Der er noget grundlæggende skævt ved et land, hvor civile konsulenter får mere taletid end officerer med mudder på støvlerne. De besparelser, der “ikke skulle koste noget”, har tidligere efterladt et forsvar uden reservedele, personale og robusthed. McKinsey leverer det, de bliver bedt om af politikerne og forsvarchefen. Forsvar handler om maksimal parathed, vore dygtige soldater og officere er uddannet til at varetage forsvarets interesser på alle niveauer, også sammen med pNår militær dømmekraft udliciteres arter fra Nato og andre organisationer.
Danmark står midt i en sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor ord som “beredskab”, “afskrækkelse” og “parathed” igen er blevet alvor. Set udefra rejser det et ret simpelt spørgsmål: Burde Forsvaret ikke selv kunne vurdere, hvad der mangler – og hvad der virker? Forsvaret er ikke en tilfældig styrelse. Det er en af statens mest komplekse og specialiserede organisationer, fyldt med mennesker, der bogstaveligt talt lever af at planlægge under usikkerhed.
Hvorfor hyrer vi nogen udefra til at fortælle de fagfolk, der står i det hver dag, hvad problemet er? Som lægmand finder jeg dette mærkeligt. Den politiske ledelse skal klart definerer, hvad Forsvaret konkret skal kunne, hvem vi skal kunne forsvare os imod, og på hvilket ambitionsniveau.
I starten af 10’erne blev McKinsey sat i Forsvarets geledder med en helt klar ordre: Der skulle spares. I dag er dommen ret enkel: Den vurdering var forkert. Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen siger det ligeud: Vi har fjernet territorialforsvaret, nu skal vi starte fra nul med en nedslidt organisation, der mangler materiel og personale.
Officerernes fagforening HOD er ikke begejstret. Formanden Niels Tønning tvivler på McKinseys militærfaglige kompetence og peger på, at officerer er trætte af, at der lyttes mere til andre end dem, når det kræver militærfaglighed. Her rammer de noget vigtigt: Forsvaret er ikke en fragtvirksomhed. Du kan ikke styre det efter “udnyttelsesgrad” alene.
McKinsey gør det, de bliver bestilt til. De er et værktøj. Men ansvaret ligger hos dem, der bestiller værktøjet, de skal forklare opgaver rigtigt.
Det kræver:
1. Klar politisk retning og prioritering
2. Respekt for militærfagligheden
3. Robust logistik, reservedele og vedligehold
4. Planer, der kan holde i virkeligheden – ikke kun i regnearket
For kampkraft opstår, når mål, midler og ansvar hænger sammen – fra Christiansborg til kasernegården. Forsvarsmidler bruges rigtigt, når politikerne sætter klare mål, lytter til militærfagligheden først og kun bruger konsulenter som støtte – ikke som styring.
