KRIMI. En autocamper til en værdi af omkring 600.000 kroner er blevet stjålet fra Vonsildvej i Kolding. Det oplyste vagtchef Arno Rindal Petersen ved Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag.
Tyveriet er sket i tidsrummet mellem søndag klokken 22 og mandag klokken 7. Gerningsmændene er kommet ind på et område, hvor autocamperen, en 2018-model, holdt parkeret, og har skåret en pullert over for at kunne køre den væk.





