26.2 C
Copenhagen
onsdag 29. juli 2026

Anmelder fotograferede indbrudstyve i Fredericia, og få timer senere blev to anholdt i Kolding

0
Anmelder fotograferede indbrudstyve i Fredericia, og få timer senere blev to anholdt i Kolding

KRIMI. En opmærksom borger på Skærgaardsvej i Fredericia overraskede tirsdag eftermiddag to personer, der var i færd med at bryde ind i en fritstående garage. Anmeldelsen kom klokken 14.36, og da politiet nåede frem, var hele garagen gennemrodet.

De to gerningspersoner havde taget en donkraft, som de nåede at lægge tilbage, inden de sprang ind i en bil og kørte fra stedet. Anmelderen var snarrådig nok til at fotografere både personerne og bilen og kunne give politiet en god beskrivelse af køretøjet.

Det blev afgørende. Senere samme dag fandt politiet bilen i Kolding, og i den traf betjentene to mænd på 28 og 30 år, den ene fra Horsens og den anden bosat i Fredericia. Den ene blev genkendt fra anmelderens billeder, mens den anden erkendte at have været på stedet.

Begge blev anholdt og sigtet for indbruddet. De er efterfølgende løsladt igen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 29.7 kl. 9.00 af vagtchef Claus Andersen.