Fredericia havde ventet mere end en måned på at mærke følelsen af en ligasejr igen. Tre nederlag i træk havde sat holdet under et tydeligt pres, og usikkerheden havde sneget sig ind i de afgørende faser. Mod TMS Ringsted fik FHK endelig åbnet låsen. De vandt 37-33 i en kamp, hvor rytmen, troen og den nødvendige beslutningsstyrke vendte tilbage. Med sejren rykkede de op på 11. pladsen i Herreligaen og stod nu med tre point op til HØJ på den slutspilsgivende ottendeplads.
Fra første sekund gav FHK sig selv et løft. Lyset blev slukket i hallen, og både spillere og publikum var tændte. Mossestad sparkede kampen i gang med en sikker scoring fra fløjen, og Mads Kjeldgaard fulgte op. Det offensive spil flød i begyndelsen, og hjemmeholdet fik fart på bolden. Men TMS viste fra start, at de kom med modtræk. Gustafsson og Wosniak udnyttede FHK-fejl, og da Bergendahl dukkede op i feltet efter endnu en løs aflevering, vendte momentum til gæsterne. Ved 5-7 så Fredericia rystede ud, særligt fordi afleveringerne i bagkæden var usikre og gav Ringsted mulighed for at løbe kontra.
Det var her, kampen tog sin første store drejning. Adam Ljungquist gik på et hårdt gennembrud, blev lagt i gulvet, og sekunder senere viste dommerne direkte rødt til Joachim Møller. Situationen ændrede både hallens lyd og hjemmeholdets energi. Fredericia begyndte at sætte angrebene sammen med større klarhed. Thymann trådte ind som katalysator i overtallene, Mossestad hakkede sig igennem på højre fløj, og Ljungquist viste både fysik og kølighed på straffekastene.
Samtidig voksede Frandsen ind i kampen. Han tog et frikast fra Graffe, pillede Gustafssons gennembrudsforsøg og lukkede ned for Tombak. Redningerne gjorde, at FHK kunne holde foden på speederen, selv når angrebene kørte fast. Kragh Martinussen og Kjeldgaard fandt hulrum i TMS-forsvaret, Pevnov ramte timingen i flere dueller, og selv om Fredericia stadig havde udfald – blandt andet med et par brændte muligheder og en mislykket indspilsfase – holdt de sammen på strukturen.
TMS blev ved med at hænge på via Graffe, Bergendahl og et par perioder med effektivt 7 mod 6, men pausen kom i det rette øjeblik for FHK. I sidste sekund sendte Mossestad bolden i mål til 21-19, og den scoring gav en ro, som hjemmeholdet bar med ud til anden halvleg.
Efter pausen fortsatte FHK med samme vilje. Young kom ind og scorede straks, og angrebsspillet blev igen bygget op gennem tempo og beslutningsstyrke. Moberg fik sat sit aftryk, Pevnov scorede fra stregen efter en Bisgaard-assist, og Ljungquist brød igennem på ny. Frandsen leverede i samme periode kampens måske mest markante redning, da han trak et hurtigt ben ned mod Bergendahl og fik hallen til at rejse sig i én bevægelse. Kort efter tog han også Graffes afslutning efter en timeout, og Fredericia stod på et tidspunkt med en føring på 26-21 og fuld kontrol.
Men TMS gav aldrig slip. Eichhorst begyndte at tage afslutningerne fra FHK, og i den anden ende fandt Ringsted sine kontraløb igen. Wosniak, Karl Albert og Andersson reducerede i en fase, hvor FHK lavede flere fejlafleveringer, brændte oplagte chancer og måtte spille i undertal efter Segertofts udvisning. Da Andersson scorede til 27-26, var kampen igen helt åben, og Fredericia lignede kort et hold, der kunne falde tilbage i de mønstre, der havde kostet dem tre ligakampe i træk.
I stedet strammede FHK skruen. Frandsen tog to afgørende afslutninger i træk – først mod Gustafsson, siden mod Wosniak – og det blev en mental vending i kampen. I angrebet drev Ljungquist spillet frem, og hans gennembrud til 30-27 gav luft i en fase, hvor hvert mål var tungt. Da Kragh Martinussen kort efter fandt plads og gjorde det til 34-31, havde FHK igen kontrol, men det var situationen få sekunder senere, der lukkede kampen.
Bisgaard læste afleveringen perfekt, smed sig ind i linjen, stjal bolden og løb banen ned til scoring i tomt mål. Hele hallen rejste sig, og TMS tog timeout, men luften var gået af gæsterne. Efter timeouten fortsatte FHK med at holde overtaget. Young sendte bolden i mål fra fløjen, Moberg fulgte op med sin afslutning, og Fredericia kunne spille de sidste sekunder færdig uden at risikere noget. Wosniak fik lov at pynte i sidste sekund, men sejren var for længst sikret.
Det blev en kamp, hvor Fredericia både vaklede og svarede. Hvor de tabte momentum flere gange, men fandt det igen, hver gang situationerne krævede det. Hvor Frandsen bar holdet i nøgleøjeblikke, Ljungquist tog ansvaret for målproduktionen, og kant- og stregspillerne kvitterede med afgørende scoringer.
Og vigtigst af alt blev det kampen, der stoppede et fald. Fredericia havde tabt tre ligakampe i træk. Nu stod de med en sejr, der rykkede dem op på 11. pladsen – stadig med arbejde foran sig, men igen med kontakt til det felt, de jagtede. Tre point fra HØJ og en slutspilsplads, der ikke længere føltes uopnåelig.
