OPINION. Der er skrevet bøger om, at demokratiet kan undermineres indefra, hvor vi som oftest mener, at det er udefra, at den største trussel findes. Hvis vi vender blikket imod USA, så påstår mange, at det er et demokrati og endda et liberalt demokrati. Desværre ser vi i tiden et USA, der mere og mere ligner et autokrati, da præsidenten ikke ser ud til at lytte til nogen, og at USA’s lovgivning giver næsten frie tøjler til præsidenten de første to år af en valgperiode, hvis flertallet i de to kamre nikker til præsidentens beslutninger.
Ydermere respekterer USA’s nuværende præsident ikke andre landes politiske organisering, da de på samme måde som Rusland arbejder på at støtte egen politisk retning også økonomisk i disse lande.
Spørgsmålet kan være, om de nuværende magthavere i USA egentlig ved, hvad demokrati er, når også en vice præsident tillader sig at fortælle europæiske ledere og befolkninger, at de/vi ødelægger samfundet indefra. Og nu ser relationerne til Ungarns præsident ud til at være tættere end resten af Europa, hvor også Ungarns præsidents relationer til Rusland ser ud til at være tættere end til Europas øvrige lande. Ligeledes ser præsidenten i USA ud til at have tætte relationer til eksempelvis Dansk Folkeparti, der på mange måder opleves mere nationalistiske end Danmark generelt, hvor mange af DF-toppen udgyder ord og udsagn, der kan forstås som utrolig umenneskelige, udanske og udemokratiske. Der er således meget at holde øje med, hvis vi skal bevare vores danske/nordiske demokrati.
Vi skal trække sammen i bussen og holde døren åben og samtidig være bevidste om, at et rigtigt demokrati er en livsform. Man kan ikke lovgive sig til demokrati. Således er demokratisk politisk organisering noget, der udspringer af en demokratisk kultur og ikke omvendt, hvorfor vi i bussen skal arbejde med de demokratiske forståelser og processer, således at alle borgere er gearet til og bevidste om et demokratisk liv, der indebærer frihed under ansvar. Politisk set må det kaldes socialliberal, hvilket betyder empatisk frihed med gensidig respekt og annerkendelse. Det var allerede Aristoteles, der i det antikke Grækenland pointerede, at ”den gyldne middelvej” er den mest hensigtsmæssige også i politik.
De nuværende politiske retninger danner en kreds, hvor det socialliberale ligger i balancepunktet og mødes i yderpunkterne, hvor socialismen og kommunismen ligner nationalkonservatismen og nationalismen, der ender ud i totalitet, der kommer til udtryk i oligarki eller autokrati, hvor betegnelsen demokrati er et skalkeskjul.
Både Rusland og USA er eksempler på konservatismens overgang via demokrati til autokrati eller oligarki og samtidig også eksempler på befolkninger, der ikke har en demokratisk livsform og kultur.
