HISTORIE. Danmarks frihed blev også sikret af folk, der ikke var danskere. Det er værd at huske. Et sted, en dato, syv navne – krigen bliver virkelig igen.
Den 10. marts 1943 styrtede et britisk Lancaster-bombefly ned i Lillebælt ud for Lyngsodde. Syv unge mænd mistede livet. De kom ikke fra Danmark. De unge mænd døde i en kamp, der også handlede om vores frihed. De blev mindet i dag med æresvagt og buketter.
Under Anden Verdenskrig fløj tusindvis af unge allierede flyvere ud over det besatte Europa. Mange vendte aldrig hjem. De var ofte kun i begyndelsen af tyverne – med hele livet foran sig.
Alligevel satte de sig i cockpittet, nat efter nat. De vidste, at risikoen var enorm. De vidste, at mange af deres kammerater ikke ville vende tilbage og alligevel fløj de.

Når Forsvarsbrødrene og andre i Fredericia samles ved Lyngsodde i dag, er det ikke kun for at mindes syv flyvere i et styrtet fly. Det er også for at minde os selv om noget større: At Danmarks frihed ikke kun blev sikret af danskere. Den blev også sikret af mennesker fra fremmede lande, som aldrig havde sat deres ben her før – alligevel satte livet på spil i kampen mod tyranni.
Historien viser os, at frihed ikke er gratis. Den er købt og betalt gennem generationer. Derfor må vi heller aldrig glemme dem, der ofrede alt.
Som Winston Churchill sagde under krigen:
“Never in the field of human conflict was so much owed by so many to so few.”
De få, var blandt andet de unge mænd, der sad i cockpittet på Lancaster-flyet over Lillebælt den martsnat i 1943. De kom ikke herfra. Men de døde for en sag, der også var vores.
Derfor skylder vi dem noget så enkelt – og så vigtigt – som at huske. Et Churchill-citat, passende til denne mindehøjtideligheder, er:
“Those who fail to learn from history are condemned to repeat it.”

Historien lever kun, hvis nogen giver den videre. Unge mennesker glemmer, fordi historien ikke bliver gjort levende for dem. Hvis skoler og gymnasier skal inspirere de unge til ikke at glemme, kræver det en anden tilgang end bare en side i historiebogen. Lad eleverne arbejde aktivt med historien – når de selv er med til at formidle den, begynder den for alvor at give mening
Lad elever: Lave podcasts om historiske begivenheder – lave mini-dokumentarer skrive artikler eller debatindlæg – producere SoMe-historier om lokale mindesmærker.
Historie bliver stærk, når man står dér hvor det skete. Studieture kunne gå til: Mindesmærker, gamle bunkere, krigskirkegårde, museer med personlige historier. En ung der står ved en gravsten med en 21-årig flyver på, forstår pludselig prisen for frihed.
Skoler og gymnasier I opfordres hermed til at lade samfundsfagene inkludere denne del af danmarks historien og kontakt gerne forsvarsbrødrene, marineforeninger, militærhistorisk forening samt Museum Fredericia mv. alle kan hjælpe.






