21.8 C
Copenhagen
lørdag 1. august 2026

Lastbil ramte personbil ved sammenfletning på motorvejen – ung kvinde snurrede rundt

0
Lastbil ramte personbil ved sammenfletning på motorvejen – ung kvinde snurrede rundt

KRIMI. En 19-årig kvinde fra Esbjerg Kommune slap med forskrækkelsen, da hendes personbil fredag eftermiddag blev ramt af en lastbil på Sønderjyske Motorvej ved Kolding.

Uheldet skete fredag kl. 17.35 i vestgående retning ved sammenfletningen ved Kolding Ø. En 66-årig lastbilchauffør fra Kolding Kommune kom kørende fra Taulov mod sammenfletningen, mens den 19-årige kvinde kom fra Vejle-siden i sin personbil.

I forbindelse med et vognbaneskift ramte lastbilen venstre side af personbilen med en så kraftig påvirkning, at bilen snurrede rundt på motorvejen.

Heldigvis blev den snurrende personbil ikke ramt af andre køretøjer, og ingen af de involverede kom noget til.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 1.8 kl. 10.00 af vagtchef Jacob Andersen.