En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at kun en mindre andel af danskere har taget plantebaserede alternativer som kød, fisk og mejeriprodukter til sig.
Ifølge rapporten, som er udført i samarbejde med Fødevarestyrelsen, har 23 procent af de 1.391 deltagende voksne i alderen 18-80 år indtaget et plantebaseret alternativ inden for en uge, primært i form af plantedrikke i kaffe og te.
Skepsis om sundhed og klimabelastning
Undersøgelsen viser, at plantebaserede drikke som havremælk er de mest populære valg blandt de adspurgte. For eksempel nævnes havredrik i kaffe som det hyppigst anvendte plantebaserede produkt med en markant højere brug end andre alternativer.
– Selvom interessen er der, ser vi stadig, at de plantebaserede produkter ikke fylder meget i danskernes daglige kost, forklarer seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.
Undersøgelsen viser også at der er en betydelig skepsis blandt forbrugerne. Der hersker nemlig tvivl om de faktiske sundhedsfordele og klimaeffekter af de forarbejdede planteprodukter, hvor ingredienslisterne ofte er lange. Forsker Mette Rosenlund Sørensen fra DTU Fødevareinstituttet fremhæver, at mens de her alternativer som regel er mindre CO2-tunge end kød, er deres produktion stadig mere energikrævende end mange naturlige grøntsager.
– Forbrugerne ved godt, at der går energi til forarbejdning af planteprodukter, og at nogle produkter ligger højt på CO2-skalaen, men dog stadig lavere end kød, forklarer Fagt.
Mange vælger stadig de animalske alternativer ud fra en opfattelse af, at de er mere naturlige og dermed også sundere.
Et spørgsmål om bekvemmelighed
Imens viser det sig også at bekvemmeligheden er et vigtigt parameter for de, der så vælger plantebaserede alternativer. Flere af de interviewede deltagere nævner, at disse produkter gør det nemt at tilberede velkendte retter, hvor kød kan erstattes direkte. For eksempel bruges plantebaserede pølser og kødalternativer ofte ved familiemiddage, hvor nogle foretrækker plantebaserede produkter, mens andre ønsker at beholde kødelementet.
– Det gør det lettere at tilpasse sig en plantebaseret kost uden at ændre for meget på hverdagsmaden, siger Sørensen.
En del af rapporten viser desuden, at mange forbrugere vælger alternativer, der gør det muligt at samles om måltidet uden at skulle tilberede forskellige retter.
Kvinder og yngre fører an
Undersøgelsen afslører, at kvinder i aldersgruppen 18-49 år er de mest tilbøjelige til at vælge plantebaserede alternativer. Det fremgår også, at de, der hyppigere indtager plantebaserede produkter, generelt følger De officielle Kostråd i højere grad end dem, der ikke gør, og deres kost indeholder ofte flere frugter, grøntsager, bælgfrugter og kornprodukter. Denne gruppe har også et højere indhold af kostfibre, C-vitamin og folat i kosten. Til gengæld har de, der undgår plantealternativer, et højere indhold af protein samt vitaminer som B12, A og D, som primært findes i animalske produkter.
Selvom salget af plantebaserede produkter er steget de senere år, påpeger undersøgelsen, at de stadig udgør en beskeden del af den samlede danske kost. Forskere fra DTU peger på, at der er behov for yderligere data og forskning for at kunne gennemføre en fuld risikovurdering af disse produkters ernæringsmæssige værdi.
