Mandag formiddag var klasselokalerne på Middelfart Gymnasium & HF langt fra fyldte. I stedet havde eleverne valgt at stå sammen til en landsdækkende strejke mod regeringens reformudspil. En reform, der ifølge dem sætter fremtidige generationers uddannelsesmuligheder på spil. For Frederik Jordt, gymnasiets elevrådsformand og engageret samfundsfagselev, var strejken et kald om at sikre uddannelsernes fremtid.

– Vi ville strejke, først og fremmest for at støtte den næste generation, fortæller elevrådsformand Frederik Jordt først med en lille uro i stemmen.

– Mange af os har yngre søskende, som vil blive påvirket af reformerne, og vi tænker på, hvordan de her forslag kan gøre det svært for fremtidige elever.

Reformen er for elevrådsformanden langt fra en teoretisk diskussion for eleverne på Middelfart Gymnasium & HF. Med de nye karakterkrav vil adgangen til en gymnasieuddannelse kunne afvises ved et karaktergennemsnit under 6,0, og for Frederik betyder det, at en del af hans jævnaldrende kan se deres uddannelsesdrømme blive knust.

Og Frederik er ikke den eneste, der mærker reformens skygge hænge tungt over skolen. På gymnasiet fortæller han om, at HF-linjen tit har fungeret som et springbræt for dem, der søger vej, men endnu ikke helt har fundet den. At reformen nu foreslår en udfasning af HF, vækker ifølge elevrådsformanden uro blandt eleverne, der ser en værdifuld mulighed forsvinde.

– Hvis de fjerner HF, kan det føles som om, man siger til dem, at man ikke tror på dem, reflekterer Frederik.

Hans stemme afslører bekymringen for dem, der netop har brugt HF som en vej til at finde fodfæste i uddannelsesjunglen, og han tilføjer:

– At man ikke ser deres potentiale, fordi man fjerner den vej, de kunne vælge.

Og så er der den nye EPX-uddannelse, som regeringen har sat på dagsordenen. En uddannelse med både erhvervs- og professionsfokus, der forsøger at skabe en praktisk-teoretisk balance for fremtidens elever. Men for Frederik Jordt virker idéen lettere overflødig i forhold til EUX, der allerede kombinerer disse elementer.

– Jeg synes personligt ikke, at det giver ret meget mening, når vi allerede har EUX. Mange af os her på skolen er enige i, at det ville være meningsløst at ændre på noget, som allerede fungerer, konstaterer han.

En personlig frygt for fremtiden

Men for Frederik ser reformen ikke kun ud til at få betydning for de kommende generationer. Han ser selv med bekymring på de konsekvenser, den kan få for hans fremtidige drøm om at blive gymnasielærer. Med et løftet karakterkrav og færre elever på gymnasierne kan skolernes eksistensgrundlag svinde ind, og dermed også fremtidige arbejdspladser.

– Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive gymnasielærer, siger han først stille og mærker tyngden af sine egne ord.

– Så når de så vil hæve karakterkravet, betyder det jo også, at det vil ændre arbejdsmiljøet, når jeg engang kommer ud på arbejdsmarkedet. Og selvfølgelig gør det det også sværere for mig at få arbejde, hvis mange gymnasier bliver nødt til at lukke, fordi der ikke er nok elever til at holde dem i gang. Så på den måde vil reformen også kunne ændre min egen fremtid, tilføjer han.

Læreropbakning og uventet sammenhold

Da strejken først blev annonceret, var stemningen på Middelfart Gymnasium præget af usikkerhed – ville der være nok opbakning? Ville nogen deltage? Men mandag morgen bredte en beslutning sig som en bølge: flere klasser blev enige om at bakke op, og snart støttede både lærere og rektor protesten.

– De ser også, at det kan påvirke undervisningen, siger Frederik om lærerne.

– Det handler ikke nødvendigvis om, at undervisningen bliver direkte forringet, men lærerne får mindre tid til hver enkelt elev, hvis gymnasierne bliver mindre og må skære ned på lærerstaben. Det vil måske i sidste ende lægge mere pres på lærerne, der skal undervise flere klasser og har mindre tid til at gå i dybden med det, de gerne vil.

Gennem protesterne har Frederik og de andre elever fået en følelse af sammenhold, der måske for mange ikke altid er så almindeligt i den daglige skolerutine.

– Stemningen var rigtig god, fortæller han med et smil.

– Vi havde mange, der tog til København for at deltage i demonstrationerne, mens andre blev hjemme og udnyttede tiden til at lave afleveringer. Strejken gav os mulighed for at bruge dagen på noget, der føltes meningsfuldt.

For Frederik og hans medstuderende på Middelfart Gymnasium & HF var strejken i sidste ende en markering af ønsket om, at gymnasieuddannelsen fortsat skal rumme forskellige muligheder og uddannelsesveje. Elevrådsformanden betonede samtidig vigtigheden af, at fremtidens elever skal have de samme muligheder som dem, der kom før dem.

– Vi håber, at politikerne forstår, at alle gymnasier vil blive påvirket, understreger Frederik og afslutter med et opråb om at se på de unges uddannelsesfremtid med friske øjne.

– De risikerer at ødelægge en hel uddannelse for at oprette en ny. Vi er alle sammen forskellige og har brug for forskellige veje at gå, siger elevrådsformanden, mens blikket falder tilbage på skolen, hvor strejken mandag blev til.

Til sidst vil han gerne sende en hilsen til sine kammerater:

– Jeg vil gerne sige, at det var fantastisk at se så meget opbakning. Det var inspirerende at se, at eleverne på vores gymnasium virkelig tog sagen i egen hånd og blokerede dørene for at vise deres støtte til strejken. Det var fedt at se, hvordan alle stod sammen.