ANALYSE Sådan blev spørgetiden til – og det var det, der skete mandag aften
POLITIK. Da borgmester Peder Tind mandag aften afbrød Ole Møller fra Herslev og kort efter lukkede byrådets spørgetid, handlede han inden for reglerne. Det er værd at slå fast med det samme. Rammen for spørgetiden siger, at spørgsmålene »skal være korte«, at borgmesteren leder spørgetiden, og at han »kan begrænse antallet af indlæg og varigheden af ethvert indlæg«. Ingen kan bebrejde ham et regelbrud. Men reglerne har en historie, og i den historie var Peder Tind ikke borgmester. Han var kritiker.
Historien begynder i december 2020. Den 8. december meddelte borgmester Jacob Bjerregaard (S) overraskende, at han forlod posten efter syv år. Dagen efter skrev Ekstra Bladet om hans køb af en udsigtsgrund på Argentinervej, og kommunen satte en ekstern advokatundersøgelse i gang. Den konstaterede, at kommunen havde brudt reglerne ved handlen, og pegede på en relation af nær karakter mellem borgmesteren og kommunaldirektøren. Kommunaldirektøren blev bortvist, flere topchefer sendt hjem, og selv om statsadvokaten i 2022 opgav at rejse tiltale, fordi beviskravet ikke kunne løftes, undlod Ankestyrelsen først at rejse tilsynssag, efter at kommunen havde erkendt principielle fejl og rettet sine procedurer for grundsalg og aktindsigt. Senere blev ingen sager rejst, og Fredericia Kommunes skatteborgere havde mistet et to-cifret millionbeløb til advokater og konsulenter.
Det var i den periode, Venstre og Peder Tind som oppositionens største parti påpegede, at problemet var større end en grund. Socialdemokratiet havde siddet med absolut flertal i byrådet 2018-2021, og kritikken fra oppositionen gik på lukkethed og det, der blev kaldt en enighedskultur – et rådhus, hvor beslutninger blev truffet, før de blev diskuteret. Da Steen Wrist efter valget i november 2021 præsenterede konstitueringsaftalen »Sammen skal Fredericia videre« med samtlige partier, var det netop Peder Tind, der som Venstres borgmesterkandidat fremhævede ét punkt særligt: Der skulle indføres spørgetid i byrådet for borgerne. Det skulle ifølge ham føre til mere åbenhed efter en valgperiode med kritik af lukkethed under det socialdemokratiske flertal. Fire år senere gik han til valg på, som han selv formulerede det, inddragelse frem for lukkethed.
Spørgetiden var altså i Venstres egen fortælling ikke en administrativ detalje. Den var et af de synlige beviser på, at Fredericia skulle være en anden kommune. Da forvaltningen i februar 2022 lagde rammen frem, tog den udgangspunkt i et gammelt reglement fra 2004, men lavede to ændringer, som fortæller, hvad byrådet ville. Det gamle reglement slog fast, at spørgetiden »ikke er et forum for en egentlig politisk debat«. Den sætning blev fjernet. Og muligheden for skriftlige spørgsmål, som skulle indsendes tre uger før og læses op i salen, blev bevidst fravalgt, fordi mundtlige spørgsmål ifølge forvaltningen var »mest i tråd med hensigten omkring åbenhed og dialog«. Byrådet ville have borgerne til at møde op og tale. Det ville have dem politiske.
I byrådssalen den 21. februar 2022 gik Venstre et skridt længere. Partiet stillede ændringsforslag om at fjerne punkt 7 – reglen om, at spørgetiden bortfalder fire måneder før et kommunalvalg. Venstre ville have, at borgerne også kunne spørge i valgkampen, netop dér, hvor spørgsmål er mest ubekvemme for dem, der sidder på magten. Forslaget blev vedtaget, ligesom De Konservatives forslag om, at også virksomheder kunne stille spørgsmål. I dag er det Venstres borgmester, der forvalter den ramme, partiet selv gjorde mere åben. Og den konstitueringsaftale, han står i spidsen for, lover borgerne »åbenhed, dialog og reel inddragelse« og har oprettet et særligt borgerdialogudvalg til formålet.
Så hvad skete der egentlig mandag?
En borger fra en landsby, som i sparekataloget står til at miste sin børnehave trods et løfte om ro, brugte den kanal, Peder Tind selv havde peget på som svaret på fortidens lukkethed. Han havde skrevet sine spørgsmål ned. De var politiske, og det må de gerne være siden 2022. De var måske ikke korte, og det må borgmesteren gerne påtale. Men rammen indeholder også en mulighed, som hverken Ole Møller eller borgmesteren gjorde brug af: Spørgsmål kan rettes til en enkelt politisk gruppe, som så »alene« skal svare. Havde spørgsmålet været stilet til Venstres gruppe, havde borgmesteren ikke kunnet nøjes med at anerkende frustrationen og gå videre. Så havde partiet skullet tage ordet.
Der er én ting til. Rammen siger, at tvivlsspørgsmål om, hvordan spørgetiden er forvaltet, kan indbringes for byrådet på det næstkommende møde. Det er den 5. oktober. Samme aften vedtages budgettet.
Spørgetiden blev til, fordi oppositionen med Peder Tind i spidsen påpegede, at Fredericia i 2021 havde brug for at bevise, at rådhuset ikke længere var et lukket hus. Byrådet fjernede forbuddet mod politisk debat, droppede de skriftlige spørgsmål til fordel for det mundtlige møde, og på Venstres forslag åbnede det spørgetiden også i valgkampen. Mandag aften var det samme byråd, med mange af de samme mennesker, i færd med at forhandle et budget, som ingen af partierne vil tale offentligt om, og den eneste borger, der bad om ordet, fik det taget fra sig igen – af den mand, der i sin tid bad om, at han skulle have det. Det er ikke et regelbrud. Det er noget andet, og det er sværere at komme udenom: Rammen er den samme. Viljen er ikke.
