Resultatet af det danske folketingsvalg d. 24. marts 2026 og de efterfølgende to forsøg på regeringsdannelser, ledet af de to valgte kongelige undersøgere, viser på flere måder, at vores danske demokrati står midt i en skæbnestund, en skillevej, et sporskifte, der på mange måder er et spejl af den verden, vi befinder os i.
Situationen viser også, at vi på flere måder har en enestående mulighed for at komme godt videre. For hvis vi griber de potentialer, som denne skæbnestund også folder ud for næsen af os, så åbner det vejen for den beslutningskraft og de beslutninger, som vi lige nu synes at have allermest brug for. Iboende, stærke kræfter forsøger dog med fuld styrke at nægte os adgang til disse potentialer. Det handler denne artikel om.
Valgresultatet
Valgresultatet d. 24. marts 2026 ligger fast. Langt de fleste er enige om, at valget er foregået på et demokratisk velfunderet grundlag. Det må betragtes som en af dansk demokratis tilbagevendende succeser.
Tolkningen af valgresultatet er der derimod stor uenighed om. Der er store politiske og strategiske interesser på spil for alle involverede aktører i skabelsen af fundamentet for det danske demokratis retning de næste op til fire år. Det blev også afspejlet i valgkampen og scenerierne på valgaftenen, som jeg tidligere har skrevet om og blot her henviser til.
Disse politiske og strategiske interesser har på hver deres måde sat rammerne for de stereotype tolkninger af valgresultatet, der efterfølgende har præget og stadig præger den politiske debat om regeringsdannelsen. Rammer og præmisser, jeg fristes til at sige modeller af verden, som hver for sig udelukker andre tolkninger af valgresultatet, og som lukker af for de potentielt bedste politiske og strategiske beslutninger for det danske demokrati. En form for stiafhængighed og måske også på sporet af tvivlsomme beslutninger, begge temaer som jeg tidligere har skrevet om.
Overordnet står folketingsvalgets resultat d. 24. marts 2026 i min optik for de danske vælgeres budskab til vores repræsentativt valgte politikere om, at Danmark er et mangfoldigt, velfungerende samfund med et stærkt engagement i at få den ganske almindelige hverdag til at fungere optimalt både på kort og længere sigt.
Valgresultatet afspejler denne diversitet på fineste vis. Vi er et demokratisk samfund, som rummer hele det politiske holdningsspektrum. Dette afspejles også historisk i de politiske beslutninger og kompromisser, som er truffet gennem tiden.
Det er vores nyvalgte politikeres pligt og ansvar, ikke bare at tage denne diversitet til efterretning og gå videre i den allerede trådte stiafhængigheds fodspor. NEJ, det er at sætte nye spor og retninger, som favner hele den danske befolkning, som udtrykt i valgresultatets bredt funderede fundament.
Det er gammeldags og fortid at tænke DEM OG OS. STOP DET. Vi må som vælgere forlange, at også vores politikere i højere grad tænker og handler i Vi-formen og Vi-retningen. Det er også mediernes pligt at afspejle valgets reelle resultat og modstå den hidtidige stiafhængighed af enten/eller, dem og os, rigtigt/forkert, ja/nej-retorikken. Når det handler og drejer sig om mennesker, skal alle nuancerne med.
»Blokpolitikken« er kun en metaforisk konstruktion, som undergraver det danske demokratis fulde udfoldelse. Måske bærer det i virkeligheden kimen til det danske demokratis og velfærdssamfundets fald.
Tendensen er klar, også når vi ser på andre dele af den vestlige verden. Forunderligt nok ser vi og vores politikere og danske medier denne tendens tydeligt i verden omkring os, men desværre ikke lige hos os selv. Der er måske andre interesser på spil. Det handler måske mere om nogen end om noget, men i sidste ende begge dele.
Regeringsdannelsen
Jeg vil ikke gøre mig klog på indholdet og tolkningen af de forskellige partiers bevæggrunde i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger. For det ved vi faktisk alt for lidt om, og det er et demokratisk problem.
Vi er overladt til de mange politiske kommentatorers personlige tolkninger, der på mange måder får lov til, uden nødvendige faktatjek, at blive hængende i luften og meningsdanne. Meningsdanne ikke kun overfor den almindelige borger, men også påvirke og meningsdanne overfor de politiske aktører, der indgår i regeringsforhandlingerne.
I skrivende stund står vi i en situation, hvor to kongelige undersøgere har afsøgt to af »blokpolitik-metaforens« tre grundmodeller. Både muligheden for dannelsen af en såkaldt »rødblok«-regering og af en såkaldt »blåblok«-regering synes pt. udspillet. Den tredje grundmodel, en såkaldt »midter«-regering, synes de facto at hænge i en tynd tråd. Hvorvidt denne tredje model reelt er blevet trykprøvet, det ved vi faktisk ikke.
Her ser vi, hvordan »blok-metaforens« snærende bånd hidtil har bundet de kongelige undersøgere på »mund og hånd«. De har hidtil ikke været i stand til at løse den umiddelbart uløselige gordiske knude.
Løsningen, hvordan kommer vi så videre?
Hvis løsningen ikke ligger i at underlægge sig »blok-metaforens« snærende bånd (som de fleste politikere, medier og kommentatorer indtil nu har ladet sig spinde ind i), så må løsningen på regeringsdannelsen ligge et andet sted.
En løsningsmodel, der indtil nu på grund af sin enkelthed er fuldstændigt overset, men som i andre sammenhænge erfaringsmæssigt har vist sig effektiv. Hvad nu hvis den næste kongelige undersøger skifter »blok-metaforens« snærende bånd ud med en ny metafor: »samlingsregerings-metaforen«.
En løsningsmodel, som på en og samme tid sætter partierne fri til at tale om politisk indhold og fællesskab i respekt for og accept af de enkelte partiers og løsgængeres politiske ståsteder. Realiteten er jo, at bortset fra nogle få markante politiske synspunkter på fløjene af dansk politik, så har den seneste valgperiode vist, ligesom tidligere valgperioder, at langt hovedparten af dansk lovgivning og politik vedtages af langt hovedparten af de valgte politikere. Vi må videre. Så kære politikere. I har vores mandat. Vi har givet vores tillid til jer. »Saml jer nu sammen« og dan den tværgående flertalsregering, som vi har brug for, og som valgresultatet er udtryk for, at vi ønsker.
