9.2 C
Copenhagen
søndag 5. april 2026

Den demokratiske interessefordeling i Danmark

0
Den demokratiske interessefordeling i Danmark

OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark.

En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken ville ikke være med i investeringen, kun hvis han flyttede forretningen til Varde var der grønt lys. Denne beslutning er imod jævn aktivitetsfordeling over hele Danmark, men det er ikke kun Nr. Nebel, der har oplevet denne form for skævfordeling. Er det bankerne, der skal bestemme udviklingen i Danmark? Er det acceptabelt at bankerne går udenom eller går imod de demokratiske beslutninger? Hvorfor er magtfordelingen blevet sådan? Er det fordi politikerne på Christiansborg har samme interesse som bankerne, eller er det fordi christiansborgpolitikerne ser Danmark fra Christiansborg.

Når en person vælges i Ringkøbing til Folketinget, så flyttes den valgtes bevidsthed ofte med til Christiansborg, hvorved vedkommendes syn ændres, således at Ringkøbing ses fra Christiansborg. Dermed ændres interessesfæren ligeledes, således at beskederne ikke går fra Ringkøbing til Christiansborg, men beskederne går den anden vej. Det betyder, at Christiansborg for mere indflydelse på Ringkøbing end omvendt. Centralisering er resultatet. Vi kan dog håbe på, at der stadig er noget ringkøbingsbevidsthed tilbage, hvorfor vi skal sikre, at alle områder i Danmark er repræsenteret i Folketinget.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at alle 98 kommuner har mindst en egen repræsentant i Folketinget, således at magten på Christiansborg er nogenlunde jævnt fordelt over hele Danmark.

Når en kommune er forpligtet til at have mindst en repræsentant i Folketinget, så betyder det også, at hver kommune er forpligtet til at sikre mindst en folketingskapabel person. Det stiller krav til kommunen om at dyrke politiske bevidsthed hos kommunens borgere, således at der er noget fornuftigt at komme med.

Det vil være en opfordring til den lokale presse om politisk aktivitet og kommunens borgere om at dyrke den samme bevidsthed i en symbiose mellem presse, skoler, virksomheder samt kommunalbestyrelse. Det vil være med til at binde Danmark sammen i en fælles forståelse til alles fordel, hvor aktiviteterne fordeles jævnt over hele Danmark og ikke kun centreret i København.

Lovgivningsmæssigt skal hver kommune vælge mindst en repræsentant til Folketinget!