.
De to politikere er trods deres uenigheder, fast besluttede på at tackle problemet med langtidsledighed, selvom deres foreslåede løsninger varierer. De udtrykte begge en vilje til at samarbejde på tværs af partiskel for at finde løsninger og forbedre situationen for dem, der står længst fra arbejdsmarkedet.
– Vi ønsker at markere tydeligt, at den nuværende situation ikke kan vedblive. Vores uenigheder i udvalget er faktisk blevet en drivkraft for forandring, for det skaber bevægelse og udfordrer os til at undersøge emnet dybere. Vores uenighed fremmer faktisk vores indsats for forandring, konkluderer de to politkere.
Ny VIVE-rapport kortlægger udviklingen på plejehjemmene gennem de sidste 10 år. Rapporten konkluderer bl.a., at der på landets plejehjem er et stort ledelsesspænd.
Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet viser, at ledelsesspændet på landets plejehjem er stort. I gennemsnit har lederne et personaleansvar for 55 medarbejdere. To ud af tre ledere fortæller, at deres nuværende ledelsesspænd er passende, mens hver tredje leder mener, at det er for stort eller alt for stort. Rapporten viser også, at det kun er halvdelen af lederne, der oplever at blive inddraget i udviklingen af ældreområdet i deres kommune.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
”God ledelse er afgørende for, at en arbejdsplads fungerer. Derfor synes jeg, det er bekymrende, at plejehjemslederne fortæller, at de har ledelsesvilkår, der vanskeliggør at lykkes godt med opgaven. Samtidig ærgrer jeg mig over, at så få af lederne oplever at blive inddraget i udviklingen af ældreområdet i deres kommune. For lederne er jo nogle af dem, der oplever konsekvenserne af politikken i hverdagen.
-Mette Kierkgaard
I rapporten fremgår det, at antallet af plejehjem i Danmark er faldet fra 955 i 2014 til 941 i 2021, mens plejehjemmene, målt på antal beboere, er blevet en smule større. Undersøgelsen viser også store geografiske forskelle, generelt er plejehjemmene i hovedstadskommunerne næsten dobbelt så store som i landkommunerne. Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
-Rapporten viser, at der fra plejehjem til plejehjem og fra landsdel til landsdel er relativt store forskelle på, hvordan man bygger og organiserer sig. Derfor er det vigtigere at have for øje, at man på plejehjemmene skal kunne tilbyde de ældre en god omsorg og pleje og samtidigt skabe et attraktivt miljø at arbejde i, hvor ledere og medarbejderne kan bruge deres faglighed og være der for de ældre.
-Mette Kierkgaard
Rapporten kortlægger udviklingen i antallet af plejehjem de seneste 10 år. Derudover fokuserer rapporten på ledelse og ledelsesvilkår på de danske plejehjem, og i hvilket omfang plejehjemmene er demensvenligt indrettet.
Lønstrukturkomitéen har leveret inputs til de offentlige parter. De skal bruges, når der fremover forhandles overenskomstfornyelser, hvilket næste gang sker i forbindelse med OK24.
Lønstrukturerne på det offentlige område har stort set været uændrede over en lang årrække. Det viser den grundige og længe ventede afrapportering fra Lønstrukturkomitéen. Komitéen peger på, at aftaleparterne på det offentlige område har haft svært ved at blive enige om løsninger, som indebærer, at lønudviklingen udvikler sig forskelligt mellem faggrupper.
Komitéen peger derfor på en række elementer, der kan udvikle dynamikken i løndannelsen. De bliver nødvendige for at løse udfordringerne med at tiltrække medarbejdere. Og også i forhold til få løst de opgaver, som borgere og patienter har brug for – både nu og i fremtiden. Det siger Heino Knudsen, som er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), efter offentliggørelsen af lønstrukturkomitéens rapport om lønudviklingen i den offentlige sektor.
– Lønstrukturkomitéens arbejde viser, at vi har meget fastlåste lønstrukturer. Alle faggrupper får stort set samme lønudvikling, og det er vi nødt til at ændre på, når vi skal kunne levere løsninger, der kan være med til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. De gør det anderledes i den private sektor. Her udvikler lønnen sig meget forskelligt, og de har langt færre konflikter. Måske kan vi lære noget af det, siger Heino Knudsen.
Lønstrukturkomitéens afrapportering viser, at aftaleparterne på det offentlige område har været gode til at håndtere en lang række problemstillinger og til at sikre, at velstandsfremgangen i Danmark også er kommet offentligt ansatte til gode. Grundlæggende følger lønudviklingen for de offentligt ansatte den private lønudvikling.
Heino Knudsen glæder sig imidlertid over, at komitéen nu har præsenteret et idékatalog med 15 konkrete idéer til at udvikle løndannelsen.
– Vores kerneopgave er til enhver tid, at vi skal give borgerne den bedst mulige pleje, behandling og omsorg. For at løse den opgave skal vi også kunne belønne de mennesker, som løser de opgaver, vi allesammen har brug for, bliver løst. De opgaver er ikke nødvendigvis de samme i morgen, som de var i går, siger Heino Knudsen.
RLTN-formanden understreger, at der er brug for udvikling, og at han er glad for idéerne, som komitéen har præsenteret i idékataloget.
– Nu glæder jeg mig til, at vi sammen med organisationerne skal i gang med at forberede OK24. Det er i særdeleshed vigtigt for mig, at vi sammen kan finde nogle løsninger, så vi kan sikre den udvikling, der skal til, siger Heino Knudsen.
