Når Energinets midlertidige stop for nye nettilslutninger ophører den 3. juni, vender selskabet ikke tilbage til den hidtidige praksis. I stedet indfører Energinet en helt ny model for større tilslutninger, hvor projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed. Nye nettilslutningsaftaler bliver først underskrevet til efteråret.
Baggrunden er en voldsom stigning i antallet af elforbrugere, der ønsker at blive koblet på elnettet. Det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere, og derfor indførte Energinet den 2. marts 2026 en midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. Pausen skulle skabe overblik og give mulighed for at udvikle nye tilgange i en situation, hvor efterspørgslen efter adgang til transmissionsnettet var vokset markant.
Den almindelige elektrificering var forventet. Men tempoet og omfanget af tilslutninger og nye anmodninger fra meget store forbrugsprojekter, blandt andet datacentre, batterier og Power-to-X-anlæg, havde nået en størrelse, der lå væsentligt ud over de forudsætninger, planlægningen hidtil havde hvilet på. Analyserne viser, at den ledige kapacitet i transmissionsnettet er meget begrænset allerede nu og i de kommende år, på trods af et investeringsniveau, der er markant højere end for få år siden.
»Pausen har givet Energinet et bedre grundlag at handle på. Men analyserne viser også, at restkapaciteten i transmissionsnettet er meget begrænset – både nu og i de kommende år, på trods af et højt investeringsniveau. Det er en vanskelig situation, som vi gerne havde været foruden, og vi forstår godt, at det er frustrerende for de virksomheder og projekter, der venter på afklaring. Men det ændrer ikke ved, at vi skal håndtere kapaciteten ansvarligt. Derfor ser vi nu fremad med en ny model, hvor større tilslutninger behandles mere samlet end tidligere,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet.
Hvor større projekter før pausen i højere grad blev behandlet løbende og enkeltvis, skal tilslutningskøen fremover ikke bare genstartes. Den skal gennemgås og behandles på ny efter de principper, der er udviklet under pausen. Energinet vil samle sagsbehandlingen i puljer, så projekterne kan ses i sammenhæng med hinanden, med den kapacitet der faktisk er til rådighed, og med belastningen på tværs af transmissions- og distributionsnet.
Første pulje efter den nye praksis forventes færdigbehandlet i efteråret. For mange nye kunder vil der i en række tilfælde være behov for, at der besluttes og udbygges yderligere transmissionsnet, før de kan tilsluttes med fuld netadgang. Nye forbindelser, stationer og øvrige anlæg kræver planlægning, myndighedsbehandling, indkøb og anlægsarbejde, og for meget store tilslutninger kan tidshorisonten derfor i flere tilfælde være fem til ti år.
»Det er ikke længere ansvarligt at håndtere meget store projekter enkeltvis og isoleret, når efterspørgslen er så meget større end den tilgængelige kapacitet. Vi skal i højere grad se projekterne i sammenhæng og vurdere, hvordan de påvirker det samlede system på tværs af transmissions- og distributionsnet. Det giver en mere retvisende og ansvarlig håndtering af den kapacitet, der faktisk er til rådighed,« siger Kim Willerslev Jakobsen.
Selvom den ledige kapacitet er stærkt begrænset, er den almindelige udvikling i elforbruget regnet ind i kapacitetsgrundlaget. Det betyder, at der fortsat mange steder er plads til den løbende elektrificering uden yderligere tiltag, og netselskaberne fortsætter derfor som hidtil med at tilslutte mindre og mellemstore kunder. For større kunder i distributionsnettet vil der skulle søges afklaring hos Energinet om den tilbageværende kapacitet i transmissionsnettet.
»Den almindelige elektrificering skal have plads. Derfor er det vigtigt, at vi skelner mellem den almindelige udvikling i elforbruget og de meget store enkeltprojekter, som kan lægge et markant pres på transmissionsnettet i bestemte områder,« siger Kim Willerslev Jakobsen.
Energinet understreger, at kapacitetsudfordringen ikke er løst med den nye model. Selskabet, Green Power Denmark og netselskaberne fortsætter den tætte koordinering om kapacitet og tilslutninger, og der er fortsat behov for politiske prioriteringer, hurtigere udbygning af transmissionsnettet og en planlægning, der kan understøtte elektrificering, lokal udvikling og dansk konkurrencekraft i de kommende år.
