OPINION. Når Asger Garde fra Borgernes Parti vælger at reducere unge, nyvalgte politikere herunder 2 navngivne fra Liberal Alliance, på deres udseende og såkaldte “seksuelle markedsværdi”, siger det mere om afsenderen end om de kvinder, han forsøger at ramme. Man får næsten fornemmelsen af at være sendt direkte tilbage til ABC-revyen 1958 med Dirch Passer og Judy Gringer – hvor “Babs og Nutte” var morsomt, fordi kvinder blev reduceret til noget, man kunne grine af.
For hvad er det egentlig, der bliver sagt? At Helene Artmann Andresen og Cecilie Liv Hansen ikke er valgt på grund af evner, indsats eller politisk talent. Tja. når argumenterne slipper op, går Asger Garde fra Borgernes Parti efter udseendet.
At gå efter unge kvinder på den måde er i bedste fald en afsporing. I værste fald en nedladenhed, der hører hjemme i en tid, vi ellers kun finder i sort-hvide revyklip. I Liberal Alliance giver vi mennesker muligheden – uanset køn og alder. Det er sådan, man udvikler både politikere og politik.
Demokratiet fungerer sådan, at det er vælgerne, der bestemmer. Ikke kommentatorer med hang til at forklæde fordomme som analyse. Vælgerne har valgt unge mennesker med engagement, vilje og mod til at tage ansvar.
Jeg har personligt støttet Helene Artmann Andresen. Hun er et godt eksempel på det modsatte af den kritik, der rejses. Hun har arbejdet seriøst, sat sig ind i komplekse sager, håndteret sin ordblindhed og udviklet sig markant med opgaven. Det kalder man ikke udseende. Det kalder man hårdt arbejde.
Hvis en spidskandidat i Liberal Alliance med de fleste debatter, flest ressourcer og fuld adgang til hele det politiske apparat ikke formår at slå igennem, så er det næppe de unges skyld, og absolut ikke et anliggende for Borgernes Parti?
At skyde på unge kvinder er ikke analyse. Det er bare dårlig stil. Demokratiet har brug for nye stemmer. Ikke gamle fordomme.
