To år efter indførelsen af øremærket orlov begynder effekterne af reformen at blive synlige.
Ifølge den seneste rapport Status på Arbejdsmarkedet fra oktober 2024 tager den anden forælder, typisk fædre, nu længere orlov end før, og det har medført en reduktion i lønforskellen mellem forældre på cirka 23.000 kroner i barnets første leveår.
Samtidig viser rapporten, at mødre vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket ikke kun påvirker deres løn positivt på kort sigt, men også giver en højere pensionsformue. Beregninger peger på, at mødres pensionsformue kan være op til 45.000 kroner større ved pensionsalderen, som følge af den tidligere tilbagevenden til jobbet.
Positiv udvikling for både familier og ligestilling
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen roser den øremærkede orlov og de positive konsekvenser, der nu kan aflæses i statistikkerne.
– Den øremærkede orlov har startet en kædereaktion af positive udviklinger. Når den anden forælder afholder markant mere orlov end tidligere, er det både godt for børn, forældre og sammenholdet i vores familier. Og så er det godt for ligestillingen, at fædrene nu i gennemsnit tager tre ugers længere orlov, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Hun fremhæver desuden, at fædrenes øgede orlov ikke kun er til gavn for familien, men også for mødrenes karriere og pensionsopsparing.
– Når fædrene tager en større andel af den samlede orlov, er det blandt andet med til at reducere forskellen i løn mellem forældrene og samtidig øge mødrenes pensionsformue. Det er præcis noget af det, vi håbede, den øremærkede orlov ville rykke på, siger hun.
Publikationen fra Status på Arbejdsmarkedet afslører også, at den øgede orlov for den anden forælder ikke kun ses i bestemte brancher, men er bredt forankret på tværs af arbejdsmarkedet, kommuner og sektorer. Dette tyder på, at reformen har haft en effekt, uanset erhverv eller arbejdsplads.