Søndag var en dag, hvor både solen og konkurrencen var intens på tennisbanerne på Baldersvej. Her stod Fredericia Tennisklub og Erritsø overfor hinanden i et lokalopgør i 2. division Vest pulje 2. Det var en kamp, der markerede deres første holdkamp i flere år.
Erritsø, som nyoprykket hold, og Fredericia, som efter en kort flirt med 1. division er tilbage på 2. divisions niveau, kastede sig ud i en dag fyldt med nervepirrende kampe under en bagende sol og et fuldstændig vindstille tennisanlæg.
De fire singler blev specielt udfordret af vejret. Fredericias Lukas Dupont og Erritsøs Hans Christian Hansen spillede førstesinglen. Dupont startede stærkt og vandt første sæt 6-3, men en erfaren Hansen vendte stærkt tilbage og vandt andet sæt 7-6. I en nervepirrende tiebreak kom Hansen først fra start, men Dupont gav ikke op. Til trods for Duponts ihærdighed, formåede Hansen at bevare roen og vandt med 10-7.
Andensinglen mellem Kenni Goldenbeck fra Erritsø og Jonas Dupont fra Fredericia, endte også med en sejr til Erritsø. Goldenbeck sejrede i to sæt med cifrene 6-4.
Fredericias Sebastian Billund gjorde dog sit mod Christian Westermann. Efter et tæt første sæt på 7-5, viste Billund sin styrke i andet sæt og vandt overbevisende 6-2. Trods dette, slog Erritsøs Thomas Kristensen Fredericias Magnus Ambye i fjerdesinglen med resultatet 6-3 og 6-4.
Efter singlerne fulgte en kort pause, hvor Christian Westermann fra Erritsø genopladede med væske og opmuntring fra hans holdkammerater. Han fortsatte derefter i den første double sammen med Hans Christian Hansen mod Dupont-brødrene, der viste sig stærke og vandt begge sæt, 6-3 og 7-6.
I den anden double vandt Erritsø dog over Fredericia. Her formåede Kenni Goldenbeck og Thomas Kristensen at overvinde Magnus Ambye og Sebastian Billund. Erritsø tog første sæt 6-1, mens andet sæt blev vundet med 6-4.
Efter en dag i solen, kunne Erritsø fejre en samlet sejr på 4-2 over Fredericia. Med dette resultat har Fredericia nu 13 point efter fire kampe, mens Erritsø følger tæt efter med ti point.
Nu venter der en sommerpause for begge hold frem til den 6. august. Her vil Fredericia møde Kolding på udebane, mens Erritsø har hjemmebanefordelen mod TC Odense.
Rene Hartvig Clausager, købmand I Spar-butikken på Prangervej i Fredericia, fortæller om kampen for overlevelse i dagligvarehandlen, efter at hans butik er gået konkurs. Han stiller skarpt på kommunens rolle i forhold til udviklingen af byens handelsliv.
Den 500 kvadratmeter butik på Prangervej er efterhånden tømt for varer, helt efter planen, selvom alle havde håbet det ville gå hurtigere.
– Det er en beklagelig situation, at vi er tvunget til at afholde ophørsudsalg samtidigt med Basalt. At skulle konkurrere om priser under en lukningsproces er langt fra ideelt. Men det synes at være, hvor vi er på vej hen. Vi bliver nødt til at spørge os selv – Hvor mange dagligvarebutikker kan byen faktisk bære? Vores befolkningstal er ikke signifikant stigende, hvilket betyder at der simpelthen ikke er et større kundegrundlag at trække på. Med den nuværende udvikling, hvor vi har set flere og flere dagligvarebutikker, kommer vi uundgåeligt til et punkt, hvor markedet er mættet. Og i den proces, risikerer vi desværre, at både nye og etablerede butikker lukker på grund af for hård konkurrence, forklarer Clausager.
Han mener, at kommunens beslutninger om at sige ja til så mange dagligvarebutikker har en negativ indflydelse på byens handelsliv. Butikker åbnes i centre uden for byen, men i bymidten sker der ikke meget.
– Vi er nødt til at erkende, at økonomiske interesser ofte er drivkraften bag mange beslutninger. Når en velhavende dagligvarekæde melder sig på banen med planer om at etablere en ny butik, ses det ofte som en form for byfornyelse. Men vi bør spørge os selv, hvilken pris vi betaler for den form for ‘fornyelse’. Er det værd at sætte eksisterende lokale virksomheder under pres, for at tiltrække de store kæder? Det er en vigtig diskussion og en vi bør have, påpeger Clausager.
Ifølge Clausager forskyder dette grænserne for byen og opleves ikke som attraktivt for borgere – og dermed potentielle kunder. Trods arbejdspladserne i byen er folk tilbøjelige til at bosætte sig andre steder og pendle til arbejdet i Fredericia.
– Det er bemærkelsesværdigt, at mange som arbejder i vores by er villige til at køre op til 30 minutter hver vej for at komme på arbejde, selvom de rent faktisk kunne bosætte sig her i byen. Det peger på en nødvendig forandring i Fredericia. Vi skal gøre byen mere attraktiv, så folk ikke blot kommer her for at arbejde, men også vælger at slå sig ned her frem for i Kolding, for eksempel. Det handler om mere end bare jobs – det handler om livskvalitet, fællesskab og følelsen af at høre til, uddyber han.
Rene Clausager er bekymret for de konsekvenser, som konkurrencen mellem dagligvarebutikker – på kommunens vilkår – kan have.
– Udvidelser som ABC-lavpris indvarsler en ny æra af detailhandel, som ofte fører til undergang for nogle eksisterende butikker – inklusive vores egen Spar, og nu er det også Basalt, der står for skud. Og når vi samtidig fjerner tre Aldi-butikker fra bybilledet, hvad bliver så konsekvensen? Det understreger den kritiske situation, vi står overfor, uddyber Clausager, med en klar bekymring for byens fremtidige erhvervsliv.
Han bekymrer sig også for konsekvenserne for byens specialbutikker, der i hans optik styrkes af en fælles placering.
– Hvis vi fortsætter denne ubevidste nedslagtning af bymidten, er jeg bange for, at vi i sidste ende vil miste alle vores lokale forretninger, udtaler Clausager alvorligt. Han går et skridt videre og retter skarp kritik mod kommunens aktuelle turiststrategi:
– Hver gang et krydstogtskib lægger til i vores havn, er det som om vi sender vores gæster væk. Der er ikke bare én bus, men ti, der straks transporterer turisterne væk fra bymidten. Det er en sjov måde at drive turisme på, påpeger Clausager kritisk.
Clausager ser sin butiks konkurs som et symptom på et større problem i Fredericia:
– Vi står ved en skillevej og skal tage en beslutning – ønsker vi en pulserende bymidte, eller er vi parate til at acceptere at hvis man går en tur ned ad Vendersgade så møder man en spøgelsesby. Det er skræmmende at tænke på, at det kun er fire år siden, vi flyttede hertil, og på det tidspunkt summede gaderne af liv. Det gør de ikke længere nu mødes man af tomme butiksfacader, siger en tydeligvis frustreret Clausager.
Han tvivler på, om en by kan vokse ved kun at tiltrække store dagligvarekæder.
– Vi plejer at have en skøn atmosfære i området, hvor containerne i kanalbyen engang lå. Men tænk over det – hvor er alle de små virksomheder, der engang definerede det område, nu? De kunne ikke kunne bære de stigende lejeomkostninger i gågaden. Det er ikke nogen af dem der er at finde i hyttebyen nu. Det understreger yderligere den bekymrende, bemærker Clausager.
Han mener, at de små butikker bliver klemt – ligesom hans egen er blevet det. Clausager er indkaldt til skifteretten, og varerne er overtaget af Dagrofa.
– Det er en usædvanlig og udfordrende tid, når du først har truffet beslutningen om at lukke. Jeg ser frem til at sætte et punktum og bevæge mig videre. Men i øjeblikket har Dagrofa fuld kontrol; de har låst alt, så mine hænder er bundne. Alle varer tilhører dem nu, forklarer Rene Clausager.
Selvom hans butik nu lukker, er det opbakningen fra kunderne der er kommet på baggrund af lukningen, der har påvirket ham mest.
– Mange udtrykker, at de vil savne os og vores butik, og det er opmuntrende, især for mine medarbejdere, siger Clausager eftertænksomt og fortsætter:
– Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget vi kunne have brugt den støtte og opbakning, mens vi stadig var i drift. Det gør situationen endnu mere ærgelig.
For Rene Hartvig Clausager er det vigtigste nu at få sat punktum og komme videre. Men hans frustration over kommunens politik og planlægning for byens detailhandel ligger lige under overfladen. Det er en udfordring, hele byen skal forholde sig til, især hvis bymidten skal blomstre igen.
I en dramatisk hændelse er fire personer nu blevet sigtet i forbindelse med optøjerne under fodboldkampen mellem Kolding og Esbjerg i 2. division. Kampen blev pludselig afblæst i overtiden, da Esbjergs fans begyndte at kaste romerlys ind på banen.
Da det blev klart, at Esbjerg ikke havde mulighed for at rykke op i NordicBet Ligaen, reagerede klubbens fans ved at bombardere banen med romerlys. Handlingen tvang dommeren til at afblæse kampen af hensyn til spillernes sikkerhed. På det tidspunkt stod Esbjerg foran med 2-1
Esbjerg havde brug for en sejr for at kunne rykke op, men dette krævede også en sejr fra Thisted over B93. Skuffelsen blandt fansene blev dog forværret, da det kom frem, at kampen mellem Thisted og B93 endte uafgjort 1-1.
Nyheden om resultatet fra Thisted-B93 kampen nåede Esbjergs fans, som reagerede ved at kaste romerlys ind på banen. Dette resulterede i fire sigtelser i forbindelse med optøjerne.
Optøjerne og kampens pludselige afbrydelse har skabt store bølger i dansk fodbold, og det er en begivenhed, der vil blive husket for den kaotiske afslutning. Indtil videre er det uklart, hvilke konsekvenser de fire sigtelser vil have for de involverede fans.
Rainer Gassner, medejer og køkkenchef på restauranten “Ti Trin Ned”, står i køkkenet sammen med sine fire kokke. En duft af hvidvin og muslinger fylder rummet.
– Godt, du kommer. Jeg trænger til at sidde ned, siger Rainer med et smil.
Rainer Gassner, leder af restauranten, står fordybet i forberedelserne af aftenens serveringer. Han rører omhyggeligt rundt i en gryde fuld af friske muslinger, der simrer i hvidvin. Duften af de dampende skaldyr fylder køkkenet og blander sig med lyden af kokkenes travlhed.
– Jagten på den grønne Michelinstjerne er i vores bevidsthed. Vi arbejder på at hente den prestigefyldte anerkendelse til Fredericia. Vi er investerede i vores vision og jeg er overbevist om, at vi er på rette spor, siger Rainer.
Midt i det travle køkkenmiljø kaster han et smil vores vej, indikerer at han har et øjeblik til rådighed. Han tørrer hænderne på sit forklæde, tager os med ud af køkkenets varme og ind i restaurantens stille og elegante spisesal. Her fortsætter han, nu i en mere afslappet og rolig atmosfære, omgivet af det smukke borde og tjenere der gør klar til aftenens service.
Han fortæller, at man nu undersøger mulighederne mere dybdegående, de overvejer endda at tage direkte kontakt til Michelinguiden.
– Måske kan de så guide os i en retning, udtaler Rainer med et eftertænksomt udtryk i øjnene.
Han læner sig tilbage i stolen, hans blik tager et fjernt udtryk, som om hans tanker kredser om, hvad næste skridt kunne være.
For holdet på Ti Trin Ned er det vigtigt, at deres passion og glæde ved det de laver, er drivkraften bag deres lange arbejdsdage og at Michelinstjerner er et produkt heraf.
– Vi er glade over vores stjerne, sandheden er, det er en kunst at afkode hvad der giver Michelin-stjerner. Måske hemmeligheden ligger i at finde lethed i processen? Vi lever og ånder for det her – ellers ville vi ikke ofre 14-15 timer hver dag. Men det skal ikke bare være hårdt slid, det skal også være sjovt, understreger Rainer.
Til trods for arbejdspresset og jagten på anerkendelse, har Rainer bevaret roen.
– Jeg har haft ro i maven. Vi modtog jo en invitation til Finland, det tog jeg som et godt tegn, griner Rainer.
Holdet var ikke selv at finde til uddelingen, de dyrker selv alle de råvarer de kan på deres egen gård. Den tørke der lige nu plager mange haveejere, kæmper de også med på gården.
– Vi var ikke selv i deroppe, vi har gården (Himmerigskov, red.) at passe, og med den nuværende tørke, tør vi simpelthen ikke forlade den. Vi skal virkelig kæmpe for at få noget ud af afgrøderne, fortæller Rainer, mens han peger ud på solen.
Det understreger den enorme indsats og dedikation, der ligger bag hele holdets arbejde og dedikation på “Ti Trin Ned”.
Det nye skilt med “Michelin 2023” er på vej, skiltet fra 2022 er tidligere blevet stjålet. Foto: AVISEN
“Den musikalske syltekrukke” er en dansk børnebog skrevet af Halfdan Rasmussen og illustreret af Ib Spang Olsen, men det er også et af de store musikalske talenter, der holder til i Fredericia.
Mange danske kvindelige vokalister er naturtalenter, f.eks. Birthe Kjær, Lis Sørensen, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Agnes Obel, Oh Land (Nanna Øland Fabricius), MØ (Karen Marie Ørsted), Aura Dione (Maria Louise Joensen) m.fl. Alle er kvindelige danske vokalister, der er kendt for deres naturlige talent og stemmepræstationer. Med energisk popmusik i hver deres verden og generation har de bevist, at populær musik ikke kun er for mandlige vokalister. I Fredericia har vi Iben Bonne Jensen. Der er dog intet krukket over hende, men syltning? Læs videre.
Iben Bonne er et dejligt menneske, der overrasker selv den hårdeste interviewer. Iben har en stor stemme og spænder vidt, men hun har også andre interesser, der spænder lige så vidt, fra syltning, strikning, havearbejde og flere traditionelle kvindelige sysler til at synge det meste fra gospel til rock. Jeg kender kun Iben fra rock, og hendes gospel kun fra YouTube. Hun kan være det blideste på scenen i ballader, hun kan være den gospel solist, der får himlen til at ryste af glæde, og kort efter være rock mama, der dominerer scenen, så bandet bagved følger med. Iben er immigrant fra Fyn, men har haft tilknytning til den lokale musikscene i Fredericia i mange år, hvor hun har været med i flere konstellationer, men også på andre måder hjulpet til i musikkens verden.
Jeg indrømmer, jeg er forudindtaget, da jeg altid har holdt af hendes stemme og optræden. Jeg er positivt overrasket over hendes åbenhed under dette interview, hvilket styrker min opfattelse af hende. Det kommer simpelthen fra hjertet, al den glæde hun har ved de forskellige ting, hun beskæftiger sig med. Det store ubesvarede spørgsmål er, hvordan får hun tid til det ved siden af en erhvervskarriere?
Iben startede som sanger, da hun var 1,5 år (ja, I læste rigtigt), inspireret af sin far, der er gammel pigtrådsmusiker, så hun har sunget hele livet. Hun mener selv, at stemmen er genetisk givet. Hun kendte ikke altid ordene, men kunne dengang huske tekster som den lille sangfugl, hun var. I folkeskolen medvirkede hun i skolekor og skolemusicals. På efterskolen involverede hun sig i sang, dans og teater og fik en hovedrolle i den årlige musical. Så kom Iben på handelsskolen i Fredericia, og i fritiden arbejdede hun på Den Engelske Pub i Fredericia, hvor hun stod for karaoke. Her var der nogle, der mente, hun havde bandpotentiale, og vupti, så var Iben i et band, hendes første band.
Iben har sunget i forskellige konstellationer i Fredericia, og efter at have læst i Odense og igen boet en periode i Fredericia, flyttede hun til København, hvor hun efter en kort pause atter kom i et band (naturligvis). Efter opholdet i hovedstaden flyttede hun til Odense og begyndte at synge gospel. Hun synger i gospelkorene Nardus og Emmaus. Hun synger fortsat i et band i Fredericia, Den Ægte Vare, som lige har optrådt ved Fredag-Jam i Tøjhuset.
Iben har ikke selv opsøgt musikken eller orkestre. Det er kommet af sig selv, og kun afbrudt af få pauser har hun været aktiv siden sit første band i Fredericia. Ibens inspiration kommer fra hendes ungdom i 90’erne. Alannis Morissette, Anouk, Skunk Anansie og andre af tidens store kvindelige rocksangerinder. Hun finder i dag ligeledes inspiration i stemmer og performances fra Alex Vargas, Daughtry, Carpark North, Tracy Chapman, Eva Cassidy og Beth Heart.
Hun siger i ramme alvor, at tekster ikke betyder det helt store for hende. Melodien, stemningen, klangen og følelsen, nummeret giver, er det, hun viderefortolker som sit eget. Hun har også sunget sange på sprog, hun ikke kender, men hvor hun har tillært sig udtalen, da hun har et godt øre for sprog. Iben har været i et orkester, hvor de lavede egne numre i rockgenren. Her var det Iben, der legede med ord og formulerede teksterne.
Med Ibens erfaring og smukke udseende må hun have fået mange komplimenter. På det lidt nærgående spørgsmål svarer Iben, at der til en stor julefrokost kom en person og sagde til hende, at han og selskabet følte, hun sang til hver og en af dem. Det er det bedste kompliment, hun har fået, at hun kunne ramme alle. Det er sjælen i musikken, der drager Iben mere end perfektionismen. Den indstuderethed, som nogle uddannede kunstnere og musikere kan have, er ikke lige hende. Iben er intuitiv i sin tilgang til musikken. Hun synger højt og direkte fra hjertet, men hun er opmærksom på sin mikrofonteknik, som også er autodidakt. Men hun er også bevidst om, at hun kan være en udfordring for en lydmand, da hun volumemæssigt kan svinge fra de høje, vilde sopranskrig til de dybere og mere stille toner.
På spørgsmålet om, hvordan hun varmer op, mødes jeg af et stort grin. Hun drikker kaffe og vand og snakker med bandet. Ikke direkte opvarmning, men lidt banken rust af stemmebåndet med et par strofer, og så er hun klar.
To kor, et band, bestyrelsesarbejde og et fast arbejde i dagtimerne. Sikke en kalender.
Musikkens udvikling i den nærmeste fremtid ser Iben som et musikalsk nirvana, hvor man blander det elektroniske som et ekstra instrument med traditionelle instrumenter. Det er oppe i tiden, at bands blander musikken fra flere årtier med en nyere lyd, og sådan vil det fortsat være. Kunstig intelligens (AI) er dog kommet for at blive – også i fremtidens musik. Styringen af musikken, mixerpulten, lyset og andre effekter på scenen kan håndteres med AI, så spørgsmålet er blot, hvornår det kommer.
Iben har prøvet det meste. Hun har indsunget en reklame, der kørte i Radio Fredericia i mange år, lavet powerintros, sunget på portugisisk, sunget karaoke, indsunget børnemusicals, været med på Kool Bandis plade og deltaget i “release” af samme, og meget andet. Iben “shiner”, men “over-shiner” ikke hverken i kor eller band. Jeg er overbevist om, at vi altid vil have Iben musikalsk hos os. Hvis Duracell-batterierne tages ud af hende, så fortsætter Iben på nødstrøm, for sang er Ibens liv.
Ibens råd til nye og yngre vokalister er: Giv slip, spring ud i det, glem Janteloven, bliv ved og ved, brug hjertet trods modvind. Musik er Ibens hobby, og hun har den med sig overalt (stemmen). Det har nye vokalister også.
Dette menneske, der strikker, sylter, går i haven, synger rock and roll, laver saft, upcycler, synger gospel, udnytter ressourcerne, er en person med mange kontraster og overraskelser. Hun kan godt være lidt klodset (censureret), men ikke på scenen.
En kvinde med en maskulin personlighed, en selvsikkerhed og en generel udstråling af at hvile i sig selv. Kvinden jeg er stolt over at have mødt, personen jeg glæder mig til et gensyn med, til en snak om sang og musik. Ibens Musikalske CV er omfattende. Her er lidt af det: 1992-1993: Viby Efterskole – Bl.a. Polly Peachum i “Mack the Knife”
1993: DM i karaoke – semifinale i Valby, 1994: Karaoke-nights på Den Engelske Pub i Fredericia – værtinde, Coffee Break – Lead/korsanger, Blue Angels – Korsanger, The Boozers – Lead/korsanger, Make My Day – Lead/korsanger, Out Of Haze – Lead/korsanger, Loud – Lead/korsanger, Powerintros og radioreklame, 2005-2015: Barock – Lead/korsanger, Jesus Jam – lead på “Du som gi’r os liv”, lead på koncerter, Børnemusicals af Claus Johansen – lead og duetter, 2014: Kool Bandi, “Lokaliseringen” – kor, instrumentale detaljer, stemmetræning, releasekoncerter, 2015-nu: Julerock/Påskerock Fredericia – kor, 2017-2018: The Recycled – Lead/korsanger, 2019-2021: Joyful Voices – gospelkorist og solist, 2021-nu: Nardus – gospelkorist og solist, 2023-nu: Emmaus – gospelkorist, og Kopibandet Den Ægte Vare siden 2021.
Hvem har været bedst i Fredericia Håndboldklubs sæson? Fredericia AVISENs sportsjournalist har dykket ned i den historiske sæson, der endte med DM-bronze.
Her er en gennemgang af Fredericia Håndboldklubs individuelle præstationer for sæsonen, hvor holdet endte med at vinde DM-bronze, hvilket markerer klubbens første DM-medalje i 43 år. Vi har rangeret spillerne på en skala fra 0-6 baseret på deres præstationer.
UB: Udenfor bedømmelse. 0: Den helt utilstrækkelige præstation. 1: Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af niveau, der forventes. 2: Den tilstrækkelige præstation, som lige nøjagtigt er nok til at bestå. 3: Den jævne præstation, men hvor der stadig er stor plads til forbedringer. 4: Den gode præstation efter en helstøbt indsats, men med mulighed for stadig at forbedre sig. 5: Den fortrinlige præstation, hvor der stadig er et lille nøk op til toppræstationen. 6: Den fremragende præstation, hvor topniveauet er ramt på alle parametre.
Kim Sonne (2): Han blev hentet som erstatning under Tellerups skade, men kunne ikke fuldt ud fylde hans sko. Sonne fik flere gange chancen for at afløse Fries, da han ikke reddede nok bolde, men chancen blev ikke grebet. Sonne præsterede ni redninger på 43 forsøg i ti kampe, og det er ikke særlig prangende. Indgik slet ikke i kamptruppen efter Emil Tellerup kom tilbage fra skaden.
Emil Tellerup (4): På trods af en svingende sæson, viste Tellerup en imponerende form, da det virkelig gjaldt. Efter en skade i efteråret, kom han stærkt tilbage i marts. Kaptajnen lagde ud mod en pragtpræstation mod Aalborg i grundspillet, hvor han i slutminutterne var afgørende med vanvittige redninger. I slutspillet fortsatte den karismatiske keeper på et højt niveau, og spillede en stor rolle i den flotte tredjeplads. Over hele sæsonen præsterede han en redningsprocent på 32,5.
Thorsten Fries (4): I grundspillet var Fries en af de store profiler. Især blev han kendt som en slags straffekast-dræber, da han gang på gang reddede modstandernes straffekast. I slutspillet dalede Fries lidt i niveau, men han slog til igen i semifinalen på hjemmebane mod Aalborg, og igen i hjemmekampen mod Skjern i bronzeduellen. Fries endte sæsonen med en redningsprocent på 32,7.
Martin Bisgaard (5): En stabil performer i hele sæsonen, der især skilte sig ud i hjemmekampen mod Aalborg i slutspillet, hvor han lavede 13 mål. Har markeret sig som en af ligaens bedste fløjspillere, og blev eftertragtet af andre klubber, hvorfor FHK hurtigt fik forlænget Bisgaards aftale frem til 2026.
Mads Lenbroch (UB): Oftest set i skyggen af Bisgaard. Han lavede ti mål på 13 forsøg.
Reinier Taboada (4): Præsterede på et meget højt niveau i 2023, men var mere svingende i den første del af sæsonen. Blev skadet i den første slutspilskamp mod GOG, men vendte tilbage i udekampen mod dem og spillede siden på et højt niveau i resten af sæsonen. Taboada scorede i alt 138 mål og lavede 65 assists.
James Junior Scott (3): En spændende tilføjelse til holdet, men Scotts rolle var begrænset i slutspillet. Scotts hæmsko blev, at han er lidt af en lottokupon. På en god dag er han ustyrlig, men rammer han ikke dagen, er bundniveauet lavt. I slutspillet blev Scott hæmmet af, at FHK spillede meget syv mod seks, og i den fase af spillet benyttes han ikke. James Scott scorede i alt 117 mål i sæsonen.
Nicolaj Nørager (3): Han lavede 97 mål og 75 assists. Som sæsonen er skreden frem blev rollen større og større. I slutspillet spillede Nørager specielt en stor rolle, da han blev blandt de foretrukkende. I grundspillet var Nøragers niveau for svingende, hvilket karakteren afspejler.
Kristian Stoklund (3): Hans rolle i denne sæson har været mindre markant end tidligere, men han endte med at spille en nøglerolle, især i syv mod seks-spillet. Han lavede 99 mål på 199 åbne skud.
Anders Kragh Martinusen (3): Selvom hans spil til tider blev plaget af fejl, havde han ofte en kampafgørende rolle. Han lavede i alt 133 mål og 121 assists, men begik også 76 tekniske fejl.
Mads Christiansen (3): En solid performer givet hans rolle. Han lavede 28 mål og 15 assists.
Kasper Young (4): Særligt efter VM-pausen har Young været god. Har leveret på et stabilt niveau, og med meget syv mod seks-spil, er det vigtigt med en sikker afslutter fra fløjen, hvilket Young har været. Lavede i alt 116 mål på 161 forsøg.
Jakob Frederiksen (2): En scoringsprocent på samlet set 55 % som fløjspiller er ikke særlig prangende. Frederiksen har ikke været Gudmundssons kop the, og derfor har han heller ikke fået meget spilletid. I slutspillet, da det var nødvendigt, slog Frederiksen dog til med særligt gode præstationer mod Skanderborg Aarhus på udebane og på udebane mod Skjern i den afgørende bronzekamp.
Rasmus Meyer (3): Startede sæsonen som første valg på stregen i angrebet og som fast midterforsvarer med Balstad, men endte med kun at spille angreb. I dele af foråret blev han overhalet som første valg, men en skade til Nielsen gjorde, at Meyer endte med at få alt spilletiden i angrebet igen. Han lavede 49 mål på 77 forsøg.
Nikolaj A. Nielsen (3): På trods af en række skader, formåede han at lave 26 mål på 38 forsøg. Spillede ikke nogen rolle defensivt.
Lasse Balstad (4): Omstillingsparat og effektiv. Balstad havde fra starten af sæsonen ansvaret som forsvarsstyrmand, og som sæsonen skred frem, gik det bedre og bedre med forsvaret, der var på et højt niveau. slutspillet. Da Nielsen blev skadet, blev Balstad også benyttet som som stregspiller i syv mod seks, med succes. Han endte med at lave 40 mål på 61 forsøg.
Einar Olafsson (3): Efter en tilpasningsperiode til den danske liga, er den islandske forsvarer blevet en fast del af forsvaret, hvor han har leveret nogle fine præstationer, specielt i slutspillet. Sammenlignet med andre forsvarsspillere, er det ikke fysikken, der er kompetencen, men i stedet den taktiske forståelse og forudseenheden i spillet, som er Olafssons spidskompetence.
Gudmundur Gudmundsson (5): Selvom han tidligere er blevet beskyldt for at være stædig, har Gudmundsson demonstreret en evne til at tilpasse sig og gøre de nødvendige ændringer, når det er nødvendigt. Dette førte holdet frem til en bronzemedalje. Da holdet først forstod Gudmundssons filosofi, blev resultaterne rigtig gode.
Fredericia Løbeklub har i dag lørdag fejret sit 60-års jubilæum i strålende solskin og god stemning i Fredericia Midtby, hvor klubben har lånt det tidligere Botex-lokale i Danmarksgade. En stor del af klubbens medlemmer var mødt op for at fejre den store begivenhed.
Dagen startede i zen-mode med yoga kl. 09:00. Kl. 10:00 blev der budt formelt velkommen af klubbens formand, Jane Vestergaard. Derpå fik Peder Tind, formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, ordet.
– Det er en stor ære at få lov til at komme her og lykønske jer og mange andre gode mennesker med alt det gode, der sker i vores by, sagde Tind.
Peder Tind roste klubben for deres arbejde gennem årene, fra deres grundlæggelse i 1963 som en atletikklub, deres modgang og næsten lukning i 1970’erne, til deres succes med Hannerup Løbet og klubben vækst til 146 medlemmer i 2022.
– Det handler om at være med og være en del af et fællesskab. Det er noget af det, der så fint beskriver jer og det i gør og har gjort igennem så mange år. Stort tillykke med jeres jubilæum, og jeg håber på i får en rigtig god dag – vejret er jo med os, forklarede Tind.
Efter Peder Tind fulgte en af klubbens oprindelige medlemmer, Erling Jensen, som gav et nostalgisk indblik i klubbens historie.
– 1973 der var i klubben næsten lige ved at blive opløst. Heldigvis var vi i besiddelse af en værdifuld ressource, Peter Kondrup. Han generøst tilbød sig at blive formand, og jeg påtog mig rollen som kasserer, huskede Erling og kom ind opstandelsen af Hannerup Løbet:
– Vi ønskede at oprette et rigtigt motionsløb, som endte med at blive det velkendte Hannerup Løbet. Dengang henvendte vi os til redaktør Sivebæk fra ElboBladet, som var positiv over for idéen. Han må have diskuteret det med familien Christiansen, der ejede ElboBladet, for at sikre, at vi kunne skabe et motionsløb, sagde Erling Jensen og roste løbet , der i dag er stadig hedder Hannerup Løbet, og kaldte det for “virkelig godt gået”.
Dagen var præget af stolthed og fællesskab, som begge talere fremhævede. Fredericia Løbeklubs 60-års jubilæum er et levende eksempel på et stærkt, vedholdende og fornyende fællesskab. Solen skinnede ned over klubbens medlemmer, der alle fejrede i godt humør, og skabte en varm og glad atmosfære.
Fredericia blev i dag forvandlet til et ægte mudderparadis, da Kids Mud Race 2023 endelig sparkede gang i sommerfestlighederne. Et festfyrværkeri af glæde, sved og mudrede ansigter fyldte Hannerup Skov, da Fredericia Kommune Feriesjov og Firmaidrætten igen afholdt det populære løb, der har vokset sig til en sand succes siden dets debut i 2021.
Fra startskuddet blev det klart, at dette ikke var en almindelig løbedag. For med naturlige og byggede forhindringer, mudder og vandløb blev deltagerne kastet ud i et 4 km langt eventyr, der udfordrede både deres udholdenhed og deres teamwork.
Børn mellem 6 og 18 år fløj med mudder op til knæene og smil på læberne gennem skovens naturlige og byggede forhindringer. Latter og glædesråb kunne høres fra skoven, mens de unge deltagere hjalp hinanden gennem mudderfælderne og over de skrappeste forhindringer. Men også de voksne fik deres del af sjov og udfordring, da Family Mud Race for første gang blev afholdt.
Selvom det måske virker paradoksalt at afholde et mudderløb midt i den tørreste periode siden 2018, skabte arrangementet en velkommen kontrast til det ellers knastørre landskab. Det var en dag, hvor mudderet blev hyldet, trods den omgivende tørke, og hvor glæden ved liv og bevægelse i naturen fik en helt ny, og meget konkret, betydning.
Familier havde samlet sig for at opleve mudderfesten sammen. Og fest blev det! Med den legende stemning og de unikke udfordringer blev de daglige roller hurtigt glemt. Mødre og fædre, der kravlede gennem mudderet på lige fod med deres unger, var et syn, der både fremkaldte grin og beundring blandt tilskuerne.
Højdepunktet af Kids Mud Race var utvivlsomt den afsluttende forhindring, en enorm container fyldt med vand. Efter en lang løbetur gennem skoven, op og ned ad mudderklædte stier, over hæsblæsende forhindringer, stod deltagerne ansigt til ansigt med kolde gys. Nogle løb lige på og hårdt, mens andre tøvede ved kanten, blinkende med det samme mix af nervøsitet og beslutsomhed, som er blevet så karakteristisk for de tapre sjæle, der deltager i dette løb.
Og så, som en vaskemaskine på højtryk, rensede containerens vand deltagerne for det mudder, der havde klistret sig til deres tøj og hud. Her, på de sidste meter af deres mudder-løbsrejse, blev de renset og forvandlet tilbage til deres normale selv, kun mere triumferende og strålende end før. Det var en oplevelse, der vil blive husket af alle deltagere og tilskuere – en fantastisk finale til et spektakulært løb.
Efter et hårdt løb, men med smilende, mudderbesmittede ansigter, krydsede alle deltagerne endelig mållinjen og blev belønnet med en velfortjent medalje.
Kids Mud Race 2023 overgik alle forventninger. Det blev ikke kun en dag fyldt med sport og sjov, men også en dag, hvor familiebånd blev styrket, og børns selvforståelse voksede. I en blanding af mudder, sved og tårer så vi i dag glæden ved fællesskab og udfordring – og vi kan kun se frem til, hvad Kids Mud Race vil bringe næste gang.
Lørdag summede Østerstrand i Fredericia af liv og kampgejst. Det var ikke beachvolleyballspillere eller solbadende gæster, der prægede billedet denne dag. Stranden var nemlig forvandlet til en sand judoarena under åben himmel, hvor omkring 200 judokæmpere mødtes til dyst.
Dette usædvanlige arrangement fandt sted for første gang i 2021 som en løsning på coronarestriktionerne, der forhindrede afvikling af judo og andre indendørssportsgrene. Men hvad der begyndte som en nødløsning, viste sig at være en stor succes. Det ledte til gentagelse i 2022, og lørdag blev 2023-udgaven afholdt med stor opbakning.
Deltagerne kom ikke kun fra Danmark. Også udenlandske kæmpere, heriblandt fra Tyskland, deltog i stævnet. Blandt dem var en gruppe på 20 kæmpere fra Fredericias venskabsby, Herford. Det gav et internationalt præg til stævnet, som var arrangeret af Fredericia Judo- og Jutsuklub.
For Fredericia Judo- og Jutsuklub er dette en perfekt lejlighed til at bygge broer og knytte stærkere bånd gennem sporten. I fremtiden er planen at starte et venskabsprojekt, som vil gøre det muligt for klubberne at udveksle erfaringer og venskabelig konkurrence.
I alt var fire måtter i brug på Østerstrand, og deltagerne var en broget flok af både unge og ældre kæmpere. Alderen varierede fra så unge som seks år til erfarne judokæmpere på op til 50 år.
Dagen på stranden blev en skøn blanding af sportsånd, fællesskab og international atmosfære. Og selvom solen forhåbentlig vil skinne over stranden mange gange endnu denne sommer, vil det være svært at overgå den enestående energi og kampgejst, som disse judokæmpere bragte med sig til Østerstrand.
I rækken af overbevisninger og forestillinger, som lederen med fordel kan tage med ind i sin lederstil og daglige lederadfærd, er jeg kommet til de sidste tre. Denne artikel handler om heliotropi (at søge mod lyset), styrke og tvivl.
Overbevisninger om verden omkring os er mentale forestillinger. Forestillinger som vi hver især sætter op for os selv. Ofte forledes vi til at tro og overbevist om, at sådan ser andre mennesker også på verden eller bør se den. Vi bliver overraskede, når det modsatte sker, og forstår det ikke helt. Men når vi ser vores egne og andres overbevisninger som mentalt gode retningslinjer, der ikke altid er sande, men altid som situationsbestemte gode adfærdsmønstre, så kan vi bruge dem som udgangspunkter for og ledetråde i vores daglige adfærd, også som ledere.
I de seneste fem og denne artikel har jeg skrevet om i alt 15 overbevisninger, som jeg, gennem mit ledelsesliv indtil nu, har taget til mig. Forestillinger og ledetråde som jeg har introduceret i mit lederskab og sætter i spil i hverdagslivet som menneske og leder. Nedenfor kommer her de sidste tre, inden vi skal videre på rejsen i artikelserien om ”Kunsten at lede”.
Mennesker er som planter – heliotropiske – de søger mod lyset
Når vi følger den overbevisning og indtager den mentale position, så søger vi grundlæggende mod det, der er det livgivende, positive og behagelige. Fundamentalt og ultimativt søger vi fra naturens hånd mod overlevelse. Væk fra det negative og de problemfyldte farvande. Når vi står over for at træffe et valg, står vi i en situation, hvor vi kan vælge at gå mod lyset (det livgivende og positive) eller vælge at gå mod mørket (det negative og destruerende). Det drejer det sig om at kunne få øje på lyset og fastholde det i fokus. Det at søge mod lyset hænger sammen med overbevisningen om, at der er en positiv hensigt bag enhver adfærd, og at mennesker gør det de bedst kan. Ser du lyset, giver du aldrig op.
Er det altid sandt? Er det altid let? NEJ. MEN når vi tvinger os til at forestille os det sådan, så åbner vi op for højre hjernehalvdels kreative virke og finder nye veje gennem hverdagslivets gøren og laden.
Jeg holdt en gang et seminar for nogle medarbejdere om personlig udvikling. Vi arbejdede på et tidspunkt med personprofiler (det jeg i kommende artikler vil kalde Meta-programmer). Det gik lidt trægt – især for nogle af de mere ”erfarne” medarbejdere. De ”kendte” alt til deres medarbejdere. Særligt en af dem forblev længe i sit negative og destruerende mindset……. indtil han midt i forløbet ”så lyset”, hvor han hidtil kun havde set mørket, og sagde: ”det kunne I da bare have sagt fra begyndelsen”. Et enkelt billede og situation fra fortiden stod klart for ham i den nye kontekst.
Systemet bestemmes af den stærkeste del
Ofte taler vi om, at vi skal styrke det svageste led i kæden for at få succes. Det er rigtig, når vi taler om mekaniske systemer. Men mennesker er dynamiske systemer, så når vi leder mennesker, må vi gøre det anderledes. I menneskelige virksomheder og organisationer er det den stærkeste del af et dynamisk og kaotisk system, som yder det største bidrag, og hvorpå fremtidens vækst bør bygges. I dynamiske systemer er der ofte ikke sammenhæng mellem årsag og effekt. Systemets overlevelsesevne og eksistensmuligheder bestemmes af den stærkeste del.
Overbevisningen skal ses i sammenhæng med den måde, som vi ser systemer, virksomheder og organisationer på. Overbevisningen gør, at vi ser dem som dynamiske og kaotiske systemer bestående af mennesker, som er en del af noget større, der er i en stadig søgen efter en balance i omverdenen gennem udveksling af informationer og ressourcer. Fleksible mennesker har dermed et fortrin og er oftest de stærkeste.
Eksempel: Forestil dig et firma med fem sælgere. Tre af sælgerne er normalt gode sælgere, men har svært ved at nå målene, specielt under dynamiske markedsvilkår. De to andre sælgere sprænger målsætningerne hvert eneste år, uanset vilkårene. Hvem vil du beholde, hvis du skal videreudvikle firmaet og gøre det endnu stærkere?
Hvis du er i tvivl – så lad være – Tvivl betyder: Indsaml flere data!
Når du ser, hører og mærker tvivlen i dit sind, er det på tide til at stoppe op. Det er tid til at indsamle flere data, før du går videre. Det betyder også, at du skal træffe beslutninger og valg, når det er tidsmæssigt nødvendigt (rettidig omhu), for tidsfaktoren kører et snævert samspil med tvivlen. Et samspil, som du selv kan styre, ligesom du kan styre dit sind og dermed dine resultater.
Forestil dig, at du er i gang med at træffe en beslutning. Det kan være, at du lige mangler den afgørende brik i puslespillet. Du ved måske også, at du har alle de ressourcer, som du har brug for, for at nå dine mål. Det kan være, at det blot gælder om at bevidstgøre dem for dig selv, lægge puslespillet på en ny måde og finde nye brikker ved at indsamle flere data.
Denne overbevisning er ikke altid sand. Specielt som leder vil der altid opstå situationer, hvor du er nødt til træffe beslutninger på ufuldstændige grundlag. Tidsfaktoren og andre situationsdannende faktorer er her afgørende for, hvornår du træffer beslutningen og gennemfører den.
Overbevisningen er mindst sand i kaos og krig, med mindre vi tilføjer, at tvivl kun er noget, der opstår, når vi er i tvivl. At være i tvivl er et valg, uanset hvor mange data og informationer, som vi har til rådighed. At være sikker og overbevist – eller rettere at være i stand til at anvende sin tvivl i sin beslutningskraft – er en af lederens vigtigste dyder.
Det leder mig frem til de kommende artikler, hvor jeg sætter fokus på lederens værdisæt, etik og moral.
Fredericia Kommunes byråd besluttede at frigive midler til at udskifte vinduer og varmeforsyning på Sundhedshuset. Nu kan projektet begynde i første halvdel af 2025.
Beslutningssag:...
