OPINION. Ja, en formueskat kan give penge i statskassen. Men hvad hjælper det, hvis pengene samtidig fosser ud den anden vej?
Forslaget fra Socialdemokratiet går på at indføre en formueskat på 0,5 % af formuer over 25 millioner kroner. Det lyder måske beskedent. Men formuer står ikke nødvendigvis på en bankkonto.
De er ofte bundet i virksomheder, ejendomme, jord, maskiner, produktionsanlæg osv. De ting som i sidste ende skaber arbejdspladser.
Ifølge Dansk Industri kan forslaget påvirke op mod 850.000 job og koste samfundet omkring 16 milliarder kroner om året. Det er ikke småpenge, og det er penge som kunne være brugt på velfærd. Hos Landbrug & Fødevarer lyder advarslen, at omkring 2.500 landmænd vil blive ramt ved en grænse på 25 millioner kroner. Mange af dem har værdier bundet i jord og produktion – altså i ikke-likvide midler. En formueskat kan derfor betyde, at der skal sælges fra eller investeres mindre for at betale skatten.
Derfor bliver vi som danskere uanset politisk ståsted, nødt til at se på det store billede og ikke lade os styre af misundelse:
Virksomhedsejere investerer i deres virksomhed, måske går det godt og så vokser virksomheden, og får brug for flere medarbejdere, som jo så har et arbejde og betaler skat af deres indkomst, skattepengene kommer i statskassen, og bruges bl.a. på at betale for skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen.
Hvis vi svækker incitamentet til at eje og investere i Danmark, risikerer vi, at den kæde brydes, og så taber vi alle sammen på det.
Ja, der kan komme et provenu her og nu, og det er meget muligt at det vil give omkring 6,5mia kr.
Men hvis virksomhedernes investeringer udebliver, virksomheder sælges eller flytter, og risikovillig kapital forsvinder, så mister vi langt mere på sigt, og hvordan skal vi så finansiere vores velfærd?
Det her handler ikke om at forsvare “de rige”. Det handler derimod om at forstå, at virksomheder finansierer vores fælles velfærd.
Så nej til misundelse og formueskat, det er virker lige så godt, som at tisse i bukserne for at holde varmen.
